Kort nyt

Hagedorn Prisen til Henning Beck-Nielsen

> Danmark

Årets modtager af Hagedorn Prisen er ledende overlæge og professor Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitetshospital. Prisen uddeles af Dansk Selskab for Intern Medicin for fremragende indsats inden for et område af dansk intern medicin.

Den 59-årige Henning Beck Nielsen er såvel professor i medicinsk endokrinologi ved Syddansk Universitet som ledende overlæge ved Endokrinologisk Afdeling M på Odense Universitetshospital. Her leder han også afdelingens Endokrinologiske Forskningsenhed.

Forskerkarrieren blev indledt allerede i 1974, og siden har hans forskning især omhandlet patofysiologien til type 2-diabetes. Henning Beck-Nielsen var blandt de første forskere i verden, der beskrev begrebet insulinresistens hos mennesker og dets betydning for udviklingen af type 2-diabetes. At forskningen på universitetshospitalet fortsat er i front kan ses af, at Henning Beck-Nielsen i de kommende år skal stå i spidsen for arbejdet med at opbygge et laboratorium til stamcelleforskning og stamcelletransplantation.

Et andet af prismodtagerens forskningsresultater har været at vise, at en tidlig indsats mod diabetes kan reducere sundhedsudgifterne og øge kvaliteten af behandlingen. Den indsigt omsætter han i praksis på Endokrinologisk Afdelings diabetesskole, hvor fynske diabetikere får tilbud om oplæring med henblik på egenkontrol af sygdommen.

Dertil kommer, at Henning Beck-Nielsen i årenes løb har varetaget en lang række tillidshverv som eksempelvis formand for Dansk Endokrinologisk Selskab og for Diabetesforeningens Lægeråd samt som medlem af styregruppen for den Nationale Handlingsplan for Diabetes Mellitus.

Prisen uddeles på Hagedorn møde fredag den 4. marts 2005 på Steno Diabetes Center, Gentofte.

Hjertekirurger i gabestok

> Storbritannien

Som det tredje hospital i Storbritannien er St. George Hospital i London begyndt at offentliggøre dødelighedstal for operationer udført af navngivne hjertekirurger.

Det sker på hospitalets website, og St. George - der har status af universitetshospital - vil med tiden offentliggøre tilsvarende tal for andre kirurgiske specialer.

Patientorganisationer har imidlertid kun hilst ini-tiativet forsigtigt velkommen.

En repræsentant for forbrugerorganisationen Which mener således, at en grundig forklaring af disse data bør være en del af proceduren for, at patienter kan give informeret samtykke. Ikke alle patienter er fx i stand til at finde ud af, hvad en statistisk risiko betyder for dem.

Også den britiske lægeforening, BMA, har reservationer over for initiativet. Således er foreningen modstander af brugen af ubearbejdede dødelighedstal. Det sker under henvisning til erfaringer fra andre lande, hvor nogle kirurger er blevet afskrækket fra at påtage sig komplekse operationer der indebærer høj risiko for at noget går galt, fordi det på et ufuldstændigt grundlag kan hænge dem ud som dårlige kirurger.

Forskere kortlægger årsager til lav sædkvalitet

> Århus

Forskere fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Århus Sygehus har netop indledt en undersøgelse af 350 unge mænds sædkvalitet. Formålet er at blive klogere på årsagerne til, at nogle mænd har en lav sædkvalitet. Cirka 15 procent af alle danske par har problemer med at opnå graviditet, og lav sædkvalitet er en medvirkende årsag hertil.

Undersøgelsen skal bl.a. afdække, hvilken betydning moderens livsstil under graviditeten har på sønnens sædkvalitet, når han bliver voksen. Der fokuseres specielt på moderens rygning samt indtag af kaffe og alkohol under graviditeten. Det skal også undersøges, hvilken betydning overvægt i barndommen har på sædkvaliteten.

Deltagerne i undersøgelsen skal udfylde et spørgeskema, der primært omhandler deres livsstil. De skal desuden have taget en blodprøve og aflevere en sædprøve. En del af prøverne analyseres i en minibus, der er ombygget til et mobilt laboratorium.

I starten vil det være mænd fra Nordjylland, der opfordres til at deltage, men senere på året vil mænd fra andre dele af landet blive kontaktet.

Folinsyre har kun lille effekt på udbredelse af fødselsdefekter

> Storbritannien

Anbefalinger til bl.a. gravide om at indtage folinsyre har vist sig at have en ikke påviselig indvirkning på hyppigheden af neuralrørsdefekter. Det fremgår af en international undersøgelse, der er publiceret online i British Medical Journal.

Undersøgelser har vist, at folinsyre kan reducere forekomsten af neuralrørsdefekter som fx spina bifida med mindst halvdelen. Mange lande har promoveret folinsyre - enten ved at berige fødevarer hermed eller ved at anbefale det som et dagligt tilskud.

Forskerne har undersøgt data fra over 13 millioner fødsler i Europa og Israel i perioden 1988-1998. Anbefalinger alene lader ikke til at påvirke tendensen, hvad angår neuralrørsdefekter.

Undersøgelsens forfattere opfordrer sundhedsmyndigheder og læger til at overveje at berige fødevarer med folinsyre.

Læs mere på http://bmj.bmjjournals.com/cgi/rapidpdf/bmj.38336.664352.82

P-pillebrugere foretrækker sunde mænd

> Storbritannien

P-pillen har ifølge ny britisk forskning indflydelse på, hvilken type mænd kvinder foretrækker.

Det er psykologer fra St. Andrews Universitetet i Skotland, der har præsenteret 1.570 unge kvinder, der tog p-piller og 1.325 kvinder i samme aldersgrupper, som ikke var p-pillebrugere, for et foto af en sundt udseende mand med glød og en bleg usundt udseende mand.

De kvinder, der tog p-piller, udtrykte en stærkere tiltrækning af den tilsyneladende sunde mandsperson end deres jævnaldrende, der ikke brugte p-piller.

Forskerne har i andre undersøgelser påvist, at kvinders præference for tilsyneladende sunde ansigter var mere fremtrædende hos dem, der befandt sig i post-ovulationsfasen af menstruationscyklus og blandt gravide kvinder. Fund, der tilsammen tyder på, at en større tiltrækning af et ansigt, der udstråler sundhed, falder samen med, at kvinden befinder sig i en tilstand, hvor progesteron-niveauet er højt, snarere end tilstande, hvor fertiliteten er høj.

Artiklen er publiceret online i the Proceedings of the Royal Society.

For mange får dyr medicin

> København

Alene inden for én gruppe medicin kunne sygesikringen og patienterne spare 210 millioner kroner på et år, såfremt lægerne fulgte anbefalingerne om at vælge den billigste medicin til forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og kroniske nyresygdomme.

Det viser beregninger fra Lægemiddelstyrelsen, som Politiken refererer. Styrelsen har analyseret forbruget af to typer medicin til behandling af de nævnte sygdomme i perioden fra 4. kvartal 2003 til og med 3. kvartal 2004.

I den undersøgte periode var i alt 262.000 danskere i vedvarende behandling med enten angiotensin II-receptorantagonister (AIIA), eller med ACE-hæmmere.

En daglig dosis af AIIA-præparatet Atacand kostede i september sidste år 6,79 kr., mens en dagsdosis af ACE-hæmmeren Enalapril kostede 0,74 øre.

Derfor anbefales det altid at prøve en ACE-hæmmer først. Hvis patienten ikke kan tåle medicinen, kan man bruge et AIIA-præparat. Men omkring 60 proc ent af patienterne fik i den undersøgte periode et af de dyre AIIA-præparater uden først at have forsøgt sig med en ACE-hæmmer, viser forbrugsanalysen: »Vi har gjort opmærksom på problemet flere gange, men det ser ikke ud til at have hjulpet. Måske skal vi intensivere vores oplysning på området«, udtaler leder af Institut for Rationel Farmakoterapi Jens Peter Kampmann til avisen.

Lægemiddelstyrelsen skriver i analysen, at forklaringen på valget af den dyre medicin formodentlig skal findes i medicinalindustriens markedsføring.

Reviderede anbefalinger for brug af COX-2 hæmmere

> København

Det Europæiske lægemiddelagentur har gennemgået al litteratur - både publiceret og upubliceret fra de respektive producenter - om COX-2 hæmmerne og den kardiovaskulære farlighed. Konklusionen er, at brugen kun bør ske efter en vurdering af patientens risici, at dosis bør være så lille som mulig og at anden behandling bør overvejes, hvis der ikke er effekt efter to uger.

Alle nuværende kontraindikationer som fx iskæmisk hjertesygdom, cerebrovaskulær sygdom, hjertesvigt og - for etoricoxibs vedkommende - også hypertension opretholdes.

Som noget nyt er tilføjet, at COX-2 hæmmerne ikke bør anvendes til patienter med betydende risiko for hjerte-kar-sygdom. Det vil sige: hypertension, forhøjede lipidværdier, sukkersyge og rygning.

COX-2 hæmmernes kardiovaskulære virkninger menes at være klasseeffekter, og de kan ikke erstatte lavdosis-acetylsalicylsyre. Der er hverken sat grænser for hypertensionen eller hyperkolesterolæmien.

Som tidligere anført af IRF, bliver der meget få patienter tilbage, hvor brugen af COX-2 hæmmerne er sikker. Instituttet peger dog på korttidsbehandling af fx gigtpatienter med risiko for mavesår uden nogen risiko for kardiovaskulære sygdomme, inkl. rygning, men selvfølgelig kun hvis paracetamol ikke har haft nogen virkning.

Fortsat mangel på børne- og ungelæger

> København

77 af landets kommuner giver ikke skolebørn de to lægetjek i løbet af deres skoletid, som loven kræver. Det viser en opgørelse fra Sundhedsministeriet, som Politiken refererer. Skolerne sætter i stedet sundhedsplejersker til at undersøge børnene, men de er ikke uddannet til at stille en diagnose, kritiserer børnelæge Vibeke Manniche.

Kommunernes forklaring på, at de ikke overholder lovens krav, er, at det er svært at få læger til stillingerne. Men det er ifølge lægerne ikke hele forklaringen. For stillingerne er så lavt normeret i forhold til antallets af skolebørn, der skal tilses, at lægerne ikke ønsker stillingerne. Formand for Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger, Grete Bonde siger således til Berlingske Tidende, at der i Aalborg Kommune kun er to kommunallæger til at undersøge 18.500 skoleelever. Det betyder ifølge hende, at der skal oprettes tre fuldtidsstillinger mere, for at normeringen er rimelig.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Lone Møller, kalder det »en katastrofe«, at kommunerne ikke overholder loven, mens sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understreger, at det er uacceptabelt, at så mange kommuner ikke opfylder loven.

Fra skrump til spiseflip

> København

Af de 1,3 millioner danskere, der er overvægtige, lider over 100.000 ifølge Sundhedsstyrelsen af Binge Eating Disorder (BED) - ukontrollerede spiseflip, hvor man spiser store mængder mad på kort tid. Ifølge Sundhedsstyrelsen ses den psykiske sygdom ofte hos personer, der i årevis har forsøgt sig med slankekure.

Overlæge Elisabet Thorgaard fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling ved Aalborg Sygehus mener ifølge gratisavisen Urban, at de strikse slankekure, der lover stort vægttab på kort tid, er med til at udbrede sygdommen: »Nogle blade reklamerer med kure, hvor man kan tabe fem kilo om ugen. Men det er umuligt rent biologisk. Det er på den baggrund, at mange spiser alt for lidt, og så er det, at de, provokeret af sulten, får de her spiseflip«, udtaler hun til avisen.