Kort Nyt

Hormoner øger risikoen for kræft i æggestokkene > København

En ny case-kontrolundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse dokumenterer for første gang, at kvinder, der tager hormoner i forbindelse med overgangsalderen, har øget risiko for kræft i æggestokkene.

Jo højere østrogendosis - desto højere er risikoen for at få sygdommen.

Og det er dokumenteret ved flere undersøgelser - også denne - at både ren østrogenbehandling og kombinationen af gestagen og østrogen øger risikoen for kræft i æggestokkene.

Eva Glud, der står bag undersøgelsen, anbefaler kvinder, der har brug for hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen, at begynde med lavdosisbehandling og bruge hormoner i så kort tid som muligt.

I alt har 376 kvinder med kræft i æggestokkene sammen med 1.111 raske kvinder deltaget i undersøgelsen, der er en del af »MALOVA-undersøgelsen«, som overlæge, dr.med. Susanne Krüger Kjær, afdelingen for Virus, Hormoner og Kræft i Kræftens Bekæmpelse, leder.

Læs mere i Arch Intern Med 2004;164:2253-9

Vioxx burde være trukket tilbage langt tidligere
> Storbritannien

Da COX-2-hæmmeren Vioxx i september i år blev trukket tilbage fra markedet af producenten Merck (MSD) på grund af risikoen for at forårsage hjerteproblemer og slagtilfælde, skete det med mere end fire års forsinkelse. Præparatet burde således være trukket tilbage allerede for fire år siden, hvor det var tilstrækkelig dokumenteret, at lægemidlet kunne udgøre en fare for brugernes sundhed. Det konkluderer et schweizisk forskerhold, der har gennemgået resultaterne af samtlige undersøgelser af Vioxx.

I en kumulativ metaanalyse publiceret online i The Lancet, har forskerne set nærmere på 18 randomiserede, kontrollerede undersøgelser og 11 observationsstudier. Ved udgangen af 2000 var 52 af i alt 20.000 patienter blevet ramt af hjerteinfarkt, hvilket indikerede en fordobling af risikoen for hjerteinfarkt for Vioxx-patienter sammenlignet med patienter som fik placebo eller andre NSAID-præparater.

Forskerne konkluderer endvidere, at patienter er i risikozonen allerede efter brug af Vioxx i kun få måneder og altså ikke først efter 18 måneder - som hævdet af producenten.

Ud over Merck kritiserer forfatterne også de institutioner - herunder den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) - som har godkendt midlet.

I en leder i The Lancet beklager tidsskriftets redaktør, Richard Horton, at han tidligere på lederplads har rost Merck for at tilbagekalde deres produkt: »Vores lovord var præmature,« konkluderer lederskribenten.

Læs mere på http://image.thelancet.com/extras/04art10237web.pdf

Pris til psykiatrisk mobilteam
> Ringkjøbing

Det psykiatriske mobilteam ved Psykiatrisk Afdeling i Herning har for sit tilbud til fødselsdeprimerede kvinder modtaget Distriktspsykiatriens Initiativpris 2004 »Den gyldne Cykel«.

Det psykiatriske mobilteam har udviklet en metode til i eget hjem at behandle kvinder med fødselsdepressioner. Til gavn for dels patienter og deres pårørende, der oplever en forbedret kvalitet i behandlingen, dels for personalet, for hvem det faglige indhold i distriktspsykiatriens arbejde styrkes.

Tilbuddet gives i hjemmet til kvinder med svær depression i forbindelse med graviditet, fødsel og i perioden efter fødslen, og for hvem det er en væsentlig forbedring, at mor og barn/familie ikke skilles i moderens sygdomsperiode. Behandlingen er intensiv og foregår i et tæt samarbejde med sygehuspsykiatrien, patientens egen læge, sundhedsplejerske og eventuelt andre samarbejdspartnere. I det terapeutiske arbejde sættes der specielt fokus på fx forældredannelse og det tidlige forhold mellem mor og barn.

Erfaringerne med det psykiatriske mobilteam i Ringkjøbing Amt viser bl.a., at mobilteamet er i kontakt med den enkelte familie i godt 40 timer over en periode på knap tre måneder. Tidligere var det normalt med et indlæggelsesforløb over flere uger.

Erfaringerne viser også, at kvinderne langt hurtigere end tidligere er tilbage i deres vanlige tilstand, og at de har et væsentligt lavere forbrug af medicin.

Kun hver fjerde organdonor bliver brugt
> København

Behovet for organdonation er større end nogensinde - 600 danskere venter lige nu på et nyt organ - men tre ud af fire mulige organdonationer bliver aldrig til noget. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Skejby Sygehus har gennemført i fire jyske amter, skriver Kristeligt Dagblad. I 2002 blev der registreret 84 mulige donorer, men kun 22 blev gennemført, hvilket der ifølge projektsygeplejerske Lone Bøgh fra Skejby Sygehus primært er tre grunde til.

Nogle gange er lægerne simpelthen ikke opmærksomme på, at der er tale om en mulig organdonor. I andre tilfælde er de pårørende aldrig bliver informeret om muligheden for at donere. Og i sidste ende siger cirka halvdelen af de pårørende nej til at donere, selv om meningsmålingerne viser, at tre ud af fire danskere gerne vil donere.

Kun 45 procent af de adspurgte intensivsygeplejersker i undersøgelsen vil selv donere deres organer: »Det er meget problematisk, fordi udenlandske undersøgelser har vist, at personalets holdning i høj grad påvirker de pårørende. Mange af sygeplejerskerne giver udtryk for, at de ikke føler sig klædt på til at besvare de pårørendes spørgsmål, og derfor undlader de helt at tage diskussionen«, udtaler Lone Bøgh til avisen.

Ifølge fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen, Bjørn Ursin Knudsen, er der mange »mørketal«. Således ved man ikke, hvor mange potentielle donorer, der går tabt.

Sundhedsstyrelsen indgår kontrakt om udvikling og drift af nyt Landspatientregister
> København

Sundhedsstyrelsen har indgået kontrakt med Mærsk IT om udvikling og drift af det nye Landspatientregister - det såkaldte Forløbsbaserede Landspatientregister (FLPR) - der sættes i drift den 1. januar 2006.

FLPR, der er et initiativ i den nationale it-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 og som afløser det nuværende Landspatientregister, har til formål at sammenkoble sygehusenes patientregistrering og samle oplysningerne i et nationalt register. Derved øges datakvaliteten, og sygehusenes registreringsbyrde reduceres, idet indberetningen til FLPR sker automatisk fra sygehusenes elektroniske patientjournaler. Det medfører et bedre grundlag for sundhedsstatistikken, de sundhedsøkonomiske beregninger, forskningen og andre formål.

Til forskel fra det nuværende Landspatientregister registreres patienternes kontakt med sygehusvæsenet i FLPR som forløb, hvorved det er muligt at se den samlede behandling af den enkelte sygdom.

Det er hensigten, at sygehusdata fremover indtastes én gang og indberettes til ét sted, det nationale forløbsbaserede Landspatientregister, hvorfra data videreformidles til brugerne. Modsat i dag, hvor der findes en række parallelle indberetninger til flere centrale eller landsdækkende registre.

Som et delelement i opbygningen af FLPR skal sygehusvæsenet have onlineadgang til FLPR.

Akupunktur virksom mod nakkesmerter
> Norge

Patienter me d kroniske smerter i nakke og skuldre kan drage nytte af at blive behandlet med akupunktur. Det fremgår af en norsk undersøgelse af 24 kvinder i alderen 20-50 år, der alle var beskæftiget med kontorarbejde og alle kunne berette om kroniske smerter i nakke og skuldre.

Kvinderne blev behandlet med akupunktur i 3-4 uger. Halvdelen fik behandling i punkter, hvor virkningen af akupunktur er velkendt, mens kontrolgruppen modtog behandling på placebopunkter. Smertetærskelen i nakke og skuldre blev målt såvel før behandlingen som efter den sidst modtagne behandling, og seks måneder efter behandlingsforløbet var afsluttet.

Kvinderne, som blev behandlet, angav at have smerter sjældnere og i mildere grad end kvinderne i kontrolgruppen. Såvel under behandlingsforløbet som tre år efter afsluttet behandling.

Til onlineudgaven af Tidsskrift for Den norske lægeforening udtaler en af forfatterne, at mange har ment, at penetrering af huden har effekt i sig selv, uafhængig af hvor nålene placeres: »Men vores undersøgelse - med en kontrolgruppe som fik penetreret huden uden om akupunkturpunkterne - modsiger disse påstandene.«

Læs mere i Pain 2004;109:299-307

Smitsom leverbetændelse i voldsom vækst
> København

Fra 2003 til 2004 steg forekomsten af smitsom leverbetændelse i Danmark med 200%, oplyser Statens Serum Institut. En del tilfælde opstår efter rejser til lande, hvor hygiejnen ofte er dårligere end i Danmark.

Derfor anbefaler Seruminstituttet vaccination ved rejser til højrisikoområderne, der omfatter en række populære feriemål som Ægypten - herunder Rødehavet - Thailand, Marokko og dele af Tyrkiet. Vaccinationen kan foretages hos egen læge. Hvis man ønsker livsvarig beskyttelse, skal vaccinationen gentages efter 6 til 12 mdr.

Hepatitis A er en stærkt smitsom sygdom med symptomer, der i starten kan minde om influenza. Efter en uge støder de karakteristiske symptomer på gulsot til: mørk urin, gullige øjne og gul ansigtsfarve. Der findes ingen medicin mod sygdommen, og man kan risikere at skulle trækkes med symptomerne i op mod et år.

Leverbetændelse smitter gennem rå madvarer og frisk vand eller gennem direkte kontakt med et smittet menneskes afføring. Friske grøntsager og frugt kan være skyllet i forurenet vand, være tilberedt af smittede personer - eller være gødet med menneskeafføring. Også selv om man føler sig tryg ved indholdet i Martiniflasken, kan forurenede isterninger gøre drinken til en farlig cocktail.

Amterne vil have styr på taksterne
> København

Takstsystemet er på vej til at blive rygraden i styringen af de danske sygehuse. Og det forpligter amterne til at kvalificere deres anvendelse af takster, mener Amtsrådsforeningen, der har oprettet en ny funktion, der skal varetage driften af en række opgaver i forhold til amternes takstafregning, bidrage til den løbende udvikling af takstsystemet og øge amternes kompetence på området gennem uddannelse og fælles udviklings- og analyseprojekter.

Det er Sundhedsstyrelsen, der i dag har ansvaret for takstsystemet, men formand for Amtsrådsforeningen, amtsborgmester Kristian Ebbensgaard, mener ifølge Mandat, at amterne har en naturlig pligt til at bidrage til udviklingen af det komplekse takstsystem, som ifølge Ebbensgaard er »gået hen og blevet en mindre videnskab«: »Vi har næsten 600 forskellige takster, som årligt ændres - og ofte ganske markant fra ét år til et andet. Det må være en fælles opgave for amterne og Sundhedsstyrelsen løbende at forbedre systemet og gøre det mest muligt anvendeligt og effektivt«, udtaler Amtsrådsforeningens formand.