Kort nyt

Lægevidenskabens tredje ben - ny uddannelse i industriel medicin

> Aalborg

Cand.med.ind. vil formentlig snart optræde i »Hvad kan jeg blive.«

Aalborg Universitet finpolerer således i disse dage ansøgningen til Undervisningsministeriet om at få tilladelse til at etablere en ny og tilsyneladende ikke helt ukontroversiel femårig kandidatuddannelse i industriel medicin rettet mod medicinalindustri og forskeruddannelse. En tilsvarende uddannelse findes i både England og Holland, hvorfra universitetet har hentet inspiration.

Modsat Aalborg Universitets oprindelige ansøgning om at etablere en regelret seksårig lægeuddannelse, med det formål at lægerne skulle ud og fungere dels i industrien, dels på de nordjyske sygehuse, vil de kandidater der udklækkes ude i fremtiden, ikke kunne opnå autorisation som læge. I stedet skal de ud og virke inden for industri, forskning og udvikling.

Universitetet har ønsket at supplere sin stærke position inden for sundhedsteknologi: »Her, hvor vi er i verdensklasse, nærmer vi os mennesket fra ingeniørsiden, men vi vil gerne supplere med et tilsvarende stærkt miljø inden for det medicinske område, idet der mellem det ingeniør- og medicinmæssige er et stort og uudforsket område,« forklarer rektor for Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam.

»Det, vi laver i dag, er teknologidrevet innovation, hvor vi spørger: hvor på mennesket kan vi bruge det? Det, vi kan med den nye uddannelse, er brugerdrevet innovation, hvor vi tager udgangspunkt i mennesket og derpå afsøger nye problemløsende teknologier. Ingen af de medicinske fakulteter i Danmark har ekspertise på ingeniørområdet. På det naturvidenskabelige område: jo. Men inden for sundhedsteknologi: nej.

Moderne teknologi er lægevidenskabens tredje ben. Der er stribevis af udstyr på hospitalerne, som lægerne ikke er uddannet i at bruge - ud over at de kan trykke på nogle knapper«, vurderer Finn Kjærsdam.

Revir-forsvar

Siden universitetet sendte den oprindelige ansøgning til Videnskabsministeriet, har der bl.a. og især fra lægeside været ytret kritik af universitetets ønske om også at uddanne kandidater inden for det medicinske område. Lægeforeningen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at den finder en nordjysk lægeuddannelse overflødig, og at der i forvejen er problemer med at skaffe kvalificerede undervisere til de tre eksisterende uddannelser. Ønsket om en fuld lægeuddannelse er også blevet afvist af Sundhedsstyrelsen, der er af den opfattelse, at der derved ville uddannes for mange læger i Danmark.

Også efter at ansøgningen nu ændres, således at der ikke kan tales om en decideret fjerde lægeskole, ytres der betænkelighed. I Nordjyske Stiftstidende advarede den tidligere formand for Foreningen af Speciallæger, administrerende overlæge på Patologisk Afdeling ved Aalborg Sygehus, Karsten Nielsen, forleden imod at etablere uddannelsen i industriel medicin, fordi han frygter, at uddannelsen ad åre vil blive afsæt til at etablere en egentlig lægeuddannelse.

Til de bekymrede siger Finn Kjærsdam: »Det er jo mærkeligt, at læger er bange for læger. Læger må formodes at være interesserede i at deres fagområde udvikles. Alle i Nordjylland - nordjyske folketingspolitikere, den nordjyske sygehusregion, amtsrådet og befolkningen i det hele taget - bakker op om, at der skal være medicin på Aalborg Universitet.

Men hver gang vi er gået ind i nye professioner her på stedet, er vi stødt på modstand fra de faglige organisationer blandt arkitekter, ingeniører og landinspektører. Den reaktion er nærmest naturlig - en salgs revir-forsvar.

Industrien klager jo over, at de har svært ved at rekruttere læger, og det behov kan vi så være med til at dække. Alt andet lige må det være med til at frigøre lægeressourcer til sygehusene.

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, ser positivt på, at universitetet har taget kritikken af at ville uddanne læger som i København, Århus og Odense, til efterretning.

»Det glæder os, at man har skrinlagt ambitionerne om at uddanne læger i Nordjylland - for det er der nemlig ikke brug for.«

Lægeforeningens direktør går på pension

> DADL

Lægeforeningens direktør Jørgen Funder, 62, fratræder efter eget ønske den 31. oktober 2005 for at gå på pension. Vicedirektør Marianne Rex Sørensen konstitueres som direktør for Den Almindelige Danske Lægeforening.

Hovedbestyrelsen har drøftet de opgaver, Lægeforeningen aktuelt står over for, herunder arbejdet med fremtidens lægeforening og de nye centrale, regionale og kommunale strukturer og aktører på sundhedsområdet. Det er Hovedbestyrelsens opfattelse, at en ny direktør kan tilføre Foreningen værdifulde kompetencer i de kommende år, hvor Lægeforeningen skal tilpasses de nye vilkår.

Hovedbestyrelsen har derfor startet processen med at ansætte en ny direktør for DADL.

»Jørgen Funder har været en loyal direktør for Lægeforeningen med stor arbejdsindsats og viden om det danske sundhedsvæsen. Vi beklager derfor hans beslutning om at forlade Lægeforeningen,« udtaler Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen.

Frankrig efterlyser tværministerielt EU-møde om fugleinfluenza

> Frankrig

EU's sundheds- og udenrigsministre bør snarest mødes for at koordinere deres reaktioner på den omsiggribende fugleinfluenzavirus. Det er Frankrigs udenrigsminister Philippe Douste-Blazy, der efterlyser et sådant møde oven på EU-Kommissionens forbud mod al import af levende fugle og fjer fra Tyrkiet, som skyldes, at der i Ankara har været et udbrud af den stærkt smittende fugleinfluenza.

»Fugleinfluenzavirus, H5N1, spreder sig og er ved at nærme sig vores dørtærskler«, udtalte den franske udenrigsminister ifølge Reuters forleden til en fransk tv-station.

Senere har Tyrkiet og Rumænien rapporteret om flere tilfælde og har nedskudt tusindvis af fugle for at undgå, at smitten spreder sig. H5N1 har siden 2003 slået millioner af fugle og 65 mennesker ihjel i Asien. Den franske udenrigsminister er selv læge og tidligere sundhedsminister.

EU's sundhedsministre holder et uformelt møde senere i denne måned, hvor en beredskabsplan i forhold til fugleinfluenza er på dagsordenen.

Fejlernæring er en tidsindstillet bombe

> Storbritannien

Flere ældre europæere betyder, at flere vil dø af fejlernæring, medmindre at nogen gør noget. Ifølge The European Nutrition for Health Alliance (ENHA), er problemet allerede endemisk i nærsamfund, på hospitaler og på plejehjem. Eksperter vurderer ifølge BBC, at op til halvdelen af de ældre på hospitaler, i ældreboliger og på plejehjem er fejlernærede.

Ifølge stedfortrædende formand for ENHA bør de ansatte gøre mere for at identificere og behandle dem, der er i størst risiko - herunder mennesker med langvarig sygdom: »Hvis vi ikke handler nu, vil problemet blive større. Vi står over for en tidsindstillet bombe«, advarer ENHA.

At være fejlernæret er forskellig fra at være undervægtig - selv om det ofte går hånd i hånd. Det er muligt at være overvægtig og alligevel fejlernæret.

På skotske hospitaler er det nu obligatorisk at undersøge patienter for fejlernæring.

Regeringer svigter kræftforskning

> København

R egeringer svigter kræftforskningen. To tredjedele af de europæiske regeringer bruger hvert år under én euro per indbygger på kræftforskning. Det fremgår af en stor europæisk undersøgelse, der for nylig er publiceret i tidsskriftet CancerWorld. Sammen med øst- og sydeuropæiske lande skraber Danmark bunden som et af de lande, der modtager færrest penge til forskning fra staten. Tyskland, Frankrig og Irland modtager mest statsstøtte.

En konsekvens af den manglende statsstøtte skulle ifølge undersøgelsen bl.a. være, at patienter venter op til tre år på ny kræftmedicin, og at kræftforskningen bliver afhængig af velgørenhed.

»Den lave støtte er helt uacceptabel, og regering og Folketing må påtage sig et større finansieringsansvar for kræftforskningen ... Vi er afhængige af, at danskerne donerer, så vi kan holde den forskning i gang, der senere kommer til at helbrede mange tusinde mennesker for kræft,« udtaler administrerende direktør, Arne Rolighed, til foreningens hjemmeside, cancer.dk.

Lønfonden for Yngre Læger er nedlagt

> Yngre Lægers sekretariat

Lønfonden for Yngre Læger blev nedlagt 1. juli 2005. Lønfondens formål var at udbetale løn under sygdom og barsel til sygehusansatte yngre læger, der midlertidigt var uden ansættelse. Lønfondens forpligtigelser er nu overtaget af amterne og H:S.

Yngre læger, der mener at være berettigede til at få løn fra lønfonden frem til 1. juli 2005, bedes derfor snarest muligt og senest den 7. januar 2006 anmelde kravet over for lønfonden til: Bestyrelsen for Lønfonden for Yngre Læger, Att.: Lissi Knutsson, c/o Amtsrådsforeningen, Dampfærgevej 22, Postboks 2593, 2100 København Ø.

Du kan se mere om Lønfondens nedlæggelse og de nye regler for løn under sygdom og barsel på Yngre Lægers hjemmeside på www.fayl.dk

Du er også velkommen til at kontakte Yngre Lægers sekretariat.

Uddeling af midler fra puljen til kursusdeltagelse til yngre læger i H:S

> Yngre Læger

Som led i overenskomstresultatet ved OK 05 blev der i H:S afsat en pulje til yngre lægers kursusdeltagelse.

Puljen er på 2,1 mio kr. i perioden 1. april 2005-

1. april 2006 og på 1,575 mio kr. i perioden 1. april 2006-31. december 2006.

Yngre Læger i H:S kan søge om midler fra puljen til deltagelse i ikkeobligatoriske kurser. Det er en betingelse, at der er bevilliget kursusfrihed med løn.

Puljen administreres i fællesskab mellem H:S og Hovedstadens Reservelæger, og der kan søges om midler hver den 1. i en måned - første gang den 1. november 2005.

Interesserede kan læse mere på Yngre Lægers hjemmeside www.fayl.dk