Kort nyt

Uenighed om gentest

> Storbritannien

En gruppe britiske læger foreslår, at forsikringsselskaber skal have lov til at se resultaterne af undersøgelser for genetiske sygdomme. Lægerne har tiltro til, at resultaterne ikke vil blive misbrugt af selskaberne.

I 2006 udløber det femårige moratorium vedrørende brug af genetiske data i forsikringsspørgsmål, og frygten blandt patientforeningerne er, at en potentiel forsikringskunde kan få afslag på ansøgning om forsikring, hvorfor flere mennesker med arvelige sygdomme vil undlade at søge behandling. Betænkningen går endvidere på, at forsikringsselskabers brug af gentest kan føre til en »genetisk underklasse«, for hvem det vil blive dyrt at tegne livsforsikringer eller optage lån.

Læger fra University of East Anglia siger til BBC, at det er unfair at tillade forsikringsselskabers brug af ikkegenetiske undersøgelser, for eksempel kolesteroltest, og samtidig forbyde brugen af gentest. En repræsentant for lægerne udtaler til BBC, at en gentest bør behandles på lige fod med andre test, som kræves af forsikringsselskaber.

Syntetisk stof kan måske overflødiggøre fosterstamceller

> USA

Amerikanske forskere har opdaget et syntetisk molekyle, som reprogrammerer voksne celler, og får dem til at blive som unge celler. Opdagelsen af det nye kemiske stof - som har potentiale til at gendanne væv, som er skadet eller ødelagt pga. sygdom - kan måske levere et alternativ til den kontroversielle forskning i embryonale stamceller.

Reversin, som stoffet hedder, nulstiller ifølge Nature cellerne, som derefter bliver i stand til at vokse til helt nye vævstyper. Forskerne kunne fx nulstille muskelceller, og derefter få dem til at blive til knogle- eller fedtceller.

Forskerne fandt frem til reversin efter en systematisk afprøvning af 50.000 forskellige molekyler.

Læs mere på: http://www.nature.com/nsu/040126/040126-14.html

Familielægerne på vej til at uddø

> København

De alment praktiserende læger vil om få år være en uddød race. I stedet vil specialisterne samle sig i store lægecentre. Det forudser dr.scient.soc. fra Panum Instituttet, Dorte Effersøe Gannik, der i samarbejde med den praktiserende læge, Jørgen Saaby, har lavet en rapport om de praktiserende lægers arbejdsforhold i Viborg Amt.

Konklusionen i rapporten, som Jylands-Posten refererer, er, at borgerne vil få længere til lægen, at et tæt forhold mellem patient og læge næppe vil eksistere, da patienterne sjældent vil blive konsulteret af den samme læge, og at patienterne risikerer ikke at blive diagnosticeret i tide, fordi for få i sundhedsvæsenet har det generelle overblik.

Dorte Gannik vurderer på den baggrund, at der er god grund til at frygte for patientsikkerheden og at billedet fra Midtjylland afspejler et landsdækkende problem.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, peger på, at rekruttering af de praktiserende læger er den vigtigste opgave for P.L.O.: »Ellers graver vi vores egen grav. Jeg håber, at vi kan blive ved med at overbevise patienterne om, at lægernes kendskab til den enkelte person er lige så værdifuld som specialviden,« udtaler han til avisen.

Sæt præg på yngre lægers overenskomstforhandlinger

> FAYL

Som noget nyt kan yngre læger fra midten af februar fremsætte krav til foreningens overenskomstforhandlinger via Foreningen af Yngre Lægers hjemmeside: http://www.fayl.dk.

Det enkelte medlem kan også komme med sit bud på de medlemsmøder, foreningens bestyrelse for tiden holder rundt omkring i landet. Ud over at indsamle krav, er møderne desuden en mulighed for at diskutere prioriteringen af de forskellige krav og få de gode argumenter på bordet.

Flere møder er kommet på plads, siden der blev bragt en oversigt i Ugeskriftet (nr. 5, side 418).

På hjemmesiden findes en opdateret liste med dato, tid og sted for møderne: »Grib chancen og find det møde, der passer dig bedst«, lyder opfordringen fra FAYL.

Urinprøve skal afsløre »drugrapes«

> Helsingør

Fremover skal en blodprøve eller en urinprøve dokumentere, at der er tale om en voldtægt, når kvinder fortæller, at de er blevet bedøvet under en bytur og derefter voldtaget.

Det er ifølge Frederiksborg Amtsavis kernen i et projekt, som Helsingør Politi har taget initiativ til sammen med Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet.

Baggrunden er, at både politiet og voldtægtsofre ofte står magtesløse over for de såkaldte »drugrapes«, hvor kvinderne næsten intet kan huske om voldtægten og timerne op til. Samtidig har politiet svært ved at finde tekniske beviser for denne type af voldtægter, som er hastigt stigende.

Hvis kvinden er blevet bedøvet før en voldtægt, kan stoffet spores i blodet og urinen, men hidtil har man ikke indkredset de stoffer, der skal testes for. Politiet ved heller ikke, hvor hurtigt stofferne forsvinder fra kroppen og dermed ikke kan spores.

Center for Voldtægtsofre har kendskab til ti »drugrapes« i 2002. Tallene for 2003 er endnu ikke gjort op.

30 års spisevaner kortlagt

> USA

I perioden 1971-2000, øgede amerikanske kvinder deres indtag af kalorier med 22 procent - mænd med syv procent.

Hovedparten af stigningen skyldes et større indtag af kulhydrater - kager, pasta, sodavand og andre kulhydrater lader til at være den store synder, skriver Washington Post.

Det er Center for Disease Control and Prevention, der i en rapport har set på amerikanernes spisevaner igennem en 30-årig periode. Heraf fremgår det, at amerikanske kvinder i 1.971 i gennemsnit indtog 1.542 kalorier. I dag er tallet 1.877 kalorier, mens mænds indtag i samme periode steg fra 2.450 til 2.618 kalorier. Disse tal overstiger regeringsanbefalingerne som for kvinder er 1.600 daglige kalorier og for mænd 2.200 kalorier.

Anbefalingerne til den amerikanske befolkning har igennem årtier lydt, at de skulle spise en fedtfattig kost rig på kulhydrater. At kulhydrater kan føre til, at man tager på i vægt, er imidlertid blevet et mantra for tilhængerne af kostguruen Robert C. Atkins diæt, hvorefter det er tilladt at op til to tredjedele af det daglige kalorieindtag kommer fra fedt.

To tredjedele af alle amerikanere er overvægtige og en tredjedel er decideret fede. I perioden 1971-2000 fordobledes antallet af fede bl.a. som følge af stadig større portioner i køledisken, på restauranter og i kogebøger.

Høje CRP-værdier tidligt tegn på tyktarmskræft

> USA

Høje værdier af C-reaktivt protein (CRP) i blodet kan være et tidligt tegn på tyktarmskræft.

Det fremgår af en undersøgelse publiceret i JAMA. CRP-niveauet på 172 patienter med tyktarmskræft blev sammenlignet med en kontrolgruppe på 342 patienter. De, som havde det højeste CRP-niveau, viste sig at have mere end dobbelt så stor risiko for at udvikle kræft i tyktarmen over en 11-års-periode i forhold til dem med det laveste CRP-niveau.

Selv når forskerne korrigerede for andre risikofaktorer så- som alder, rygning og overvægt, var der en sammenhæng.

Læs mere i JAMA 2004; 291: 585-590

Nye regler for nyuddannede på barsel eller ramt af sygdom

> FAYL

Nyuddannede læger, der har fået tildelt turnusstilling, men ikke er startet i ansættelsen, kan få løn under sygdom og barsel fra turnusamtet. De nye regler er aftalt i forbindelse med, at lønfonden for yngre læger bliver nedlagt den 1. juli 2005. Amtsrådsforeningen, H:S og Foreningen af Yngre Læger har sammen lavet en vejledning om reglerne.

Bestemmelserne gælder for læger, der er kandidater fra 1. januar 2004 eller senere. Vejledningen ligger på http://www.fayl.dk og er også sendt ud til alle amter.

Sammen med vejledningen er der udarbejdet en udbetalingsbegæring, som kan printes ud fra hjemmesiden.

Ny formand for Sundhedskomitéen

> København

Sundhedskomitéen i Lægeforeningen har valgt overlæge, dr.med. Henri Goldstein som ny formand. Han afløser overlæge, ph.d. Else Smith, der ved årsskiftet blev udnævnt til centerchef i Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.

Henri Goldstein er leder af Afdelingen for Forebyggelse på Roskilde Amts Sygehus Køge, tidligere næstformand i Sundhedskomitéen og formand for komitéens underudvalg vedrørende etniske minoriteter. Den hidtidige næstformand, læge, ph.d.-studerende Ann Dorrit Guassora tilknyttet Central forskningsenhed for almen praksis, fortsætter som den ene næstformand. Som den anden næstformand er valgt overlæge, speciallæge i psykiatri Kristen Riis Kistrup, der er ansat i H:S Direktionen, hvor han planlægger og videreudvikler den psykiatriske behandling for hovedstadens sindslidende.

Sundhedskomitéen er Lægeforeningens væsentligste organ vedrørende sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og samfundsmedicin i bred betydning. Det er samtidig Lægeforeningens ældste komité - tidligere kendt som Hygiejne-komitéen.

Erstatning til danske ofre for nazilæger

> København

Seks danske jøder modtager nu hver en check på 31.000 kroner. Pengene kommer fra fonde i Tyskland og er kompensation for de lidelser, de som kz-fanger blev udsat for i medicinske eksperimenter under Anden Verdenskrig. Det skriver Berlingske Søndag.

Det er første gang i historien, at overlevende fra nazilægernes forsøg får erstatning og dermed moralsk oprejsning for deres lidelser - på verdensplan drejer det sig om i alt 1.778 personer fra 33 lande.

Antallet af nulevende forsøgspersoner så mange år efter krigen og ikke mindst deres detaljerede beretninger er ifølge avisen kommet totalt bag på den amerikanske organisation Jewish Claims Conference, der i flere år har søgt efter overlevende og interviewet tusinder for at finde ud af, hvem der kunne komme i betragtning til erstatningen.

Medicinfirma tabte malariasag

> Hvidovre

Retten i Hvidovre afgjorde i sidste uge, at producenten af malariamedicinen Lariam skal udbetale erstatning til en enkeltperson.

Ifølge sagsøgers advokat, Christiane Schaumburg, er det første gang i Danmark, at en sag er vundet over et medicinalfirma.

Sagen drejer sig om en forbruger, der i forbindelse med en turistrejse til Thailand blev alvorligt syg af at indtage den forebyggende malariamedicin Lariam.

Bivirkningerne for Lariam er kendte, men på grund af en fejl var produktet ikke vedlagt nogen indlægsseddel, som advarer mod disse bivirkninger. Producenten af Lariam, medicinalfirmaet Roche, erkender selv, at der i den forbindelse var sket en fejl. Det skriver Ritzau.