Kort nyt

Hormonrisiko kendt i mange år

> Storbritannien

Kvinder kunne for mange år siden være blevet oplyst om risikoen ved hormonbehandling.

I British Medical Journal påviser en britisk og en finsk forsker, at risikoen for at pådrage sig hjertesygdomme allerede blev kendt i 1997, hvor forskerne i en publiceret artikel påviste, at flere hormonspisende kvinder end kvinder i kontrolguppen var tilbøjelige til at få kardiovaskulære sygdomme, men dengang blev resultaterne benægtet og forfatterne latterliggjort.

Ifølge forfatterne påviste data fra seks øvrige ikkepublicerede undersøgelser - der blev udført af medicinalfirmaer - tilsvarende fund, men for at få adgang til disse resultater, måtte de to forfattere gå rettens vej.

Forskerne har gennemgået 23 undersøgelser publiceret før 2002 - det år, hvor den store amerikanske undersøgelse af 16.000 kvinder blev stoppet, da forskerne opdagede, at kvinder, der indtog hormoner, havde forhøjet risiko for at udvikle hjertesygdomme og brystkræft i forhold til kvinder, der ikke fik hormoner.

Forskerne efterlyser regler, der sikrer bedre adgang til undersøgelser udført af medicinalindustrien.

Læs mere i BMJ 2004;328:518-20.

MTV-vurdering af hepatitis B-vaccination

> København

En ny MTV-rapport fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering i Sundhedsstyrelsen vurderer konsekvenserne af at indføre hepatitis B-vaccination som en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark.

Rapporten vurderer forskellige vaccinationsstrategier og -typer samt effekten af disse. Den viden og de holdninger, der er til hepatitis B-vaccination som en del af børnevaccinationsprogrammet, vurderes ligeledes i rapporten, og sluttelig er der udført sundhedsøkonomiske analyser af tre forskellige vaccinationsscenarier.

MTV-rapporten giver ikke noget entydigt svar på, hvorvidt hepatitis B-vaccination bør integreres som en del af vaccinationsprogrammet i Danmark, hvor den hyppigste årsag til hepatitis B-virus (HBV)-infektion er seksuel kontakt og brug af urene kanyler blandt stiknarkomaner. Desuden har immigration fra områder, hvor der er mange tilfælde af HBV, bidraget til forekomsten i Danmark.

På grund af det globalt stigende antal tilfælde af HBV, har WHO tidligere anbefalet, at alle medlemslande senest i 1997 inkluderede hepatitis B-vaccination i nationale vaccinationsprogrammer.

Faldende antal fødsler i Europa

> Europa

Europas kvinder føder stadig færre børn. I dag er det kun Tyrkiet og Albanien, hvor kvindernes frugtbarhed sikrer en egentlig reproduktion af befolkningen. Kvinderne i disse lande føder i gennemsnit 2,5 børn pr. kvinde. Danmark ligger på en delt 10.- plads på listen over det gennemsnitlige antal fødsler i 45 europæiske lande.

I lighed med sine finske medsøstre føder danske kvinder i gennemsnit 1,72 børn pr. kvinde. I Norge føder kvinderne i gennemsnit 1,93 børn pr. kvinde, mens svenske kvinder kun føder 1,65 børn pr. kvinde. Det laveste antal gennemsnitlige fødsler finder man imidlertid i Syd- og Østeuropa. I Ukraine føder kvinderne i gennemsnit blot 1,1 barn pr. kvinde, mens italienske kvinder i gennemsnit føder 1,23 børn pr. kvinde. Det er Jyllands-Posten der refererer tallene, der er fra 2002 og hentet fra Europarådets rapport Recent Demographic Development in Europe 2003.

Varm aftensmad til patienterne

> Randers

Randers Centralsygehus byttede den 1. marts 2004 om på måltiderne, så indlagte patienter fremover får smørrebrød til middag og varm mad til aften.

Dels har mange patienter svært ved at spise varm mad til middag, dels går mange af patienterne til undersøgelser på sygehuset omkring middagstid.

Rationalet bag ændringen er, at flere undersøgelser har vist, at ca. 30 procent af patienterne på landets sygehuse er underernærede, og da den varme mad indeholder mere energi end smørrebrød, er det vigtigt, at patienterne tager godt for sig af de varme retter. Det er der bedre tid til om aftenen, hvor der er mere ro på afdelingerne. Desuden er langt de fleste patienter i forvejen vant til at spise varm mad om aftenen. Ifølge pjecen »Ernæringsrigtigt sygehus«, der er udgivet af netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, har patienternes eget hjemlige mønster betydning for, hvor meget de spiser.

Færre selvmord

> København

Mens Danmark i 1980 havde en af verdens højeste selvmords- frekvenser, er tallet siden faldet støt, således at det i dag kun er det halve af, hvad det var for 25 år siden.

Selvmordsraten har ifølge Kristeligt Dagblad aldrig været lavere, siden man begyndte at måle antallet af selvmord i 1922. Det senest opgjorte år er 2000, hvor 728 danskere begik selvmord.

Til sammenligning var tallet 1.617 i 1980: »Vi var i en ekstrem situation omkring 1980, hvor vi nu ligner de andre lande i Vesteuropa og Norden.

Jeg tror, at det blandt andet skyldes, at vi var senere til at få afskaffet den meget stærke sovemedicin. I dag er der mindre tilgængelighed til metoder såsom stærk medicin og husholdningsgas«, udtaler overlæge Merete Nordentoft - der var formand for den arbejdsgruppe, som lavede en national plan til selvmordsforebyggelse - til avisen. Ifølge Nordentoft er selvmordshyppigheden i Storbritannien kun den halve af, hvad den er i Danmark i dag, og hun mener sagtens, at vi i Danmark kan komme endnu længere ned.

Næsten tre ud af fire, der begår selvmord, er mænd, og ældre optræder hyppigere i statistikken end unge.

Også færre nordmænd begår selvmord, fremgår det af Den norske lægeforenings hjemmeside: 494 nordmænd tog deres eget liv i 2002 - så lave tal er ikke set siden 1979.

Kvinder føler sig mere syge end mænd

> København

Selv om kvinder generelt er mere syge, koster de to køn på bundlinjen sundhedssystemet nogenlunde det samme. Dog er mændene langt dyrere at behandle, når først de lægger sig.

Det skriver Berlingske Tidende på baggrund af rapporten »Kønsforskelle i sundhed og sygdom«, som socialminister Henriette Kjær netop har offentliggjort.

Mænd har en gennemsnitligt kortere levetid end kvinder, de rammes i barndommen oftere af infektionssygdomme og udsættes hyppigere for skader end kvinder. Og næsten hele livet igennem er mænd en større udgift for sygehussystemet end kvinder.

Alligevel er kvinder i næsten alle aldre mere syge, har generelt dårligere helbred og trivsel og går langt oftere til lægen end mænd.

Mens hver anden kvinde inden for de seneste tre måneder har besøgt sin praktiserende læge, gælder det kun hver tredje af mændene.

Det skyldes ifølge læge Karin Helweg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed, der har været med til at udarbejde rapporten, at kvinder »er oplært til at gå til lægen«: »Det er kvinder, alle screeningsundersøgelserne retter sig imod, det er kvinder, der går til lægen med deres børn og selv går til kontrol i forbindelse med graviditet og fødsel. Derfor føles det også naturligt for kvinder at henvende sig til deres praktiserende læge, når de generelt har helbredsproblemer«, vurderer Karin Helweg, der dog er bekymret over især de unge kvinders fokus på »enhver fornemmelse i kroppen, det være sig hjertebanken eller maverumlen, som de straks forskrækket opfatter som symptom på en a lvorlig sygdom«.

Fortsat strid om ballonudvidelser i Haderslev

> København

Sundhedsstyrelsen har skrevet til Sønderjyllands Amt angående de ballonudvidelser, som amtet pr. 1. april i strid med Sundhedsstyrelsens vejledninger vil tilbyde på Haderslev Sygehus.

Styrelsen understreger, at ballonudvidelser er en landsdelsfunktion, der kun bør udføres på landets fem eksisterende hjertecentre, og at der ikke er grundlag for etablering af yderligere behandlingssteder til ballonudvidelser. Hvis Sønderjyllands Amt holder fast i sin beslutning, vil der være alvorlig risiko for, at behandlingskvaliteten sættes over styr, ikke kun decentralt, men også ved landsdelscentrene, mener styrelsen. Styrelsen meddeler derfor amtet, at der ikke vil kunne tildeles Haderslev Sygehus landsdelsfunktion for ballonudvidelser og anmoder amtet om inden den 15. marts 2004 at fremsende aktuel redegørelse for amtets fremtidige planer vedr. Hader-slev Sygehus.

Sønderjyllands Amt fastholder imidlertid sin beslutning: »Der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten. Vi har lægernes ord for, at vi tilbyder samme behandling og samme kvalitet som i Odense.

Det handler om at flytte lægerne og hele behandlingsteamet til patienterne og ikke omvendt«, fastslår amtsborgmester Carl Holst.

Fokus på hviletid og fridøgn

> FAS

EU-Kommissionen har i slutningen af 2003 offentliggjort en meddelelse vedrørende behovet for en revision af reglerne i Arbejdstidsdirektivet. Dette indeholder for arbejdstagere en række minimumskrav; eksempelvis en arbejdsuge på højst 48 timer, hviletid på 11 timer for hver 24-timers-periode, en pause når arbejdsdagen er mere end seks timer lang, mindst en hviledag om ugen og højst otte timers natarbejde i en 24-timers-periode.

Når Kommissionen nu overvejer en revision af reglerne i direktivet, skyldes det en af EU-domstolen nylig afsagt dom (Jaeger-dommen), hvoraf det fremgår, at ikkebelastende rådighed på arbejdsstedet ikke kan opfattes som hviletid. Ifølge Overlægeforeningens bestyrelse bliver man i Danmark nødt til i forbindelse med OK 05 at se på bestemmelserne om hviletid og fridøgn, så de ikke er i strid med Jaeger-dommen. Opfattelsen i bestyrelsen er, at Arbejdstidsdirektivet ikke må ændres i en for arbejdstagere negativ retning.

Læs hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.fas.dk

Overgangsordning for den nye speciallægeuddannelse er klar

> København

Overgangsordninger i forbindelse med den nye speicallægeuddannelses ikrafttræden er nu tilgængelige på Sundheds-styrelsens hjemmeside.

Overgangsordningerne fastlægger reglerne for overgangen fra tidligere uddannelsesbestemmelser (1996-bestemmelserne) til de nye bestemmelser (2003-bestemmelserne). Endvidere fastlægger overgangsordningerne reglerne for færdiggørelse af speciallægeuddannelsen efter 1996-bestemmelserne på særlige områder.

Anmodning om uddannelsesforløb efter overgangsordningerne skal godkendes af det pågældende regionale videreuddannelsesråd. Spørgsmål om kontraktretlige forpligtigelser i henhold til indgået ansættelseskontrakt skal afgøres af den ansættende myndighed.

I næste nummer af Ugeskriftet bringer vi en mere udførlig omtale af overgangsordningerne.

Læs detaljeret om overgangsordningen på www.sst.dk

En præcisering om kalorieindtag

Af Kort nyt i nr. 8 - »30 års spisevaner kortlagt« - fremgår det med avisen Washington Post som kilde, at det anbefalede daglige kalorieindtag for kvinder i USA er 1.600 kalorier. Det er en sandhed med nogle modifikationer.

Ifølge den amerikanske pendant til den danske Sundheds-styrelse, Food and Drug Administration, vil 2.000 daglige kalorier være det rigtige for moderat aktive kvinder og teenagepiger, mens de anførte 1.600 kalorier kan være tilstrækkeligt for mange ældre samt kvinder med stillesiddende arbejde.