Kort nyt

National elektronisk patientjournal: »Ikke før 2020«

Det svirrer i luften med årstal for, hvornår Danmark får en landsdækkende elektronisk patientjournal (EPJ). Seneste worst case scenario fra EPJ-Observatoriet er 2015, men det er nok for optimistisk, mener formanden for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin, Ole Winding.

»Jeg tror ikke, vi får en landsdækkende elektronisk patientjournal før på den anden side af 2020«.

Ordene er Ole Windings, og han burde om nogen have fornemmelse for digitale sundhedsløsninger i sin egenskab af formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin.

Udtalelsen om den nok så omtalte nationale patientjournal faldt på det nylige årsmøde i selskabet, der pt. har 88 medlemmer - herunder 40 læger - og med snart tre år på bagen er på vej mod at kvalificere sig til medlemskab i Dansk Medicinsk Selskab.

EPJ-Observatoriet, der er nedsat for at følge implementeringen af EPJ i Danmark, vakte stor opmærksomhed med sin seneste rapport, der opstiller en række scenarier for, hvornår en landsdækkende elektronisk patientjournal kan tænkes at indfinde sig - det værste scenario var år 2015. Det gav anledning til kraftig kritik, eftersom den oprindelige plan sagde udgangen af 2005.

Men hvad enten det nu skyldes vrangvillighed, pengemangel, institutionel skyttegravskrig eller almindeligt fodslæb, er år 2015 for optimistisk efter Ole Windings mening.

I det mindste hvis man taler om den forkromede model af journalen, der omfatter alle mulige oplysninger om hver enkelt borger, og som er tilgængelig alle mulige steder i sundhedsvæsenet.

Efter Ole Windings mening kunne mindre gøre det.

»Man kunne godt lave noget landsdækkende forholdsvis hurtigt«, siger han og tegner et billede af en mere enkel model. For en læge har ikke nødvendigvis behov for hele patientens sygehistorie tilbage til barndommens første ørepropper for at vurdere, hvad der skal gøres ved f.eks. en akut blindtarmsbetændelse.

»Der er nok en vis grad af overkill«, siger Ole Winding om det nuværende ambitionsniveau for den landsdækkende journal.

Mange patientjournaler lokalt

Det er ellers ikke, fordi elektroniske patientjournaler totalt glimrer ved deres fravær. De findes mange steder. Ifølge EPJ-Observatoriets rapport havde Roskilde Amt f.eks. samtlige sengepladser på sygehusene dækket af en elektronisk patientjournal allerede i maj sidste år, mens Viborg havde 93 procent og Vejle 85 procent.

Lokale patientjournaler er i øvrigt også det vigtigste set med patientøjne, for langt de fleste af landets sygehuspatienter bliver færdigbehandlet inden for eget amt.

Derimod halter det med det »landsdækkende« aspekt, for de enkelte systemer er udarbejdet og udviklet uafhængigt af hinanden og kan derfor ikke »tale sammen«.

Meningen var at fremme konkurrencen og undgå at blive afhængig af en leverandør, men prisen blev et usammenhængende system.

»Man skulle nok have lagt en overordnet strategi og sagt ,de og de ting skal gælde for alle systemer`. Defineret de overordnede funktioner og så ellers sørget for at lægge dem ud lokalt«, siger Ole Winding.

Danmark kunne måske også have ladet sig inspirere mere af udlandet - typisk nabolandet Norge, som har længere erfaring med elektroniske patientjournaler. Men også her er der problemer med sammenhængskraften.

Nordmændene arbejder dog på en sammenhængende it-arkitektur, der skal udbedre problemet - i Danmark har amterne nedsat en gruppe, der skal det samme, og G-EPJ (Grundstruktur i EPJ)-projektet skal fastsætte standarder, grundbegreber og terminologier, som de enkelte systemer skal leve op til.

Nyt bud: 2008

Ifølge sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen regnes der nu med, at den landsdækkende journal er indført i 2008. Men det bliver ikke nødvendigvis i den forkromede version.

»Vi får en fornuftig funktionalitet til understøttelse af patientbehandlingen. Og der bliver en grad af kommunikation mellem systemerne, men komplet sømløst bliver det ikke fra første dag. Men det er da rigtigt, at man kan bygge videre i 10-15 år, og så kan det være, at man får den forkromede version«, siger Sundhedsstyrelsens it-ansvarlige, kontorchef Arne Kverneland.

Mere sandsynligt er det dog, at man aldrig får nogen endelig version af den nationale elektroniske patientjournal på grund af udviklingen i både behov og teknologi.

»Vi får en situation ligesom med Windows, der hele tiden opdateres og kommer i nye versioner«, siger Arne Kverneland.

EU til kamp mod fedme

> Bruxelles

EU-Kommissionen har udgivet en grønbog, der handler om at promovere sund kost og fysisk aktivitet i bestræbelsen på at håndtere den stigende forekomst af fedme.

Ifølge sundhedskommissær Markos Kyprianou fordrer det en koordineret europæisk indsats at kontrollere og få vendt problemet med en stadig mere tyngende europæisk befolkning. Igennem det seneste tiår er antallet af fede steget med mellem 10 og 40 procent. Fjorten millioner europæere er kategoriseret som enten overvægtige eller fede. Heraf er de tre millioner børn, og tallet stiger hvert år med 400.000.

Grønbogen har til formål at skaffe input fra en bred vifte af interessenter: fødevareindustrien, sundheds- og NGO-organisationer samt borgerne.

Tidligere på året nedsatte kommissionen et rådgivende udvalg, som bl.a. består af repræsentanter fra forbruger- og sundhedsorganisationer, fødevareproducenter og annoncører. Udvalget har nu udpeget flere indsatsområder - bl.a. bedre forbrugerinformation og mærkning og mindre portioner i kølediske og på hylder.

Læs evt. mere på: http://europa.eu.int/comm/health/ph_determinants/life_style/nutrition/d…

Praktiserende læger medvirker til rygestop

> Sorø

Selv om professionel vejledning spiller en stor rolle for, om rygestoppet lykkes, tøver mange praktiserende læger med at tage spørgsmålet om rygning op med patienten og henvise til rygestoptilbud. Det forsøger man at lave om på i Vestsjællands Amt, hvor ti praktiserende læger i en periode har vejledt patienter i rygestop.

Lægerne har deltaget i et pilotprojekt, der har gjort rygestopvejledning synlig og tilgængelig for alle amtets borgere.

»Vi kan se, at rygere, som benytter rygestoptilbudene hos lægerne, og rygere, som får vejledning på apotekerne, har lige meget succes med at blive cigaretterne kvit. Til gengæld får lægen nok nogle i tale, som aldrig selv ville have henvendt sig andre steder, og det betyder jo, at flere får hjælp til at lægge cigaretterne«, udtaler Joan Bentzen, Kræftens Bekæmpelse, som står for at evaluere projektet.

Erfaringerne fra projektet viser dog, at de praktiserende læger stadig er tilbageholdende med at opfordre til rygestop. Nogle patienter får besked på at gå hjem og tænke over det og ringe igen efter et par dage, hvis de stadig er interesserede i at holde op med at ryge: »Det er interessant, at en alvorlig livsstilsfaktor som rygning bliver behandlet så let. Man kunne vel næppe forestille sig, at en patient med lungebetændelse blev sendt hjem med beskeden om, at han skulle ringe igen i løbet af ugen, hvis han var interesseret i at få penicillin. Det er nok et spørgsmål om, at lægerne skal vænne sig til at være mere udfarende, når det handler om rygeafvænning,« siger Joan Bentzen.

Halvdelen af de praktiserende læger, der har deltaget i forsøget, har valgt at fortsætte rygestopvejledningen.

Unge skræmmes til at holde sig fra alkohol

> Holland

Holland har lanceret en hårdtslående kampagne imod unge teenageres indtag af alkohol, som ikke overlader meget til fantasien. Eksempelvis har store billeder af en delvist afklædt ung pige - bevidstløs af druk og med pengesedler stukket ind under trussekanten - været vist i de store hollandske aviser. Den hollandske sundhedsstyrelse forsvarer femgangsmåden med, at mange unge piger på grund af druk går langt videre i seksuelle udfoldelser, end de egentlig har lyst til, og at de er langt mindre tilbøjelige til at beskytte sig, når de dyrker sex i beruset tilstand.

Alkoholforbruget blandt unge teenagere er især tiltaget i omfang blandt pigerne. Mens 38 procent af de 12-årige piger i 1999 havde indtaget alkohol, var det tilsvarende tal i 2003 næsten fordoblet til 68 procent. Dertil kommer, at hver fjerde pige i 14-årsalderen drikker sig fuld en gang om måneden.

Universitetshospital privatiseres

> Tyskland

Et helt universitetshospital bliver nu overtaget af en privat hospitalskæde. Ministerpræsident Roland Koch i delstaten Hessen oplyste i december, at Hessen vil sælge universitetshospitalet Giessen-Marburg til den tyske hospitalsgruppe Rhön-Klinikum. Delstaten vil bibeholde fem procent af ejerskabet for at sikre forskningen og lægernes uddannelse. Salget betragtes som en model for yderligere privatisering af de i alt 34 tyske universitetshospitaler, hvoraf to tredjedele kører med underskud.

Kritikere af salget sætter spørgsmålstegn ved, hvordan principperne for forskning og uddannelse af læger kan opretholdes, når aktionærinteresser hele tiden skal tilgodeses. Ministerpræsidenten er imidlertid ikke bekymret. De private ejere har ifølge ham en vital interesse i, at universitetshospitalet fremstår som et prestigiøst flagskib.

Politikere åbne for privat kapital til opførsel af storsygehus

> Århus

Århus Amtsråd har netop vedtaget at sende planen om et storsygehus i Skejby til regionsrådet, og at der skal arbejdes med flere muligheder for at sikre finansiering af den storstilede plan til 5,3 mia. kroner: »Finansieringen kan ske igennem Region Midtjyllands budget, igennem lån og måske igennem offentlig-privat fællesfinansiering. Ikke sådan, at private skal drive sygehuset, men det bliver et kæmpe kompleks, og man kunne godt forestille sig, at private kunne stå for opførelsen af nogle bygninger, som regionen kunne leje sig ind i«, udtaler Carl Johan Rasmussen (S), formand for amtets sundhedsudvalg til Århus Stiftstidende.

Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen (S) pointerede på mødet, at der ikke er tale om, at private inviteres med ind for at deltage i driften af sygehusbehandlingen. De kan højst få medansvar for driften på områder som f.eks. græsslåning.

Partifællen Bent Mikkelsen sagde ifølge avisen, at i et fremtidsperspektiv føler han sig ikke tryg ved, at der allerede nu tales om mulighed for offentligt-privat partnerskab omkring både anlæg og drift.

Når amtet får solgt Århus Amtssygehus og Århus Kommunehospital, ventes det, at der stadig vil mangle mellem tre en halv til fire mia. kroner for at bygge et storsygehus.

Succes med regional kemoterapi

> København

Den forgangne uges positive beretninger om, hvordan cirka 15 kræftpatienter på Amtssygehuset i Herlev har fået regional kemoterapi, der ser ud til at virke og kan give håb om helbredelse, får direktør for Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, til at håbe, at man nu vil forsøge med regional kemoterapi på andre grupper af kræftpatienter i Danmark. Det forsøg, som finder sted på Amtssygehuset i Herlev, omfatter kun patienter med tyktarmskræft med spredning til leveren, og hvor anden kræftbehandling er opgivet.

»Vi håber meget, at forsøget kommer til at betyde, at danske kræftpatienter ikke længere skal valfarte til Hammelburg i Tyskland for at få behandling med regional kemoterapi - for egen regning. Diskussionen om ja eller nej til at få regional kemoterapi afprøvet i Danmark var lang og sej ... Alt, der gør nytte, skal tilbydes patienterne. Sådan er det«, siger adm. direktør Arne Rolighed, Kræftens Bekæmpelse.Ledende politikere i Østjylland er parate til at indføre den kontroversielle kræftbehandling. Den nyudnævnte sundhedsdirektør i Region Midtjylland, Leif Vestergaard Pedersen - der også er medlem af Sundhedsstyrelsens kræftstyregruppe - siger til Jyllands-Posten, at han »ikke er i tvivl om, at hvis de foreløbige resultater holder, så bliver behandlingen et generelt tilbud«.

I en årrække har Carl von Hess Krankenhaus i Hammelburg, Tyskland, tilbudt behandling med regional kemoterapi. Et tilbud, som mange danske kræftpatienter har benyttet sig af - og benytter sig af, fordi behandlingen ikke kunne fås i Danmark.

Nyt tilbud til patienter med knogleskørhed

> Hillerød

Efter nytår åbnede en ny osteoporoseklinik på Hillerød Sygehus med behandlingstilbud til patienter, der er ramt af osteoporose i meget svær grad.

»Indtil for nylig var osteoporose en overset sygdom, der nærmest blev betragtet som en del af den normale aldringsproces. Men inden for de seneste år er forskningen i årsagerne til sygdommen øget, så vi i dag både kan forebygge og behandle sygdommen, så patienterne ikke behøver udvikle f.eks. krum ryg«, siger overlæge Pia Eiken.

De svære tilfælde kan blandt andet blive tilbudt behandling med lægemidlet Forsteo, som virker ved at hjælpe med at danne nyt knoglevæv. Klinikken vil løbende videreformidle dens viden til de praktiserende læger, så man i fællesskab kan sikre patienterne den bedst mulige behandling.