Kort nyt

AutorisationsID på vej til alle læger

> København

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at der skal udstedes et entydigt autorisationsID til alle autoriserede sundhedspersoner i Danmark.

Den første faggruppe, der får autorisationsID, er læger, og de får dem tilsendt i disse dage. Dernæst følger de øvrige autoriserede faggrupper.

Baggrunden for den nye autorisationsID er et stigende problem med at sikre en entydig identifikation af den enkelte sundhedsperson både i forbindelse med udøvelsen af den faglige virksomhed og i forbindelse med kommunikationen mellem den enkelte sundhedsperson og de offentlige myndigheder.

I næste nummer af Ugeskriftet vil Sundhedsstyrelsen give en nærmere omtale af den nye autorisationsID.

Ingen undtagelser til læger

> København

Der er ingen grund til at hemmeligholde navnene på læger, der modtager penge fra industrien på usaglig vis eller overtræder reglerne for reklame. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i et brev, som Ugeskrift for Læger har fået aktindsigt i.

Som omtalt i sidste nummer af Ugeskrift for Læger vil medicinalvirksomhederne sætte navnene på de virksomheder, der overtræder samarbejdsaftalen og reklamereglerne, på nettet. Virksomhederne ønsker også, at deltagende lægers navne kommer med. Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale vurderer, at offentliggørelse af enkeltpersoner rejser retssikkerhedsmæssige problemer, fordi offentliggørelsen kan virke kompromitterende for de pågældende.

Men Lægemiddelstyrelsen mener ikke, at den slags oplysninger er af følsom karakter, og derfor vil der som hovedregel ikke være nogen grund til at undtage lægerne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Eutanasi på børn

> Holland

Siden 1997 er der i Holland begået 22 barmhjertighedsdrab på terminalt syge børn. Det fremgår af en ny hollandsk undersøgelse offentliggjort i det nationale hollandske lægetidsskrift. Artiklen er den første af sin slags, der beskæftiger sig med eutanasi på børn, der i samtlige 22 sager led af spina bifida. Forfatterne opfordrer læger til at indrapportere den slags sager uden at frygte, at de bliver retsforfulgt.

Ingen af de involverede læger er blevet sigtet - selv om eutanasi på børn er ulovligt i Holland.

Grunden er - fremgår det af undersøgelsen - at hele lægeteamet samt uafhængige læger har været enige i beslutningen. Dertil kommer, at der ikke har været udsigt til forbedring af børnenes tilstand. Og at forældrene har givet deres tilsagn. En tidligere undersøgelse har vist, at hollandske læger hvert år gør en ende på 15-20 stærkt handicappede nyfødtes liv.

En af artiklens forfattere udtaler ifølge Reuters, at »babyerne er der - men vi må ikke tale om dem. Det må ændres. Hvis vi træffer denne forfærdeligt svære beslutning må det ske i komplet åbenhed«.

Gud som smertestillende

> Storbritannien

I et nyt projekt på Oxford Universitet planlægger et tværfagligt forskerhold nu at underkaste deres forsøgspersoner tortur. Målet er at finde svaret på, om folk, der har en tro, er mere modstandsdygtige over for smerte end ikketroende.

I første omgang vil forskerne ifølge Kristeligt Dagblad smøre en chilibaseret creme på huden af deltagerne, der derved bliver udsat for mindre forbrændinger. Forsøgspersonerne vil så blive præsenteret for billeder af Jomfru Maria, krucifikser og andre religiøse symboler. De vil derefter blive bedt om at udfylde et spørgeskema om, hvad de tror på. Endelig vil deres hjerneaktivitet, inklusive den i deres smertecenter, blive scannet og målt elektronisk, hvorefter et bredt sammensat forskerhold af neurologer, fysiologer, farmaceuter, teologer og filosoffer vil analysere resultatet:

Over de næste to år vil forskerne på det nyoprettede Oxford Centre for Science of the Mind udføre en lang række eksperimenter, der skal kortlægge menneskets bevidsthed og troens rolle i hjernen.

»I årevis har videnskabsfolk betragtet bevidstheden som en uinteressant og mindreværdighed biting. At sige du er interesseret i hjernen, men ikke i bevidsthed, er ligesom at studere maven, men ikke fordøjelsen. Vi vil undersøge bevidsthed, og specielt hvordan bevidsthed tager form i hjernen, hvordan ens tro kan skabe eller ændre ens bevidsthed, og hvordan de påvirker hinanden«, udtaler en af forskerne til avisen.

Farlig medicincocktail

> København

Af en ny undersøgelsen foretaget af Lægemiddelstyrelsen er der et udpræget brug af både benzodiazepiner og antidepressiva blandt ældre personer over 65 år, der modtager antipsykotisk medicin. Det er ifølge Lægemiddelstyrelsen potentielt problematisk, da der ofte forekommer interaktioner mellem præparaterne. Således fik næsten tre fjerdedele af plejehjemsbeboerne og 63,2% af de hjemmeboende, som anvender antipsykotika, enten benzodiazepiner, antidepressiva eller begge dele inden for en 3 måneders periode.

Af alle demenspatienter, som i 2003 anvendte demensmidler, havde 1.756 personer, svarende til mere end en femtedel, også på et eller andet tidspunkt i løbet af året indløst recept på et atypisk antipsykotikum. Andelen var dobbelt så stor blandt beboerne på plejehjem sammenlignet med de demenspatienter der boede i eget hjem. Af disse demenspatienter var i alt 909 personer i behandling med olanzapin. Dette skal sammenholdes med, at der i flere studier er dokumenteret øget dødelighed ved behandling af demente med olanzapin, og der er således en del demenspatienter, der potentielt er i risiko.

Lægemiddelstyrelsen konkluderer, på den baggrund, at der er behov for at være mere opmærksom på indikationsgrundlaget for at disse lægemidler udskrives til demenspatienter, ligesom den understreger vigtigheden af ikke at behandle unødigt med benzodiazepiner.

Læs evt mere på: http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/statistik/forbrugsanalyser/antipsyko…

Alkoholbehandling bedre end sit rygte

> København

En ny rapport tilbageviser en del af den kritik, der længe har været rettet mod dansk alkoholbehandling.

Blandt forfatterne er professor Morten Grønbæk fra Center for Alkoholforskning, og leder af Center for Rusmiddelforskning, Mads Uffe Pedersen. Til Mandat udtaler sidstnævnte, at den fremførte kritik er »gået over gevind« og at der »er sat nogle helt vilde tal op, som ikke er holdbare, når det kommer til stykket«.

Rapporten tilbageviser bl.a., at svenskerne skulle være bedre til alkoholbehandling end danskerne, ligesom den korrigerer tallene på, hvor mange målgruppen for behandling egentlig tæller. Antallet af afhængige i målgruppen har været skønnet til at udgøre 200.000-250.000. Og det er blevet sagt, at kun omkring 18.000 mennesker af denne målgruppe årligt bliver lukket indenfor på misbrugscentrene. Men forskerne har regnet ud, at målgruppen for behandlingen snarere er 65.000 mennesker over 30 år, som ikke er under forsorgen. Og af dem kommer ca. 20.000 årligt i behandling.

Dog understreges det, at der er store problemer at tage fat på. Først og fremmest kender man for lidt til effekten af de forskellige behandlingsmetoder, og der arbejdes ikke tilstrækkeligt på et dokumenteret gru ndlag. Ligesom det er et problem, at der ikke samarbejdes mere på tværs af systemerne. Misbrugscentrene skal i højere grad være opsøgende og søge samarbejde med sygehuse, læger, kommuner og andre.

Sundhedsstyrelsen til genmæle mod kritik af GEPJ

> København

Sundhedsstyrelsen har nu udarbejdet en status for GEPJ, som samtidig kommenterer og tilbageviser flertallet af de kritikpunkter, der i december 2004 blev fremsat i en rapport fra konsulent Peter Sylvest Olsen, PSO Sundhedsinformatik.

Rapportens påstand er, at GEPJ ikke er et hensigtsmæssigt grundlag for udvikling og implementering af EPJ-systemer, at GEPJ vil have negative konsekvenser for de fleste af de forventede 65.000 brugere, negative konsekvenser for patientbehandlingen, og at GEPJ i betydeligt omfang vil fordyre udviklingen og brugen af EPJ systemer.

Notatet består dels af en sammenfatning, hvor de centrale kritikpunkter behandles, og dels afsnit, hvor der fokuseres på enkelte områder, hvor der er behov for at sikre en forståelse og tydeliggørelse af dokumentationen for GEPJ.

Arne Kverneland, kontorchef i Sundhedsstyrelsens enhed for sundhedsinformatik, mener ikke, at styrelsen har misinformeret om konklusionerne fra den første kliniske afprøvning af GEPJ i rapporten fra DSI, Institut for Sundhedsvæsen:

»Vi lavede et resumé af rapporten, der var på 120 sider, og lagde det ud på vores hjemmeside og henviste også til, hvor man kunne læse rapporten i sin helhed«, siger han.

Læs evt. mere på: http://www.sst.dk/upload/informatik_og_sundhedsdata/sundhedsinformatik/…

Iressa forlænger ikke livet for lungekræftpatienter

> København

Lægemidlet Iressa virker ikke livsforlængende i behandlingen af patienter med ikkesmåcellet lungekræft. Det gælder hverken hos hele patientgruppen eller hos patienter med undertypen adenocarcinom. Det viste nye, midlertidige resultater, der kom i december i fjor, og som stammer fra et dobbeltblindet, placebokontrolleret, randomiseret studie med 1692 patienter. Iressa Survival Evaluation in Lung Cancer (ISEL)-studiet var et krav fra det amerikanske Food and Drug Administration (FDA), som godkendte lægemidlet i 2003 på baggrund af, at cirka 10 procent af patienterne i fase II forsøg viste tumorrespons. Studiet skulle vise, om tumorresponsen resulterede i forlænget overlevelse. Dette kunne ikke påvises.

Myndighederne i de lande, hvor Iressa er markedsført (bl.a. USA og Japan), har ifølge Sundhedsstyrelsen endnu ikke afklaret lægemidlets fremtid

på disse markeder. AstraZeneca har tilbagekaldt sin ansøgning til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA). Det er stadig muligt, at Iressa virker hos bestemte patienter, da analyser af undergrupper (fx ikkeryger patienter) i studiet viste mulig længere overlevelse, men dette skal afklares nærmere. AstraZeneca, som producerer midlet, vil arbejde videre for at afklare disse specifikke resultater. De endelige resultater forventes i første halvdel af 2005.

Læger undersøger pubertets-debut hos danske børn

> København

Danske læger på Rigshospitalet planlægger i en ny stor undersøgelse at afdække, om danske drenge og piger - ligesom i USA - er yngre og yngre, når de kommer i puberteten.

Amerikanske undersøgelser viser, at hver tiende seksårige sorte pige var begyndt at få bryster, og herhjemme behandler lægerne på Rigshospitalet piger helt ned til et-årsalderen, der har begyndende bryster og/eller menstruation. Det skriver Politiken.

Læge Anders Juul, der på H:S Rigshospitalet forsker i for tidlig pubertet, og som skal stå for den omfattende nye undersøgelse af flere tusinde danske skolebørn, understreger, at der ikke er dokumentation for, at pubertetsalderen herhjemme også er blevet lavere: »Men der kan godt være noget under opsejling i og med, at vi ser flere og flere børn under 8 år, der bliver henvist til os læger med alt for tidlig pubertet«, udtaler han til avisen.

Anders Juul vurderer, at livsstil, fedme, hormonforstyrrende stoffer og kosten er faktorer, der kan have betydning.

En nyligt foretaget undersøgelse fra H:S Rigshospitalet viser en kraftig stigning i forekomsten af for tidlig pubertetsudvikling i forhold til i 1961, hvor den seneste undersøgelse blev lavet.

Dengang i 1960'erne konkluderede lægerne bag undersøgelsen, at fire-fem børn om året kom unormalt tidligt i puberteten. I dag får mindst ti gange så mange børn hvert år stillet diagnosen.