Skip to main content

Kort nyt

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

8. nov. 2005
9 min.

Nedskæringer på Panum

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København skal i værste fald spare 30 mio. kroner næste år. Fakulteterne i Århus og Odense ser ud til at styre uden om besparelser.

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Panum Instituttet, er man begyndt at tage sorgerne på forskud - for ifølge den kommende finanslov og diverse økonomiske omrokeringer på Københavns Universitet skal der spares 30 mio. kroner på næste års budget for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Fra forskningen går der 20 mio. kroner, fra undervisningen 10 mio. kroner. Der er indført stillingsstop og ingen stillinger bliver genopslået.

Undervisere og studerende har modtaget beskeden fra dekanatet med en blanding af chok og forundring.

Medlem af fakultetsrådet, professor, dr.med. Bjørn Quistorff, udtaler:

»Det er en besynderlig udmelding set i lyset af, at regeringen vil overholde Barcelona-målet i 2010 [1]. Vi har meget svært ved at forstå logikken i det her. Det bliver meget kompliceret at finde pengene, fordi vi i mange herrens år har været pressede. En meget stor del af budgettet er lønpenge, og de er meget svære at spare på kort sigt.

Derfor er det helt oplagt, at primært forskningen og dernæst undervisningen bliver ramt hårdest. Igen er det basismidlerne det går ud over. Vi kan håbe på, at der sker noget positivt i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger.«

Bjørn Quistorff mener, at nedskæringen går alvorligt ud over muligheden for at tiltrække nye forskere og undervisere, som i lang tid har været tiltrængt.

»Institutterne bliver ramt, fordi man ikke får noget ud af den dynamik, der ligger i at opslå stillinger, der bliver ledige, og vi bliver også nødt til at skære i ph.d.-stipendierne. Det her initiativ gør det endnu værre at rekruttere forskere. Hvis man er et yngre menneske, som stiler mod en forskerkarriere, bliver man bestemt ikke tiltrukket til en situation, hvor der er nedskæringer. Det er ikke verdens bedste signal at sende i en situation, hvor vi prøver at opruste med nye forskere. Sammenlagt bliver der tale om en effekt, som ikke sådan lige er til at rulle tilbage«, siger han.

Regeringen risikerer at skyde sig selv i foden på grund af de minus 30 mio. kroner, pointerer Bjørn Quistorff og siger:

»Den satsning, som regeringen ønsker på bioteknologisk forskning, slår man jo ihjel nu, hvor den er ved at komme i gang. Ideen er åbenbart, at pengene skal komme udefra, men hvordan forestiller man sig, at man skal rekruttere folk til det, og hvordan ender man med at lave noget, som ikke bliver det rene industristøtte? Hvad enten man er borgerlig eller ej, ved alle og enhver, at industrien kører ingen vegne, hvis ikke der er en grundforskning at trække på. Derfor er det fantastisk dumt at stå for en politik, hvor pengene fra forskningen ruller over i produktudvikling.«

De medicinstuderende er måske især bange for, at de bebudede nedskæringer vil gå ud over de kliniske færdigheder. Den slags undervisning foregår nemlig på små og derfor, sammenlignet med den traditionelle holdundervisning, dyre hold med typisk eksterne undervisere, som står i første række til at blive slettet fra lønningslisten på Panum.

Sabrina Eliasson, formand for de medicinstuderende, mener - i øvrigt samstemmende med Bjørn Quistorff - at de store besparelser vil gå ud over kvaliteten i uddannelsen. Nedskæringen på undervisningen kommer hermed paradoksalt til at ramme et kerneområde i den ny studieplan, et område, som i høj grad var medvirkende til, at der overhovedet opstod en ny studieplan - den manglende sammenhæng mellem teori og praksis.

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i Århus er der ikke udsigt til besparelser, men absolut heller ikke det modsatte. Dekan Søren Mogensen forventer hverken nedskæringer eller øget tilførsel af midler, og han må blot lettere hovedrystende konstatere, at det heller ikke for 2006 ser ud til, at Danmark kommer et skridt nærmere Barcelona-målet.

Heller ikke på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet i Odense er der umiddelbart planer om nedskæringer, lyder det fra både fakultetet og det centrale ledelsessekretariat. De endelige drøftelser om budgettet for 2006 indledes dog først i november.

1. Barcelona-målet: I 2002 forpligtede Danmark sig sammen med de øvrige EU-lande til at investere tre procent af bruttonationalproduktet i forskning i 2010. To procent skal virksomhederne stå for, en procent er det offentliges ansvar.

Nedenstående kortnyt er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Hiv-smittede må gerne fortie deres smitte

> New Zealand

En newzealandsk dommer har truffet den skelsættende kendelse, at hiv-smittede mænd, der bruger kondom, ikke er juridisk forpligtet til at fortælle deres seksualpartnere om deres hiv-status.

Forsvareren for en hiv-smittet mand oplyser ifølge BBC, at det er første gang, at en sådan kendelse er truffet ikke blot i New Zealand men i hele verden.

Den kvindelige dommer fandt altså ikke en 36-årig hiv-smittet mand skyldig i to anklager, hvor sagsøgerne hævdede, at der var tale om kriminelt genevoldende forhold, da manden havde sex med sagsøgerne. Den ene havde han truffet via internettet, og med hvem han endvidere havde haft ubeskyttet oralsex.

Ifølge dommeren er hiv-smittede ikke juridisk forpligtede til at røbe, at de er smittede, medmindre smitten udgør en risiko for deres partnere. Og i den aktuelle sag har den hiv-smittede mand ifølge dommeren taget fornuftige forholdsregler for at undgå at smitte sine partnere. Dels ved at anvende kondom under samleje, dels ved at undlade at ejakulere i forbindelse med oralsex.

Disciplinærstraf for at hjælpe kollega til at dø

> Storbritannien

En pensioneret praktiserende læge og fortaler for legalisering af frivillig eutanasi har hjulpet en terminalt syg ven med at begå selvmord. Og derfor har organisationen for de praktiserende britiske læger (the General Medical Council, GMC) ifølge BMJ besluttet, at den 74-årige læge - tidligere lægelig direktør i FN - er uegnet til at praktisere.

Et panel under GMC mener, at lægens egnethed til at praktisere er svækket, og panelet har meddelt lægen, at han har misbrugt sin position som læge. Lægen har ifølge panelet hamstret Temazepam og har begået bedrageri og lovovertrædelse ved at udskrive pillerne i sit eget navn.

På lederplads i det forrige nummer af BMJ opfordres britiske læger til at tage stilling til spørgsmålet om eutanasi og lægeassisteret selvmord. Anledningen er, at det britiske Overhus skal diskutere et lovforslag, der tager sigte på at legalisere eutanasi og lægeassisteret selvmord for terminalt syge patienter.

Lægeuddannelse rettet mod medicinalindustrien

> Aalborg

Tilsyneladende er det lige før, Aalborg Universitet får sit ønske om en lægelig uddannelse opfyldt. »Jeg vil blive overrasket, hvis ikke sagen er i god gænge, når der bliver rettet nogle tekniske fejl i universitetets ansøgning. Og jeg er sikker på, at vi ikke behøver at drøfte denne sag, når vi mødes igen om et år,« udtalte videnskabsminister Helge Sander (V) ifølge Nordjyske Stiftstidende.

Ønsket om en fuld lægeuddannelse er bl evet afvist af Sundhedsstyrelsen med henvisning til, at der uddannes for mange læger i Danmark. Derfor har universitetet ændret ansøgningen, så der nu er tale om en femårig lægelig uddannelse rettet mod medicinalindustrien.

Kolesterolkampagne udsat for kritik

> Aalborg

»En ualmindelig aggressiv og ublu kampagneform, der risikerer at medføre store udgiftsstigninger for Den Offentlige Sygesikring.« Sådan karakteriserer formand for Nordjyllands Amts sundhedsudvalg, Karl H. Bornhøft, firmaet Unilever Danmark a/s, der netop har iværksat en landsdækkende kampagne for lavere kolesterol ved hjælp af produktet Becel pro.activ. Kampagnen indeholder opfordringer til borgerne om at få foretaget kolesterolmålinger hos egen læge før og efter indtag af produktet, for derigennem at få dokumentation for dets påståede virkning. I modsat fald loves pengene for produktet retur.

For at imødegå følgerne af Unilever Kolesterolkampagne sender Nordjyllands Amt i disse dage breve ud til samtlige praktiserende læger i amtet, hvor der gøres særskilt opmærksom på de overenskomstmæssige regler for konsultation hos lægen. Det vil sige, at borgere, der alene kommer for at få testet, om Becel pro.activ virker, selv må forvente at skulle betale for lægekonsultationen.

Strid om udvidet brug af Herceptin

> København

Medicinaldirektør i Sundhedsstyrelsen og formand for Kræftstyregruppen, Jens Kr. Gøtrik, undsiger overlæge i Lægemiddelstyrelsen, Jens Ersbøll, der i Sundhedstinget forleden opfordrede Kræftstyregruppen til at blåstemple brugen af Herceptin på et tidligere stadie, end det ellers er godkendt til. Derved ville man undgå den langsommelige europæiske godkendelsesprocedure.

Men Sundhedsstyrelsen vil ikke påtage sig ansvaret for risiko for bivirkninger af lægemidler uden for de områder, som de europæiske og danske lægemiddelmyndigheder har godkendt.

Til Sundhedstinget siger Jens Kr. Gøtrik, at producenten af Herceptin endnu ikke har ansøgt lægemiddelmyndighederne om en godkendelse til udvidet brug.

Lone de Neergaard ny leder i Sundhedsstyrelsen

> København

Sundhedsfaglig direktør i Hovedstadens Sygehusfællesskab, Lone de Neergaard, vender tilbage til Sundhedsstyrelsen, hvor hun får ansvaret for styrelsens opgaver vedrørende planlægning og samarbejde i sundhedsvæsenet, speciale- og kapacitetsplanlægning, udarbejdelse og opfølgning af nationale handlingsplaner inden for de større sygdomsområder - og for udstedelse af faglige vejledninger om behandlingsmetoder.

Hun får også ansvaret for kliniske vejledninger og for styrelsens visitation til højt specialiseret behandling i udlandet og gennemførelse af second opinion for enkeltpatienter.

Lone de Neergaard har arbejdet i H:S i ti år og kom dertil fra Sundhedsstyrelsen. Hun er speciallæge i samfundsmedicin.

Hospitalssektorens ny europæiske arbejdsgiverorganisation

> Bruxelles

EU har såvel direkte som indirekte efterhånden opnået en stigende indflydelse på den danske sundhedspolitik og det danske sundhedsvæsen. Fx via udviklingen af domstolspraksis eller via EU-initiativer, der har følgevirkninger for det nationale sundhedsvæsen.

Efter flere års arbejde på det uformelle plan er det nu besluttet at arbejde for at etablere en egentlig formel social dialog for hospitalssektoren. »Den sociale dialog« er drøftelser med og mellem arbejdsmarkedets parter. Fra arbejdsgiverside er en forudsætning for at formalisere den sociale dialog, at der oprettes en selvstændig europæisk arbejdsgiverorganisation. Derfor holdt organisationen HOSPEEM (Hospitals' European Employers) stiftende generalforsamling den 27. September. Godfrey Perera fra det britiske NHS blev valgt som generalsekretær for organisationen, mens Christina Carlsen fra Amtsrådsforeningen blev valgt til 1. vicegeneralsekretær.

»Etableringen af en formel social dialog for hospitalssektoren tilvejebringer en unik mulighed for at få direkte indflydelse i relation til et område, der er af væsentlig betydning for arbejdsmarkedets parter, idet Kommissionen i henhold til traktaten er forpligtiget til at konsultere parterne«, siger Christina Carlsen til Ugeskriftet.

På arbejdstagersiden har Det Kommunale Kartel, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen deltaget.

Dikke-dik og begloelse - nej tak

> USA

Et hospital i Halifax har forbudt besøgende på fødeafdelingen mod at tale indladende babysnak til andre indlagte kvinders nyfødte babyer. Formålet er ifølge tv-stationen ITN at undgå, at der bliver trampet på de små størrelsers menneskerettigheder.

Hospitalet har meddelt, at besøgende ikke må stille spørgsmål til andre indlagtes babyer og heller ikke må se på de nyfødte på barselsgangen.

Ifølge hospitalet har man set sig nødsaget til denne radikale foranstaltning for at undgå, at besøgende glor på de nyfødte eller udspørger de nybagte mødre. På en af fødegangene har personalet afbildet en dukke i en barneseng. På et skilt ved siden af lyder teksten: »Hvad får dig til at tro, at jeg vil kigges på?"«Besøgende modtager et kort, hvorpå der står »Respekter min baby« og nedunder - skrevet med »babyhånd«: »Mine forældre beder dig om at tage hensyn til mit personlige rum.«