Skip to main content

Regionsvalget: Hovedstaden: Vælgere belønner klar tale

> København

Den Radikale politiker og læge Kirsten Lee havde som den eneste spidskandidat i Region Hovedstaden meldt klart ud, at sygehuslukninger kan blive nødvendige. Vælgerne kvitterede med en massiv fremgang til De Radikale - og måske posten som regionsformand til Kirsten Lee.

Regionsvalget gik, som Ugeskriftet havde spået - på nær i Region Hovedstaden, hvor Kirsten Lee morgenen efter valget trak stikket ud for at gå hjem og sove på resultatet - en markant radikal fremgang - og de lange nattemøder.

Nogle dage forinden havde hun trukket tæppet væk under den socialdemokratiske favorit til posten, amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen, som hun »under ingen omstændigheder« ville pege på - derimod kunne hun godt se sig selv som regionsformand.

Onsdag morgen ville hun bare sove, inden nattens konstitueringsforhandlinger skulle genoptages.

Men hun gik stadig efter formandsposten i regionen, og mens Kirsten Lee satte forhandlingsuret i stå, måtte Vibeke Storm Rasmussen finde sig i at bide negle, mens hendes chancer for at sætte sig i formandsstolen svandt ind.

Som ventet så det ved redaktionens slutning ud til, at Venstre havde erobret formandsposterne i Region Sjælland (Kristian Ebbensgaard) og Region Syddanmark (Carl Holst), mens Socialdemokraterne lige så forudsigeligt satte sig på de to rent jyske regioner Midtjylland og Nord.

I Region Syddanmark var opløbet tæt mellem S og V, der hver fik 14 mandater. Det endte dog med, at den sønderjyske amtsborgmester Carl Holst (V) nu kan flytte residensen til regionshovedstaden Vejle.

Kristian Ebbensgaard (V), amtsborgmester i Roskilde Amt og formand for Amtsrådsforeningen, erobrede formandsposten, selv om Venstre kun havde fået 13 mandater mod Socialdemokraternes 14. Noget uventet besluttede de to Radikale mandater dog at støtte Ebbensgaard, der også fik støtte fra De Konservative og Dansk Folkeparti med hhv. tre og fire mandater.

I Nordjylland hentede den socialdemokratiske spidskandidat, amtsborgmester Orla Hav, en massiv valgsejr med 46 procent af stemmerne. Med støtte fra de to SF-mandater skulle Orla Hav derfor være sikker på formandsposten, men havde dog indbudt til bredere forhandlinger om fordelingen af poster i regionsrådet.

Viborgs amtsborgmester Bent Hansen (S), der især er kendt som formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, kunne notere, at 38 procent af vælgerne stemte socialdemokratisk, og med 16 mandater bag sig er der ingen tvivl om Bent Hansen som kommende regionsformand, støttet af to SF-mandater, to Radikale samt et fra Enhedslisten.

Som led i en bred konstituering tilbød Ebbensgaard dog den første næstformandspost til Socialdemokraterne.

Forlænget spilletid i Hovedstaden

Som den eneste spidskandidat i Region Hovedstaden havde den Radikale Kirsten Lee taget ulden ud af munden, da hun i flere interviews før valget erklærede det for »urealistisk« at gennemføre de nødvendige besparelser ved grønthøstermetoden, som uvægerligt vil ramme det patientnære personale. »Derfor kan der godt blive behov for at lukke sygehuse«, sagde hun - hvor samtlige øvrige spidskandidater enten forsikrede om, at der ikke skulle lukkes sygehuse, eller talte om at »trimme sygehusene«, mindske antallet af senge og hente den halve milliard i besparelser ind ved »stordriftsfordele«.

Vælgerne kunne tilsyneladende godt lide den klare tale: De Radikale gik frem fra to til fem mandater, mens Venstre, som lovede ikke at lukke sygehuse, mistede et tilsvarende antal mandater og må nøjes med otte.

Kirsten Lee, som ugen før valget kategorisk havde afvist at ville pege på Vibeke Storm Rasmussen som formand, befandt sig hermed i en nøglestilling.

Før hun onsdag morgen gik hjem for at sove på resultatet - og efterlod de øvrige spidskandidater i et nervøst limbo - lod hun dog forstå, at hun selv sigtede efter posten som regionsformand.

Til Ugeskriftet siger Kirsten Lee, at hun i konstitueringsforhandlingerne ikke har gjort det til en betingelse, at der skal lukkes sygehuse. »Men udgangspunktet er altså en meget stram økonomi og et krav om besparelser på 500 mio. kroner. Jeg vil ikke være med til nedskæringer, og der skal være penge til forebyggelse, til vedligeholdelse, nyt udstyr og udvikling. I stedet for at skære ned vil vi hellere skaffe penge. Og det kan kun ske ved sygehuslukninger«, siger Kirsten Lee.

Ved redaktionens slutning torsdag morgen havde V, S og R tilbragt endnu en nat med forhandlinger. Ingen ville give sig, og det forlød, at der kunne gå flere dage, før en formand var konstitueret.

Gabestok på internettet gør læger retsløse

> København

Det er helt urimeligt, at læger skal hænges ud på internettet blot på grundlag af en mistanke om, at de har brudt lægelovens alvorlige paragraf. Det lægges der op til i bekendtgørelsen om offentliggørelse af afgørelser i Patientklagenævnet, den såkaldte gabestok, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt til høring. Udhængning vil ske helt per automatik, og det kan få alvorlige personlige konsekvenser for de udhængte læger, selv om det senere viser sig, at mistanken ikke holder. Derfor bør det være Sundhedsstyrelsen, der afgør, om der er grund til at sætte læger i gabestokken. Det mener Lægeforeningen i et høringssvar til indenrigs- og sundhedsministeren.

Patientklagenævnets mistanke om, at læger har gjort noget kriminelt, vil nemlig ofte vise sig at være forkert. Det var tilfældet med 33 ud af 58 sager, som Patientklagenævnet i årene 1995-2004 sendte til politiet på grund af mistanke om overtrædelse af lægelovens § 18. Den taler om grov eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed. I 23 tilfælde blev sagen droppet, fordi anklagemyndigheden ikke mente, at der var noget at komme efter. I yderligere ti sager blev lægerne frifundet i byretten. Hvis loven havde været i kraft, var alle endt i gabestokken men over halvdelen siden frifundet. Det er en så grundlæggende mangel på retssikkerhed, at det ikke burde forekomme i den danske retsstat, hedder det i høringssvaret fra Lægeforeningen.

Hensigten med loven er at beskytte og vejlede patienter. Hvis det formål skal opfyldes, er det kun sager, der har offentlighedens interesse, der skal offentliggøres, og det skal naturligvis kun være tilfældet, hvis der skønnes at foreligge en risiko for, at lægen vil gentage sin kritisable adfærd. Efter Lægeforeningens opfattelse er det kun Sundhedsstyrelsen, der kan foretage dette skøn. Derfor er lovens bestemmelse om, at tre påtaler fra Patientklagenævnet inden for fem år sender lægen i gabestokken, uanset hvad påtalerne indeholder, helt uanstændig og tjener ikke noget formål i forhold til lovens hensigt.

Tredive procent føder ved kejsersnit

> USA

Forekomsten af kejsersnit i USA har nået rekordhøjde. Cirka 1,2 millioner amerikanske kvinder fødte således ved kejsersnit i 2004, hvilket svarer til 29,1 procent af samtlige fødsler. De tilsvarende tal i 2003 og 1996 var henholdsvis 27,5 og 20,7 procent. Stigningen har ifølge CNN flere årsager. Bl.a. lægernes frygt for retssager såfremt noget går galt ved en vaginal fødsel, de fødendes og lægernes præferencer samt risikoen ved at for søge at føde vaginalt, såfremt man en gang har født ved kejsersnit.

Nogle amerikanske hospitaler har decideret forbudt kvinder at føde vaginalt, såfremt de en gang har født ved kejsersnit.

En anden - og mindre - årsag til stigningen er nogle kvinders frygt for, at de udvikler inkontinens, såfremt de føder vaginalt.

Stigningen i antallet af kejsersnit er gældende inden for alle grupper af fødende - også sunde førstegangsfødende. For sidstnævnte gruppe har det været regeringens mål at nedbringe forekomsten af kejsersnit til 15 procent ved udgangen af 2010, 24 procent i denne gruppe føder imidlertid ved kejsersnit ifølge de seneste tal.

Også antallet af for tidligt fødte børn er det højeste nogensinde.

Danmark får åben forgiftningsrådgivning for borgerne

> København

Der er netop indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at etablere en åben forgiftningsrådgivning på H:S Bispebjerg Hospital, hvortil alle borgere kan henvende sig, når eksempelvis et barn har drukket lampeolie, spist mors p-piller eller bær af ukendt sort - og mor og far er bekymrede. I dag kontakter man den praktiserende læge/vagtlægen eller møder op på skadestuen, når den slags indtræffer, og forventningen til en åben forgiftningsrådgivning er, at denne vil reducere antallet af lægekonsultationer, skadestuehenvendelser og indlæggelser. Gevinsten er desuden et betydeligt serviceløft for befolkningen med en hurtigere og mere rationel behandling af forgiftninger.

Centralen, der forventes at være i drift til næste efterår, vil være åben døgnet rundt. De anslåede 30.000-40.000, der årligt vil henvende sig, vil blive betjent af sygeplejersker med lægelige bagvagter inden for enten klinisk farmakologi, arbejdsmedicin eller anæstesiologi - de tre specialer, som i dag samarbejder om den gældende forgiftningscentral på H:S Bispebjerg Hospital, der kun er åben for henvendelser fra læger og andre sundhedsprofessionelle.

»Vi skal selv uddanne personale, udfærdige instrukser og i det hele taget selv betræde de første stier«, udtaler Hanne Rolighed Christensen, ledende overlæge i klinisk farmakologi på H:S Bispebjerg Hospital og væsentlig aktør i at få etableret den åbne forgiftningscentral.

H:S finansierer udgifter til etablering og drift i etableringsfasen, Sundhedsministeriet afholder udgifterne til driften i 2006, og fra 2007 og frem afsætter staten årligt otte mio. kroner af til driften.

Hanne Rolighed Christensen: »Det er således efter fem års arbejde med stor fælles indsats fra mange sider også i Danmark lykkedes at få en åben forgiftningscentral, som de øvrige nordiske og europæiske lande har haft i flere år«. Med en åben forgiftningsrådgivning kommer Danmark desuden til at leve op til verdenssundhedsorganisationen WHO's anbefaling af, at et land med mere end fem mio. indbyggere bør råde over en åben forgiftningscentral.

Anerkendt lægetidsskrift sår tvivl om Herceptins nytteværdi

> London

I en leder i det seneste nummer af tidsskriftet The Lancet argumenteres der for, at de tilgængelige data for brystkræftmedicinen Herceptins virkeevne er utilstrækkelige til at træffe en beslutning på baggrund af. I hvert fald hvis det skal indføres tidligt i behandlingsforløbet.

En konklusion, som ifølge Sundhedstinget bekommer medicinaldirektør og formand for Kræftstyregruppen, Jens Kr. Gøtrik, vel: »Det er et nyttigt indspark i debatten, som forhåbentlig også kan vinde forståelse blandt patienter og patientforeningerne. Alle parter er interesserede i at sikre patienterne bedst muligt. Men vi har et fælles ansvar, så man ikke presser på før tid. Der er sikkerhedsaspekter, som man skal tage højde for. Så vi er med denne leder blevet understøttet fuldt ud i vores holdning«, udtaler medicinaldirektøren.

Formænd for de fem nye regionale lægekredsforeninger

> København

Så er formændene for de fem nye lægekredsforeninger i regionerne på plads. Der var afstemning i fire af regionerne, og her stemte i snit 37 procent af de stemmeberettigede medlemmer. Resultaterne blev:

Region Nordjylland: Leif Kjærulf Christensen, der stillede op uden modkandidat. Han er alment praktiserende læge og har siden 1977 arbejdet i en tre-mands kompagniskabspraksis i Aalborg.

Region Midtjylland: Lone Winther Jensen (1.245 stemmer), der netop er blevet ledende overlæge på Århus Sygehus. Hun stillede op mod overlæge Ole Carstensen (800 stemmer). Hun var i forvejen formand for lægekredsforeningen i Århus. Stemmeprocenten her var 43,6.

Region Syddanmark: Poul Sigh (878 stemmer), alment praktiserende læge i Viuf mellem Vejle og Kolding. Han vandt over overlæge Inger Fog (657 stemmer) og har været formand for lægekredsforeningen i Vejle i seks år. Stemmeprocenten her var 34,7.

Region Sjælland: Arne Cyron (496 stemmer), speciallæge i intern medicin og kardiologi. Han var i forvejen formand i Roskilde, og han vandt over speciallæge Carl Johan Erichsen (442 stemmer). Her stemte 36 procent.

Region Hovedstaden: Jens Tingleff (1.858 stemmer), speciallæge i thoraxkirurgi. Han er næstformand i Det Amtslige Lægeråd i Københavns Amt, og han vandt over formanden for Københavns Lægeforening, Mads Frellsen (832 stemmer). Stemmeprocenten i Region Hovedstaden var 33,5.