Kort nyt

Britisk fremstød på elektroniske Sundhedstjenester

Københavns historiske børsbygning var i sidste uge ramme om en større konference om »e health« - elektronisk sundhed - arrangeret af den britiske ambassades handelsafdeling og FDIH, den danske forening for internethandel.

Stedet var velvalgt. For konferencen handlede i sin essens om handel og vandel og havde deltagere fra f.eks. Novo Nordisk, Hewlett Packard og et hav af konsulentvirksomheder.

Briterne er interesserede i at fostre samarbejde og -handel med omverdenen på markedet for elektroniske sundhedssystemer og -tjenester, ikke mindst fordi de selv er i gang med at omlægge det kæmpestore NHS - National Health Service - til den digitale tidsalder og gerne vil forsøge at udnytte den ekspertise kommercielt, som opbygges her.

Lederen af den britiske NHS satsning til foreløbig 6,2 mia. pund (ca. 68 mia. kroner), IT generaldirektør Richard Granger, forklarede, at programmet skal sammenbinde NHS i England - og altså ikke Skotland, Wales eller Nordirland, i det mindste foreløbig. F.eks. skal de omkring 30.000 praktiserende læger hægtes op til de omkring 300 hospitaler, og patienterne skal have adgang til deres egne sundhedsoplysninger ad elektronisk vej.

Granger var ikke udelt begejstret for de praktiserende lægers indsats i det engelske projekt. »Mere arbejde og ikke flere penge«, var hans karakterisering af de praktiserendes holdning.

Også den danske »e health dimension« blev præsenteret, og forskellene i tilgang var tydelige. Som amtssundhedsdirektør fra Viborg, Henning Bruun Schmidt, formulerede det, er den danske model organiseret nedefra og op, mens den britiske er oppefra og ned og topstyret.

Ikke desto mindre er målene i store træk de samme, og i Danmark har 97 pct. af de praktiserende læger f.eks. købt IT-løsninger til deres praksis. Den patientfokuserede e-sundhed lader også til at begynde at vække befolkningens interesse.

Succes for sundhed.dk

Morten Elbæk Petersen, direktør for den danske sundhedsportal på internettet www.sundhed.dk, fortalte, at antallet af anmodninger om digital signatur på hjemmesiden steg 10 gange, efter at en række personlige sundhedsoplysninger blev gjort tilgængelige på portalen i starten af september.

Og det er, som om at den ene slags brug fører andre slags med sig.

»Donorregistreringer har f.eks. haft fire gange så mange brugere i september som normalt«, sagde Morten Elbæk Petersen.

Ligeledes rapporterede Henning Bruun-Schmidt en betydelig forhåndsinteresse til Viborg amts beslutning om at lade patienter fra amtets sygehuse få adgang til deres egen elektroniske journal.

Men »e-sundhed« er meget andet end blot patienters adgang til information.

»Konferencen bidrog til at få understreget, at der er mange andre aspekter end netop den elektroniske patientjournal«, siger konferencens formand og ordstyrer, IT-konsulent dr. med. Niels Rossing, som tidligere bl.a. har været IT-direktør for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Så tilhørerne blev underholdt med allehånde elektroniske tjenester fra mobile applikationer over receptskrivningssystemer til fjernmedicin og trådløs kommunikation.

Men det danske marked er muligvis ikke det mest lovende, fordi Danmark allerede er langt fremme med e sundhed.

»Men der er jo altid delsystemer - for eksempel laboratoriesystemer - som ikke er dækket ind endnu. Og der er nok også hospitals- og medicineringssystemer samt online opdaterede, beslutningsstøttende systemer, som kunne forbedres«, siger Niels Rossing, ligesom han fremhæver mobile tjenester som f.eks. behandlingsovervågning via PDA eller mobiltelefon som eksempler.

»Den slags kan være en lettelse for patienterne og bidrage til at undgå hospitalsbesøg. Det er noget, som vi langsomt vågner op til. Og der var englænderne ret smarte i deres forslag«, siger han.

Den vurdering vil uden tvivl glæde det britiske handels og industriministerium, som tydeligvis satser på, at det bliver britiske modeller, der kommer til at løse sådanne opgaver i Danmark.

Genstandsgrænserne skærpes

> København

Grundlaget for de anbefalede genstandsgrænser er i lyset af den nytilkomne viden om alkohols skadelige virkninger blevet set igennem af Sundhedsstyrelsen. Det har givet anledning til at skærpe budskabet, bl.a. fordi en fokusgruppeundersøgelse har vist, at det er en almindelig opfattelse, at et forbrug op til genstandsgrænserne er »det sunde« forbrug, hvilket det ikke er. Det er det absolut maksimale forbrug og det er ikke risikofrit at drikke op til genstandsgrænserne. F.eks. har en undersøgelse vist, at 8 procent udvikler afhængighed på et forbrug på 2 genstande dagligt, mens risikoen for fx brystkræft stiger med hver ekstra genstand.

Kun midaldrende og ældre personer og personer med hjerte-kar sygdomme kan i nogle tilfælde opnå en sundhedsmæssig fordel af at drikke ca. en genstand dagligt. For andre er der ingen sundhedsmæssige gevinster.

Kvinder frarådes at drikke mere end 14 genstande og mænd mere end 21 genstande om ugen - og mindre er bedre. Ifølge styrelsen bør man helt undgå alkohol hvis man har svært ved at kontrollere sit alkoholforbrug, får medicin, der ikke må blandes med alkohol, har en sygdom, der forværres, når man drikker og når man er gravid. Er man under 18 år, eller ammer man, bør man drikke meget lidt - ikke over 5 genstande på en gang. I nogle tilfælde bør ingen af os drikke: Når vi dyrker sport, kører bil, er på arbejde og når vi er sammen med børn.

Nedskæringer på medicinstudiet

> København

Københavns Universitet (KU) får ifølge regeringens finanslovsforslag cirka 50 mio. kr. mindre til næste år. Derfor vil også bevillingerne til både forskning og uddannelse blive beskåret.

Samtidig har den nye universitetsbestyrelse oplyst, at den gerne vil bruge flere penge til nye indsatsområder, hvilket ifølge Politiken betyder, at de enkelte fakulteter og studier får færre penge til deres studerende og forskere.

På det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU har dekan Ralf Hemmingsen vurderet, at der er 30 mio. kr. mindre til næste år. Han har derfor bedt samtlige studier om at spare ti procent på undervisningen til næste år.

Både på medicin- og tandlægestudiet kommer det især til at gå ud over »klinik«-timerne, som er dyrere end de andre, fordi det er de timer, hvor eleverne i mindre grupper afprøver deres færdigheder i praksis.

De studerende og studieleder på medicin, Pernille Due, er dybt bekymrede og mener, at det kommer til at betyde dårligere uddannede læger og tandlæger: »Vi er vældig alarmerede og har svært ved at se, at det ikke betyder en forringelse af uddannelsen. Især fordi vi skal skære 10 procent på alle timer så vældigt hurtigt - det er ikke muligt at gøre, uden at det giver en dårligere uddannelse,« udtaler Pernille Due til avisen.

Dekan Ralf Hemmingsen henviser til, at de endelige nedskæringer ikke er kendt endnu - fordi finanslov 2006 ikke er vedtaget - og at det derfor er »urimeligt at sige yderligere, før bestyrelsen har haft mulighed for at diskutere budgettet«.

Psykiater bliver ny rektor

> København

En enig bestyrelse har besluttet at a nsætte professor, dr. med., dekan Ralf Hemmingsen som rektor for Københavns Universitet for en femårig periode fra 1. november 2005.

I forbindelse med beslutningen udtaler bestyrelsesformand, Bodil Nyboe Andersen: »En fuld gennemførelse af Universitetsloven vil på afgørende vis ændre hele ledelsesstrukturen på Københavns Universitet. Ansættelsen af rektor er første trin i processen med ansættelse af ledere på alle niveauer. Dette vil kræve betydeligt fokus på universitetets ledelse og organisation. Ralf Hemmingsen vil med sin baggrund være den rette til - i et samspil med bestyrelsen - at gennemføre denne proces.«

Bestyrelsen udtrykker sin anerkendelse af den afgående rektor Linda Nielsens betydningsfulde indsats i en vanskelig overgangsperiode og hendes store og vellykkede arbejde for at markere Københavns Universitet nationalt og internationalt.

Gratis influenzavaccination til alle over 65

> København

De alvorlige, komplicerede sygdomsforløb som følge af en influenzaepidemi rammer især ældre mennesker samt personer med bestemte underliggende, kroniske lidelser.

Derfor dekreterer Sundhedsstyrelsen også i år midlertidig gratis vaccination til alle, der er fyldt 65 år.

Mellem 1000 og 3000 ældre vil dø af influenza, hvis der kommer en voldsom epidemi, og ingen er vaccineret. Det udtaler overlæge Else Smith, Center for Forebyggelse, til Radioavisen: »Vi taler ikke om, at nogen, der alligevel er døende, mister en dag. Vi taler om, at mennesker, der kunne leve længe endnu, dør af sygdommen«, siger Else Smith.

Bekendtgørelsen om midlertidig gratis influenzavaccination træder i kraft den 19. september 2005 og gælder for vaccinationer foretaget inden udgangen af 2005. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for i år er således et ekko af anbefalingerne fra 2004, hvorefter de personer der bør vaccineres er:

• Personer, der går til behandling eller kontrol for kroniske lunge- eller hjerte-karsygdomme eller diabetes mellitus.

• Personer med medfødte eller erhvervede immundefekter.

• Personer med andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsmæssig risiko.

• Personer, der bor på plejehjem eller lignende, idet lægen ud fra lokale forhold må vurdere, om der er behov for at vaccinere den konkrete beboer personer på 65 år og derover.

Børn over 6 måneder, der tilhører en af de ovenfor nævnte risikogrupper, anbefales også vaccination. Børn med cystisk fibrose og andre alvorlige kroniske lungesygdomme kan få forværrede lungesymptomer og dermed behov for indlæggelse, hvis de får influenza. Der er derimod ikke indikation for at vaccinere børn med velbehandlet astma.

Vaccinationerne bør så vidt muligt foretages i oktober-november måneder forud for sæsonen for influenzaepidemier i december-april.

Kedelig rekord i testikelkræft

> København

Danmark er på vej til at sætte en kedelig rekord, idet danske mænd statistisk set er blandt de mest udsatte i verden for at få testikelkræft. Således fik 274 danske mænd konstateret testikelkræft i 2003 (estimerede tal fra Cancerregistret), mens cirka 300 mænd blev ramt af sygdommen i 2004. (Kræftens Bekæmpelses skøn).

Overlæge og professor Niels E. Skakkebæk fra Rigshospitalet bekræfter over for Nordjyske Stiftstidende tendensen, men siger at man ikke ved, hvorfor Danmark ligger så højt på listen: »Der kan ikke siges meget om det, men alt tyder på, at det er miljøbetinget. Siden man i 1943 indførte Cancerregistret er der sket en fire-dobling i forekomsten af testikelkræft. Når den stigning kommer så hurtigt, så er det næppe noget genetisk, men derimod noget livsstilsmæssigt,« udtaler Niels E. Skakkebæk til avisen.

Forurening med hormonforstyrrende stoffer som pthalater og pesticider er under mistanke for at udløse kræften: »Alt tyder på, at anlægget for testikelkræft opstår allerede i fostertilstanden. Det ligger så i dvale, indtil man kommer i puberteten. Den typiske alder for en testikelkræftpatient er mellem 20 og 45 år. Det er meget sjældent, at man får testikelkræft, når man er over 50 år«, siger Niels Erik Skakkebæk.

Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at chancen for at overleve er over 90 procent.

Gennembrud for deltid og kombinationsstillinger

Yngre Læger

Efter langt tids pres fra Yngre Læger og Lægeforeningen er det nu lykkedes at overbevise Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at loven om barselsorlov også gælder for læger under uddannelse. På et møde den 14. september var der stor opbakning til også at give læger under uddannelse til speciallæge mulighed for efter barsel at genoptage arbejdet delvist.

Yngre Lægers formand Mette Worsøe udtaler, at det har været en lang proces, men at det er glædeligt at konstatere, at loven om barselsorlov også gælder for læger under uddannelse.

»Vi har allerede set den første accept fra Sundhedsstyrelsen og håber nu, at andre yngre læger vil følge efter og benytte sig af muligheden for delvist at genoptage arbejdet efter barsel. Der knytter sig en række forudsætninger til udnyttelse af muligheden. Det vil vi orientere om senere.

Kombinationen af en uddannelses- og forskningsansættelse bliver nu også muligt. Det kræver teknisk set en ændring i bekendtgørelsen om speciallægeuddannelsen, men at dømme efter stemningen på mødet i går i det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse ser det ikke ud til at være noget problem. Det er noget, Yngre Læger har ønsket og kæmpet for i mange år. At kunne kombinere videreuddannelse og forskning er et behov, mange yngre læger har efterspurgt og som jeg tror samlet set vil gavne både lægestanden og den samlede medicinske forskningsindsats. Det betyder, at en yngre læge ikke længere skal fravælge enten en forskningskarriere eller en klinisk karriere, men kan kombinere begge til glæde for både forskningsområdet og patientbehandlingen«, udtaler Mette Worsøe.

Så snart den ændrede betænkning er klar, vil vi orientere nærmere om det.