Kort nyt – Ind- og udland

Kort nyt Ind- og udland er redigeret af Dorte Jungersen

Kvinders ulyst en milliardforretning

Medicinalvirksomheder og forskere beskyldes i en artikel i British Medical Journal for at sygeliggøre kvinders ulyst til sex for at skabe et milliardmarked for medicin. Kvinder, der ikke har lyst til at sex, er – ifølge flere definitioner, som forskere har formuleret på en række privat sponsorerede videnskabelige konferen-cer og som er omtalt i BMJ – ofre for sygdommen Female Sexual Dysfunction (FSD). FSD er det klareste eksempel til dato på samarbejde om sponsoreret skabelse af en sygdom, mener den australske journalist Ray Moynihan, der har skrevet artiklen, hvori han argumenterer for, at medicinalindustrien – ved at opfinde lidelsen – har forsøgt at skabe sig et marked, der er endnu større end det milliardmarked, der findes for afsætning af Viagra.

Ifølge ham er dokumentationen for den kvindelige mangelsygdom særdeles tynd. En af milepælene i forsøget på at skabe den nye lidelse var ifølge forfatteren en artikel fra JAMA i 1999, hvori det blev anslået, at 43 procent af kvinder i alderen 18-59 år lider af FSD.

I en spørgeskemaundersøgelse var 1.500 kvinder bl.a. blevet spurgt, om de inden for det seneste år havde lidt af mangel på begær. De, der svarede ja til det spørgsmål eller et af de seks andre i undersøgelsen, blev karakteriseret som lidende af FSD.

I en ledende artikel i BMJ kaldes lidelsen en opfindelse udviklet i samarbejde mellem medicinalindustrien og forskere, der er betalt af den.

Læs mere på http://bmj.com/cgi/content/ full/326/7379/45

Hjertefletning i Sønderjylland

Sønderjyllands Amt har indgået aftale med Privatsygehuset HjerteCenter Varde om, at det lejer en del af Haderslev Sygehus til privat hospital. Det sker i forbindelse med, at amtet vil styrke hjertebehandlingen i Sønderjylland og give de sønderjyske hjertepatienter et tilbud om behandling på et fagligt højt niveau og med kort ventetid. I 2001 besluttede amtet at hjemtage behandlingen med ballonudvidelser, og aftalen med Privatsygehuset HjerteCenter Varde er en virkeliggørelse af denne beslutning.

Hidtil har hjertesyge sønderjyder været henvist til behandling på Odense Universitetshospital, så ved at trække behandlingen hjem og gøre den privat, mindsker amtet transportafstanden for patienterne. Privatsygehuset ventes at skulle udføre ca. 250 ballonudvidelser og på et senere tidspunkt ca. 200 hjertekirurgiske indgreb, heraf ca. 160 bypassoperationer. Det svarer til, at 450 sønderjyder kan få deres hjertebehandling i amtet – lige fra de første forundersøgelser til en hjerteoperation. Fuldt udbygget har privatsygehuset ca. 20 senge og et samlet personale på 30 ansatte i Haderslev. Privatsygehuset vil ansætte sygeplejersker fra Haderslev Sygehus og i øvrigt påtage sig at oplære to af am-tets kardiologer i at udføre ballonudvidelser, ligesom privatsygehuset vil deltage i at uddanne læger og sygeplejersker.

Hjertecentret kan være klar til at hjælpe de første patienter den 1. august.

AMA-præsident tager til genmæle

Præsidenten for den amerikanske lægeforening har i et brev til redaktøren af The New York Times understreget, at AMA er af den opfattelse, at enhver fejl, som forulemper en patient, er én fejl for mange. Brevet er en reaktion på en leder, som avisen bragte før jul – »Errors That Kill Medical Patients«. At forbedre patientsikkerheden hører til AMA’s højt prioriterede indsatsområder. Bl.a. har AMA taget initiativ til at oprette the National Patient Safety Foundation, der har til hensigt at undersøge fejl i sundhedsvæsenet og udvikle strategier, der kan forebygge dem. Sidste år lancerede NPSF en patientsikkerhedskampagne med henblik på at opnå målelige systemændringer inden for sundhedsvæsenet. Dr. Coble, AMA’s præsident, understreger i brevet vigtigheden af at erstatte den gældende skylds- og straffekultur med en kultur, der fremmer åbenhed og udveks-ling af erfaring og informationer. Ligesom han fremhæver, at hovedparten af lægefejl ikke er et resultat af den enkeltes hensynsløshed.

Læs mere på: www.ama-assn.org/ama/pub/category/1883.html

Fire millioner kroner til Skejbyforsker

EU’s pris for fremragende forskning, Descartes-prisen, er gået til et internationalt forskerteam med professor Lars Fugger i spidsen. Prisen på i alt 1 mio. Euro – knap 8 mio. kr. – blev delt mellem Lars Fuggers forskerteam og et forskerhold ledet fra Cambridge University for deres forskning i gammastråler. For at blive indstillet til prisen gennemgår forskningsprojekterne en lang udvælgelsesproces, hvor det vigtigste er at projektet har høj videnskabelig kvalitet, en kommerciel værdi samt at det kan gavne europæiske borgere.

De to forskerteam fik prisen i konkurrence med 108 projekter. Lars Fugger er ansat som professor og overlæge ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Skejby Sygehus.

Hans forskning har resulteret i en nærmere forståelse af, hvad der sker på molekylært niveau, når multipel sklerose får kroppens eget immunforsvar til at angribe centralnervesystemet.

Nej til »reservedelsbørn«

Den engelske overret afsagde før jul en dom, der forbyder at screene fostervæv med det formål at udvælge et foster, som kan fungere som donor til et forældrepars i forvejen syge barn. Beslutningen får konsekvenser for bl.a. et forældrepar fra Leeds, som planlagde at gennemgå deres tredje fertilitetsbehandling. Parret havde af HEFA (Human Fertilisation and Embryology Authority) opnået anerkendelse af, at der ville kunne anvendes præimplantationsdiagnostik med henblik på at undersøge, om stamceller fra fostrets navlestreng ville kunne bruges til at behandle deres treårige syge søn, som lider af thalassæmi. Dommeren afgjorde, at loven om kunstig befrugtning og embryologi, der bestemmer anvendelsen af fostre, ikke tillader fosterudvælgelse via vævsbestemmelse.

Loven giver alene myndighederne mulighed for at hjælpe kvinder med fertilitetsproblemer til at føde et barn. Vivienne Nathanson fra den engelske lægefor-ening siger i en officiel udtalelse, at det er foreningens holdning, at præimplantationsdiagnostik skal være tilladt i såvel den konkrete som tilsvarende sager, hvor stamceller fra navlestrengen vil kunne anvendes til en alvorligt syg eller døende søster eller bror. BMA anerkender, at der er tale om et komplekst emne, som rejser såvel etiske som moralske spørgsmål. »Alligevel mener vi som læger, at dér, hvor der eksisterer en teknologi, som kan hjælpe et alvorligt sygt barn – uden at det indebærer en større risiko for andre – da kan det kun være rigtigt at anvende den til dette formål«. HEFA-dommen er appelleret.

Harmonisering af nordiske patientrettigheder

Der er god mulighed for at etablere et nordisk kodeks for patientrettigheder, da de nordiske landes lovgivning allerede nu er enslydende på flere områder. Sådan lyder konklusionen i en rapport fra fem forbrugerorganisationer i hhv. Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Baggrunden for rapporten – som er omtalt på internetportalen Hospitalnet – er, at patienter i stigende grad har mulighed for at blive behandlet i udlandet, hvilket rejser en række spørgsmål om rettigheder og ansvar bl.a. i tilfælde af fejlbehandling. Lovgivningen adskiller sig dog også på flere områder, bl.a. synes der at være forskel i det behandlingsniveau, borgerne har krav på. I Danmark kan patienten stille et »minimumskrav« til ydelsens kvalitet, mens patienter i Sverige og Finland har ret til behandling af »god kvalitet« og i Island »maksimal kvalitet«. I Norge, Sverige og Island har patienten tillige ret til »second opinion«, dvs. en ny medicinsk vurdering af en anden læge. De danske patienter har derimod frit sygehusvalg inden for landets grænser i modsætning til fx de svenske og finske patienter, der ikke kan vælge behandling uden for eget landsting/sjukvårdsdistrikt. Rapporten kan downloades via nedenstående link: http://www.norden.org/konsum/pdffiler/Patientrettigheder%20rapport.pdf

Nye udspil om sundhedsvæsenets organisering

»Et danmarkskort med 15 selvstændige sygehusvæsener kommer til at høre fortiden til«.

Det sagde indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ved offentliggørelsen af den længe ventede rapport om sundhedsvæsenets organisering fra det ministerielt nedsatte, men eksterne udvalg med professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, som formand. Alle er interesserede i at høre om amternes skæbne, men Lars Løkke Rasmussen gik ikke i detaljer med amternes rolle fremover, men holdt sig til generelle vendinger som ovennævnte. Dertil er emnet for politisk sårbart.

Indenrigs- og sundhedsministeren sagde, at nærmere politiske udmeldinger om amter eller regioner først vil komme senere på året, når Strukturkommissionen, som overordnet skal vurdere amterne og kommunernes funktion, har færdiggjort deres arbejde. Lars Løkke Rasmussen er i første omgang optaget af at tilføre sygehusvæsenet mere frihed og konkurrence.

»I lyset af at regeringen har nedsat en Strukturkommission er jeg her og nu mest optaget af, hvordan vi kan bruge forslagene om øgede frihedsgrader og større anvendelse af økonomiske incitamenter i en fortsat udvikling af sygehusvæsenet. Det kan være fleksible rammer for samarbejdet mellem offentlige og private, yderligere anvendelse af aktivitetsafhængig finansiering af sygehusdriften«, udtalte ministeren. Lars Lykke Rasmussen sagde, at han i »de kommende uger« vil koncentrere sig om følgende tre emner:

I løbet af kort tid vil han komme med et udspil om takstfinansiering af ydelserne i sygehusvæsenet – har nedsat et »takstfinansieringsudvalg til at se på emnet – så bevillingssystemet flytter sig fra ren rammestyring til i højere grad at være efterspørgselsstyret«.

Inden for de nærmeste uger vil han også komme med et udspil omkring større frihedsgrader for sygehusene. Endelig vil han uden dog at love at komme med et politisk udspil inden for den nærmeste fremtid, fokusere på at skabe en stærkere central sundhedsmyndighed. »Mere nationalt overblik, mere decentral handling«, udtalte han.

Rapportens titel er: Sundhedsvæsenets organisering – sygehuse, incitamenter, amter og alternativer. Den kan læses på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk

Se også artiklen »Det ender med en regional model« side 258.