Kort nyt – Ind- og udland

Kort nyt Ind- og udland er redigeret af Dorte Jungersen

Schweiz vil forbyde »selvmordsturisme«

Ifølge British Medical Journal overvejer de schweiziske myndigheder at vedtage en lov mod »selvmordsturisme«, efter at en 74-årig brite med hjælp fra foreningen Dignitas, der assisterer ved selvmord, har begået selvmord i Zürich.

Manden døde efter at have indtaget en drink iblandet en dødelig dosis sovemiddel.

Dignitas’ pris for at assistere ved selvmord er 50 pund.

Af en opinionsundersøgelse foretaget online blandt cirka 1.000 britiske læger fremgik det, at 55 procent fandt, at lægeassisteret selvmord burde være en mulighed for nogen af dem, der befinder sig i en svækket terminal fase og som er ukontrollabelt fysisk lidende.

Alligevel ville kun 34 procent af de deltagende læger ændre britisk lovgivning i overensstemmelse med denne holdning. Fyrre procent af lægerne tilkendegav, at de af deres patienter var blevet adspurgt, om de ville assistere ved selvmord eller eutanasi.

Sidste år drog 55 udlændinge til Schweiz for at afslutte deres liv. En lov vil først kunne træde i kraft ved udgangen af næste år.

Tamoxifen som forebyggelse nedsætter risiko for brystkræft

Profylaktisk brug af tamoxifen over fem år reducerer forekomsten af brystkræft med 38 procent hos raske kvinder, der er i højrisiko for at udvikle brystkræft. Det fremgår af en undersøgelse publiceret i The Lancet.

Forfatterne fra Cancer Research UK har udført en omfattende undersøgelse af 14 undersøgelser, der tilsammen involverede mere end 40.000 kvinder. Fire af undersøgelserne testede tamoxifens nyttevirkning som forebyggende behandling for 28.000 kvinder, mens en anden undersøgelse med deltagelse af 7.700 kvinder testede den forebyggende virkning af stoffet raloxifen. Begge præparater var sammenlignet med placebo.

I ni undersøgelser var 15.000 kvinder, der havde fået fjernet en tumor fra ét bryst, blevet behandlet med tamoxifen for at forebygge, at kræften vendte tilbage.

Disse kvinder viste sig at have 46 procent nedsat risiko for at udvikle kræft i det andet bryst.

Behandling med raloxifen viste sig også at reducere forekomsten af brystkræft.

Den væsentligste bivirkning ved behandling med tamoxifen er forhøjet risiko for blodpropper samt kræft i livmoderen. Risikoen for at udvikle sidstnævnte viste sig at være fordoblet for de kvinder der blev behandlet med tamoxifen, mens behandling med raloxifen ikke viste nogen forhøjet risiko herfor.

Forskerne vægrer sig imidlertid mod at anbefale tamoxifen som forebyggende behandling til kvinder i højrisikogruppen, førend bivirkningerne ved præparatet er reduceret. Resultaterne med raloxifen forekommer imidlertid lovende. Undersøgelsen viste, at stoffet kan minimere risikoen for brystkræft med 64 procent.

Argumenter for og imod favorisering af patientgrupper

Skal patienter belønnes for en sund livsførelse ved at få første prioritet i sundhedsvæsenet? Skal forældre behandles før folk uden børn? Skal rygere bagest i køen?

Det er nogle af de spørgsmål, der rejser sig, når sundhedsorganisationer skal prioritere mellem forskellige patienter. En ny rapport fra det sundhedsøkonomiske forskningsprogram ved Oslo Universitet (HERO) præsenterer ifølge internetportalen Hospitalnet etisk funderede argumenter for og imod en favorisering af de enkelte patientgrupper.

Rapporten opdeler patientgrupperne i tre kategorier: I den første kategori er patienterne kendetegnet ved den relation, de har til andre (f.eks. gifte eller for-ældre). I den anden kategori er patienterne kendetegnet ved den relation, de har til deres sygdom (f.eks. nedarvet eller selvforskyldt). I den tredje kategori drejer det sig om personens identitet (f.eks. køn eller race). For hver gruppe diskuterer rapporten etiske begrundelser for og imod favorisering. Det sker dels på baggrund af nytteprincippet og lighedsprincippet, som går på at bedømme fremtidige konsekvenser ved behandling. Og dels ud fra et retrospektivt perspektiv, hvor patienter belønnes eller straffes for tidligere handlinger. Rapporten kan downloades fra HEROs hjemmeside: http://www.hero.uio.no/publicat/2002/ HERO2002_17.pdf

Etikaftale for medicinalbranchen

Lægemiddelindustriforeningen, Industriforeningen for Generiske Lægemidler, Parallelimportørforeningen af Lægemidler, Megros og Danmarks Apotekerforening har indgået en etisk aftale for hele branchen. En aftale, der ifølge parterne garanterer patienternes ret til uafhængig rådgivning om lægemidler. Aftalens præciseringer og selvjustitselementet skønnes at ville forhindre overtrædelser på grund af misforståelser.

Aftalen indebærer, at det fremover vil være Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, NMI, der skal føre tilsyn med lægemiddelvirksomhedernes overholdelse af aftalen. Virksomhederne skal for fremtiden indberette til NMI, hvilke arrangementer virksomhederne sponsorerer eller på anden måde tilrettelægger for apotekere og apotekspersonale.

Samtidig vil Industriforeningen for Generiske Lægemidler og Paralleimportørforeningen af Lægemidler tilslutte sig Lægemiddelindustriforeningens aftaler med Lægeforeningen, hvilket betyder, at organisationernes arrangementer for læger – efteruddannelse, skriftligt informationsmateriale, etc. – også underlæg-ges NMI’s kontrol.

Endelig opretter Danmarks Apotekerforening Apotekernes Etiske Nævn. Et organ, der skal tage sig af kontrollen med Apotekerforeningens medlemmer. Dels ved at forhåndsvurdere konkrete samarbejdsrelationer, dels ved at behandle klager fra apotekere, leverandører eller andre.

Øget dødelighed blandt mødre der har mistet et barn

Ved at se nærmere på de tal, der viser hvordan det gik forældre, der har mistet et barn, har danske epidemiologer fra Center for Epidemiologisk Grundforskning ved Aarhus Universitet i The Lancet offentliggjort en undersøgelse, der påviser en øget dødelighed blandt mødre, der mister et barn.

Mere end 21.000 forældre oplevede i perioden 1980-1996 den smertelige sorg det er at miste et barn. Dødeligheden for denne gruppe af mødre blev sammenholdt med dødeligheden blandt næsten 300.000 forældre i samme alder, med samme familieforhold og sociale kår, og som ikke havde mistet et barn.

Der var bl.a. tale om død som følge af ulykker og selvmord – som var næsten tre gange forhøjet.

http://www.thelancet.com/journal/journal.isa

Landsdækkende oversigt over medicinske kræftbehandlinger

Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) har taget initiativ til, at der for første gang er udarbejdet en landsdækkende oversigt over medicinske kræftbehandlinger. Oversigten er offentlig tilgængelig på SKA’s hjemmeside og er udarbejdet i samarbejde med de klinisk onkologiske forskningsenheder i Danmark. På siden kan man få detaljeret information om de enkelte behandlinger, deres målgrupper og hvilke krav som stilles for, at patienter kan tilbydes en given behandling. Håbet er, at denne oversigt vil bidrage til yderligere at forbedre behandlingen af danske kræftpatienter ved at synliggøre aktuelle behandlingstilbud.

På SKA’s hjemmeside kan man desuden finde SKA referenceprogrammer for de store kræftsygdomme, foruden et større antal SKA-anbefalinger vedr ørende behandlinger af hyppigt forekommende symptomer hos kræftpatienter. Patienter og pårørende vil derud-over også kunne finde informationer om kemoterapi og bivirkninger, og gennem et omfattende billedmateriale se, hvordan strålebehandling planlægges og gives på Rigshospitalet og Herlev.

Patientsikkerheden øges

Et flertal i Folketinget har indgået et forlig, der har til hensigt at sikre bedre og mere ensartede muligheder for erstatning, lettere adgang for patienter til at klage over sundhedssystemet samt en højere patientsikkerhed.

Et patientkontor i hvert amt skal være indgangen for alle klager og hjælpe patienterne med at dirigere deres klager det rette sted hen: Til Patientklagenæv-net, hvis der er tale om egentlige behandlingsfejl, og til Patientforsikringen, hvis det alene drejer sig om erstatning.

Derudover bliver erstatningsreglerne ens for både offentlige sygehuse, privathospitaler og privatpraktiserende sundhedspersoner. Patientforsikringen gælder i dag kun på offentlige sygehuse, og sikrer erstatninger for skader – uanset om der er begået en decideret fejl i behandlingen. En udvidelse af Patientforsikringen er beregnet til at koste 50 mio. kr. om året.

Samtidig indføres der et nyt rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet, der indebærer, at fejl i behandlingen og risikosituationer systematisk skal indberettes, så erfaringerne kan bruges til at forebygge lignende hændelser fremover.

Der bliver tale om et konfidentielt rapporterings-system, hvor fejl og næsten-fejl kan indberettes fortroligt uden risiko for sanktioner.

Et ankenævn som overbygning på Patientklagenævnet – og bl.a. ønsket af Lægeforeningen – er opgivet i denne omgang. Det ville blive for dyrt.

Amt på jagt efter medicinmillioner

I 2001 og 2002 steg Århus Amts udgifter til medicin med henholdsvis 12 og 14 procent – de største stigninger nogensinde – og i år er udgifterne beregnet til at løbe op i mere end 700 millioner kroner.

Amtet har sat en million kroner af på årsbasis til en intensiveret informationskampagne, som skal påvirke lægerne til at være mere opmærksomme på mulighederne for billigere medicin. Kampagnen begynder i dette forår.

Informationskampagnen foregår i et samarbejde med de privatpraktiserende læger. Blandt andet skal farmaceuter besøge lægerne for at fortælle om de billigere alternativer, der er på markedet.

Hvad angår alene mavesårsmedicin, så ville amtet i 2001 kunne have sparet syv millioner kr., hvis alle læ-gerne konsekvent havde valgt det billigste alternativ, siger Ib Kjeldsen, chef for sygesikringen i Århus Amt. Billigere medicin som vel at mærke ikke afviger væ-sentligt, hvad angår effekt og bivirkninger.