Kort nyt - ind- og udland

Gifte par får hyppigere sønner

> USA

Noget kunne tyde på, at forældres civilstatus på befrugtningstidspunktet er afgørende for, om de ni måneder senere bliver forældre til en dreng eller en pige. I hvert fald har en amerikansk undersøgelse foretaget af the US National Bureau of Economic Research ifølge BBC netop påvist, at de forældre, der i forbindelse med konceptionen var gift eller samboende, er mere tilbøjelige til at få en søn, end de forældre der bor hver for sig.

Resultatet af undersøgelsen, der baserer sig på 86.436 fødsler, støtter den teori, der forudsiger, at afkommets køn kan være afhængig af miljømæssige forhold. Ifølge undersøgelsen var 51,5 procent af de børn, der var født af forældre, der boede sammen, drenge. Og selv om der er tale om en meget lille forskel, er der ifølge forfatterne tale om en statistisk signifikant forskel.

Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at i de familier, hvor forældrene bor sammen, er der 14 procent større sandsynlighed for, at den førstefødte får en lillebror end en lillesøster

Forskerne mener, at deres fund bl.a. kan være medvirkende årsag til det faldende antal drengefødsler igennem de seneste 30 år i mange industrialiserede lande. Således peger de på, at der allerede i det nittende århundrede er registeret en lavere andel af drengefødsler blandt ugifte kvinder.

Mandlige embryoner er mindre robuste end kvindelige ditto og har brug for en højere grad af næring under graviditeten for at overleve - og denne kan tænkes at være bedst, når kvinden lever i et fast forhold.

Amterne til kamp mod tomme lægepraksis

>København

Lægerne skal have mulighed for aflastning i deres praksis, så de får lyst til at udskyde pensionsalderen. Det fremgår af de praksisplaner, som amterne som noget nyt er forpligtede til at udarbejde hvert fjerde år, og som Sundhedstinget refererer. I Københavns Amt er den gennemsnitlige praktiserende læge 61 år, når han/hun stopper sit virke. Dertil kommer, at knap halvdelen af amtets praktiserende læger i dag er over 55 år.

Fx vil Københavns Amt give flere adgang til at etablere delepraksis. Sønderjyllands Amt har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de praktiserende læger, hvoraf det fremgår, at lægerne godt kunne tænke sig at blive længere i praksis, hvis de får mulighed for aflastning både i dagtiden og i forhold til vagtarbejdet. Også økonomisk kompensation, såsom øgede pensionsindbetalinger og honorarer kan få dem til at udsætte pensionstankerne, fremgår det af undersøgelsen.

Derudover prioriterer alle amter at gøre en særlig indsats for at rekruttere nye praksislæger. Der er udbredt enighed om at satse på fællespraksis og lade den gamle enmandspraksis gå på pension.

I Vejle Amt konstaterer man, at de nye almene medicinere vil være langt mere interesserede i at arbejde i kompagniskabs- eller samarbejdspraksis. Det giver et fagligt miljø. Og det vil være en fordel for patienterne, vurderer amtet.

Flere amter vil derudover prøve at tilskynde de praktiserende læger til at ansætte turnuslæger i deres praksis og på den måde fremme lysten til at blive praksislæge.

Urininkontinens kan være arvelig

>Norge

Kvinder har større risiko for at udvikle urininkontinens, såfremt deres mor eller ældre søster lider af inkontinens.

Det er norske forskere, der har undersøgt risikoen for urininkontinens hos døtre, børnebørn og søstre til over 2.000 inkontinente kvinder. Disse fund blev sammenlignet med risikoen for de cirka 6.000 kvinder, der havde slægtninge, som ikke led af inkontinens.

Således havde kvinder, hvis mor havde inkontinens, 30 procent forhøjet risiko for selv at blive ramt af lidelsen sammenlignet med kvinder, hvis mødre ikke havde inkontinens. Blandt kvinder, som havde ældre søstre med urininkontinens var forekomsten 60 procent højere end hos kvinder i kontrolgruppen.

Læs mere i BMJ 2004;329:889-91

Læger forbeholdne over for at tale om rygestop

>København

Hvis lægen anbefaler et rygestop, vil 71 procent af hverdagsrygerne følge rådet. Og halvdelen af patienterne ville deltage i et apoteksbaseret rygestopkursus, hvis deres læge anbefalede det.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra DSI Institut for Sundhedsvæsen.

Lægerne forklarer, at de er opdraget til at tage udgangspunkt i patientens ønsker og ikke pådutte dem noget. Så medmindre de kommer med direkte rygerelaterede sygdomme, så tager lægen ikke emnet op, forklarer projektleder Marie Brandhøj fra Institut for Sundhedsvæsen til Kristeligt Dagblad.

Hun kalder situationen paradoksal, fordi næsten alle danskere ser en læge i løbet af året, og fordi lægerne har en unik chance for at give individuel rådgivning og tilbud, der kan få folk til at kvitte røgen.

Den nye undersøgelse fra Institut for Sundhedsvæsen bygger på interview med 21 praktiserende læger fra Roskilde og Vejle Amt og spørgeskemasvar fra 1.250 hverdagsrygere fra hele landet. Derfor skal undersøgelsens resultater tages med forbehold, men tendensen er klar nok, mener Sundhedsstyrelsen, der for nylig nedsatte en arbejdsgruppe, der skal finde løsninger på, hvordan man får flere læger til aktivt at anbefale et rygestop.

De eneste læger, der holder igen, er ifølge Michael Dupont, formand for Praktiserende Lægers Organisation, imidlertid dem, der selv ryger: »Og dem er der ikke mange af. Alle vi andre rådgiver om rygning hver eneste dag, så jeg tror simpelthen ikke på, at de tal er rigtige. Når der kommer en patient med en fodvorte, er det klart, at jeg ikke bringer rygning på banen, ligesom jeg heller ikke snakker om alkohol eller vigtigheden af at bruge sikkerhedssele. Man kan ikke snakke om det hver gang, men i stedet vente til det rigtige øjeblik. Ellers støder man patienten fra sig,« udtaler Michael Dupont til avisen.

Rapporten kan downloades via http://www.dsi.dk/frz_omdsi.htm

Embedslægetilsyn på plejehjem evalueret

>København

Det første års embedslægetilsyn på plejehjemmene i Frederiksborg, Sønderjyllands og Vestsjællands Amter har først og fremmest ført til ændringer i plejehjemmenes medicinhåndtering og arbejdsgange, men også i samarbejdet med praktiserende læger og sygehuse.

Plejehjemslederne har helt overvejende vurderet embedslægernes tilsyn som anvendeligt og forståeligt. De fleste vurderer, at tilsynet har været en hjælp til kvalitetsudvikling.

Sådan lyder tilbagemeldingen fra plejehjemslederne i de tre amter på en spørgeskemaundersøgelse, som er lavet af embedslægerne efter det første års tilsyn i 2002. Undersøgelsen viser, at som følge af embedslægetilsynet har 70 pct. af plejehjemmene ændret deres instrukser for arbejdet. Lige så mange har ændret den måde, de håndterer beboernes medicin på, og halvdelen har ændret i deres måde at føre journal over beboernes helbred tilstand. Alt sammen forhold der har betydning for sikkerheden i plejen af beboerne.

For 20 pct. har tilsynet ført til ændringer i samarbejdet med praktiserende læger eller sygehuse.

Forslag om udvidelse af neonatal screening

>USA

Alle nyfødte i USA bør ved fødslen screenes for 30 sygdomme, der alle kan påvises og behandles.

Derudover skal babyer screenes for yderlige 25 sygdomme, som ikke i dag kan behandles, men som formentlig vil kunne det i fremtiden. Det fremgår af en rapport fra the American College of Medical Genetics.

I dag screenes der vidt forskelligt alt efter, i hvilken stat forældrene er bosiddende.

»Nye behandlinger, ny information og nye teknologier bliver tilgængelige,« udtaler en talskvinde for March of Dimes, en organisation, der arbejder for at forebygge fødselsdefekter og forbedre babyers sundhed, og som ifølge British Medical Journal hilser anbefalingerne velkomne.

Anbefalingerne er sendt til USA's sundhedsminister.

Spyttest kan erstatte blodprøver

>USA

I fremtiden vil spyttest formentlig blive et alternativ til blodprøver på en række områder. Det er allerede nu lykkedes amerikanske forskere at identificere en række nye proteiner i spyt, som også findes i blodet.

Tidligere har man ifølge Better Humans kun kunnet identificere 28 forskellige proteiner i spyt - hvoraf kun ni også findes i blodet, men en ny testmetode har gjort det muligt at identificere hele 67 proteiner, som også findes i blodet.

Der er dog lang vej, før blodprøven kan erstattes af en spyttest, idet man i førstnævnte rutinemæssigt tester for 800 og 1.600 forskellige proteiner.

I USA er en spyttest for hiv på vej på markedet, og spyttest for alkohol og en graviditetstest er også på vej igennem godkendelsessystemet.

En babys ret til at dø

>USA

Der blev forleden sat et foreløbigt punktum i en juridisk kamp mellem læger på den side og på den anden forældrene til en multihandicappet lille pige. Det skete ifølge British Medical Journal, da en dommer i den engelske overret afsagde en kendelse om, at yderligere ventilering af pigen - der i sin snart etårige levetid allerede er blevet ventileret fem gange og desuden har både svigtende nyrer og lunger og er hjerneskadet - ikke er i barnets interesse.

Lægerne på det hospital, hvor pigen har været indlagt, siden hun blev født tre måneder for tidligt, indbragte sagen for retten, efter at pigens forældre nægtede at acceptere deres beslutning om ikke at ventilere hende nok en gang.

Pigen skal ifølge dommeren sikres tre ting: Så meget trøst som muligt, så meget tid som muligt sammen med hendes forældre og så skal hun have ret til at dø med »tender loving care of those who love her the most.«

Stamcelleterapi på moderen hjælper fostret

>USA

Amerikanske forskere har injiceret stamceller i en hunmus, hvorefter de gjorde hende gravid med et foster, som de havde udstyret med en dødelig genetisk hjertedefekt. Stamcellerne viste sig efterfølgende at sende en slags lægende signaler til cellerne i hjertet, som er i stand til at behandle skaden og forhindre, at fostret går til grunde. Ud over at give behandlingen til hunmusen eksperimenterede forskerne også med at injicere stamcellerne direkte i fostret, hvilket også viste sig at være effektivt.

Celler arbejder som sygeplejersker.

Ifølge de amerikanske forskeres udtalelser til BBC virker stamcellebehandlingen, fordi stamcellerne udskiller to signalmolekyler, der påvirker cellerne i hjertet. Stamcellerne fungerer som »en slags sygeplejersker« ved at transformere syge celler til raske.