Kort nyt – Ind- og udland

Kort nyt Ind- og udland er redigeret af Dorte Jungersen

Tidobling af autister i USA

Autisme er ti gange hyppigere i dagens USA end det var i firserne. Det er konklusionen i den hidtil største epidemiologiske undersøgelse offentliggjort i JAMA. Undersøgelsen, der er udført i Atlanta, har påvist, at 3,4 børn ud af 1.000 i alderen 3-10 år har mild til alvorlig autisme. Undersøgelser fra firserne fandt kun 4-5 børn ud af 1.000.

Forskerne i det aktuelle Atlanta-studie peger på, at noget af stigningen er et resultat af den udvidede definition af autisme, mens forklaringen hvad angår resten af stigningen, er ukendt.

Definitionen af autisme ændrede sig i 1994 til også at omfatte milde former af sygdomme, som fx Aspergers syndrom. En diagnose, hvorefter børn mangler sociale færdigheder, men ofte besidder store verbale færdigheder.

Overdreven opmærksomhed på sygdommen – og derfor større tilbøjelighed til at stille diagnosen – anføres ligeledes som en mulig årsag til stigningen.

Ifølge dr. Marshalyn Yeargin-Allsop, epidemiolog fra the National Center on Birth Defects and Developmental Disabilities, som har forestået undersøgelsen, havde 18 procent af de børn, som i 1996 var diagnosticeret som autister, aldrig fået en præcis diagnose.

Mange var klassificeret som havende generelle udviklingsvanskeligheder.

På baggrund af prævalensen af autisme i undersøgelsen, skulle mindst 425.000 amerikanere under 18 år have en eller anden form for autisme.

Den forhøjede prævalens af autisme – som påvist i Atlanta-undersøgelsen – afspejler det stigende antal autismetilfælde, som mange lærere, pædiatere og socialarbejdere overalt i USA har rapporteret om op igennem halvfemserne. I perioden 1987-1998 firdobledes antallet af autistiske børn under socialforsorgen i Californien.

Skærpet kontrol af benzodiazepiner

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil tage initiativ til at vurdere om der skal iværksættes øgede eller mere målrettede overvågningstiltag i forhold til ordination og anvendelse af benzodiazepiner. Baggrunden er, at mellem 200.000 og 300.000 danskere er blevet afhængige af sovemedicin, hvilket har fået formand for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), til at efterlyse handling af ministeren. Birthe Skaarup henviser til, at der i 2001 blev udskrevet mellem 300.000 og 400.000 recepter til benzodiazepiner.

Medicin, som ifølge Sundhedsstyrelsen kun må indtages i få uger på grund af dens vanedannende karakter. Ifølge Birthe Skaarup er cirka 70 procent af brugerne ikke psykisk syge, men i stort omfang alkoholikere, som ofte har søvnproblemer Hun mener derfor, at Sundhedsstyrelsen bør drage omsorg for, at denne type medicin registreres på linje med stærke råhypnoler, og at styrelsen bør indskærpe over for de praktiserende læger, at disse nøje skal kontrollere deres patienters forbrug.

Ministeren gør det i sit svar klart, at der skal foreligge en nærmere vurdering af, hvilke overvågningsmetoder, der vil være mest egnede – herunder om overvågning eventuelt bør ske ved at Lægemiddelstyrelsen pålægger disse lægemidler kopieringspligt. Ministeren vil snarest indkalde Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen til en nærmere drøftelse.

Holland: Kvalitetsmålinger usammenlignelige

Selv om de hollandske sygehuse arbejder med kvalitetsmåling på de samme områder, gør det ikke kvaliteten i sygehussektoren mere gennemsigtig. Sygehusene benytter sig af meget forskellige indikatorer til at måle kvaliteten, hvilket ifølge internetportalen Hospitalnet gør det umuligt at foretage nationale sammenligninger.

Nogle sygehuse fokuserer fx overordnet på patienttilfredshed, medarbejdertilfredshed, utilsigtede hændelser, ventelister eller liggedage, mens andre ikke finder disse forhold relevante ved kvalitetsmåling.

På nuværende tidspunkt giver målingerne derfor kun et decentralt sammenligningsgrundlag mellem afdelingerne på det enkelte sygehus. Det konkluderer det hollandske forskningsinstitut Nivel i en ny undersøgelse om kvalitetsmåling i det hollandske sundhedsvæsen.

På området utilsigtede hændelser benytter otte sygehuse fx klager som en kvalitetsindikator, fem anvender antallet af komplikationer som en indikator, seks antallet af infektioner, to dødelighedsrater og ét sygehus fejlmedicinering.

Der er sygehusene imellem ingen konsensus om, hvilke indikatorer der er relevante ved forskellige kvalitetsmålinger, ligesom sygehusenes kvalitetsmålinger ofte er baseret på interne kriterier, som sygehusene har opstillet decentralt.

Ifølge den gældende kvalitetslovgivning er det et decentralt ansvar at definere, hvordan sygehusene vil levere og overvåge kvalitet i behandling og pleje.

Undersøgelsen er baseret på interview med repræsentanter fra 60 forskellige behandlings- og plejeudbydere, hvoraf otte er sygehuse.

Undersøgelsen kan downloades via: http://www.nivel.nl/pdf/transparantie-kwaliteit-zorg.pdf

Israel: Betaling for nyredonation

Den voldsomme mangel på nyrer har bevirket, at den israelske sundhedsminister vil forberede et lovforslag, hvorefter det bliver tilladt at betale for at folk donerer en nyre til transplantation.

Ifølge ministeriets juridiske rådgivere vil betalingen – hvis størrelse endnu ikke er fastlagt – blive betragtet som en godtgørelse til donorerne for deres tid, ulejlighed og ubehag samt til deres rekonvalescens.

Hvis lovforslaget vedtages, vil det være den førte lov af sin art i verden.

Mange ultraortodokse rabbinere nægter at anerkende hjernedød som et dødskriterium, hvilket afskrækker mange religiøse familier fra at donere organer fra deres afdøde nærmeste.

Ifølge en repræsentant fra det israelske sundhedsministerium har den begrænsede verdensbestand af nyrer fra afdøde personer resulteret i organsalg og kidnapning af og mord på børn og voksne for at »høste« deres organer, hvilket ifølge ministeriet er moralsk værre end at betale for at folk donerer et organ.

Jødisk, religiøs lovgivning er meget liberal i sin accept af ethvert tiltag, som kan redde liv.

Allerede i dag tillader israelsk lovgivning nyredonation – men uden økonomisk kompensation.

Og vel at mærke kun såfremt ministeriet er overbevist om, at der ikke udveksles penge mellem donor og modtager.

Lovforslaget vil samtidig kriminalisere kommerciel organsalg.

Statens Serum Institut klar med national koppeplan

Statens Serum Institut er klar med en landsdækkende og detaljeret plan, hvis der skulle opstå risiko for en koppeepidemi. Adm. direktør Nils Strandberg Pedersen siger således, at hele den danske befolkning kan blive vaccineret mod kopper i løbet af en uge.

Efter terrorangrebet den 11. september 2001 besluttede Danmark og en række andre lande at etablere et nyt beredskab, såfremt det skulle komme til et biologisk terrorangreb. Første del af planen ligger nu færdig, og den indeholder en nøje beskrivelse af, hvordan myndighederne skal forholde sig. Lige fra trin et, der omfatter vaccination af de ansatte på bl.a. Center for Biologisk Beredskab, til trin fire, der drejer sig om massevaccination af befolkningen.

EU støtter sundhedsforskning med milliarder

EU’s sjette rammeprogram for for skning er per 1. januar 2003 en realitet med et budget på sundhedsområdet inden for genomforskning og bioteknologi på 2.255 millioner euro (cirka 16,75 milliarder danske kroner). Programmet, som løber indtil slutningen af 2006, vil som noget nyt støtte integration og koordinering af forskning i Europa.

Hensigten er, at der skal skabes et indre marked for forskning og viden, og at forskningen skal integreres på tværs af grænser, discipliner og sektorer for at styrke den europæiske forskning på internationalt plan. Det betyder, at forskningsprojekter, der er designet til at få de bedste kræfter koordineret, vil blive højt prioriteret, når forskningsmidler skal uddeles. I det sjette rammeprogram er der udviklet to nye modeller for, hvordan forskningen kan arbejde tværnationalt og fokuseret. Dels via ekspertisenetværk, hvor forskerne koordinerer deres aktiviteter for at fremme komplementaritet og specialisering, deler forskningsfaciliteter og viden samt udveksler udstyr og personaleteam. Dels via integrerede projekter, der sigter på den store, multidisciplinære, tværnationale og tværsektorielle forskning inden for områder som er vigtige ifølge rammeprogrammet.

EU’s sjette rammeprogram har et samlet budget på cirka 130 milliarder kroner. Blandt de øvrige prioriterede indsatsområder er informationsteknologi, nanoteknologi samt fødevarekvalitet- og sikkerhed.

Rapporten med ansøgningsvejledning kan downloades via: http://europa.eu.int/comm/research/fp6/ pdf/how-to-participate_en.pdf

Ingen virkning af placebo

Den almindelige tro på, at behandling med placebo – fx sukkertabletter – kan associeres med afgørende virkning på en lang række sygdomme, har hidtil ikke baseret sig på evidens i form af randomiserede, kliniske undersøgelser. Nu har Cochranecentret undersøgt mere end 100 undersøgelser, hvor en gruppe patienter modtog placebo, mens en anden ikke modtog nogen form for behandling – ofte var der en tredje gruppe, der modtog en aktiv behandling.

Konklusionen er, at behandling med placebo ikke forårsagede nogen større nytte for patienten, selv om placebo muligvis kan have en lille effekt på fx smerte – ifølge patienternes egne udsagn.

Læs mere på http://www.update-software.com/cochrane/default.htm