Kort nyt – Ind- og udland

Kort nyt Ind- og udland er redigeret af Dorte Jungersen

Registreringsordning for alternative behandlere

Otte medlemmer fra Dansk Folkeparti har i den forgangne uge fremsat beslutningsforslag om en registreringsordning for alternative behandlere under tilsyn af sundhedsmyndighederne.

Ordningen tænkes etableret som en frivillig registreringsordning, der tilrettelægges sådan, at de etablerede behandlerorganisationer i det væsentlige selv varetager registreringen og de spørgsmål, der udspringer af den.

Sundhedsstyrelsens opgave bør være begrænset til at føre det overordnede tilsyn med, at registreringsordningen forvaltes på forsvarlig måde.

Forslaget er en delvis genfremsættelse af et beslutningsforslag fra folketingsåret 1999-2000 (»Folketingsbeslutning om autorisation af zoneterapeuter og akupunktører«).

Dengang var formålet at få indført en autorisationsordning, mens det foreliggende forslag udelukkende indebærer en registreringsordning, der principielt kan tages i brug inden for alle behandlergrupper, der har veldefinerede og – som det hedder i forslaget – »be-tryggende« uddannelseskrav samt en brancheorganisation, der kan og vil påtage sig opgaverne vedrørende registrering og dennes vedligeholdelse.

Obligatorisk information om utilsigtede hændelser

Læger i Quebec skal ifølge en ny etisk standard besluttet af »the Quebec College of Physicians« nu fortælle patienterne om alle former for hændelser, uheld og komplikationer, som forekommer under behandling og som kan influere væsentligt på deres helbred.

De læger, der undlader at informere patienterne herom, vil kunne risikere enten en bøde eller suspension. Kodeksen anvender ikke termen »fejl«. Rationalet er, at når man taler om »fejl«, er det ofte underforstået, at der er tale om forsømmelighed.

Læge-patient-forholdet er baseret på tillid, og patienter skal kunne stole på, at deres læge i detaljer informerer dem om forløbet af deres sygdom – herunder enhver komplikation der måtte opstå efter behandling. Det nye kodeks beskæftiger sig også med »professionel uafhængighed« inden for fx forskning og efteruddannelse, hvilket indebærer, at læger skal informere deres patienter, såfremt de modtager penge til deres forskning fra den farmaceutiske industri, eller hvis industrien ejer de laboratorier, hvor forskningen foregår.

Online-system skal koordinere bioangreb

Efter terrorangrebet i New York den 11. september 2001 oprettede Statens Serum Institut Center for Biologisk Beredskab. Beredskabet er ved at udvikle et ekspertsystem, der skal give et bud på, hvor det er vigtigt at få evakueret folk og sætte andre forholdsregler ind i tilfælde af fx et bioterrorangreb mod Danmark. Systemet skal være online, så myndighederne har adgang til prognoser om, hvorledes et angreb ventes at sprede sig via vinden, ligesom man på skadestuen og på Statens Serum Institut vil kunne opdage symptomerne så tidligt som muligt, så smitten kan mindskes. Overlæge, dr.med. John-Erik Stig Hansen står i spidsen for Center for Biologisk Beredskab.

Lægen har det sidste ord

Lægen bør have den endegyldige kompetence og dermed det fulde ansvar for beslutninger om livsforlængende behandling af uafvendeligt døende patienter, som permanent har mistet deres evne til selv at bestemme. Det foreslår Det Etiske Råd i sin seneste rapport.

Rapporten fremhæver, at læger og det øvrige sundhedspersonale bør inddrage de pårørende for at få viden om patientens livsværdier og ønsker. Men de pårørendes beslutning træder ikke i stedet for den selvbestemmelse, patienten uerstatteligt har mistet evnen til at udøve. Det er op til lægen at tage stilling til, hvad patienten ville ønske i den givne situation. Det Etiske Råd mener altså ikke, at pårørende bør kunne overtrumfe beslutninger om behandling af en inhabil og uafvendeligt døende patient, også selv om behandling ikke har nogen forudsigelig terapeutisk betydning bortset fra selve livsforlængelsen.

Det Etiske Råds holdning er baseret på, at det i princippet kun er patienten, der kan træffe beslutning om liv og livsforlængende behandling. Og når en patients evne til at bestemme selv er uerstatteligt tabt, kan ingen stedfortræder i form af sundhedspersoner eller pårørende erstatte patienten. Derfor giver Rådet i denne situation lægen den endegyldige kompetence og det fulde ansvar for beslutninger om livsforlængende behandling af uafvendeligt døende patienter.

Rapporten anfører endvidere, at en behandlende læge er berettiget til at anvende lindrende midler, der reducerer bevidstheden, hvis patienten er uafvendeligt døende, selv om det kan fremskynde dødstidspunktet. Hvis patienten er inhabil, f.eks. bevidstløs, beror brugen på lægens skønsmæssige afgørelse.

Rapporten kan downloades fra Det Etiske R

Det Etiske Råd: Ja til forskning i stamceller

Et flertal af medlemmerne i Det Etiske Råd anbefaler en lovændring, så det bliver muligt at forske i stamceller fra befrugtede menneskelige æg. Forskningen må dog kun ske i et forsøg på at hjælpe mennesker med alvorlige sygdomme som sukkersyge, Alzheimer og Parkinsons syge.

»Vi er et flertal, der anbefaler forskning i stamceller fra overskydende befrugtede æg, men vi stiller en række betingelser. For mit eget vedkommende er det helt afgørende, at forskningen kommer mennesker med livstruende sygdomme til glæde. Sygdomme, som i dag ikke kan behandles effektivt, for eksempel sukkersyge«, siger næstformand i rådet, lektor, lic. jur. Mette Hartlev, til Ritzau.

Flertallet i Det Etiske Råd understreger, at der kun må benyttes stamceller fra befrugtede æg, der er blevet tilovers fra kvinder i behandling med kunstig befrugtning.

Et mindretal i Rådet siger nej til brug af stamceller fra befrugtede æg. Argumentet er, at et befrugtet æg har samme krav på beskyttelse af sit liv som et senere foster eller et født barn.

Gode erfaringer med opsøgende psykoseteam

I en midtvejsrapport for projekt Opsøgende psykoseteam i Tønder-regionen beskrives de foreløbige erfaringer og resultater opnået igennem det opsøgende team, der blev etableret den 1. maj 2001, som et 2-årigt forsøgsprojekt. Det primære formål med projektet er at forøge kvaliteten i de ambulante behandlingstilbud til de sværest psykisk syge i regionen.

Det opsøgende psykoseteam tager sit idemæssige udgangspunkt i en amerikansk distriktspsykiatrisk model: Assertive Community Treatment (ACT), der for nu 30 år siden blev iværksat i Madison, Wisconsin. I den amerikanske psykiatri har ACT-modellen dokumenteret betydelige effekter. Det drejer sig især om bedre fastholdelse i behandlingen, større tilfredshed med behandlingen hos patienter og pårørende og mindre forbrug af det psykiatriske hospitalsvæsen.

Af midtvejsrapporten fremgår det bl.a.: at identifikation og opsøgning af målgruppen af patienter har været specifik og effektiv, at patienterne var meget tilfredse med opsøgende psykoseteam, herunder den lette tilgængelighed og de psykosociale tilbud – at der fandtes forbedringer i patienternes sociale funktion og symptomer, at indlæggelseshyppighed og varighed faldt betydeligt og at Tønder-regionen skønnes at kunne reducere sit psykiatriske sengebehov med fem heldøgnspladser. Det svarer til 1/3 af de almenpsykiatriske senge- pladser man hidtil har brugt.

Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Psykiatriforvaltningen i Sønderjyllands Amt, Selbækvej 2, 6200 Aabenraa. Tlf. 74 33 55 39. E-mail: Libbie_Melchart@sja.dk

Aids-epidemi – også i kommende EU-lande

Ifølge FN’s årlige opgørelse over hiv/aids-udviklingen oplever de to baltiske stater og kommende EU-medlemslande, Estland og Letland, i øjeblikket en eksplosion i antallet af hiv-smittede, som procentvis overgår selv de værste tal i Afrika.

Estland havde i 1999 12 tilfælde per 1 mio. indbyggere. Dette tal er steget til 1.474 i 2001. Og stigningen er kun en smule mindre i Letland.

Det værst ramte område i verden er stadig den sydlige del af Afrika, hvor smitteraterne flere steder er over 30 procent. I en række områder i verdens mest folkerige stat, Indien, skønnes det, at knap 4 mio. indere er hiv-smittet, hvilket i absolutte tal kun overgås af Sydafrika. I Kina er det officielle antal smittede omkring 1 mio.

Frygten er imidlertid, at Indien og Kina bliver ofre for den samme smitterate, som man har set i Sydafrika, hvor smitteraten for ti år siden var en procent. I dag er den 20 procent.

FN har regnet ud, at hvis ikke antallet af smittede skal vokse med op mod 30 mio. mennesker over de kommende 4-5 år, kræver det, at verdens lande i alt afsætter 10,5 mia. dollar til bekæmpelse af hiv/-aids. I 2002 bruges der kun 3 mia. dollar på opgaven i hele verden tilsammen.

Nødder forebygger diabetes

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i JAMA, kan nødder forebygge type 2-diabetes.

Over 16 år har forskerne fulgt cirka 84.000 kvindelige sygeplejersker i 11 af USAs stater.

Ved at indtage ca. 28 gram nødder mindst fem gange om ugen, nedsættes risikoen for at udvikle diabetes med 27 procent sammenlignet med de kvinder som kun sjældent eller aldrig spiser nødder. Ved at spise det samme kvantum nødder 1-4 gange om ugen nedsættes risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 16 procent. Ifølge undersøgelsen kan det at spise mindst 140 gram jordnøddesmør om ugen reducere risikoen for diabetes med 21 procent sammenlignet med dem som aldrig eller kun sjældent spiser jordnødde-smør.

Det umættede fedt i nødder har ifølge undersøgelsen også vist sig nyttigt i forhold til at forebygge hjertesygdomme.