KORT NYT / IND- OG UDLAND

Forskertræning nedsat fra 12 til fire uger

> Yngre Læger

I Speciallægekommissionens betænkning blev det anbefalet at indføre et forskningstræningsmodul på 12 uger i speciallægeuddannelsen for på denne måde at sikre den kommende lægestands forskningskompetencer. Amtsrådsforeningen og Sundhedsministeriet har imidlertid ikke afsat midler til et 12-ugers forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen og har derfor reduceret forskningstræningsmodulet til fire uger. Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse har på et møde den 18. maj 2005 drøftet retningslinjerne for det fireugers forskningstræningsmodul, der nu vil blive implementeret i videreuddannelsesregionerne.

Formanden for Yngre Læger, Mette Worsøe, og formanden for Lægeforeningens Uddannelsespolitiske Udvalg, Mette Siemsen, udtaler i den forbindelse:

»Forskningstræningen i den nye speciallægeuddannelse er blevet forringet i forhold til både længden og indhold oprindeligt aftalt af Speciallægekommissionen. Speciallægekommissionen anbefalede oprindeligt et 12-ugers modul, men dette er nu reduceret til fire uger. Dette er, som tidligere udtrykt, et særdeles uheldigt signal i forhold til gennemførelsen af alle nye elementer i speciallægeuddannelsen.

Ansvaret for den udvikling skal placeres hos sundhedsministeren og amterne. Lægeforeningen kan og vil ikke tage ansvar for en forringelse af en sådan karakter. Forringelsen og forkortelsen af forskningstræningsmodulet er sket af økonomiske årsager. Ene og alene.

Det har fra Lægeforeningens side ikke skortet på forhandlingsvillighed. I samarbejde med Dansk Medicinsk Selskab har man udarbejdet et forslag til et seksugers modul med et fornuftigt og forsvarligt indhold. Dette blev afvist - alene af økonomiske årsager.

Lægeforeningens holdning er, at forskningstræningsmodulet skal være et modul i overensstemmelse med Speciallægekommissionens anbefalinger, og vi forventer, at det nu etablerede modul forlænges og indholdsmæssigt forbedres.

Med de kommende økonomiforhandlinger mellem amter og regering lige om hjørnet er der nu givet en mulighed for at rette op på de løftebrud, der er begået i dette forløb. Begge parter udtaler tit og ofte, at speciallægeuddannelsen er vigtig og et prioriteret område. Begge parter har nu en chance for at bevise, at forringelsen alene var et spørgsmål om penge og dermed sikre den oprindeligt tænkte forskningsmæssige ballast i speciallægeuddannelsen. Det kan kun blive bedre ...«.

Paven blander sig i fertilitetsafstemning

> Italien

Pave Benedict XVI har for første gang siden sin indsættelse blandet sig i italienske anliggender ved at udtrykke sin enighed med Italiens romersk-katolske biskopper, der har opfordret befolkningen til at boykotte en forestående folkeafstemning i Italien om kunstig befrugtning. Italienerne skal i næste uge tage stilling til, om Italiens restriktive lovgivning, hvad angår kunstig befrugtning, skal lempes. I dag er såvel sæd- som ægdonation samt præimplantationsdiagnostik forbudt. Det samme gælder nedfrysning og destruktion af befrugtede æg. Også al forskning på menneskefostre er forbudt.

Paven understregede ifølge Associated Press, at familien - baseret på mand og kvinde - er af fundamental betydning for det italienske samfund. Men at familien som institution - selv i det overvejende romersk-katolske Italien - ikke er immun over for sekulære tendenser.

Ny kræftplan fra Sundhedsstyrelsen

> København

Øget fokus på tobaksforebyggelse, en bedre organisering af patientforløbet og styrkelse af kræftkirurgien er tre af hovedanbefalingerne i Kræftplan II fra Sundhedsstyrelsen.

Andre vigtige anbefalinger er, at kræftlægemidler skal gennemgås ud fra et medicinsk teknologivurderings-perspektiv, og at indsatsen på området skal følges løbende.

Kræftplanen er udarbejdet efter ønske fra regeringen. Baggrunden for planen er bl.a., at for de mest udbredte kræftsygdomme er overlevelsen ringere i Danmark end i de øvrige nordiske lande.

»Formålet er at styrke forebyggelsen af kræft og forbedre grundlaget for, at danske kræftpatienter kan tilbydes udrednings- og behandlingsforløb, der iværksættes tidligt, opleves sammenhængende af patienterne og har høj international faglig kvalitet«, siger medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at følges anbefalingerne, får vi her i Danmark ikke bare en forbedret overlevelse og en bedre kvalitet i behandlingen, men også færre tilfælde af kræft.

Kræftplanen knytter ikke konkrete mål til de opstillede anbefalinger, fx at dødeligheden som følge af tarmkræft skal reduceres med en bestemt procent i løbet af fem år. »Sådanne mål vil sjældent kunne opstilles med en kvalificeret faglig begrundelse. Det afgørende er løbende at monitorere, om udviklingen går i den ønskede retning, så man om nødvendigt kan justere indsatsen«, siger medicinaldirektøren.

En række af anbefalingerne vedrører forbedringer, som kan gennemføres ved organisationsændringer, mens andre nødvendiggør detaljerede økonomiske beregninger.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at når disse beregninger er foretaget, vil det være muligt og hensigtsmæssigt inden for en given økonomisk ramme at stille forslag til en tidsmæssig prioritering af planens enkelte forslag.

Kræftplanen kan læses på www.sst.dk/Nyheder/Seneste_nyheder/kraeftplan_2.aspx?lang=da

Ny publikation om graviditet og røntgenstråling

> København

Nogle af de ca. tre millioner røntgenundersøgelser, der årligt udføres i Danmark, udføres på kvinder, der senere finder ud af, at de var gravide på undersøgelsestidspunktet. Disse kvinder - og personalet på røntgenafdelingerne - har behov for information omkring risikoen ved bestrålingen, og derfor har Statens Institut for Strålehygiejne netop udsendt publikationen »Graviditet og røntgenstråling«.

Publikationen indeholder svar på risikoen ved bestråling af fosteret samt informationer om, hvorledes man skal forholde sig, når man har røntgenfotograferet en kvinde, der er gravid.

Det vides ikke, hvor ofte man, efter røntgenundersøgelse af gravide, på et forkert grundlag anbefaler kvinder at vælge invasiv diagnostik eller abort, men Statens Institut for Strålehygiejne modtager henvendelser fra bl.a. røntgenafdelinger, der viser, at der er behov for yderligere information.

Læs hele publikationen på: www.sst.dk/publ/Publ2005/SIS/ Graviditet_roentgen/Graviditet_roentgen.pdf

Læger skal være forbilleder

> Schweiz

Generaldirektør for verdenssundhedsorganisationen WHO, Lee Jong Wok, opfordrer læger og andre sundhedsprofessionelle til at holde op med at ryge. Læger skal således være rollemodeller i kampen mod tobaksrelaterede sygdomme og dødsfald. WHO's generaldirektør gjorde i sin opsang forleden opmærksom på, at fem millioner dødsfald årligt skyldes tobak - et tal der forventes fordoblet i 2020 - og at de sundhedsprofessionelle spiller en nøglerolle i den globale bestræbelse på at »bekæmpe denne epidemi«.

En undersøgelse, som WHO har udført, viser, at i syv ud af ti lande er prævalensen af cigaretrygning blandt sundhedsprofessionelle højere end 20 procent. Den laveste forekomst findes blandt sygeplejestuderende i Uganda - den højeste blandt farmakologistuderende i Alban ien.

Flerfoldsfødsler gør mødre deprimerede

> USA

At blive mor til tvillinger eller trillinger efter forudgående kunstig befrugtning forøger risikoen for at pådrage sig en depression.

Det konkluderer amerikanske forskere på basis af en undersøgelse af 249 mødre, hvis børn er kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning: 128 af mødrene havde kun født ét barn, 111 var blevet mor til tvillinger, mens de resterende ti mødre havde født trillinger.

Mødrene blev identificeret retrospektivt og fik derefter tilsendt et spørgsskema med kendte scoringssystemer. Mødrene med fødselsdepression blev ekskluderet fra studiet. Risikoen for reduceret livskvalitet og en større fornemmelse af at være socialt stigmatiseret var mere end fordoblet for de kvinder, der havde født tvillinger eller trillinger.

En flerfoldsfødsel kan føre til utidige spekulationer og påtrængende spørgsmål - fx til hvordan børnene er blevet konciperet.

Læs mere i Fertil Steril 2005;83:1422-8

Flere aborter blandt unge

> København

Den gode nyhed er, at antallet af registrerede aborter i 2004 er det laveste, siden loven om fri abort blev indført i 1973. Men mens antallet af legalt provokerede aborter herhjemme sidste år faldt med seks procent - eller 948 aborter - i forhold til 2003, er antallet af aborter i aldersgruppen 15-19 år steget med 125 aborter i aldersgruppen (seks procent). Dog foretages der stadig relativt få aborter i denne aldersgruppe - også når der sammenlignes med lande som fx Sverige og Norge.

Undersøgelser fra 2003 og 2004 peger på, at langt hovedparten af unge bruger kondom ved deres seksualdebut. Brugen af kondom aftager dog efterfølgende, og p-piller bliver mere dominerende. Cirka ti procent svarer, at de ikke brugte prævention ved sidste samleje.

En fjerdedel af 15-17-årige oplever, at de mangler viden om sex og seksualitet. I folkeskolen er seksualundervisning obligatorisk, men herefter er der ingen obligatorisk information. En undersøgelse foretaget af Foreningen Sex og Samfund i 2004 peger endvidere på, at der ikke er en ensartet kvalificeret undervisning i folkeskolerne.

Sundhedsstyrelsen er i samarbejde med Foreningen Sex og Samfund ved at færdiggøre en strategi for en styrket seksualundervisning i folkeskolen samtidig med, at der er givet støtte til Københavns Kommune til udvikling af informationsindsatser til de unge, der har forladt folkeskolen.

Nyt europæisk sundhedsnetværk på regionalt og lokalt niveau

> København

På opfordring af EU-Kommissionen har Amtsrådsforeningen taget initiativ til at etablere et europæisk netværk på sundhedsområdet. I mange EU-lande har det regionale og lokale niveau myndighedsansvar for sundhedsområdet. Målsætningerne for sundhedsnetværket er derfor ifølge MANDAT at skabe en platform for vidensdeling og erfaringsudveksling, få lokal og regional indflydelse på EU-initiativer tidligt i processen og få repræsentation i Kommissionens arbejdsgrupper.

Amerikansk opgør om stamceller

> USA

Præsident George W. Bush overvejer at nedlægge sit første veto, fordi han er uenig med Repræsentanternes Hus om at øge den offentlige støtte til stamcelleforskning.

Det kan resultere i et opgør mellem Kongressen og Det Hvide Hus, fordi Repræsentanternes Hus har vedtaget at øge den offentlige støtte til forskning i stamceller og dermed trodset præsident George W. Bush, som er inkarneret modstander af stamcelleforskning. Derfor har præsidenten nu meddelt, at han agter at nedlægge veto, fordi han ikke kan godtage, at daggamle fostre dræbes, når materiale til forskning udtages.