KORT NYT / IND- OG UDLAND

Tyve procent flere infektioner på amerikanske hospitaler

> USA

Omfanget af hospitalserhvervede infektioner er blevet værre i USA - selv om problemet er anerkendt vidt og bredt. Således er omfanget vokset med cirka 20 procent fra 2000 til 2003. I alt kan 9.552 dødsfald tilskrives infektioner - omkostningerne beløber sig til 2,6 mia. $. Infektionerne omfatter antibiotikaresistente bakterier - herunder stafylokokker og streptokokker.

Omfanget af infektioner er en god indikation på, hvilke hospitaler der i det hele taget er tilbøjelige til at begå fejl.

Det fremgår af en rapport fra det Colorado-baserede Health Grades Inc., der evaluerer kvaliteten af hospitaler og plejehjem.

I alt døde mere end 300.000 patienter efter at have været udsat for en eller anden form for utilsigtet hændelse i 2001, 2002 og 2003, og mere end 80 procent af disse dødsfald kunne tilskrives selve hændelsen.

For patienter er det vigtigt at vide hvilke hospitaler, der lever op til kravene for god patientsikkerhed, idet det er næsten 200 procent mindre sandsynligt, at de vil komme ud for en utilsigtet hændelse på de hospitaler, der ligger helt i top.

Kalcium og D3-vitamin forebygger ikke brud

> Storbritannien

Daglige tilskud af kalcium og D3-vitamin formindsker tilsyneladende ikke risikoen for lårhalsbrud hos ældre kvinder.

Det er konklusionen i en ny britisk undersøgelse, der har fulgt cirka 3.300 britiske kvinder over 70 år med en eller flere risikofaktorer for lårhalsbrud - herunder tidligere brud, lav kropsvægt (< 58 kg) og rygning.

Den ene halvdel af kvinderne fik råd til, hvordan de kunne undgå fald, samt tilskud af 1.000 mg kalcium og 800 IE (20 g) D3-vitamin dagligt. Kontrolgruppen fik kun udleveret en brochure om kost og ligeledes råd om, hvordan de undgår fald. Kvinderne blev derpå fulgt over en periode på gennemsnitlig to år, hvor antallet af brud i denne periode for begge gruppers vedkommende var lavere end forventet. Men der var ingen forskel at spore imellem de to grupper.

Læs mere i BMJ 2005;330:1003.

Formanden for FAS trækker sig

> København

Karsten Nielsen, formanden for Foreningen af Speciallæger (FAS), trækker sig og giver følgende begrundelse: »Da jeg for 3 år siden sagde ja til opfordringerne til at være formandskandidat for Foreningen af Speciallæger, var bevæggrunden en veludviklet pligtfølelse over for kollegaer og over for de mange medlemsgrupper i FAS. I årene, der er gået, er pligtfølelsen blevet suppleret med en lyst til at være formand for FAS og varetage medlemmernes interesser, fordi jeg oplevede, at det var muligt. FAS' interesser er blevet hørt, når jeg har fremført dem i Folketingets sundhedsudvalg, over for indenrigs- og sundhedsministeren, i Sundhedsstyrelsen, i Amtsrådsforeningen, i Kommunernes landsforening, i AC og ikke mindst i Lægeforeningen. Selvom det ikke altid er let at samle og fremføre ti selvstændige erhvervsforeningers meget forskellige interesser, oplever jeg, at det er lykkedes, og Foreningen af Speciallæger har udviklet sig til en magtfuld med- eller modspiller, afhængigt af situationen. Ikke mindst internt i Lægeforeningen efter FAS' absolutte demonstration af manglende handlekraft ved formandsvalget til Lægeforeningen for seks år siden. Med forløbet af valg af ny formand for Lægeforeningen i lørdags mener jeg ikke, at jeg har mulighed for igen at genopbygge FAS' indflydelse uden for og inden for Lægeforeningen. Lysten er der ikke, og jeg mener heller ikke, forpligtelsen eksisterer mere, når jeg - og andre - kan konstatere, at jeg ikke meningsfyldt kan tale på vegne af flertallet af overlægerepræsentanterne. Jeg har derfor meddelt medlemmerne af repræsentantskabet i Foreningen af Speciallæger, at jeg trækker mig som formand for Foreningen af Speciallæger. Ifølge vedtægterne kon- stitueres næstformanden som formand, frem til repræsentantskabet vælger en ny formand. Peter Haahr er derfor konstitueret formand for Foreningen af Speciallæger«.

Fra FAPS til FAS

Den konstituerede formand for FAS er 53-årige Peter Haahr, speciallæge i otologi med solopraksis i Vejle siden 1993. Formandskaber fra sit lægearbejde, fagligt som politisk, er ham ikke ubekendt. Fra 2001 til 2004 var han formand for Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation. Siden 2000 har han været medlem af bestyrelsen i Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og siden efteråret 2004 formand for FAPS og næstformand for FAS.

Store forskelle på danske fødeafdelinger

> København

På H:S Hvidovre Hospital får 20 procent af de fødende kvinder lagt epiduralblokade. På andre sygehuse er det kun tilfældet ved under 5 procent af fødslerne. På landsplan anlægges epiduralblokader i 13 procent af fødslerne.

Det fremgår af nye tal fra Sundhedsstyrelsen, der er baseret på hospitalernes indberetninger om fødsler i 2004. For hver enkelt fødsel er indsamlet oplysninger om indgreb og komplikationer.

Af tallene fremgår det også, at tre fjerdedele af alle fødsler starter spontant, og at godt halvdelen af alle fødsler forløber naturligt - altså uden indgreb og komplikationer.

Komplikationer omfatter bristninger, ligesom komplicerende faktorer som for tidlig fødsel, lav apgarscore, sædefødsel og oplysning om tidligere kejsersnit indgår i statistikken.

I Nordjyllands Amt er der flest spontant startende fødsler, som forløber naturligt: 78 procent. I Roskilde Amt forløber 69 procent af de spontant startende fødsler uden komplikationer eller indgreb.

Fireogfyrre procent af alle førstegangsfødende, der går spontant i fødsel, får vestimulation. Dette tal dækker over store forskelle: I Gentofte får 57 procent af denne gruppe vestimulation, mens tallet er 36 procent i Ringkøbing.

Lunge- og brystkræfttilfælde mere end fordoblet

> Globalt

Antallet af konstaterede tilfælde af bryst- og lungekræft er på 30 år mere end fordoblet til 1,4 mio. på verdensplan. Det fremgår af en rapport fra det britiske kræftforskningscenter Cancer Research UK.

Samtidig var antallet af konstaterede tilfælde af alle kræftformer i 2002 steget til 10,9 mio., hvoraf 6,7 mio. tilfælde havde en dødelig udgang. Stigningen skyldes angiveligt, at verdens befolkning bliver stadig ældre. Kræft er mere almindelig blandt ældre aldersgrupper, og andelen af personer over 60 år ventes mere end fordoblet i 2050.

Kendskab til hvilke dele af verden, der har færre tilfælde af bestemte kræftformer, kan hjælpe os med at identificere kulturelle faktorer som ernæring, rygning og alkoholforbrug, der øger risikoen for at få kræft, siger Ruth Yates fra Cancer Research UK.

Hvert år får 1,1 mio. patienter verden over diagnosticeret brystkræft. I 1975 var det »kun« 0,5 mio., der fik stillet denne diagnose.

Cirka 1,4 mio. nye tilfælde af lungekræft diagnosticeres hvert år sammenlignet med færre end 600.000 i 1975.

Den lægelige direktør for Cancer Research UK udtaler i en pressemeddelelse, at tallene viser, at kræft primært er en større sygdom i den udviklede del af verden. Nitten procent af samtlige dødsfald i Europa skyldes kræft, mens kun fire procent af dødsfaldene i Afrika er forårsaget af kræft.

Stamceller skuffer

> København

Det har vist sig, at de stamceller, som forskere længe har håbet på skulle kurere alvorlige sygdomme, kan dele sig og blive til kræftceller. Ifølge overlæge på Odense Universitetshospital, Moustapha Kassem, er det en bekymring, der længe har eksisteret i forskerkredse, og som nu er blevet bekræftet: »Det nytter ikke at reparere på patienter, hvis vi samtidig måske tilfører dem en dødelig sygdom. ... Det er et tilbageskridt for os, men den ny erkendelse kan måske hjælpe verdens kræftforskere til at forstå, hvorfor en normal stamcelle pludselig bliver til en kræftcelle«, siger han til Politiken.

Opdagelsen er sket i et forskningssamarbejde mellem Odense Universitetshospital, Bartholin Instituttet og Kræftens Bekæmpelse. Forskningsprofessor Per Guldberg fra Kræftens Bekæmpelse finder det på en måde forventeligt, at celler, der deler sig, bliver til kræftceller: »Det skyldes ikke den genmanipulation, vi har udsat stamcellerne for, men er simpelt hen en konsekvens af, at cellerne deler sig så meget, som de gør. Det er den samme proces, der gør, at vi mennesker får kræft«, udtaler han til avisen og maner derpå til optimisme: »Vores forskning har skabt en fantastisk model, der gør det muligt at samle celler fra den originale stamcelle for at følge dem stadie for stadie og iagttage, hvordan de bliver til kræftceller«.

Læs mere i Cancer Res 2005;65:3126-35.

Ny samlet sygehusstatistik

> København

Sundhedsstyrelsen offentliggør med publikationen »Sygehusstatistik 2002« en ny og langt mere omfattende sygehusstatistik end den hidtidige af slagsen. Sygehusstatistikken omfatter fortsat statistik for aktiviteten ved sengeafdelinger og for befolkningsforbrug af sygehusydelser ved sengeafdelinger. Men statistikken er nu udvidet til også at omfatte tilsvarende tal for det ambulante område samt opgørelser over sygdomsmønstret og operationsstatistik.

Helt nyt i forhold til den hidtidige statistik er personstatistikken med opgørelser over antallet af behandlede og opererede personer. Denne personstatistik gør det muligt at sætte de udførte behandlinger og operationer i forhold til det antal personer, der har modtaget behandlingen.

Patientstatistikken er desuden som noget nyt suppleret med statistik om antallet af beskæftigede ved offentlige sygehuse. Endelig indeholder sygehusstatistikken en ny opgørelse for de private sygehuse, der gør det muligt at se forholdet mellem aktiviteten ved offentlige og private sygehuse.

Ønske om flere mænd på lægestudiet

> Norge

Norsk medisinstudentforening har fået nok: De ønsker sig flere mænd ind på lægestudiet: »Vi har forståelse for, at en jævn fordeling af kvinder og mænd er bedst, men det er uheldigt, såfremt kønsfordelingen bliver så skæv, at det går ud over studiet og læringsmiljøet«, udtaler formanden for foreningen til onlineudgaven af Tidsskrift for Den norske lægeforening.

Foreningen ønsker at bremse tendensen til den stigende andel af kvinder, og har derfor sendt brev til de fire medicinske fakulteter i Norge, som bliver bedt om at se på deres markedsføringsstrategi.

Det medicinske fakultet ved universitetet i Tromsø har den skæveste kønsfordeling, idet 65 procent af de studerende er kvinder. På Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet er kvindeandelen 62 procent, mens Universitetet i Bergen har 60 procent. Den kvindelige andel ved medicinstudiet ved universitetet i Oslo er 65 procent.

Leder af Den norske lægeforenings ligestillingsudvalg, Torunn Janbu, er helt uenig med de medicinstuderende. Da hun selv læste til læge, var kun 20 procent af de studerende kvinder: »At andelen nu har passeret 60, ser jeg positivt på. Vi har brug for den fordeling vi har, for at opnå ligestilling på arbejdsmarkedet, hvor andelen af kvinder er cirka 37 procent«.

Læger skal medvirke til at fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet

> København

Alle praktiserende læger i Danmark har modtaget et inspirationskatalog, der skal give lægerne gode ideer til, hvordan de bedre kan samarbejde med kommunerne, så færre sygemeldte glider ud af arbejdsmarkedet.

Kataloget til lægerne er ét blandt en række initiativer i regeringens handlingsplan: »Det gør vi ved sygefraværet«. Inspirationskataloget indeholder en række eksempler på, hvordan forskellige kommuner griber samarbejdet an, og hvad der kendetegner »det gode samarbejde«.

Regeringens hensigt er at gøre op med enten-eller-holdningen: At man i dag enten er syg og helt væk fra sit arbejde eller rask og på arbejde. For eksempel kan sygemeldte, der kan og vil, arbejde på nedsat tid eller løse andre opgaver i en periode.

Der skal fokuseres på de sygemeldtes ressourcer - ikke deres begrænsninger. Til det formål spiller lægerne en vigtig rolle, idet de ofte har den første kontakt med den sygemeldte: »Der bliver lyttet til lægerne, og lægeerklæringerne er et meget vigtigt redskab. Hvis lægerne uddyber, hvad det er for noget arbejde, den sygemeldte ikke kan udføre, så kan virksomheden, den sygemeldte og kommunen koncentrere sig om, hvad den sygemeldte stadig kan. ... På den måde vokser den sygemeldtes chance for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet væsentligt«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Kataloget er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for Lægeforeningen og kommunerne.

Danmark uden handlingsplan mod antibiotikaresistens

> København

I modsætning til Sverige og Norge har Danmark ikke en national handlingsplan mod antibiotikaresistens, og da resistens mod antibiotika er et voksende problem, vil Statens Serum Institut nu med års forsinkelse tage initiativ til en national handlingsplan på området.

Henrik Wegener, forskningsprofessor på Danmarks Veterinærinstitut, mener, at vi er godt med herhjemme, men at det er tid til at tage initiativ til en dansk pendant: »Den danske antibiotikapolitik er opfundet i 1960'erne og har ikke ændret sig væsentligt siden da. Jeg synes, det ville være rimeligt at få et overblik over, hvad vi gør på området og få det skrevet ned et sted«, udtaler han til Ritzau.