Skip to main content

Ret til at leve indebærer ret til at dø

> Storbritannien

Menneskets umistelige ret til livet betyder også, at det har ret til at dø. Retten til liv indebærer ikke blot retten til at eksistere, men rummer også retten til et minimalt niveau af liv. Herunder retten til at »være så fri som nogenlunde muligt for lidelse og smerte«.

Sådan lyder det i en leder i BMJ. I de tilfælde hvor et menneske oplever, at hans eller hendes liv leves, uden at denne minimale livskvalitet er til stede, har mennesket ret til at afslutte sit liv - herunder ret til lægelig assistance for at komme lidelserne til livs.

I de tilfælde hvor patienten er inhabil og der ikke længere kan spores en livsvilje - og der ikke er enighed blandt de pårørende - må retten tale. Lederskribenten, der er professor i filosofi, skelner ikke mellem de situationer, hvor en patient vil have lægen til at gøre en ende på lidelserne, og de tilfælde, hvor lægerne afstår fra yderligere behandling. Enhver skelnen mellem de situationer er falsk, hedder det i lederen.

Et lovforslag der sigter på at tillade assisteret selvmord og frivillig eutanasi, er foreløbig udskudt til efter det britiske valg er overstået. Den britiske lægeforening ønsker ikke lovændringer. Den frygter bl.a. at en sådan lovændring vil påvirke læge-patient-forholdet i negativ retning. Dog erkender man, at der internt i foreningen er sket et skifte »fra rødt til gult« i foreningens syn på dette for læger evigt kontroversielle spørgsmål.

Læs mere i BMJ 2005; 330:799

EU til kamp mod kønsulighed i sundhed

> Bruxelles

Hver gang 100 mænd på den dermatologiske afdeling på Danderyd Hospitalet i Stockholm, bliver behandlet med fototerapi, modtager kun 59 kvinder den samme behandling.

Ved hjælp af bl.a. eksempler som dette, udøves der pres for at få sundhedsprofessionerne og den farmaceutiske industri til at rette større opmærksomhed mod kønsulighed i folkesundheden.

Et svensk medlem af Europaparlamentet har således foranlediget, at Europaparlamentet i juli bliver præsenteret for en rapport om emnet.

Ifølge BMJ vil det af rapporten komme til at fremgå, hvordan mænd og kvinder med den samme sygdom behandles. Ligesom rapporten vil fokusere på, hvordan forskning i de sygdomme som overvejende rammer kvinder, tager sig ud. Årsagen hertil er en antagelse om, at mange kliniske undersøgelser i overvejende grad koncentrerer sig om, hvordan ny medicin virker på mænd. Af tal fra EU-kommissionen, som for nylig blev fremlagt på en offentlig høring om disse postulerede kønsforskelle, fremgår det, at 70 procent af samtlige undersøgelser involverer mænd.

Alt om arbejdsmiljø

> København

Der er nu etableret en ny hjemmeside, som er en samlet portal for arbejdsmiljø. På den nye hjemmeside er samlet al information om arbejdsmiljø. På hjemmesiden findes både nyheder og aktuelle temaer. Der er mulighed for at tilmelde sig et nyhedsbrev bl.a. fra Branchearbejdsmiljørådet for social- og sundhedsvæsenet. Desuden kan man fra siden klikke videre til fakta, love og regler, forskningsresultater, artikler og baggrundsstof. Klik ind på siden og læs om stress, ledelse, konflikthåndtering, privatpraksis og meget mere.

www.arbejdsmiljoweb.dk

Løb forebygger stress

> København

Østerbro-undersøgelsen, der siden 1976 har sat fokus på 20.000 københavneres helbred, viser, at fysisk aktive kvinder og mænd ikke er så stressede som folk, der er inaktive.

»Undersøgelsen viser, at folk der motionerer bare fire timer om ugen, har det bedre. Blandt motionsløbere er der langt færre, som er pressede, ængstelige eller sover dårligt om dagen, end hos folk, som ikke motionerer,« udtaler Peter Schnohr, speciallæge i hjertesygdomme, til Ritzau.

Ifølge Peter Schnohr er fire timers rask gang om ugen eller en halv times daglig gang rigeligt til at undgå stress.

Undersøgelsen omfatter 12.028 mænd og kvinder i alderen 20-79 år. Næsten hver femte kvinde (19 procent), der bevægede sig mindre end to timer om ugen, var meget stresset. Hos mændene var det 13 procent, som var meget stressede.

Der er flere grunde til, at motion og fysisk aktivitet kan virke mod stress og forbedre trivslen. For det første bliver der flere stimulerende hormoner i blodet ved regelmæssig motion: »Kønshormonerne ændrer sig også. Der kommer mere mandligt kønshormon.

Mænd kan måske af og til mærke, at de er mere interesseret i kvinder, når de har løbet en lang tur,« siger Peter Schnohr.

Mobiltelefoner øger ikke risiko for hjernekræft

> København

To nye undersøgelser viser samstemmende, at bekymringen for at mobiltelefoni kan give hjernekræft, sandsynligvis kan gøres til skamme.

I den første rent danske undersøgelse af patienter med hjernesvulster har forskere fra Kræftens Bekæmpelse interviewet 427 danskere med hjernesvulster og 822 uden hjernesvulster om deres brug af mobiltelefoner. Undersøgelsen, der tydeligt viser, at brugen af mobiltelefoner ikke øger risikoen for at udvikle hjernekræft, er på linje med, hvad andre store undersøgelser har vist. For at sikre sig, at deltagernes svar i undersøgelsen var i overensstemmelse med det virkelige forbrug, har forskerne krydstjekket svarene fra 74 deltagere med mobiltelefonfirmaernes registre.

Forskerne fandt endvidere, at hjernesvulsterne ikke fandtes hyppigere i den side, hvor mobiltelefonen oftest blev holdt.

I en anden stor og fællesnordisk undersøgelse - der baserer sig på 22 millioner indbyggere og hvor Kræftens Bekæmpelse har repræsenteret Danmark - er konklusionen den samme. Her har man undersøgt, hvad der kan ligge til grund for den lille stigning i forekomsten af hjernekræft, som man generelt har set i hele Norden fra 1969 til 1998. Ved at sammenligne data fra de nordiske landes kræft- og CPR-registre, har man fundet ud af, at stigningen er begrænset til perioden fra sent i 1970'erne til starten af 1980'erne - før mobiltelefonen overhovedet kom til verden. Stigningen tilskrives det faktum, at man i den periode har fået bedre udstyr, som er mere effektiv til at diagnosticere sygdommen.

Læs mere i hhv. Neurology 2005;64:1189-95 og Int J Cancer 2005;108:450-5

Forsøgsprojekt med depressionsbehandling via internettet

> Vejle

Psykiatrien i Vejle Amt vil hjælpe patienter med depression til at komme sig hurtigere og har derfor iværksat et forsøgsprojekt, der bygger på et nyt behandlingskoncept »DepCenter - depressionsbehandling via nettet«.

Projektet koncentrerer sig om den interaktion, der finder sted mellem patienten, andre patienter der er tilknyttet DepCenter, den praktiserende læge, og psykiateren, der kan give den praktiserende læge sparring hvad angår patientens behandling. Samtidig vil DepCenter give patienter og praktiserende læger bedre mulighed for at søge viden om depressionssygdommen og dens behandling.

I første omgang er der tilknyttet fire praktiserende læger i Horsensområdet, men dette antal udvides med stor sandsynlighed inden for de kommende måneder. I forsøgsperioden bliver konceptet afprøvet på ca. 100 patientforløb.

I forbindelse med projektet er der oprettet en åben hjemmeside, www.depcenter.dk, hvor der er adgang til en lang række informationer om depression, beh andling, symptomer og hvad man selv kan eller skal gøre i forskellige situationer.

Medicinsk gennembrud i behandling af hjernekræft

> USA

En ny form for kemoterapi kan forlænge livet hos en stor del af de patienter, der lider af glioblastom - den mest hyppige form for hjernekræft, som i gennemsnit tager livet af patienterne allerede et år, efter diagnosen er stillet. Inden for de seneste 25 år har man ikke set nogen væsentlige fremskridt i behandling af sygdommen, men af en stor international undersøgelse, hvor 573 patienter med glioblastom har deltaget, fremgår det, at en kombination af kirurgi og strålebehandling med en ny form for kemoterapi (temozolomid), kan øge 2-års-overlevelsen fra ca. 10 til ca. 27 procent. Undersøgelsen er blevet til i samarbejde mellem den europæiske kræftorganisation EORTC (the European Organisation for Research and Treatment of Cancer) og Canadas nationale kræftinstitut (NCIC) og har involveret omkring 85 hospitaler.

Overlæge Hans Skovgaard Poulsen fra H:S Rigshospitalet og medlem af EORTC's hjernetumorgruppe udtaler til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, at det er en sejr for patienter med glioblastom, og at man på mindre end halvandet år er nået frem til et resultat, der giver mening: »Det er kun få undersøgelser, der får læger til at tænke anderledes, men det gør den her virkelig,« vurderer han.

Alle seks kræftcentre i Danmark er ifølge Hans Skovgaard Poulsen enige om, at den nye behandling bør tilbydes til de patienter med glioblastom, der har så stærk en almen tilstand, at de kan klare behandlingen.

Læs mere i NEJM 2005; 352:987-1003

Skattevejledning 2004

> Yngre Læger

Yngre Lægers årlige skatteartikel er klar med råd og vejledning til udfyldelse af selvangivelsen for 2004. Artiklen ligger på www.fayl.dk

Karsten Hundborg direktør for Den Danske Kvalitetsmodel

> København

Bestyrelsen for Den Danske Kvalitetsmodel - der er et samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen, H:S og Sundhedsstyrelsen - har besluttet at ansætte amtssundhedsdirektør Karsten Hundborg som direktør.

Karsten Hundborg skal dermed stå i spidsen for en organisation, der skal implementere og videreudvikle Den Danske Model, som skal føre til akkreditering af de danske sygehuse og senere også omfatte de praktiserende læger og det kommunale sundhedsvæsen.

Karsten Hundborg har været en af de drivende kræfter i kvalitetsudviklingsarbejdet i det danske sundhedsvæsen igennem mange år. Både som næstformand i Det Nationale Råd for Kvalitetsudvikling i Sundhedssektoren og som formand for en arbejdsgruppe, der koordinerer en række nationale kvalitetsudviklingsprojekter i sundhedsvæsenet.

Karsten Hundborg har endvidere taget initiativ til og stået i spidsen for et akkrediteringsprojekt i Sønderjyllands Amt, som både omfatter sygehusene, de praktiserende læger og kommunerne.

Den Danske Model får domicil i Århus.

Fejl i valg-artikel

Ved en beklagelig fejl fik vi i sidste uge udnævnt Karsten Nielsen til forhenværende FAS-formand.

Det skete i reportagen »Til vælgermøde på Fyn«, hvor Karsten Nielsen sammen med sine to medkandidater, P.L.O.s forhenværende formand Jørgen Lassen og mangeårigt bestyrelsesmedlem i YL Jens Winther Jensen, mødte de yngre lægers amtsreservelægerådsformænd.

Den 52-årige dr.med. Karsten Nielsen, som er ledende overlæge ved Patologisk Institut, Aalborg Sygehus, er naturligvis fortsat en særdeles nuværende formand for Foreningen af Speciallæger.

Vi beklager naturligvis.

Redaktionen