Kort nyt ind og udland

Kommune vil finansiere behandling på privathospital

> Odense

Odenseanerne behøver ikke længere gå rundt i mange måneder og vente på en undersøgelse eller en operation, idet byrådet ifølge Fyens Stiftstidende i løbet af kort tid forventes at vedtage en forsøgsordning.

Socialdemokraterne har tidligere vendt sig imod planerne med blandt andet den begrundelse, at det ville skabe ulighed, hvis nogle mennesker blev hjulpet frem til en hurtig behandling, mens andre - det vil sige dem, der ikke er på arbejdsmarkedet - måtte vente, til der blev plads i det offentlige system.

Ideologisk og principielt er partiet stadig imod, men den forsøgsordning, der er lagt op til, kan de godt støtte.

Bl.a. fordi en fremskyndet behandling kan redde nogle mennesker, som ellers risikerede at ryge helt ud af arbejdsmarkedet eller ud af en uddannelse. Dertil kommer, at kommunen vil spare sygedagpenge. Det også bliver en besparelse for kommunen.

Venstre, konservative og de radikale, der også er repræsenteret i Kultur- og Socialudvalget, vil også støtte forslaget.

Forsøgsordningen i Odense Kommune vil efter planerne køre frem til nytår, og der er i første omgang sat et loft på en halv million kroner til behandling af patienter i privat regi.

Kabinepersonale har forhøjet risiko for modermærkekræft

> Sverige

Kabinepersonale i fly har 2-3 gange forhøjet risiko for at få modermærkekræft sammenlignet med hele befolkningen. Det fremgår af en svensk registerundersøgelse, der har opgjort kræftincidensen for 2.324 kvinder og 632 mænd, der alle har været ansat som kabinepersonale i SAS i perioden 1957-1994.

Kræftincidensen hos kabinepersonalet blev sammenlignet med kræftincidensen hos den generelle befolkning. I dette studie havde kabinepersonalet ikke generelt forhøjet kræftrisiko sammenlignet med baggrundsbefolkningen, men de havde forhøjet risiko for modermærkekræft, mænd havde 2,18 gange forhøjet risiko, mens kvinder havde 3,66 gange forhøjet risiko for modermærkekræft.

Den forhøjede kræftrisiko kunne ikke forklares ved solbade- eller ferievaner. Udsættelse for erhvervsmæssig kosmisk stråling er en mulig forklaring på den forhøjede risiko for modermærkekræft.

Det vurderes, at kabinepersonale årligt modtager en dosis kosmisk stråling på cirka 3-6 milliSievert. Det er samme størrelsesorden, som arbejdere på kernekraftværker modtager og lidt højere end baggrundsstålingen.

Læs mere i Occup Environ Med 2003;60:810-20.

Tre dræbt af fugleinfluenza i Vietnam

> Vietnam

Laboratorieprøver viser, at tre personers død i Vietnam har sammenhæng med udbruddet af den smitsomme fjerkræsygdom fugleinfluenza. I en erklæring fra WHO hedder det, at prøverne viser, at to børn og en voksen i Vietnams hovedstad, Hanoi, er døde efter at være ramt af fugleinfluenza A (H5N1).

WHO oplyser, at organisationens primære opgave nu er at hindre overførsel fra menneske til menneske af virusen, som i 1997 dræbte seks mennesker i Hongkong og i sidste måned skabte panik i Sydkorea.

På samme tid anmoder de vietnamesiske myndigheder om international hjælp til at inddæmme epidemien, som indtil nu har kostet omkring en million kyllinger livet.

Der er desuden fundet smittede kyllinger i 20 af Vietnams 64 provinser og byer. Også Japan har bekræftet sit første udbrud af fugleinfluenza på en gård, hvor 6.000 kyllinger er døde af sygdommen.

Sidste år døde mere en million kyllinger og ænder - eller de blev slagtet - i Sydkorea som følge af et udbrud af H5N1.

Ifølge WHO er der ingen påvist sammenhæng mellem udbruddene i Kina, Sydkorea og Japan.

Læs mere på: http://www.wpro.who.int/public/press_release/press_view.asp?id=326

Hundrede år og stadig yngre

> FAYL

Levealderen er samlet set steget gennem de sidste hundrede år, dog er der kun få fra årgang 1904, som stadig er i live.

Ud over en eksistens i hundrede år er Foreningen af Yngre Læger fortsat navngivet som yngre læger og som forening for læger på vej også notorisk ung og rebelsk.

I den almindelige historiske bevidsthed var 1904 året, da det første julemærke udkom. Kommunelæge, dr.med. Johan Carlsen oprettede Børnehjælpsdagen i København og til Illustreret Tidende samme år udtalte han: »Pryglelov kan vi få - men børneloven! Hvor bliver den af? Nej, vi må have en Børnehjælpsdag«.

Det var også det år læge Mogens Fog blev født. Han blev senere blandt andet kendt som venstrefløjspolitiker og som rektor for Købehavns Universitet under ungdomsoprøret. Efter kandidateksamen i 1930 gik han i gang med at udvikle organiseringen af yngre læger og sluttede sit organiseringsarbejde i 1934, samtidig med at han som blot 30-årig erhvervede sig den medicinske doktorgrad!

FAYL markerer jubilæet med forskellige aktiviteter - herunder synliggørelse af yngre lægers aktive medvirken i samfundet. I foråret lanceres et nyt logo, der iværksættes flere regionale aktiviteter, og et jubilæumssymposium til efteråret vil ud over festligheder byde på udgivelse af en bog om yngre lægers historie.

Året i FAYL kan dog ikke frigøres til blot at få stivet flippen og sat sidste tråd i gallakjolen til hundredeårsfesten: 2004 er overenskomstforhandlingsår, en ny speciallægeuddannelse er i gang, og selv om arbejdsforholdene vel er forbedret siden 1904, kræver forbedring af forholdene for yngre læger fortsat kog i de politiske gryder.

Gravide vil scannes

> København

Blot tre måneder efter at fosterundersøgelser blev et tilbud til alle gravide i hovedstaden, lader mellem 80 og 90 procent af de gravide sig scanne. Tallet er endnu højere på Skejby Sygehus i Århus, hvor undersøgelsen blev et generelt tilbud for et år siden, og i Aalborg bliver 91 procent scannet til trods for, at der ikke er tale om et standardtilbud. Det skriver Kristeligt Dagblad.

»Der er næsten ingen, der siger nej. Det er kun, hvis folk er ude at rejse, at de ikke får en scanning, der viser, om de har risiko for at få et mongolbarn«, udtaler overlæge Niels Uldbjerg fra Skejby Sygehus til avisen.

Den 31. januar udsender Sundhedsstyrelsen sine nye retningslinjer, hvorefter det bliver muligt for alle gravide at få foretaget en nakkefoldsscanning af fosteret med henblik på at få påvist, om de bærer rundt på et barn med Downs syndrom.

I Nordjylland kørte man et forsøg i 1990'erne, hvorefter alle gravide uanset alder fik tilbud om scanning. Amtet har i dag markant færre mongoler end andre dele af landet.

Af artiklen fremgår det, at udviklingen vil betyde, at der i løbet af få år blot vil blive født fem mongolbørn om året.

Modspil til medicinalindustrien

> Odense

1. januar åbnede Danmarks første forskerskole i klinisk interventionsforskning med Kim Brøsen, dr.med. og professor i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet, som leder.

Det er hensigten, at Dansk Klinisk Interventionsskole vil kunne højne det faglige miljø foruden at skabe bro til medicinalindustriens forskere.

Skolen er blevet til i et samarbejde mellem de sundhedsfaglige fakulteter på henholdsvis Syddansk, Aarhus og Københavns Universitet, og alle tre steder bidrager med lærerkræfter. Samtidig vil førende forskere fra den øvrige del af verden give gæsteforelæsninger, og forskerskolen v il fast udbyde 16 ph.d.-forskerkurser. Desuden bliver der sommerkurser, workshopper og seminarer.

Målgruppen er blandt andet de 270 ph.d.-studerende, som på landsplan beskæftiger sig med emner, der ligger inden for klinisk interventionsforskning.

Fra musestamceller til sædceller

> USA

Sidste år lykkedes det for et forskerhold at udvikle frugtbare museæg fra stamceller. Ifølge Betterhumans er et samarbejde mellem forskere fra Children's Hospital i Boston og Whitehead Institute for Biomedical Research, Massachusetts i USA, resulteret i, at kimceller fra museembryoer har udviklet sig til sædceller i laboratoriet. Sædcellerne var ikke fuldstændige - fx manglede de en hale. Men forsøget viste, at de kunne befrugte museæg, hvoraf en femtedel begyndte at udvikle sig normalt.

Vanskeligere vil det være at fremstille sædceller fra mennesker, idet forskerne vil være nødt til at fremstille stamceller ved hjælp af terapeutisk kloning. Det er heller ikke denne anvendelse, forskerne først og fremmest er interesserede i. De vil dog indføre de befrugtede æg i hunmus for at se, hvordan de udvikler sig.

Læs mere på www.betterhumans.com

Patienterne får større talerør

> København

Ni patientforeninger er gået sammen for at styrke deres indsats som patienternes talerør.

Det nye samarbejde hedder Patientforum, og her vil foreningerne fremover koordinere synspunkter og politiske meldinger i spørgsmål af generel karakter vedrørende patientinteresser og sundhedspolitik.

Patientforum består af Astma-Allergi Forbundet, Danmarks Lungeforening, Diabetesforeningen, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kontaktudvalget for mindre sygdoms- og handicapforeninger (KMS), Kræftens Bekæmpelse og Scleroseforeningen.

Ifølge Gigtforeningens direktør, Lene Witte, vil en af Patientforums store styrker - ud over at blive mere hørt - være, at erfaringer fra mange forskellige patientgrupper kan deles. Den bedre kontakt foreningerne imellem vil fx betyde, at én sygdomsgruppe hurtigt vil kunne bruges af en anden.

Sygehus sender børn hjem om natten

> Aalborg

Omkring halvdelen af alle indlagte børn på Aalborg Sygehus bliver efter den 1. april sendt hjem til natten.

Det sker, fordi sygehusets største børneafdeling med 14 sengepladser af besparelseshensyn ikke længere holder åbent om natten.

Sygehusets største bekymring i forhold til lukningen er, at der kan blive pladsproblemer de dage om vinteren, når mange børn indlægges med infektioner:

Børneafdelingen sparer 800.000 kroner ved at lukke de 14 sengepladser for natten.

E-mails stresser

> Storbritannien

Helbredseffekten af »truende« e-mails fra chefer til deres ansatte er blevet afdækket af britiske forskere, som fastgjorde blodtryksmonitorer på ansatte, før de åbnede deres inbokse.

Blodtrykket skød i vejret, såfremt der var en e-mail fra en overordnet skrevet i en aggressiv tone.

En af forskerne udtaler ifølge BBC, at en e-mail aldrig bør bruges til at disciplinere de ansatte. E-mails har i dag udviklet sig til at være en stressfaktor, konkluderer forskerne, som fremlagde deres resultater på en konference for psykologer.

Hospitalet lukker

> København

Vidensportalen HopitalNet lukkede per 1. januar.

HospitalNet åbnede i 2001 med opbakning fra langt størstedelen af amterne samt Hovedstadens Sygehusfællesskab. Formålet var at sikre syge- og sundhedsvæsenets beslutningstagere og ansatte et opdateret vidensgrundlag at træffe beslutninger på samt være en katalysator for aktiv vidensdeling.

Selv om succeserne ifølge portalens egen hjemmeside ikke er udeblevet og målgruppen er nået, har ambitionerne vist sig ikke at matche de økonomiske midler.

Portalen vil være åben for alle brugere en rum tid ind i det nye år.

Mens vi venter på den nye speciallægeuddannelse

> København

Overgangsordningen fra den gamle til den nye speciallægeuddannelse er p.t. ved at blive uddybet med henblik på at gøre reglerne klarere - specielt hvad angår gennemgang af overgangsreglerne for de enkelte specialer.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Det forventes, at de supplerende overgangsbestemmelser vil blive endeligt godkendt efter drøftelse i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse den 4. februar.

Umiddelbart herefter vil de endelige overgangsbestemmelser blive udmeldt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Mangler du førstereservelægetid?

> FAYL

Husk at intern medicin og grundspecialet kirurgi, m.fl. nedlægges med den nye speciallægeuddannelse, som er trådt i kraft ved årsskiftet. For at arbejdsgiverne kan iværksætte et nødvendigt antal stillinger for at alle kan blive færdige som speciallæger, er det absolut nødvendigt at du melder ind. Det gælder altså også hvis du er fastansat i et grundspeciale og stadig ønsker grenspecialisering.

Udfyld skemaet fra ugeskriftet nr. 1-2 s. 109-10 eller på www.dadlnet.dk eller www.fayl.dk.