KORT NYT / IND- OG UDLAND

Sundhedsformand viste »særlig omsorg« for kosttilskudsfirma

> Danmark

Samtidig med at formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, (DF) har modtaget penge fra virksomheden, Pharma Nord, der sælger kosttilskud med fiskeolie, har hun lagt pres på to ministre for at få dem til at bekræfte, at kosttilskud med indhold af fiskeolier frit kan markedsføres og forhandles i Danmark. Det er sket i forbindelse med, at ministrene forberedte en ny vejledning om kosttilskud.

En vejledning, der efter Birthe Skaarups mening »vil hindre mange vigtige kosttilskudsprodukter i at blive markedsført. Det forudses, at talrige sunde produkter vil blive ramt af forbud ... Ligeledes er det uacceptabelt, hvis ministeren vil undertrykke seriøs rådgivning og viden om produkternes virkninger«. Dette fremgår af breve fra Birthe Skaarup til forhenværende familie- og forbrugerminister Henriette Kjær (K) og efterfølgeren Lars Barfoed (K), som hun har sendt i hhv. januar og maj.

Afdelingsforstander i forvaltningsret på Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, siger: »For vælgerne kan det være interessant at vide, at en politiker, der i sit politiske arbejde viser særlig omsorg for producenter af kosttilskud med fiskeolie, har modtaget økonomisk støtte fra en producent af kosttilskud med fiskeolie«.

Birthe Skaarup har oplyst, at hun har modtaget knap 30.000 kroner til sin valgkamp fra henholdsvis Pharma Nord og Parallelimportørforeningen af Lægemidler. Det har fået SF, Socialdemokraterne og de radikale til at sætte spørgsmålstegn ved Birthe Skaarups troværdighed. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Birthe Skaarup, men til Politiken har hun udtalt, at hun har den bedste samvittighed i verden, at bidragene er givet til hende som anerkendelse af hendes arbejde og at hun ingen særinteresser har.

Teknisk direktør i Pharma Nord, Svend Moesgaard, siger, at firmaet gav knap 20.000 kroner til Dansk Folkepartis lokalafdeling i Århus, hvor Birthe Skaarup er spidskandidat.

»Det er som en værdsættelse af det arbejde, hun har gjort. Vi støtter den pågældende, fordi der er et sammenfald mellem hendes synspunkter og vores«, siger han.

Landsdækkende screening for brystkræft i 2008

> København

Amterne har besluttet, at alle kvinder mellem 50 og 69 år skal have tilbudt screening for brystkræft hvert andet år senest i 2008. Dermed fremrykkes tidspunktet for, hvornår tilbuddet om mammografi bliver gjort landsdækkende med et år. Ifølge Amtsrådsforeningen vil de årlige driftsudgifter løbe op i 110-125 mio. kr. Dertil kommer penge til uddannelse af personale og anskaffelse af apparatur.

Det skriver Politiken.

Hospitalsophold kan forhøje ældres selvmordsrisiko

> USA

Sandsynligheden for at en ældre person begår selvmord, er signifikant højere, såfremt hun eller han inden for de seneste to år har været indlagt på hospitalet. Dog er selvmordsrisikoen for denne aldersgruppe fortsat lavere, end tilfældet er for de midaldrende. Det er danske forskere fra Syddansk Universitet, der har undersøgt selvmordsrisikoen efter hospi- talsindlæggelse for mere end en million danskere over 52 år. Deltagerne blev inddelt i tre aldersgrupper: Dem over 80 år (de allerældste), dem i aldersgruppen 65-79 år (de gamle) og endelig personer i aldersklassen 52-64 år (de midaldrende).

I den treårige undersøgelsesperiode begik i alt 1.184 danskere selvmord - 779 mænd og 405 kvinder.

Risikoen for de allerældste mænd fordobledes, og risikoen for de midaldrende tredobledes, fremgår det af undersøgelsen. Risikoen for de allerældste og de midaldrende kvinder - som for nylig havde været indlagt - henholdsvis fire- og femdobledes.

Undersøgelsen er publiceret online i Journal of the American Geriatrics Society.

Strukturrapport bestilt politisk arbejde

> Odense

Strukturkommissionens rapport var et længe planlagt politisk indlæg. Det indrømmer den tidligere formand, Johannes Due, under et kursus om kommunalreformen ved Syddansk Universitet. Her lagde han ifølge Fyens Stiftstidende ikke skjul på, at målet for ham og kommissionen var at lave en rapport, der kunne bruges politisk af regeringen.

Regeringen var ifølge ham udmærket klar over, hvad resultatet ville blive. Den havde nemlig selv sørget for, at kommissionen ville nå det mål, som regeringen ønskede. Det gjorde man ved at håndplukke embedsmænd til kommissionen, som gik regeringens ærinde.

En af de få eksperter, som var med i Strukturkommissionen, Poul Erik Moritzen, kommenterer ifølge avisen, at hvis det havde været en ren ekspertkommission, ville der ikke være sket nogen ændringer overhovedet.

Et andet stort problem er de videnskabelige undersøgelser, der ligger til grund for rapporten. Kurt Holmberg, som er manden bag den undersøgelse, der viser, hvor effektive store kommuner er i forhold til små kommuner, siger: »Kommissionen var god til at holde forstørrelsesglasset op, når det gjaldt fordele, og holdt et formindskelsesglas for øjet, når det gjaldt ulemperne. Det har været spændende at se sin undersøgelse blive brugt og misbrugt«.

I hans undersøgelse stod der utvetydigt, at resultaterne ikke viste, om forskellen skyldtes kommunernes størrelse eller den større by, som kommunen omfattede.

Britiske forskere kloner menneskefoster

> Storbritannien

Britiske forskere har ifølge flere nyhedsbureauer for første gang klonet et menneskeligt foster. Forskerne fra Newcastle University, som er den første forskningsinstitution i Storbritannien, der har fået licens til at gennemføre terapeutisk kloning på embryoner til stamcelleforskning, meddelte, at de havde haft held til at lave fire blastocyster, som er klonet fra en menneskecelle.

Tidsskrifter er medicinalindustriens håndlangere

> Storbritannien

Lægevidenskabelige tidsskrifter er ikke andet end medicinalindustriens forlængede marketingsarm. Når medicinske tidsskrifter publicerer undersøgelser, der er sponsoreret af industrien, og derpå tjener mange penge på at sælge særtryk af artiklerne til selv samme industri, er det et eksempel på tidsskrifternes afhængighed af industrien. Den mener den tidligere redaktør for BMJ, Richard Smith, som i det internetbaserede tidsskrift PLOS Medicine plæderer for en større offentlig finansiering af lægemiddelafprøvninger. Den kontroversielle eksredaktør hævder således, at hovedparten af de publicerede undersøgelser der vedrører afprøvning af nye lægemidler, falder ud til fordel for det undersøgte medikament. Smith går så vidt som til at foreslå, at de lægevidenskabelige tidsskrifter slet ikke skal publicere de artikler, der baserer sig på undersøgelser finansieret af industrien - og som i dag udgør mellem to tredjedele og tre fjerdedele af samtlige de artikler, der publiceres i de vigtigste tidsskrifter. Derimod skal protokoller og resultater gøres tilgængelige på åbne og frit tilgængelige netsider. Tidsskrifternes opgave bliver så at beskrive disse kritisk.

Kun ved at gå så radikalt til værks vil tidsskrifterne slippe for at stå i taknemmelighedsgæld til industrien, mener Richard Smith.

Alzheimergennembrud for dansk firma

> København

Det lille københavnske biotekfirma Enka m, som står bag et syntetisk proteinstof, oplyser nu ifølge Jyllands-Posten, at ved test på dyr har stoffet FGL vist sig at forbedre hukommelse og indlæring. Samtidig er det potentielt helbredende, idet det gendanner nervecellernes vitalitet og gør dem i stand til at kommunikere med hinanden. Traditionel Alzheimersmedicin har blot udskudt sygdommen i op til seks måneder samt dæmpet symptomerne. I den kommende fase skal stoffets effekt samt dosisstørrelse testes, hvilket skønnes at vil koste 30 millioner euro. I fase 3 vil man teste stoffet på mennesker, og denne fase beløber sig til 100 millioner euro. Derfor er firmaet på udkig efter en partner, der kan bistå dem med den videre udvikling af stoffet.

Ny afdeling for forbrugersikkerhed i Lægemiddelstyrelsen

> København

Lægemiddelstyrelsen har den 1. maj 2005 oprettet en ny afdeling for forbrugersikkerhed, der bl.a. skal have fokus på bivirkninger og tage afsæt i forbrugernes og det omgivende samfunds krav og forventninger. Afdelingen er ansvarlig for at overvåge bivirkninger ved lægemidler, behandle indberettede bivirkninger samt evaluere virksomhedernes periodiske sikkerhedsopdateringer.

Nyt referenceprogram for epilepsi

> København

Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR) har offentliggjort et referenceprogram for epilepsi, som skal være med til at sikre kvalitet og ensartethed i behandlingen af patienter med epilepsi og i patientforløbet som helhed.

Referenceprogrammet fokuserer specielt på, hvordan der tidligt og korrekt stilles en diagnose, på såvel medicinsk behandling (antiepileptika) som ikkemedicinsk behandling samt på de psykosociale konsekvenser af epilepsi og de sundhedsøkonomiske aspekter. Målgruppen for referenceprogrammet er fagpersoner inden for sundheds- og socialsektoren, dvs. læger, sygeplejersker, neuropsykologer, socialrådgivere mv., der arbejder med patienter med epilepsi.

Alle landets neurologiske afdelinger og relevante selskaber og deres medlemmer har modtaget referenceprogrammet og en tilhørende lommefolder med et resumé af anbefalingerne.

Spredning af behandling

> København

Selv om Sundhedsstyrelsen har besluttet at samle de højt specialiserede behandlinger på universitetssygehusene, giver indenrigs- og sundhedsministeren små private sygehuse lov til at udføre de selv samme behandlinger.

Konkret drejer det sig om det private Center for Rygkirurgi i Hellerup, der ifølge MANDAT kan udføre højt specialiseret rygkirurgi på det offentliges regning. Tilladelsen fik hospitalet i marts, men fire måneder forinden havde Sundhedsstyrelsen sagt nej til selv samme private sygehus, da det første gang søgte at indgå aftale med Amtsrådsforeningen om at udføre komplicerede rygoperationer under fritvalgsordningen. Ordningen giver patienter ret til at blive behandlet på et privat sygehus, hvis ventetiden på et offentligt overstiger to måneder (fra 2007 én måned). Styrelsens nej skyldtes, at de behandlinger, som centret ville udføre, er højt specialiserede, og som sådan skal de foregå på en af de fem landsdelsfunktioner - typisk universitetssygehusene. Sundhedsstyrelsen har hidtil konsekvent sagt nej, hver gang et privatsygehus har villet indgå aftale med Amts- rådsforeningen om at udføre højt specialiserede behandlinger. Administrerende direktør i H:S, Helle Ulrichsen, er ikke begejstret for perspektivet, hvis ministerens beslutning er begyndelsen på en ny praksis: »det bliver vanskeligt at lave sygehusplanlægning efter den afgørelse. Vi baserer planlægningen på, at øvelse gør mester, og derfor skal man samle og ikke sprede behandlinger«, udtaler hun. Hun bakkes op af formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), som ikke mener, at ministeren med rund hånd bør sprede samme type behandlinger ud på en række små og indbyrdes forskellige private klinikker.

Privathospitalet Mølholm vil gerne udføre leverkræftoperationer under fritvalgsordningen. Sundhedsstyrelsen har endnu ikke taget stilling til ansøgningen.

Første danske forening for lungekræftpatienter

> Odense

Den første forening for lungekræftpatienter og deres pårørende er netop blevet stiftet ved en generalforsamling i Odense.

Formanden for Kræftens Bekæmpelse, cheflæge Anne Thomassen, fortalte ved den stiftende generalforsamling, at der er sket massive forbedringer i behandlingen af lungekræft herhjemme bare i de seneste par år, og at der nu er kommet en gruppe ressourcestærke patienter, der kan slå i bordet, når forholdene er for ringe: Man var »vågnet op af resignationen og fornemmede grøde alle vegne«.

Derfor kaldte Anne Thomassen stiftelsen af Lungekraeft.dk for en milepæl for lungekræftpatienter.

Vedtægtsændringer og jordemoderklinik

> FAS

Med udgangspunkt i Kommunalreformen har der i Strukturudvalget og i Overlægeforeningens bestyrelses drøftelser med amtsrepræsentanterne nu udkrystalliseret sig det første oplæg til vedtægtsændringer. Disse ændringer behandles på repræsentantskabsmødet i august, og vil i deres endelige form blive udsendt sammen med mødeindkaldelsen ultimo juni 2005.

På bestyrelsens seneste møde har man endvidere drøftet den omdiskuterede jordemoderklinik i Frederikshavn, hvor yngre læger på Frederikshavns sygehus har problematiseret forholdene vedr. akutte tilkald ved hjertestop.

Konklusionen er, at jordemoderklinikken er etableret efter gældende lovgivning. Vi kan således ikke intervenere, men vi kan problematisere følgende: Hvad er obstetrisk kvalitet anno 2005?

Læs hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.fas.dk