Kort nyt – ind- og udland

Irak: Perinatal dødelighed tredoblet efter sanktioner

Mere end 3.000 børn dør hver uge i Irak som et resultat af den ti år lange embargo som blev iværksat over for Irak efter landets invasion af Kuwait i 1990. Alene i 2001 døde mere end 100.000 børn over fem år.

Det fremgår af en ny rapport omtalt i British Medical Journal, og ifølge hvilken stigningen i antallet af børn, der er døde på grund af den ti år lange embargo, anslås til 1,6 millioner. I denne periode er antallet af større operationer af børn mere end halveret, ligesom antallet af børn født med lav fødselsvægt er seksdoblet.

Ifølge rapporten er kvaliteten af sundhedsydelser – navnlig for børn – blevet forværret i en grad, så Irak er blevet en nation, hvor mange sundhedsindikatorer ligger under eller på niveau med dem som traditionelt associeres med nogle af verdens fattigste og mest underudviklede lande.

Hovedårsagerne til såvel de neonatale som perinatale dødsfald er luftvejssygdomme, sepsis og iltmangel.

Ved 4,5 procent af de registrerede antal fødsler i 1989 vejede børnene mindre end 2,5 kg. I 2001 var den tilsvarende andel steget til cirka 25 procent.

Rapporten er offentliggjort i the Journal of Maternal-Fetal and Neonatal Medicine (2003;13:64-7).

De »bedste« amerikanske sygehuse udpeget

Hvis alle sygehuse i USA var på niveau med de bedste 100, kunne antallet af komplikationer mindskes med 18 procent til gavn for mere end 150.000 patienter årligt. Og næsten 9,5 mia. dollar (ca. 64,8 mia. kr.) blive sparet i årlige udgifter.

Det konkluderer en ny benchmarkingundersø-gelse fra analyse- og konsulentvirksomheden Solucient, som har identificeret de 100 højest placerede sygehuse ud fra otte resultatmål: Risikojusteret dødelighedsindeks, risikojusteret komplikationsindeks, gennemsnitlig liggetid (justeret for sygdommens alvor), udgifter pr. udskrivning (case mix- og lønjusteret), rentabilitet, andel af omsætning fra ambulant behandling samt datakvalitet. Det fremgår desuden, at de amerikanske sygehuses superliga behandler flere og mere syge patienter end de øvrige amerikanske sygehuse – næsten 16 procent flere patienter bliver indlagt på de højest placerede sygehuse. Top-100-sygehusene har også færre ansatte, men tilbyder ca. 1.900 dollar (ca. 12.960 danske kroner) mere pr. ansat i årsløn og andre personalegoder.

Undersøgelsen peger på, at det kan skyldes et generelt højere kvalifikationsniveau blandt de ansatte på top-100-sygehusene – sammenlignet med de øvrige sygehuse.

Undersøgelsen er baseret på data fra fem sammenlignelige grupper af sygehuse: 824 små sygehuse (med 25-99 akutte sengepladser), 834 mellemstore sygehuse (med 100-249 sengepladser), 208 store sygehuse (250 eller flere sengepladser), 269 universitetshospitaler (200 eller flere sengepladser) og 101 store universitetshospitaler (med 400 eller flere sengepladser). Kun de 100 bedst placerede sygehuse er navngivet i undersøgelsen.

Undersøgelsen kan bestilles online fra Solucients hjemmeside: http://www.solucient.com/includes/resultsorderform.asp

Mere information om undersøgelsen og andre benchmarkundersøgelser fra Solucient kan også findes via dette link: http://www.100tophospitals.com

Medicinalfirma under mistanke for at tie om bivirkninger

Ifølge British Medical Journal er medicinalfirmaet Bayer blevet tvunget til at frigive fortroligt stemplede dokumenter i forbindelse med tilbagetrækningen af det lipidsænkende middel cerivastatin.

Det sker i forbindelse med, at er ved en texansk ret verserer en retssag med det lipidsænkende middel cerivastatin i fokus. Cerivastatin – solgt som Baycol i USA og Lipobay i Europa – blev trukket tilbage i 2001 på grund af et stigende antal indrapporteringer til den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) om rhabdomyolyse, en sjælden sygdom, som destruerer muskelceller og som i værste fald kan medføre døden.

I alt 700.000 amerikanere og omkring yderligere seks millioner patienter verden over indtager midlet. Indtil retssagen er skadesager indgivet af patienter afgjort ved forlig mellem Bayer og patienter uden om retten.

Mindst 7.800 erstatningskrav er anlagt mod Bayer og dets britiske marketingpartner, GlaxoSmithKline. Omkring 450 retssager har udløst erstatning på mellem 200.000 dollars og 1,2 mio. dollars.

Ifølge sagsøgernes advokater dokumenterer de hidtil hemmeligholdte dokumenter, at Bayer var opmærksom på, at der var problemer forbundet med præparatet, allerede da det blev godkendt af FDA i 1997. Og at ikke alle utilsigtede reaktioner blev rapporteret til FDA. Bayer siger på sin side, at firmaet har holdt FDA underrettet.

Med til at komplicere sagen er, at nogle læger har ordineret cerivastatin sammen med et andet lipidsænkende middel, gemfibrozil – til trods for en advarsel fra medicinalfirmaet om at dette kunne resultere i utilsigtede reaktioner. Dertil kommer, at FDA i 2000 godkendte en fordobling af dosen fra 0,4 to 0,8 mg. På tidspunktet for tilbagetrækkelsen var 31 dødsfald sat i forbindelse med cerivastatin. Af dem havde de tolv intaget forhøjede doser i overensstemmelse med FDA’s forskrifter.

Læs mere på: http://bmj.com/cgi/content/full/326/ 7388/518/a

Patientrettighedserklæringen

»God behandling i sundhedssektoren« – med under-overskriften »en erklæring om patienters rettigheder« er titlen på en pjece udgivet af PatientLægeForum, hvori patienter kan læse sig frem til de rettigheder, som ifølge Patientlægeforum bør være gældende, såfremt patienter skal sikres en ensartet høj kvalitet under hele behandlingsforløbet. Dvs. såvel før, under som efter behandling. Ligesom den indeholder en passus om retten til forebyggelse.

PatientLægeForum er et samarbejde mellem patientforeninger, Forbrugerrådet og Lægeforeningen.

Fx slås patientens ret til selv at vælge behandler fast. Denne ret skal ifølge pjecen dog ske under hensyn til de praktiske omstændigheder og arbejdets organisering i sundhedsvæsenet. Ligesom det understreges, at der ikke »skal være ret til at vælge behandler på baggrund af diskrimination«.

Andre rettigheder under behandlingen skal være retten til et sammenhængende behandlingsforløb, en personlig læge, en second opinion samt til »den bedste behandling«.

I afsnittet »Efter behandling« indgår patienttilfredshedsundersøgelser, et nyt klagesystem samt forebyggelse af fremtidige fejl som ønskværdige, obligatoriske elementer.

Mange klager over britiske læger

Antallet af klager over britiske læger er i løbet af de seneste 11 år årligt steget med 33 procent. Det fremgår af en opgørelse fra The Medical Defence Unit, MDU, om klager over MDU-medlemmer, som er registreret og behandlet af The General Medical Council, GMC. MDU yder medicinsk ansvarsforsikring og juridisk rådgivning til over halvdelen af de britiske læger.

Ifølge opgørelsen bistod MDU 36 læger i klagesager i 1990, hvoraf to blev fundet skyldige i alvorlig embedsmisbrug. I 2000 verserede der 452 klagesager, hvoraf 26 resulterede i, at lægen blev kendt skyldig i alvorlig embedsmisbrug; 60 procent af de 452 sager angik læger på hospitaler. Fra 1990-2001 hjalp MDU 2.678 læger, der havde pådraget sig en klage. Over 80 procent af klagerne blev afgjort uden for retssalen, og mange sager fandt en løsning ved at patient og læge talte sammen om hændelsesforløbet.

Ifølge MDU tyder udviklingen ikke på, at behandlingsstandarden er faldet. Snarere at patienterne er blevet mere bevidste om deres rettigheder og mere tilbøjelige til at klage, hvis de ikke er tilfredse med behandlingen.

Læs mere om undersøgelsen i tidsskriftet Hospital Doctor via: http://www.hospitaldoctor.net/hd_archive/hd_refarticle.asp?ID=8881

Patientsikkerheden får sit eget nyhedsbrev

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har lanceret et nyhedsbrev, som fremover udkommer første onsdag i ulige måneder, og som indeholder nyheder, der relaterer sig til patientsikkerhed. I det første nyhedsbrev kan der bl.a. læses om medicineringsfejl på taiwanesiske hospitaler og om nye redskaber til at reducere medicineringsfejl. I nyhedsbrevet vil man løbende blive orienteret om forskellige advarselssystemer og eksempler på fejl og utilsigtede hændelser, ligesom der vil være links til relevante rapporter og organisationer samt til selskabets høringssvar. Endvidere vil en månedlig kalender give en fyldig oversigt over relevante møder og konferencer i både ind- og udland.

At det er muligt at udsende nyhedsbrevet er et konkret bevis på, at patientsikkerheden har fået medvind i sejlene, skriver Kresten Philipsen, selskabets formand, i sin introduktion til nyskabelsen. Selskabets etablering for godt et år siden er således nået videre, end stifterne havde turdet håbe på.

»Men vi skal ikke hvile på laurbærrene, tværtimod skal ærmerne smøges endnu længere op«, hedder det i nyhedsbrevet, hvori sygehusejerne roses for at have skabt det økonomiske fundament for at selskabet overhovedet eksisterer. Også sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de sundhedspolitiske ordførere roses for at have sat patientsikkerhed på dagsordenen. Således er det de fælles bestræbelser, der har resulteret i at der i Danmark snart indføres et rapporteringssystem for utilsigtede hændelser.

Til- og framelding ift. nyhedsbrevet kan ske på Selskabets hjemmeside: www.patientsikkerhed.dk.

Turnus består

Sundhedsstyrelsens forslag om at afskaffe turnus blev skudt ned på et møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse onsdag den 12. marts, oplyser Steen Olesen, formand for FAYL’s Forsknings- og Uddannelsesudvalg. Han vurderer, at forslaget end ikke er skudt til hjørne, men helt ud af banen, og det er han meget tilfreds med. Han pointerer, at turnus lærer kandidaterne at begå sig på en afdeling, og det er ikke en kompetence, som kan indøves på medicinstudiet, som Sundhedsstyrelsen ellers lagde op til.

Steen Olesen nævner, at universiteterne også var imod forslaget, fordi de efter revision af studieordningerne har fundet en fin balance mellem teori og praksis. Desuden var der rundt om bordet i Det Nationale Råd bred enighed om, at timingen ikke var god, for til efteråret træder en ny turnusbekendtgørelse i kraft, og den skal have en chance for at bevise sit værd.