Kort nyt – Ind- og udland

Kort nyt Ind- og udland er redigeret af Dorte Jungersen

Kombinationsvaccine til børn

Frem for at skulle til lægen og stikkes 20 gange inden toårsalderen, kan amerikanske børn ifølge International Herald Tribune fremover nøjes med at klamre sig til mors skød 14 gange. Det sker efter at USA’s pendant til vor hjemlige Sundhedsstyrelse, FDA, for nylig har godkendt Pediarix, som ved en enkelt indsprøjtning vaccinerer de små mod difteri, stivkrampe, kighoste, hepatitis B og polio.

I takt med at læger arbejder på at udvikle vacciner mod endnu flere sygdomme, er det ifølge Mark Blatter fra Primary Psysicians Research i Pittsburgh, nødvendigt at udvikle yderligere kombinationsvacciner, idet der ikke er plads til »flere vaccinationer på de små børns lår«.

Gigtpatienter henvist til dyrefoder

Sundhedsministeren er ifølge Politiken bekymret over, at danske gigtpatienter bliver nødt til at købe dyrefoder, hvis de ønsker at få helseproduktet glucosamin.

Lars Løkke Rasmussens (V) opfordrer i stedet danskerne til at bestille produktet hjem fra Sverige, hvor det er godkendt som lægemiddel. Herhjemme har Fødevaredirektoratet afslået at godkende stoffet som kosttilskud. Lægemiddelstyrelsen vil ikke godkende det som naturlægemiddel. Og helsekostvirksomhederne magter ikke at bære de omkostninger, som er forbundet med at få glucosamin godkendt som et egentlig lægemiddel mod slidgigt. Derfor er de danske gigtpatienter henvist til nettjenester og forhandlere af fodertilskud til fx heste.

I Tyskland er det tilladt at sælge stoffet som levnedsmiddel. Levnedsmiddeltilladelsen betyder, at det på grund af reglen om varernes frie bevægelighed, er tilladt at importere stoffet til Danmark, hvilket Matas agter at gøre.

Rygning fordobler risiko for lymfekræft

I en undersøgelse af 343 mandlige patienter med lymfekræftsygdommen Hodgkins sygdom og en konrolgruppe på 2.000 raske mænd, er der for første gang påvist et sammenfald mellem rygning og Hodgkins sygdom, som hvert år rammer omkring 125 danskere.

Ifølge artiklen offentliggjort i American Journal of Epidemiology fordobler rygning risikoen for lymfekræft. Jo flere cigaretter og jo længere tid, man har røget, jo større er risikoen. Rygning øger især risikoen for den mest aggressive form for Hodgkins sygdom, der normalt rammer en tredjedel af patienterne. En mand, der ryger to pakker cigaretter dagligt, har således syv gange forøget risiko for aggressiv lymfekræft. Den direkte årsagssammenhæng mellem rygning og Hodgkins sygdom er ukendt. En hypotese er, at rygning svækker dele af immunapparatet.

Advarsel mod at massevaccinere mod kopper

I fem artikler, der bliver offentliggjort i New England Journal of Medicine den 30. januar – men allerede nu tilgængelige on-line på www.nejm.org – advares der mod den amerikanske regerings planer om at massevaccinere den amerikanske befolkning, medmindre USA er i højrisiko for at blive angrebet af kopper. I artiklerne udtrykkes der kun forsigtig accept af regeringens nyligt trufne beslutning om at koppevaccinere sundheds- og nødhjælpsarbejdere.

Forskere fra RAND Center for Domestic and International Health Security vurderer i en af artiklerne, at hvis 60 procent af amerikanerne vaccineres, vil 482 amerikanere dø af følgerne af selve vaccinationen. Ifølge forskerne er det for høj en pris at betale, hvis risikoen for et større koppeangreb ikke er overhængende.

Kollektivt ansvar

Den engelske lægeforening har offentliggjort en ny model for, hvordan læger, chefer, politikere og patienter kan forstå og håndtere risikofaktorer og patientsikkerhed.

Diskussionsoplægget »Patient safety and clinical risk«, har som overordnet formål at forbedre patientsikkerheden og bygger på den opfattelse, at læger skal forblive ansvarlige for de fejl, de selv begår, men ikke skal bære ansvaret for risici, som de kun har begrænset eller ingen indflydelse på.

Vivienne Nathanson fra den engelske lægeforening understreger nødvendigheden af at fjerne sig fra en »blame culture« – hvor en enkeltperson påtager sig skylden for en fejltagelse – hen imod et system, hvor det er hele team (læger, sygeplejersker, patienter, politikere, etc.) der deles om ansvarsbyrden, når noget går galt.

BMA-oplægget anbefaler, at risikoen for fejl og utilsigtede hændelser opdeles i fem kategorier:

1. Risikoen for individuel klinisk inkompetence eller dårlig lægegerning. 2. Uforsvarlig behandling – læger, som laver fejl og hvis fejlbedømmelser eller inkompetence forårsager alvorlige helbredsproblemer eller patientens død. 3. Systemfejl – fx risiko påtvunget af økonomiske indskrænkninger. 4. Patienters opfattelse af risiko – fx patienter som har urealistiske forventninger til sundhedsvæsenet og endelig 5. Risiko, der er indbygget i de kliniske procedurer.

Elektronisk medicinhåndtering i Roskilde Amt

Med beslutningen om at indgå en aftale om køb af et elektronisk medicinmodul til sygehusene tog et enigt Roskilde Amtsråd forleden et stort skridt på vejen mod at få indført elektroniske patientjournaler (EPJ). Medicinmodulet kommer i alt til at koste ca. 11 mio. kr. – et beløb, der blev sat af i forbindelse med budgettet for 2003.

Risikoen for at begå fejl, når patienterne skal have medicin, reduceres betragteligt med et elektronisk medicineringssystem. Det sker, fordi ordinationen af medicin til en patient kun skrives ét sted og kun er tilgængelig i én version. Personalet kan se en patients samlede ordination og undgår alle former for dobbelt- registrering, der kan være kilde til fejl.

En anden fordel er, at oplysningerne er let tilgængelige for læger og sygeplejersker døgnet rundt. Medicinmodulet giver mulighed for at lægge en del arbejdsgange om og dermed få frigjort tid, som kommer patienterne til gode. Samtidig vil patienten med det samme kunne få en opdateret medicinliste og vejledning i, hvordan medicinen skal tages.

Endelig giver modulet mulighed for, at der kan skabes et overblik over forbruget af medicin, så man løbende kan følge med i udgiftsudviklingen på området.

Billig blodtryksmedicin lige så effektiv som dyr

Den billigste blodtryksnedsættende medicin fungerer præcis lige så effektivt som de dyre præparater, der er mere end fem gange så dyre. Det viser en amerikansk undersøgelse af mere end 33.000 kvinder og mænd, der tager blodtryksnedsættende medicin, det såkaldte ALLHAT-studie. Undersøgelsen er offentliggjort i The Journal of the American Medical Association, JAMA, vol. 288 no. 23, 2002 (www.jama.com) og refereret bl.a. i det svenske Dagens Nyheter. Alle de indgående patienter i undersøgelsen var 55 år eller derover og havde mindst én risikofaktor foruden koronar hjertesygdom. Effekten er målt ved at se på antal tilfælde af død og alvorlige kardiovaskulære komplikationer.

Omkring en halv million svenskere indtager forskellig medicin for at sænke deres blodtryk. De billigste og ældste præparater – som er vanddrivende – koster nogle få kroner for en dagsdosis, mens de nyere midler koster mere end det femdobbelte.

For 20 år siden fik næsten to tredjedele af alle dem, som tog medicin mod højt blodtryk, en eller anden form for vanddrivende middel. For to år siden var denne andel fald et til under en tredjedel. På baggrund af den seneste undersøgelse spår Hjalmar Lindholm, professor ved Umeå Universitet, en renæssance for de gamle, vanddrivende midler.

Alternativ kræftfond

Ifølge Ritzau vil »Den Alternative Kræftfond 2000« støtte forskning i kræftbehandling. Den nye fond, der har professor, dr.theol. Peter Kemp som formand, vil være et alternativ til Kræftens Bekæmpelse, som kritiseres for at være for konservativ, når forskningsmidler skal placeres.

»Det er med ønske om at søge nye veje og komme videre, at fonden er etableret. Den er oprettet for at give folk en reel mulighed for at støtte ukonventionelle behandlingsstrategier«, siger Peter Kemp.

Større risiko for blodprop fra kviksølv i fisk

Risikoen for at få en blodprop i hjertet øges, hvis man spiser fisk med et højt indhold af kviksølv, advarer forskere fra USA og Europa. Kviksølvet modvirker de sunde omega-3 fedtsyrer i fisken, der er grunden til, at fede fisk og fiskeolier i mange år er blevet anbefalet som forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme. Fødevaredirektoratet – der allerede har advaret gravide mod at spise for mange rovfisk som fx tun og helleflynder – er nu i gang med en rapport, der skal give et overblik over fisk som forbugsvare.

H:S vil holde på sine læger

Med udsigt til i år 2010 at mangle 500 læger og 950 sygeplejersker har H:S udarbejdet en håndbog om, hvordan man både kan rekruttere personale og fastholde det man allerede har. Ifølge H:S’ personaleudviklingschef, Per Kristian Jensen, er H:S’ største problem den store udskiftning af medarbejdere: dels skifter medarbejderne mellem afdelinger og hospitaler inden for H:S, dels skifter de mellem hospitalerne i H:S og amtet. Attraktive jobannoncer, et godt arbejdsmiljø, inddragelse af den enkelte medarbejders ønsker når arbejdstiden skal tilrettelægges, seniorordninger, skåne- og fleksjob samt kompetenceudvikling er nogle af de redskaber, der fremhæves i »Guide til fastholdelse og rekruttering«.