Kort nyt - ind- og udland

Overvægt lige så tung en byrde som kræft

Overvægtige børn og unge oplever en lige så lav livskvalitet som deres kræftsyge jævnaldrende. Deres psykosociale og emotionelle dårligdomme fremgår af en netop offentliggjort undersøgelse i the Journal of The American Medical Association.

Forfatterne påpeger, at børn med fx medfødt hjertesygdom og diabetes scorer højere hvad angår sundhedsrelateret livskvalitet end overvægtige og kræftsyge børn og unge.

Fire gange så mange overvægtige børn og unge angiver fx selv, at de ikke fungerer godt i skolen.

Den amerikanske undersøgelse omfatter 57 drenge og 49 piger i alderen 5-18 år, som alle var henvist til et universitetssygehus på grund af overvægt.

Hver syvende amerikanske barn er overvægtig, men der findes kun få undersøgelser der omhandler livskvaliteten for denne aldersgruppe.

Læs mere på: http://jama.ama-assn.org/cgi/content/full/289/14/1813

Nye mål for patientsikkerhed i USA

Akkrediterede sundhedsorganisationer i USA skal ifølge internetportalen Hospitalnet nu implementere en række tiltag for at øge patientsikkerheden og undgå fejl - herunder forveksling af patienter og medicineringsfejl.

Organisationerne skal nemlig overholde seks nye målsætninger med tilhørende evidens- eller ekspertbaserede anbefalinger fra The Joint Commission on Accreditation of Healthcare Organizations, JCAHO.

Målsætningerne drejer sig om at forbedre processerne i forbindelse med identifikation af patienter, kommunikation mellem sundhedspersonalet, brug af koncentrerede lægemidler, infusionspumper og kliniske alarmsystemer samt om at eliminere forveksling af sted, patient eller procedure i forbindelse med kirurgiske indgreb.

JCAHO anbefaler bl.a., at sundhedspersonalet anvender mindst to identifikationsvariable ved blodprøvetagning og uddeling af medicin eller blodprodukter for at undgå at forveksle patienter. En anden anbefaling vedr. kommunikation mellem sundhedspersonalet er, at man standardiserer brugen af forkortelser, initialord (akronymer) og symboler. Eksempelvis kan et »u« (for units) blive forvekslet med »0« og dermed medføre forkert medicinering.

JCAHO anbefaler endvidere, at antallet af koncentrerede lægemidler begrænses, og at bestemte koncentrerede midler helt bliver fjernet fra patientafdelinger, da en forkert dosering kan være livsfarlig.

Ved brug af intravenøse infusionspumper til smertestillende midler er anbefalingen, at pumperne beskyttes mod fri gennemstrømning for at reducere risikoen for overdosering.

JCAHO anbefaler også, at sundhedspersonalet inden kirurgiske indgreb sikrer sig, at de har alle de nødvendige dokumenter om patienten. Samtidig skal de markere det sted på kroppen, hvor indgrebet skal finde sted sammen med patienten for at undgå at foretage indgrebet i fx den forkerte side.

Læs mere på: http://www.jcaho.org/accredited+organizations/patient+safety/npsg/npsg_…

Forslag om folinsyre i fødevarer

Madvarer bør tilsættes B-vitaminet folinsyre for at mindske antallet af børn, der fødes med rygmarvsbrok. Sådan lyder anbefalingen - ifølge flere aviser - fra en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet, der i en ny rapport foreslår, at udvalgte fødevarer beriges med folinsyre. I USA og Canada har man beriget mel og morgenmadsprodukter med folinsyre siden 1998, og ifølge de seneste tal fra Canada er antallet af nyfødte med neuralrørsdefekter siden halveret.

Forventningen er, at en berigelse vil få samme effekt herhjemme. Derfor anbefaler arbejdsgruppen at der tilsættes folinsyre til fx mel i en mængde, så man får 200 mikrogram mere folinsyre om dagen.

Herhjemme fødes der årligt omkring 75 børn med rygmarvsbrok eller andre neuralrørsdefekter. Og Fødevaredirektoratet har siden 1998 anbefalet alle gravide - og kvinder, der planlægger at blive det - at indtage folinsyre.

Men kun ca. 13 procent af alle gravide og 22 procent af dem, der har planlagt graviditeten, følger anbefalingen.

Kostundersøgelser viser, at de færreste får tilstrækkeligt folinsyre gennem kosten. Men herhjemme er myndighederne imidlertid yderst tilbageholdende med at berige fødevarer. En undtagelse er jod, der siden 1998 er blevet tilsat bordsalt.

Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) sår i en pressemeddelelse da også tvivl om, hvorvidt hun vil følge arbejdsgruppens anbefaling: »Jeg vil ikke lægge mig fast på, om tvungen berigelse af kosten er den rette løsning, men vil bede Fødevaredirektoratet nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan berigelse vil kunne gennemføres.

Desuden må vi iværksætte en styrket indsats for at oplyse de unge kvinder om vigtigheden af at tage det anbefalede tilskud«.

Ingen købere til Hørsholm Sygehus

Det lykkedes ikke Frederiksborg Amt at blive det første amt, der sælger et stort offentligt sygehus. Det må amtet konstatere, efter at fristen for tilbud udløb forrige fredag. Ingen af de fire private firmaer, der var godkendt som mulige købere, har indsendt et tilbud, der opfylder betingelserne. To virksomheder har i stedet afleveret tilbud om samarbejde på udvalgte områder. Det udeblevne salg får ikke konsekvenser for amtets økonomi.

»Indtægterne fra et eventuelt salg af Hørsholm Sygehus er ikke indarbejdet i amtets budget, fordi vi ikke ville tage forskud på salget«, siger amtsborgmester Jørgen Christensen (V) i en pressemeddelelse.

Ifølge amtsborgmesteren går amtet glip af muligheden for at tilføre sygehusvæsenet nytænkning udefra: »Der har ikke været danske erfaringer, som investorerne har kunnet bruge, når de skulle opgøre om investeringerne vil kunne betale sig«, siger Jørgen Christensen, der dog er overbevist om, at salg af offentlige sygehuse fortsat står højt på den politiske dagsorden i Danmark.

Han understreger, at der ikke er planer om at lukke sygehuset i Hørsholm.

En af de modeller, der overvejes, er at indgå en ydelseskontrakt med Hørsholm Sygehus baseret på samme kontraktgrundlag som i udbudsmaterialet, hvilket bl.a. indebærer øget brug af takstfinansiering som anbefalet af regeringens ekspertudvalg på sundhedsområdet - det såkaldte Kjeld Møller Pedersen-udvalg.

Genetik er ikke for regeringer

Regeringer bør ikke blande sig i spørgsmål vedrørende genetik, men bør lade hver enkelt beslutte, hvordan de vil bruge viden om deres gener. Herunder beslutte om de skal have lov til at »designe« et barn fx med henblik på at skaffe en donor til et sygt barn.

Ophavsmanden til dette synspunkt er James Watson, der i 1962 modtog Nobelprisen i medicin og fysiologi for sammen med James Crick at »opdage« DNA.

Hverken stater eller paver har ret til at bestemme den genetiske skæbne for mennesker og deres afkom, mener Watson, der var blandt oplægsholderne på en konference i Frankrig for nylig.

»Vi er hver især et produkt af vores gener. Ingen andre skal udstikke regler for, hvordan vi skal opføre os - undtagen os selv«, sagde den nu 75-årige Watson ifølge Reuters Health.

Såfremt forældre ønsker et barn af en bestemt højde eller et barn med fx en mere udfarende personlighed end forældrenes egen, er det også i orden, mener Watson.

»Civilisation handler om at give mennesker ret til at prøve at forbedre ting. Vi modarbejder den menneskelige natur, hvis vi siger, at vi ikke kan for bedre os«, mener Watson.

Hvad angår kloning, forudser Watson, at det kan gå og hen og blive en mulighed for infertile par som vil have sikkerhed for, at de får børn med intellektuelle evner.

Læs mere på: http://www.reuters.com/newsArticle.jhtml?type=healthNews&storyID=2528733

Gå efter bolden - ikke manden

For at skabe en kultur, der kan være med til at fremme risikostyring på sygehuse, er det ifølge en ny rapport fra den franske akkrediterings- og evalueringsenhed ANAES nødvendigt at undersøge utilsigtede hændelser uafhængigt af de involverede personers ansvar. Det vigtigste er at bestemme årsagerne til og konteksten omkring hændelsen, da utilsigtede hændelser ofte stammer fra en kombination af systemfejl og menneskelige fejl, hvor det oftest er sidstnævnte, der udløser hæn-delsen.

Et væsentligt element i risikostyring er ifølge rapporten at udarbejde en handlingsplan med præcise mål for at reducere risici. Hvis der ingen mål er at styre efter, opnås ingen resultater. Handlingsplanen bør indeholde dels tiltag, der udbreder kendskabet til risici over for personalet, dels direkte forbedrende tiltag, der kan føre til forbedring af og opfølgning på allerede identificerede risikoområder.

Rapporten indeholder en systematisk gennemgang af de forskellige elementer i risikostyring, herunder de områder, som en sygehusledelse skal være særlig opmærksom på, når den implementerer et risikostyringsprogram. Rapporten gør fx rede for kompleksiteten af de systemer, hvorunder risici forekommer, samt for det komplekse samspil af menneskelige, organisatoriske og tekniske faktorer, som en sygehusledelse skal være opmærksom på under risikostyring. Det fremgår, at effektiv risikostyring kræver stærk forankring i sygehus-ledelsen.

Rapporten kan downloades fra ANAES' hjemmeside via http://www.anaes.fr/ANAES/anaesparametrage.nsf/accueilnouveautes?readfo…