Kort nyt - ind- og udland

Læger og sygeplejersker lige gode til anæstesi

> USA

Det har ingen indflydelse på patientsikkerheden, om det er en anæstesilæge eller en anæstesisygeplejerske der giver anæstesi i forbindelse med kirurgiske indgreb. Det viser en ny undersøgelse fra et amerikansk forskerhold, som er offentliggjort i tidsskriftet American Association of Nurse Anesthetists Journal.

Forskerne har undersøgt dødeligheden blandt mere end 400.000 patienter, der har fået udført et af otte forskellige kirurgiske indgreb i perioden 1995-1997 i 22 forskellige stater, og undersøgelsen viser, at dødeligheden varierer mellem 0,11 procent og 1,20 procent, men at der ikke er signifikante forskelle i dødeligheden for patienter, der får anæstesi af en anæstesilæge, en specialuddannet anæstesisygeplejerske eller et narkoseteam bestående af en anæstesilæge og -sygeplejerske. Derudover viser undersøgelsen, at dødeligheden er den samme på sygehuse, der udelukkende har anæstesisygeplejersker, og sygehuse, der både har anæstesilæger og -sygeplejersker.

I 33,2 procent af tilfældene var det en anæstesilæge, der gav anæstesi. I 8,2 procent af tilfældene var det en anæstesisygeplejerske, og ved 58,2 procent af indgrebene var det et team.

Læs mere på: http://www.aana.com/press/pdfs/April2003_p109-116.pdf

Gigtpiller forebygger kræft

> Århus

En ny dansk undersøgelse dokumenterer nu, at NSAID-præparater - »gigtpiller« - nedsætter risikoen for kræft i primært tyk- og endetarm med 50 procent. Endvidere nedsætter den smertestillende medicin formentlig risikoen for kræft i mavesæk, æggestokke og livmoderhals.

De danske forskere fra Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus antager, at årsagen skal søges i enzymet COX-2, som kræftceller har brug for, når de skal sprede sig. NSAID-midlerne er kendt for at hæmme COX-2, og det er tidligere lykkedes at fjerne forstadier til kræft hos rotter ved at give rotterne NSAID-midler.

Undersøgelsen, der netop er offentliggjort i British Journal of Cancer, baserer sig på 172.057 nordjyders forbrug af receptpligtige, smertestillende gigtpiller i perioden januar 1989 til december 1995.

Den kræftforebyggende effekt viste sig at være størst hos dem med det største forbrug af gigtpiller. Dvs. dem, som har indløst mere end 10 recepter på smertestillere som fx Ibuprofen, Fenbrufen og Indomethacin. Leder af undersøgelsen, professor, overlæge dr. med. Henrik Toft Sørensen, klinisk epidemiologisk afdeling på Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus, vil ifølge Berlingske Tidende advare imod, at man på egen hånd begynder at tage gigtpiller for at forebygge kræft: »Gigtmedicinen kan have alvorlige bivirkninger i form af mavesår og maveblødninger. Derfor skal brugen af dem formentlig i fremtiden forbeholdes personer, der har særlig stor risiko for at udvikle kræft«, siger Henrik Toft Sørensen.

Drenge mere krævende end piger - også før fødslen

> USA

Svenske og amerikanske forskere har tilsyneladende fundet svaret på, hvorfor drenge som regel er meget større end piger ved fødslen: Drengebørnenes mødre spiser cirka ti procent flere kalorier og otte procent flere proteiner, ligesom deres indtag af animalsk og vegetabilsk fedt er højere end hos kvinder, der føder pigebørn - hhv. 10 og 15 procent.

Forskerne fra the Harvard School of Public Health og Karolinska Sjukhuset har undersøgt kostsammensætningen for 244 amerikanske kvinder i andet trimester af deres graviditet.

Antagelsen er, at kvinder, der bærer rundt på drenge, spiser mere, fordi de har et større energibehov, som kan skyldes testosteron, udskilt af forstrets testikler.

Kvinder, der er gravide med drenge, tager ikke mere på end kvinder, hvis graviditet resulterer i en pige.

Læs mere på: http://bmj.com/cgi/content/full/326/7401/1245

Advarsel mod ultralyd

> Norge

Ledende norske samfundsmedicinere advarer mod ukontrolleret brug af ultralydsundersøgelser af gravide kvinder, så længe risikoen for fosterskade ikke helt kan udelukkes. Det fremgår af en lederartikel i Scandinavian Journal of Primary Health Care.

Lederen beskæftiger sig med de sikkerhedsmæssige aspekter ved brug af ultralyd, og forfatterne henviser til epidemiologiske data, som antyder, at ultralyd kan skade fosteret. Én norsk og to svenske studier påviser en mulig sammenhæng mellem eksponering og påvirkning af centralnervesystemet.

Ultralyd på medicinsk grundlag er nødvendig, understreger de to lederskribenter. Men de advarer mod de uanede konsekvenser af en ukontrolleret brug af teknologien.

Læs mere på: http://www.tidsskriftet.no/filer/unnecessary_use_of_ultrasound.pdf

Hjælp til at udarbejde bedre patientinformation

> Storbritannien

Hvad er vigtigt for et sygehus at få med på sin hjemmeside? Hvordan kommunikerer man til minoritetsgrupper? Er det bedst at lave en folder eller en cd-rom i en kampagne, der skal få folk til at holde op med at ryge? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver behandlet i en ny guide om patientinformation fra den uafhængige britiske forskningsinstitu-tion King's Fund, som internetportalen Hospitalnet omtaler. Formålet med guiden er at hjælpe det sundhedsfaglige personale på sygehuse og i primærsektoren, når de skal udvikle informationsmateriale til patienter. Guiden omhandler alle skridt i processen lige fra de indledende overvejelser til udbredelse og evaluering af materialet.

Skal der udfærdiges eksempelvis klinisk information, påpeger guiden, at det er vigtigt kort at beskrive behandlingsformer og disses fordele, hvordan patienten forbereder sig på behandlingen og hvor lang tid det - anslået - tager at blive rask igen. Når det gælder præsentationen, forslår guiden at lave et såkaldt storyboard, hvor informationen bliver udformet som en historie, der fortælles i den rækkefølge, som patienten vil opleve fx et sygdomsforløb. Ifølge guiden er det også vigtigt at sørge for, at skrivestil og skrifttype udsender de rette signaler og virker imødekommende over for patienten.

Læs mere på: http://www.kingsfundbookshop.org.uk/kfBookSales/index.cfm?fuseaction=pr…

Sundhedsforsikringer er spild

> København

Antallet af solgte sundhedsforsikringer er fordoblet på et år. I dag er 234.000 danskere - som led i deres overenskomst - forsikret mod blandt andet lange ventelister.

Det personalegode mener eksperter nu er tæt på at være værdiløst, fordi regeringen garanterer, at ingen står mere end to måneder på venteliste.

»Selv om det går hurtigt med at få behandling med en sundhedsforsikring, så kan der alligevel gå to-tre uger, før man er behandlet. Hvis man bruger ventelistegarantien i stedet for sundhedsforsikringen, så er spørgsmålet, hvor meget den ekstra ventetid i virkeligheden betyder. Vi har undersøgelser, der har vist, at det kun er mellem tre og fem procent af dem, der står på venteliste, der rent faktisk er sygemeldte«, siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen.

I forsikringsbranchen er man ikke enig: »Selvom regeringen har lavet en ventelistegaranti på to måned er, så ønsker du jo ikke at vente så lang tid, hvis du går og lider og gerne vil på arbejde. Det er den sikkerhed, du får med en sundhedsforsikring. Her ved du, at der normalt kun går op til to uger«, siger Skandias filialdirektør, Svend Erik Christensen.

Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er skattefri.

Amt rekrutterer læger ved hjælp af Ny Løn

> Aalborg

Nordjyllands Amt har tilsyneladende haft succes med at bruge Ny Løn i bestræbelserne på at rekruttere og fastholde yngre læger. Amtet var det første i landet, der lavede en lokal aftale med Yngre Læger, da Ny Løn inden for det offentlige blev en kendsgerning. Nu er aftalen netop blevet fornyet og udvidet til også at omfatte et generelt tillæg til alle læger inden for psykiatrien, hvor lægemanglen netop nu er meget stor.

Den nye aftale mellem Nordjyllands Amt og Yngre Læger, der trådte i kraft 1. april i år, indebærer, at der ligger faste aftaler om tillæg af forskellige størrelser til forskellige funktioner og stillinger blandt yngre læger. Ud over aftalen har ledelsen i Nordjyllands Amt besluttet, at alle yngre læger skal have en håndholdt computer.

Yngre Læger er enige med amtet i, at det mest gennemgående træk i aftalen er, at man bruger Ny Løn til rekruttering: »Det giver et bedre arbejdsmiljø og et bedre fagligt miljø. Og vi er forpligtet til at tænke lokalt. Vi er helt klart en af de regioner, der har størst problemer med at skaffe læger. Hvis vi skal have fordelt manglen ligeligt over hele landet, må vi gøre noget aktivt i det nordjyske, og det har vi nu gjort«, siger Albert Joensen, formand for Yngre Læger i Nordjylland.