KORT NYT / IND- OG UDLAND

Atten millioner fede kinesere

> Kina

Kina står over for en fedmeepidemi, idet cirka 18 millioner kinesere er fede og 137 millioner er overvægtige.

Dertil kommer, at yderligere 64 millioner af Kinas 1,3 billioner indbyggere lider af metabolisk syndrom.

Tal, der ifølge en artikel i The Lancet nødvendiggør, at der omgående sættes ind med at udvikle en national strategi til at forebygge, påvise og behandle overvægt og metabolisk syndrom.

Forskerne har undersøgt 16.000 kinesere i alderen 35-74 år, som alle udfyldte spørgeskemaer og blev underkastet en lægeundersøgelse.

Prævalensen af kinesere, som var overvægtige og som havde metabolisk syndrom, var større i det nordlige end i det sydlige Kina og større i byområder end i landdistrikter.

Kinas økonomiske udvikling og deraf følgende ændringer i livsstil og kost kan ifølge forskerne forklare den stigende prævalens af fedme, overvægt og metabolisk syndrom.

Læs evt. mere i Lancet 2005;365:1398-1405.

Børn fra velbjærgede familier er høje

> Storbritannien

Børn født af veluddannede mødre er højere og tyndere end børn født af mødre med en kort eller slet ingen uddannelse.

Det fremgår af en ny britisk undersøgelse, der baserer sig på cirka 7.000 unge mennesker.

I niårsalderen er børn af mødre med en akademisk uddannelse i gennemsnit halvanden centimeter højere og et kilo lettere end børn født af mødre, der ikke havde denne uddannelsesmæssige ballast.

Forskerne antager ifølge BBC, at forklaringen hovedsageligt skyldes miljømæssige faktorer som f.eks. kosten.

Netbaseret undervisningsprogram om fødevareallergi

> København

Mennesker med fødevareallergi har ofte problemer med at spise på restaurant og med at købe varer hos f.eks. bagere og delikatesseforretninger. Det skyldes, at personalet simpelthen ikke ved nok om fødevareallergi og derfor ikke kan besvare de spørgsmål om maden, kunder eller gæster har behov for at få svar på, før de kan spise varen.

For at give kokke, tjenere, bagere, butiksslagtere og andre i fødevarebranchen mere og bedre viden har Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Astma-Allergi Forbundet og Danmarks Fødevareforskning udarbejdet et netbaseret undervisningsprogram med kokken Kille Enna som den virtuelle vejleder, der hjælper dem på vej.

Undervisningsprogrammet er lavet til elever på de tekniske skoler og medarbejdere i fødevarebranchen. Men også andre kan have glæde af at vide, hvad man skal tænke på, når man skal købe og tilberede mad til mennesker med fødevareallergi.

Ny uddannelse af reddere stillet i bero

> Aalborg

Selvom et forsøg med 12 paramedicinere har været en succes, er planen om at tilbyde reddere over hele landet videreuddannelse, foreløbig strandet.

Forklaringen er, at kun Nordjyllands, Frederiksborg og Storstrøms Amter har tilmeldt tilsammen syv reddere til uddannelsen. For at et hold oprettes, skal der være 12, så de reddere, som skulle have været i gang, må vente.

»Det er meget frustrerende. Paramedicinerne vil styrke den samlede kvalitet i ambulancevæsenet til gavn for mange patientgrupper, som har behov for en akut hjælp. Derfor er det ufatteligt, at amterne ikke har større visioner«, konstaterer næstformanden for Dansk Ambulance Råd, Kim Dalgaard over for Nordjyske Stiftstidende. Ifølge ham har en evaluering af de først uddannede paramedicineres arbejde vist, at de kan klare størstedelen af de tilfælde, hvor man i dag sender en lægeambulance.

Nordjyllands amtssundhedsdirektør Jesper Christensen vurderer, at strukturreformen er en meget forståelig grund til at vente med at tage stilling til uddannelsen.

En paramediciner har større kompetencer end ambulanceassistenter og behandlere. De er blandt andet uddannet til at kunne give flere former for medicin og give det intravenøst.

Vejen banet for færre medicineringsfejl

> København

Ved at udvikle en database, der automatisk advarer lægen om forkerte ordinationer, der ordineres i de elektroniske medicinordinationssystemer, kan mange medicineringsfejl undgås. Især vil et sådant system kunne advare lægen mod at ordinere for store doser medicin til børn, mod dobbeltordination af den samme type lægemiddel - men hvor stoffet ikke er helt identisk - samt mod for høje doser medicin til patienter med nedsat nyrefunktion mv.

Det fremgår af en ny rapport fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed (DSFP) og Dansk Lægemiddelinformation (DLI)

DSFP og DLI foreslår, at der udvikles en national database, der kan benyttes såvel på sygehuse som hos praktiserende læger.

Muligheden for at forebygge medicineringsfejl vil være til stede i takt med, at alle sygehuse og praktiserende læger efterhånden benytter elektronisk medicinordinationssystemer.

DSFP og DLI har dels gennemgået den videnskabelige litteratur på området, dels beskrevet de erfaringer, der er gjort på området i såvel Danmark som internationalt.

Langt størstedelen af almen praksis anvender i dag elektroniske lægesystemer, der i mere eller mindre udtalt grad understøtter elektronisk ordination. På sygehusene er medicinmoduler indført og implementeres inden udgangen af 2006.

Imidlertid er der ikke herhjemme udviklet generelle landsdækkende, faglige retningslinjer for elektronisk ordinationsstøtte. Dvs. at den ordinerende læge under den elektroniske medicinordination vejledes om f.eks lægemiddeldosis og frekvens eller automatisk advares, hvis en påtænkt ordination kan være farlig for patienten. Når aktiv beslutningsstøtte ikke allerede er udbredt, skyldes det bla., at der ikke findes et tilstrækkeligt struktureret og klinisk gennemarbejdet datagrundlag, som kan danne basis for beslutningsstøtten.

Rapporten kan rekvireres på ale@dli.dk eller downloades via http://www.patientsikkerhed.dk/admin/media/pdf/0555984a9f1dc96ba48912af…

Restriktiv lov om kunstig befrugtning

> Italien

Efter pres fra den katolske kirke har Italien indført kraftige restriktioner, når det gælder adgangen til kunstig befrugtning, således at Italien nu er det land i Europa, der har den mest strikse lovgivning i relation til kunstig befrugtning.

Loven forbyder således nedfrysning eller destruktion af befrugtede æg og forbyder befrugtning af mere end tre æg ved hver fertilitetsbehandling. Alle de befrugtede æg skal overføres til kvindens livmoder. Og brug af præimplantationsdiagnostik er forbudt.

Ud over disse tiltag til beskyttelse af embryonet indeholder loven bestemmelser om, at kun sterile, heteroseksuelle par i stabile forhold må modtage kunstig befrugtning. Ligesom donation af æg og sæd forbydes på linje med brug af rugemødre.

Det har ellers været Italien, der igennem de senere år har givet anledning til overskrifter, der har vidnet om en særdeles liberal lovgivning, og mange mener da også, at loven er strammet for meget. Samtidig er Italien ifølge Jyllands-Posten begyndt at belønne par, der får barn nummer to, da landet har Europas laveste fødselstal.

250.000 par venter på befrugtning via reagensglasmetoden, og flere italienske læger har åbnet klinikker i nabolande for at imødekomme behovet fra de mange par.

Danske forskere løser en del af kræftens gåde

> Kø benhavn

En normal celle bliver ikke til en kræftcelle uden sværdslag. Danske forskere har som de første i verden opdaget, at alle menneskers celler har et indre alarmberedskab, der kan bremse celler, der har fået en evne til at dele sig ukontrolleret og om nødvendigt udslette sig selv, før det for alvor går galt.

»Hvis en normal celle - af stadig uklare årsager - har fået evnen til at dele sig igen og igen - speederen har sat sig fast - så har vi fundet ud af, at cellerne på grund af det høje tempo får nogle skader på deres arvemasse, og det går altså ikke ubemærket hen. Cellerne sætter hurtigt gang i et indre alarmberedskab, der får cellerne til at afbryde de heftige celledelinger - og om nødvendigt udsletter dem - så de ikke bliver en trussel for kroppen. Det vil sige, at cellerne meget hurtigt erkender, at de er på vej ud på en farlig glidebane, allerede før det bliver til rigtig sygdom«, siger professor, ledende overlæge Torben Ørntoft fra Skejby Sygehus, som er en af forskerne fra Skejby som sammen med Kræftens Bekæmpelse står bag opdagelsen.

Forskerne har fundet ud af, at mens alarmberedskabet er helt lukket ned på normalt væv fra raske personer, så ser man hos patienter med meget tidlige stadier af kræftudvikling, at alarmberedskabet er tændt.

Smertestillere kan forebygge kræft

> USA

Aspirin, ibuprofen og de kontroversielle COX-2 hæmmere kan medvirke til at forebygge visse typer af kræft.

Af adskillige undersøgelser, der blev præsenteret på en nylig afholdt konference for kræftforskere, fremgik det ifølge Reuters, at flere smertestillende midler kan forebygge ikke kun tyktarmskræft men også kræft i munden hos rygere.

Ved at kombinere smertestillende medicin med statiner kan risikoen for alvorlige bivirkninger som hjerteproblemer reduceres.

Et team fra det amerikanske National Cancer Institute fandt, at Celebrex foretager ændringer i en speciel »underskrift« nedfældet af 173 gener i tyktarmen hos patienter med høj risiko for at pådrage sig en arvelig form for tyktarmskræft.

Mange af disse gener er involveret i immunforsvaret og det inflammatoriske respons.

Højesteret frikender MFR-vaccination

> København

En 15-årig pige fra Jylland er ikke blevet autist som følge af den MFR-vaccination, hun fik som lille. Højesteret afviste forleden, at man med rimelig sandsynlighed kan antage, at autismen er udløst af vaccinationen.

Dermed stadfæster Højesteret landsrettens dom fra 2003.

Det er første gang, at en mulig vaccinationsskade er kommet så langt i retssystemet.

Nej til at veksle løn med naturalier

> FAS

Overlægeforeningen har modtaget et oplæg fra Viborg Amt, der havde til formål at sondere foreningens holdning til et tilbud til medarbejderne om privat bredbåndsforbindelse. Tilbuddet indebærer en nedgang i bruttoløn og således en mindsket ferie- og pensionsdækning. Foreningen har valgt at afvise et tilbud, der kan opfattes som sanktionering af nedgang i løn. Man finder det ikke acceptabelt på denne måde at veksle løn med »naturalier«.

Læs hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.fas.dk