Kort nyt – Ind- og udland

Kort nyt Ind- og udland er redigeret af Dorte Jungersen

Aleneforsørgeres børn mere udsatte

Børn, der bor med kun én forælder, er mere udsat for psykisk sygdom, selvmord, skader og stofmisbrug, end børn som vokser op hos begge forældre.

Værst stillet er drengene, idet en dreng, som vokser op hos kun sin far eller mor, har to en halv gang så høj risiko for at pådrage sig en psykosocial lidelse som drenge fra hjem med både en far og en mor.

Det fremgår af en svensk undersøgelse offentliggjort i The Lancet. I undersøgelsen sammenlignes ca. 65.000 børn som havde en og samme omsorgsperson både i 1985 og 1990, med over 900.000 børn som i samme periode boede hos begge forældre. Blandt børn med kun én forælder, boede ni af ti hos moderen.

Selv efter at forfatterne havde korrigeret for sociale og økonomiske faktorer samt forældrenes sundhedstilstand, var der en signifikant øget sygelighed og dødelighedsrisiko hos børn i hjem med kun én forælder.

Drenge og piger med kun mor eller far derhjemme havde således dobbelt så stor risiko om børn fra toforældrehjem for at udvikle et alkoholproblem eller forsøge at begå selvmord. Drenge fra eneforsørgerhjem havde tilmed fire gange så høj risiko for at få et narkotikaproblem, mens risikoen for piger med denne familiestruktur var tre gange så høj.

Årsagen til forskellene skal ifølge forfatterne findes i den ulighed i sundhed, som de konstaterede var gældende for henholdsvis eneforsørgere og forældrepar: Enlige var generelt dårligere uddannet, boede som regel i leje- frem for ejerbolig, og havde en overhyppighed af indlæggelser på psykiatriske afdelinger.

I en redaktionel leder i samme nummer af The Lancet beskrives undersøgelsesresultaterne som både »vigtige« og »bemærkelsesværdige«. Det sidste er væsentlig ikke mindst set i et socialpolitisk perspektiv, idet Sverige er et velfærdssamfund og man kunne derfor forvente mindre forskelle end dem der er kortlagt i undersøgelsen.

Restriktive kriterier for fosterreduktion

I Det Etiske Råd er der enighed om, at der ikke uden særlig begrundelse kan foretages fosterreduktion ved tvillingegraviditet eller reduceres til færre end to fostre, men at der i udgangspunktet kan foretages fosterreduktion ved graviditet med tre eller flere fostre. Dog kun indtil forskning eventuelt måtte vise, at en sådan reduktion ikke er lægefagligt begrundet.

Rådet anbefaler også, at der ved IVF-behandling højst oplægges to befrugtede æg, og kun hvis parret på forhånd har accepteret at få tvillinger. I modsat fald bør der kun oplægges ét befrugtet æg. Desuden bør der efter medlemmernes opfattelse som hovedregel ikke foretages befrugtning, hvis kvinden efter hormonstimulation har udviklet så mange modne follikler, at der er væsentligt forøget sandsynlighed for flerfoldsgraviditet med mere end to fostre.

Ovenstående fremgår af Det Etiske Råds svar til udkastet til ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og kastration, der bl.a. har til formål at regulere udførelsen af fosterreduktioner. Et område, der hidtil ikke har været lovreguleret.

Regulering af fosterreduktion bør ifølge rådet foregå ved hjælp af en separat lov, så reglerne om fosterreduktion og svangerskabsafbrydelse holdes klart adskilte. En nødvendig adskillelse mener rådet, idet fosterreduktion og svangerskabsafbrydelse er to væsensforskellige indgreb, og som derfor også ud fra etiske betragtninger må vurderes forskelligt.

Rådet henviser i sit svar bl.a. til, at mens den lovfæstede ret til svangerskabsafbrydelse inden 12. uge kan begrundes med, at loven skaber mulighed for at løse en social force majeure-situation i de tilfælde, hvor kvinden betragter svangerskabet – og moderskabet – som fuldstændig uønsket, er det en begrundelse, der ikke kan anvendes ved ønske om fosterreduktion, idet såvel graviditet som moderskab her er ønsket.

Ved ikke at lave to separate love, vil der efter rådets opfattelse være en reel risiko for, at lægerne kan komme til at blande kriterierne for de to behandlingsformer sammen, når loven skal anvendes.

Fx kan man forestille sig, at der vil blive foretaget fosterreduktion på et foster med en alvorlig sygdom inden 12. uge uden samrådstilladelse, fordi indgrebet vil blive sidestillet med en abort.

Effektiv markedsføring

Når de praktiserende læger i England skal ordinere medicin, stoler de i langt højere grad på den information, som den farmaceutiske industri og dens repræsentanter forsyner dem med, end på den information der er tilgængelig fra uafhængige kilder.

Firmarepræsentanternes udsagn tæller mest, når læger skal ordinere. Dernæst ikke-peer reviewed litteratur, medier og – i mindre grad – lægekolleger fremgår det af undersøgelsen, der er offentliggjort i Family Practice (2003;20:61-8). Undersøgelsen, der involverede 107 praktiserende læger, havde som formål at belyse, hvilke faktorer der influerer på lægerne, når de ordinerer en ny medicin for første gang.

Læger flygter fra universiteterne

Læger, tandlæger og farmaceuter søger væk fra de sundhedsvidenskabelige fakulteter og Danmarks Farmaceutiske Universitet. Det vil påvirke karakteren af forskningen og undervisningen, viser en ny rapport fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (SSVF).

Et udvalg under rådet har i de sidste to år kulegravet forholdene på de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter i Århus, Odense og København samt på Danmarks Farmaceutiske Universitet.

Udvalget har koncentreret sig om de områder, hvor man beskæftiger sig med grundforskning: laboratoriefag, folkesundhedsvidenskab, odontologi og det farmaceutiske område, og rapporten tegner et dystert billede af situationen.

De unge læger, tandlæger og farmaceuter søger i stort tal væk fra den offentlige forskning. En udvikling, der vil få alvorlige konsekvenser – både for undervisningen af de kommende læger, tandlæger og farmaceuter, for forskningen og på sigt for patientbehandlingen. Ikke mindst om få år, når generationsskiftet for alvor sætter sig igennem.

»Rådet har længe haft en fornemmelse af denne udvikling. Nu har vi fået dokumentation for problemets omfang,« siger professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus, der er formand for SSVF og medlem af udvalget.

Nu er 57 procent af lektorerne og 79 procent af professorerne på de grundvidenskabelige fag læger, men i løbet af de næste ti år går halvdelen af gruppen af lektorer og professorer på pension. Kun en fjerdedel af de unge forskere er læger, og når disse har overtaget de universitære stillinger, vil der gå langt imellem, at de medicinstuderende ser en læge foran tavlen i de første 3-4 år af deres uddannelse.

Højere dødelighed på profit- end nonprofitsygehuse

En undersøgelse af mere end 38 millioner patientforløb på 26.000 sygehuse i USA i tidsrummet 1982 til 1995 viser ifølge internetportalen Hospitalnet højere 30-dages dødelighed blandt patienter indlagt på private profitsygehuse end blandt patienter indlagt på nonprofitsygehuse. Undersøgelsen, der er den hidtil største metaundersøgelse, hvor dødelighedsrater på amerikanske sygehuse sammenlignes efter sygehusenes status som hhv. profit- eller nonprofitsygehuse, er gennemført af en canadisk-amerikansk forskergruppe, og omfa tter 15 observationelle studier, hvor der justeres for patienternes sygdomsgrad, (case-mix) og socioøkonomiske status samt sygehusets status mht. bl.a. undervisning og uddannelse.

Tolv studier med i alt 36,2 millioner patienter omfattede sygehuse med somatiske akutindlæggelser, og her var der signifikant flere dødsfald på profitsygehuse i seks studier, signifikant færre dødsfald på profitsygehuse i ét studie og ingen forskel i fem studier.

Samlet havde disse akutindlagte patienter en overdødelighed på 2%, når indlæggelsen fandt sted på et profitsygehus.

To mindre studier med i alt 161.142 patienter omfattede mindre lokalsygehuse med langtidsindlagte patienter, og her blev der ingen forskelle fundet i patienternes dødelighed afhængig af sygehusets ejerskabsform.

Endelig var der et studie om perinatal dødelighed blandt nyfødte, hvor der blandt i alt 1,6 millioner nyfødte fandtes en overdødelighed på 9 procent på et profitsygehus.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i The Canadian Medical Association Journal, kan downloades på: http://www.cmaj.ca/cgi/reprint/166/11/1399

Forskere varsler ny beskyttelse mod hiv

Amerikanske og britiske forskere har fundet et mikrobicid, der kan blokere overførslen af den virus, der fører til aids.

Mikrobiciderne vil i form af gelé, skum eller i forbindelse med pessar, kunne bruges af kvinder før seksuelt samvær, og virker ved at forhindre virus i at komme i tæt kontakt med de sårbare celler.

Forskerne har ifølge BBC Health påført en mikrobicid-gelé med menneskelige antistoffer i skeden på makakaber, hvorefter de opdagede, at geléen beskyttede aberne mod infektion af hiv-virus i mere end syv timer.

Opdagelsen vurderes at kunne gavne de kvinder, hvis partnere nægter at anvende kondom.

De seneste tal viser, at kvinder er ramt hårdest af hiv, og at antallet af smitteramte kvinder stiger støt på verdensplan.

Dansk forsker har fundet middel mod Parkinsons

Den 29-årige læge og ph.d., Milena Penkowa, Københavns Universitet, har sammen med en kollega i Barcelona fundet et middel, som kan være et skridt på vejen mod en kur mod sygdomme som fx Parkinsons, Alzheimers og sklerose. Det er stoffet metallothionein, et protein, som hæmmer blandt andet celledød i hjernen, som de to forskere har taget patent på og nu forhandler med en medicinalvirksomhed om udnyttelsen af.

Ifølge Milena Penkowas udtalelse til Politiken er der tale om »et vidundermiddel«: »Og derfor er vi også meget opmærksomme på at lede efter bivirkninger ved metallothionein, men indtil videre har vi ikke fundet nogen«, siger hun.