Kort nyt - ind- og udland

En fjerdedel af ambulante patienter udsat for fejlmedicinering

> USA

Bedre kommunikation mellem patienter og læger vil kunne afhjælpe mange medicineringsfejl i den ambulante behandling. Det fremgår af en ny undersøgelse, offentliggjort i New England Journal of Medicine, der viser, at en fjerdedel af 661 patienter havde været udsat for en eller flere medicineringsfejl: 13 procent af fejlene var af alvorlig karakter, men ingen var livstruende, 28 procent af fejlene kunne have været mindre alvorlige, hvis både lægen og patienten havde handlet anderledes, og 11 procent af fejlene kunne helt have været undgået.

I de tilfælde, hvor fejl helt kunne være undgået, havde lægen valgt det forkerte lægemiddel, eller patienten fik besked om ukorrekt doseringsmængde eller doseringsfrekvens. Forskergruppen mener, at et elektronisk medicinordineringssystem - der kan kontrollere, at doseringen er korrekt, hvilke virkninger lægemidlet har i sammenhæng med andre lægemidler, og om patienten har allergi over for det pågældende lægemiddel - kunne have forhindret cirka en tredjedel af disse fejl.

De fejl, som kunne have været mindre alvorlige, skyldtes især dårlig kommunikation: 63 procent af fejlene skyldtes, at lægen ikke reagerede på lægemiddelrelaterede symptomer, og 37% skyldtes, at patienten ikke oplyste lægen om disse symptomer.

Undersøgelsen er gennemført i fire ambulante lægepraksisser gennem et halvt år.

Et kort summary af undersøgelsen kan downloades: http://content.nejm.org/cgi/content/abstract/348/16/1556

Operationserfaring vigtig for at overleve æggestokkekræft

> Norge

I alt 26 procent af de patienter, som blev opereret for kræft i æggestokkene ved et specialsygehus, var i live fem år efter operationen, mens kun fire procent af de kvinder, som blev opereret ved et lokalsygehus, levede i mere end fem år.

Den store forskel fremgår af en norsk doktorafhandling, hvori det også kommer frem, at de, der blev opereret på et stort sygehus med erfaring, var indlagt i kortere tid, end de kvinder, der blev opereret lokalt.

I alt 114 kvinder med kræft i æggestokkene - heraf 69 med kræft i fremskredent stadium - indgår i undersøgelsen. Alle patienter er fulgt i mindst fem år.

Læs mere på: http://www.kreft.no/nyheter/forskning/articles/artid902350.html

Tobak promoveres på film og på catwalken

> Schweiz

I takt med at flere og flere lande har indført forbud mod at reklamere for tobak, er tobak blevet stadig mere fremtrædende på filmlærredet og på catwalken.

»Film- og modeindustrien kan ikke beskyldes for at forårsage kræft, men de bør ikke promovere produkter som fører til kræft«, mener verdenssundhedsorganisationen WHO.

I perioden 1. juli 2002 til 13. februar i år indeholdt 70 procent af alle spillefilm tobak, fremgår det af Smoke Free Films netsider.

I november sidste år gik WHO sammen med flere lægeforeninger og Smoke Free Films for at opfordre film- og modeindustrien til at være sig deres sociale ansvar bevidst. En opfordring, der specielt havde adresse til Hollywood, og som siden har været ledsaget af flere store annoncekampagner i amerikanske medier. På Smoke Free Films netsider stemples kendte film som enten røgfri eller som røgfremkaldende.

Læs mere på: http://www.smokefreemovies.ucsf.edu/

Folketings-ja til stamcelleforskning

> København

Et stort flertal i Folketinget har vedtaget at tillade forskning i stamceller fra befrugtede æg.

Kun Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti samt enkelte medlemmer af de andre partier stemte imod forslaget, som betyder, at man nu må forske i befrugtede æg, der er blevet tilovers i forbindelse med kunstig befrugtning. Hidtil har man kun måttet bruge æggene til forskning i forbindelse med ufrivillig barnløshed.

Eksperimentel behandling til syge med livstruende sygdom

> København

Pr. 1. juni trådte en ny ordning for mennesker med en livstruende kræftsygdom eller en anden livstruende sygdom i kraft. En ordning der indebærer, at i de tilfælde hvor der ikke findes nogen veldokumenteret behandling, kan denne patientgruppe tilbydes eksperimentel behandling i Danmark. Siden 1. januar i år har disse patienter haft mulighed for at blive henvist til eksperimentel behandling i udlandet.

Den nye ordning giver læger mulighed for at ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til udlevering af præparater med henblik på en bestemt behandling til en konkret patient. Ansøgningen vil så blive vurderet af et ekspertpanel bestående af professorerne Hans von der Maase og Heine Høi Hansen. For at få tilladelse til brug af eksperimentel medicin skal muligheden for dokumenteret behandling været udtømt, ligesom det skal godtgøres, at den eksperimentelle behandling enten kan helbrede eller forlænge patientens liv.

Ordningen gælder kun medicin - ikke eksempelvis strålebehandling.

Genbrug på sygehuse er »griseri«

> København

Et pilotprojekt på H:S Rigshospitalet og H:S Hvidovre Hospital med rengøring og test af engangsudstyr, så det kan anvendes igen, vækker både fortrydelse og forundring hos producenterne, skriver Jyllands-Posten.

Brancheforeningen Medicoindustrien kalder genbrug af engangsudstyr noget »griseri« og påpeger, at man ikke garanterer for sikkerheden ved genbrug: »Vi taler om produkter, der skal ind i kroppen på folk, som f.eks. hjertekatetre. Når man tænker på, hvad udstyrets andel af behandlingen udgør, så virker det vanvittigt at udsætte patienterne for denne risiko«, siger direktør Ditte Nørgaard-Andersen.

Statens Serum Institut er ankermand på det to måneder lange projekt, der gennemføres i samarbejde med en tysk virksomhed, der har specialiseret sig at rengøre og teste engangsudstyr, så det kan anvendes igen. Virksomheden har en forsikring, som sikrer patienten erstatning ved skader, og udstyret mærkes, så det kommer tilbage til den samme afdeling.

Overlæge Ole Bent Jepsen, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne på Seruminstituttet siger til avisen, at engangsudstyr kan være meget kostbart - et undersøgelseskateter kan koste op til 30.000 kr.

Sygehusene kan skønsmæssigt spare op til en tredjedel af pengene til engangsudstyr ved genbrug: »Risikoen for skader ved genbrug foreligger også, når sygehuset selv rengør udstyret og ikke kan vurdere risikoen ved genbrug. I dag har ikke alle sygehuse gjort sig klart, at genbrug kan udløse et erstatningsansvar, hvis noget går galt«, siger Ole Bent Jepsen.

En undersøgelse viste i 1998, at godt hver tredje danske sygehus genbrugte sterilt medicinsk engangsudstyr.

Fødevareindustrien til kamp mod overvægt

> København

Fødevareindustrien vil ifølge flere aviser nu tage sin del af ansvaret for den stigende overvægt blandt befolkningen ved at udvikle flere velsmagende produkter med mindre sukker og fedt og ved at forsyne alle fødevarer med oplysninger om mængden af fedt, sukker og kalorier.

Både Ernæringsrådet og Forbrugerrådet har flere gange opfordret fødevareindustrien til at deltage aktivt i kampen mod fedme.

En række konkrete forslag til at hjælpe danskerne med at for bedre madvaner skal ligge klar inden sommerferien. Mette Peetz-Schou, konsulent i fødevareindustrien, mener, at det er retfærdigt, at industrien tager ansvar, men at den endelige beslutning om at spise sundt ligger hos befolkningen.

Hos Ernæringsrådet og Forbrugerrådet er man positive over for tiltaget: »Flere sunde produkter er et godt sted at begynde, men der er stadig meget at tage fat i. Fx den meget pågående markedsføring over for børn, der gør det svært for forbrugerne at gennemskue, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Men også det store udbud af usunde produkter som slik og chokoladebarer i stadig større poser og størrelser, der tvinger svage sjæle til at spise mere, end de burde«, siger bromatolog Gitte Gross fra Forbrugerrådet til Ritzau.