Kort nyt - ind- og udland

Fedme lige så tung en udgift som tobak

> USA

Behandlingen af sygdomme relateret til overvægt koster hvert år de amerikanske skatteydere 93 mia. dollar. Et beløb, der er på højde med de omkostninger, der er forbundet med tobaksrelaterede sygdomme.

Sundhedsydelser til overvægtige og fede amerikanere koster i gennemsnit 37 procent mere end til amerikanere af normal vægt, hvilket betyder en gennemsnitlig stigning i sundhedsudgifter på 732 dollar pr. amerikansk statsborger om året.

Det er avisen Washington Post, der refererer en rapport udgivet af U.S. Centers for Disease Control and Prevention, ifølge hvilken fedme bør angribes lige så aggressivt som rygning. De indirekte udgifter - såsom faldende produktivitet - er ikke iberegnet. Disse anslås til at udgøre 56 mia. dollar om året.

Læs mere på: http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A51654-2003May13.html

Flere ansatte i sundhedsvæsenet anmelder voldelige overfald

> Storbritannien

Gennem de seneste to år er antallet af anmeldelser om voldelige overfald mod personale ansat i det britiske sundhedsvæsen steget med 13 procent, selv om de ansatte i dag er bedre beskyttet mod vold. Det står dog uklart, om stigningen er udtryk for, at flere overfald rent faktisk har fundet sted, eller om den skyldes, at flere ansatte har anmeldt voldshændelser. Det skriver internetportalen Hospitalnet, der refererer en ny rapport fra den britiske Rigsrevision, The National Audit Office.

Selv om alle sundhedsforvaltninger har indvilget i at indrapportere voldstilfælde, har langtfra alle fået deres ansatte til at anmelde voldelige overfald. Vurderingen er, at to ud af fem overfald stadig ikke bliver anmeldt.

Rigsrevisionen anbefaler på baggrund af rapporten, at Sundhedsministeriet udvikler retningslinjer for anmeldelse af overfald.

Mange forvaltninger har indført forskellige sikkerhedsmæssige tiltag for at bremse volden, herunder kameraovervågning (92 procent), alarmsystemer (85 procent), sikkerhedsfolk (40 procent) og samarbejde med politiet (20 procent).

Rigsrevisionen påpeger, at kun få tilbyder rådgivning og anden støtte for personale, som oplever en voldsepisode. Voldsepisoder estimeres at koste det britiske sundhedsvæsen 69 millioner pund om året (ca. 716 millioner danske kroner).

Det er især ambulancefolk samt ansatte på akut- og psykiatriske afdelinger, der er udsat for vold.

Rapporten kan downloades fra Rigsrevisionens hjemmeside via http://www.nao.gov.uk/publications/nao_reports/02-03/0203527.pdf

Høj fødselsvægt kan føre til arthritis

> Sverige

Årsagen til arthritis rheaumatoides er ukendt - det menes at bl.a. rygning, fedme og genetiske forhold spiller ind - men i en artikel i British Medical Journal antydes det, at også faktorer, der relaterer sigt til perioden kort før og efter fødslen, kan være medvirkende årsag til udviklingen af sygdommen senere i livet.

Der er tale om en svensk, klinisk randomiseret undersøgelse, hvor forskerne har gennemgået fødselsjournalerne for 77 personer med diagnosen arthritis rheumatoides - alle født i perioden 1940-1960. Over halvdelen udviklede sygdommen da de var 46 år eller derover. Fødselsvægt, moderkagens vægt, moderens alder, fødsleslængde, gestationsalder, hospitalsopholdets længde i forbindelse med fødslen, tidspunkt for påbegyndt amning samt faderens beskæftigelse er analyseret.

Forskerne fandt, at høj fødselsvægt (mindst 4.000 g) var en risikofaktor for udvikling af arthritis rheumatoides, mens det ikke var tilfældet for lav fødselsvægt.

Forskerne kunne også konstatere, at børn, hvis mødre ammede dem umiddelbart efter fødslen samt de børn, hvis fædre ikke kom fra arbejderklassen, havde mindre sandsynlighed for senere i livet at pådrage sig sygdommen. Sygdommen rammer flere kvinder end mænd.

Læs mere på: http://bmj.com/cgi/content/full/326/7398/1068

En ældre far forøger risikoen for spontan abort

> USA

Det har længe været kendt, at der er større sandsynlighed for at ældre mødre aborterer spontant under deres graviditet end tilfældet er for yngre mødre. Nu er der imidlertid noget der tyder på, at også farens alder kan øge denne risiko. For-skere har fundet belæg for, at en 25-årig kvinde har mere end fordoblet sin risiko for at abortere spontant, hvis hendes partner var 35 år eller derover, end hvis den udvalgte var under 35 år.

Ifølge Reuters Health har forskning påvist, at ældre mænd har flere genetiske abnormiteter i deres sperma end tilfældet er for yngre mænd. Dog foreligger der i den aktuelle undersøgelse ingen målinger af den genetiske sundhed hos de fædre, hvis partnere måtte abortere spontant.

Forskerne har interviewet 1.151 kvinder, som i perioden 1985-2000 gennemgik 2.500 graviditeter, hvoraf tolv procent resulterede i spontan abort.

At manden var over 35 år, lod ikke til at være forbundet med risiko for spontan abort, når kvinden var jævnaldrende med manden.

Læs mere i: American Journal of Epidemiology 2003;157:815-24.

Aktiv dødshjælp på britisk ø

> Isle of Man

Parlamentet på Isle of Man kan uden indblanding fra den britiske regering indføre aktiv dødshjælp.

Parlamentet på den lille ø mellem Storbritannien og Irland har nedsat en komité, som skal udrede sagskomplekset, før et eventuelt lovforslag bliver fremsat i løbet af et til to år. Kun de, som bor på øen, kan benytte sig af et eventuelt kommende tilbud om aktiv dødshjælp, mener de, som går i brechen for lovforslaget. Alligevel er politikerne bekymrede for, at legalisering af dødshjælp vil tiltrække dødssyge fra andre dele af Storbritannien.

Debatten om aktiv dødshjælp har udspillet sig på de høje navler på Isle of Man i den sidste tid.

Blæst om amternes fremtid

> København

Endnu inden den politiske diskussion officielt er skudt i gang, er Venstre og Socialdemokratiet kommet på kollisionskurs i spørgsmålet om amternes fremtid. Ifølge Berlingske Tidende vil Socialdemokratiets kommunalordfører, Ole Stavad, ikke medvirke til at afskaffe amterne til fordel for regioner, der som opgave bl.a. vil have at skulle drive landets sygehuse.

På en konference om fremtidens kommunalstruktur kaldte han det et »fuldstændigt afgørende« princip, at centrale velfærdsområder forvaltes af direkte folkevalgte politikere. Det har fået indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at advare Socialdemokratiet: »Hvis man på forhånd siger: Det vil vi slet ikke diskutere, så har man enten - hvis man fik lov til det - formuleret et veto, eller også har man potentielt meldt sig ude«, siger han til avisen.

Efter Strukturkommissionen til årsskiftet er kommet med bud på en ny arbejdsdeling mellem stat, amter og kommuner skal sagen diskuteres politisk. Indtil da har både regeringen og Socialdemokratiet sagt, at de ikke vil lægge sig fast, men at de ønsker en bred aftale.

Et udvalg med professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, som formand har opstillet tre modeller for fremtidens sygehusdrift, hvor enten kommunerne, regioner eller staten kan betale for sygehusbehandlingen.

Men mens Ole Stavad kalder den kommunale mod el for »et supermarked«, der vil gavne privathospitalerne, beskriver Venstres skatteordfører, Peter Christensen, modellen som »spændende«: »Det er mere vigtigt, at en reform er gennemgribende, end at den er bredt funderet«, siger han.

Brister i samarbejde kan true patientsikkerheden

> Sverige

Selv om der findes dokumenterede rutiner for at overføre relevant information og samordne behandling - fx mellem sygehuse og primærsektoren - bliver de ikke altid fulgt.

En ny tilsynsrapport fra den svenske Socialstyrelse påviser således mangler i forhold til informationsudveksling og samordning af behandling mellem de forskellige behandlingsniveauer i sundhedsvæsenet. Rapporten identificerer de problemer, der kan opstå i behandlingsforløbet med udgangspunkt i tilsyn gennemført i regionsenheden Jönköping.

Af rapporten fremgår det, at et af de største problemer er, at den relevante information ikke altid følger patienten. Og fordi lægerne på sygehuset ikke har haft adgang til aktuelle lægemiddelordinationer, er det hændt, at forældede ordinationer - fra tidligere behandlingstilfælde - er blevet anvendt. En praksis, der ifølge rapporten sætter patientsikkerheden over styr.

Et andet problem er, at planlægning af behandlingen efter at patienten er udskrevet fra sygehuset ofte udelukkende tager udgangspunkt i patienternes sociale situation, mens information om det efterfølgende behandlingsbehov til primærsektoren er flere uger om at komme frem - eller helt udebliver. I visse tilfælde er der usikkerhed om, hvem der har ansvaret for patienten efter udskrivningen.

Rapporten kan downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside via nedenstående link: http://www.sos.se/FULLTEXT/109/2003-109-7/2003-109-7.pdf