Skip to main content

Mange fejl og utilsigtede hændelser ses først efter udskrivning

En ny undersøgelse viser, at 20 procent af patienterne er ofre for fejl og utilsigtede hændelser, som først viser sig, når patienterne er udskrevet fra hospitalet.

Det er forskere fra Harvard Medical School og the University of Ottawa, som i the Annals of Internal Medicine påviser, at næsten 20 procent af 400 patienter udskrevet fra et stort unavngivet universitetshospital blev ofre for en utilsigtet hændelse, som først indtraf efter udskrivning, og som var et resultat af den pleje de modtog, snarere end fra en tilgrundliggende sygdom eller tilstand. Af de 400 patienter var næsten to tredjedele kvinder med en gennemsnitsalder på 57 år. Hovedparten af de 400 patienter havde været indlagt for lunge- og hjertesygdomme.

Selv om ingen af de patienter som led af en behandlingrelateret lidelse (76 procent), døde efter udskrivningen, var 30 procent midlertidigt handicappet. Enten som følge af alvorlig dehydrering, diarré – forårsaget af antibiotikum – eller fald og brækkede ribben.

Forskerne konkluderer, at to tredjedele af disse hændelser – hvoraf mange er relateret til antibiotikum og anden medicin – kunne have være forebygget eller minimeret ved hjælp af bedre kommunikation blandt læger indbyrdes og blandt læger og patienter.

Læs mere på: http://www.annals.org/issues/ v138n3/toc.html

D-vitamin i store doser forebygger knoglebrud

Høje doser af D-vitamin-tilskud vil kunne reducere antallet af knoglebrud hos ældre med mere end 20 procent. Det vurderer britiske forskere i en undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal.

Forskere på University of Cambridge i England har påvist, at høje doser D-vitamin, som bliver taget hver fjerde måned over fem år, kan sænke risikoen for knoglebrud hos ældre mellem 65 og 85 år.

Ifølge undersøgelsen blev det samlede antal af knoglebrud reduceret med 22 procent, og brud på steder, særligt angrebet af knogleskørhed, blev reduceret med 33 procent.

D-vitamin i store doser viser sig at gavne kvinder mere end mænd. Kvinder som tog tilskuddet havde 32 procent mindre risiko for knoglebrud, mens mænd kun havde 17 procent mindre risiko for knoglebrud efter indtaget.

Forskerholdet fulgte 2.686 mennesker, 2.037 mænd og 649 kvinder, i fem år. Halvdelen fik D-vitaminpiller og den anden halvdel fik placebobehandling.

Læs mere på: http://bmj.com/cgi/content/full/ 326/7387/469?ijkey=vu0dGAW9hTyac

Konkurrence i sygehusvæsenet forringer kvaliteten

Konkurrence blandt sygehuse fører til flere dødsfald blandt patienter, der bliver indlagt akut med en blodprop i hjertet. Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra et forskerhold på Bristol Universitet, som belyser sammenhængen mellem konkurrence og behandlingskvalitet i det britiske sundhedsvæsen.

Undersøgelsen, der er refereret på internetportalen Hospitalnet, udfordrer dermed andre studier, der indikerer, at konkurrence er forbundet med både lavere omkostninger og højere kvalitet.

Forskerholdet anvender antallet af dødsfald som følge af en blodprop i hjertet (AMI) 30 dage efter indlæggelsen som indikator for kvaliteten på sygehuse. På den baggrund har forskerne sammenlignet alle akutsygehuse, der er underlagt konkurrence, med sygehuse, der ikke er underlagt konkurrence i Storbritannien i perioden 1991-1999, og undersøgelsen viser, at førstnævnte har højere dødsrater end sidstnævnte.

Læs mere på: http://www.bris.ac.uk/depts/CMPO/deathmarket.pdf

Amerikansk psykiater får danske kollegers hæderspris

Den internationalt anerkendte amerikanske forsker, den 53-årige psykiater og professor Kenneth Seedman Kendler, har netop fået sine danske kollegers hæders-pris, Strømgren-prisen, for sin epokegørende forskningsindsats. Kendler, som arbejder på lægeskolen ved universitetet i Virginia, har dokumenteret, hvad psykiatrien længe har haft en formodning om: nemlig at samspillet mellem arv og miljø øger risikoen for at udvikle en depression. Men Kendler har gennem sin unikke forskningsindsats kunnet bevise, at den genetiske arv er af betydning for udvikling af depression. Og at belastende oplevelser i livet også øger risikoen for depression, især hvis man er arveligt disponeret herfor.

Kendler fik prisen, en medalje, på Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde, hvor han også forelæste for sine danske kolleger. Strømgren-prisen er opkaldt efter Danmarks måske mest kendte psykiater i det 20. år-hundrede, professor Erik Strømgren.

Farens gener af betydning for fødselstidspunktet

En ny dansk undersøgelse peger på, at det kan være farens gener, som er med til at afgøre fødselstidspunktet.

Undersøgelsen, der er publiceret i British Medical Journal af Annette Wind Olesen og hendes kolleger fra Center for Epidemiologisk Grundforskning på Aarhus Universitet, viser, at gravide, der gik over tiden i deres første graviditet, har dobbelt så stor risiko for også at gå over tiden i deres næste graviditet – hvis faren vel at mærke er den samme.

Forskerne har sammenlignet graviditetsdata fra 21.000 danske kvinder, hvis første graviditet havde varet 42 uger eller mere – og som senere har født igen – med data fra 7.000 kvinder, hvis første graviditet havde varet mellem 37 og 41 uger.

Det viste sig, at risikoen for at gå over tiden også i anden graviditet faldt med 30 pct., hvis kvinden havde fået en ny mand.

Læs mere på: http://bmj.com/cgi/content/full/ 326/7387/476?ijkey=5Rxt4u6OScuJI

Stadig flere ældre hjerteopereres

På grund af langt bedre behandlingsmetoder end for blot fire år siden, får stadig flere ældre store hjerteoperationer. På fire år er antallet af patienter over 70 år, der får en bypass- eller hjerteklapoperation, steget med 25 procent.

Sidste år gennemgik således mere end 60 patienter på 80 år og derover en bypassoperation.

Det fremgår af en opgørelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed.

»De kirurgiske metoder bliver stadig mere avancerede. For ti år siden ville disse patienter være døde, fordi de ikke kunne tåle at blive opereret«, siger overlæge Søren Aggestrup, leder af thoraxkirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Gentofte, til Berlingske Tidende. Et forslag til en ny sygehusplan lægger op til at bruge 25 millioner kroner mere om året på øget kapacitet på de intensive afdelinger. Dette vil øge muligheden for at foretage komplicerede operationer på stadigt ældre patienter, men samtidig genoplive prioriteringsdebatten. Ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, DIS, Institut for Sundhedsvæsen, må der prioriteres noget andet væk i sundhedsvæsnet eller skæres på fx folkeskoler, hvis der skal være råd til at operere alle ældre, som der bliver flere og flere af.

Barnløse hiv-par insemineres

At hiv-smittede par nu med næsten 100 procent sikkerhed kan få børn, der er helt raske, er resultatet af et samarbejde mellem fertilitetsklinikken og infektionsmedicinsk afdeling på såvel Skejby Sygehus som Rigshospitalet.

Den første hiv-positive kvinde har allerede født på Skejby Sygehus, tre par er gravide, og syv er i gang med behandling, skriver Jyllands-Posten.

På Rigshospitalet er to hiv-positive kvinder blevet gravide, og 20 står på vent eliste.

Sundhedsstyrelsen har udmeldt, at risikoen er lav. Ved sædvask 1:25.000, og under to procent hvis kvinden er hiv-positiv og følger anvisningerne om bl.a. at undgå amning.

Sundhedsstyrelsen har i en et år gammel redegørelse slået fast, at landets fertilitetsklinikker ikke kompromitterer deres lægefaglighed og ikke bevæger sig på lovens kant, når de foretager kunstig befrugtning på et par, hvor kvinden er hiv-positiv. En redegørelse, der i øvrigt var et ekko af den udmelding, som Lægeforeningen udsendte forrige efterår foranlediget af en konkret forespørgsel fra en fertilitetslæge. Lægeforeningen mente ikke, at hiv-smittede kvinder generelt bør afvises fra at få adgang til kunstig befrugtning.

Uklar jura i omskæringssag fra Aalborg

Selv om både socialminister Henriette Kjær og Aalborg Kommunes jurister mener noget andet, var retsgrundlaget næppe i orden, da formanden for kommunens børne- og ungeudvalg, Ib Rasmussen, beordrede en kommunalt ansat læge til at undersøge, om en somalisk pige var omskåret.

Det skønner Ole Fendinge Olsen, formand for Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger, og støtter sig til vurderinger fra Lægeforeningens jurister og juraprofessor Eva Smith, Københavns Universitet.

»Sagen er dybt alvorlig, for hvis den skaber præcedens, ville det nærmest være umuligt at fungere som børne- og ungelæge, fordi sagen strider imod lægeloven, Lægeforeningens etiske regler og man risikerer at få en strafferetssag på halsen«, udtaler Ole Fendinge Olsen.

For ham viser sagen, at man ikke kan være ansat i en kommune som læge uden at kende til forvaltningsloven, serviceloven, straffeloven og lægeloven. Han er overbevist om, at sagen ikke var opstået, hvis der forelå en præcis funktionsbeskrivelse for lægen samt et godt kendskab til loven hos den pågældende læge.

»Hvis man i Aalborg virkelig havde ønsket at undersøge den somaliske pige, burde politiet sammen med en sagsbehandler, ikke en læge, være taget med familien og barnet til undersøgelse på en børneafde-ling eller retsmedicinsk afdeling«, siger Ole Fendinge Olsen.

Han oplyser, at sagen har skabt forargelse og forundring blandt mange af medlemmerne i Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger.

Lægeforeningens etiske udvalg har også haft sagen til debat, og holdningen er klar: Læger bør afstå fra at deltage i nogen form for tvangsmæssige undersøgelser, der ikke hviler på et meget klart retsgrundlag.

I øjeblikket undersøger jurister ved Aalborg Politi, om der er grund til at rejse sigtelse mod Ib Rasmussen, for Somalisk Forening har anmeldt ham til politiet. Den pågældende kommunallæge har været til sin første afhøring.