KORT NYT l IND- OG UDLAND

Udebliver Ugeskriftet?

I snart et år er Ugeskriftet blevet omdelt af Bladkompagniet til alle læger, undtagen på firmaadresser og til postbokse.

Der har været en del uregelmæssigheder, og det beklager vi naturligvis. Sammen med Bladkompagniet forsøger vi hele tiden at forbedre kvaliteten i udbringningen.

Hvis du ikke har modtaget Ugeskriftet mandag eller tirsdag, skal du henvende dig til Maryanne Jensen, blad@dadl.dk eller evt. på 35 44 83 00.

God kvalitet af dansk mavesårsbehandling

> København

For første gang nogensinde er der nu dokumentation for, at kvaliteten i behandlingen af danske mavesårspatienter er tilfredsstillende. Tallene, der er opgjort i regi af Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), viser, at kvaliteten i mavesårsbehandlingen i amterne lever op til hovedparten af de standarder, der er sat for behandlingen.

Tallene for dødelighed viser dog, at der er langt imellem den målte kvalitet og den standard, der er sat for behandlingen.

Tallet for dødelighed blandt patienter, der lider af hul på mavesækken (som er udløst af mavesår), er påfaldende langt fra standarden. Otteogtyve procent af disse patienter dør inden for 30 dage efter de er blevet opereret, mens den vedtagne standard er ti procent. Den foreløbige konklusion fra de sundhedsfaglige eksperter bag undersøgelsen er dog, at standarden simpelthen er sat for højt, idet den er fastsat efter de bedste resultater, der er offentliggjort i udlandet. Men disse resultater er baseret på patienter, der ikke er lige så svækkede af andre sygdomme, som tilfældet er for mange af patienterne i NIP's undersøgelse.

NIP's undersøgelse omfatter målinger fra perioden 1. februar 2003 til 31. august 2004. I alt har NIP registreret 115 dødsfald blandt de 405 patienter, der er blevet opereret for hul på mavesækken eller tolvfingertarmen i løbet af de 17 måneder, undersøgelsen er foretaget.

Tallene er offentliggjort på www.sundhed.dk.

Læs evt. mere om den aktuelle undersøgelse på www.nip.dk

Drop nordjysk lægeuddannelse

> Aalborg

Aalborg Universitet bør ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) skrinlægge planerne om at etablere en lægeuddannelse: »Jeg synes godt, man kan rejse spørgsmålet, om der er fornuft i et oprette et lægestudium i Aalborg, når man flere andre steder i forvejen uddanner læger. Dels er der en fare ved at sprede samme uddannelser for meget. Dels ved jeg ikke, hvor realistisk det er, at Nordjylland kan tiltrække medikoindustri i stor stil, selv hvis man havde lægestudiet,« udtalte Anders Fogh Rasmussen på et vælgermøde i det nordjyske. På det medikotekniske område mente statsministeren, at Ørestads-området ville blive en »ret stærk konkurrent, som det måske kan være svært for Nordjylland at kæmpe mod.«

Avanceret hjertebehandling øger ikke nødvendigvis overlevelsen

> Storbritannien

Invasive procedurer i forbindelse med akut koronarsygdom øger ikke nødvendigvis chancen for at overleve.

Det fremgår af en registerundersøgelse med deltagelse af mere end 28.000 patienter i 14 lande.

Af undersøgelsen, som er publiceret online i BMJ, fremgår det, at 77 procent af patienterne blev indlagt på sygehuse, hvor der var mulighed for hjertekateterisering. Men efter at have justeret for konfunderende faktorer konkluderer forfatterne, at der ikke kunne påvises en øget overlevelsesfrekvens hverken efter 30 dage eller efter seks måneder. Tilmed var risikoen for alvorlige blødninger større.

Forfatterne understreger, at det ikke er deres hensigt at antyde, at invasive undersøgelser af patienter med akut koronar hjertesygdom er skadelig, men at påpege, at man bør være mere restriktiv med brugen af disse undersøgelser. Patienter i denne sygdomskategori bør indlægges så hurtigt som muligt på sygehus - med eller uden disse faciliteter.

Læs evt. mere på http://bmj.bmjjournals.com/cgi/rapidpdf/bmj.38335.390718.82v2

Århus får gigantsygehus

> Århus

Et bredt flertal i Århus Amtsråd har godkendt, at amtet går videre med planerne om inden for de kommende 15 til 20 år at etablere et nyt stort fællessygehus til afløsning af Årshus Sygehus, Nørrebrogade og Tage-Hansens gade. Sygehuset skal samles i en ny hospitalsby ved det nuværende Skejby Sygehus.

Amtsrådet vedtog på deres seneste møde ifølge Jyllands-Posten at igangsætte projekteringsarbejdet med at samle de århusianske sygehuse under den såkaldte Masterplans model D. Kun Dansk Folkeparti og dele af Venstres amtsrådsgruppe var imod dette, da de i stedet foretrak, at amtsrådet i det videre arbejde stadig skal overveje en bevarelse af Århus Sygehus, Nørrebrogade, i den såkaldte model A.

Af debatten fremgik det dog, at både prisen og tidshorisonten for etableringen af den nye sygehusgigant, der vil blive landets største, er usikker: »Der er tale om den største anlægsinvestering i amtets historie, som vil kræve dispensation for de gældende låneregler for amterne. Men jeg er overbevist om, at vi kan få økonomien til at hænge sammen,« sagde formanden for amtets sundhedsudvalg, Carl Johan Rasmussen (S) ifølge avisen.

Venstres gruppeformand, Chr. Møller Nielsen, var dog bekymret for at give grønt lys for et projekt med anlægsudgifter for knap 5 milliarder kroner med en tidshorisont over 20 år. Et projekt, der er så stort, må det være op til det kommende regionsråd at tage stilling til, mente Chr. Møller Nielsen.

Overenskomsten for læger i Grønland er sagt op

> Grønland

Grønlands Hjemmestyre har opsagt den gældende overenskomst og aftaler for læger i Grønland til aftalens udløb den 31. marts 2005. Så nu er der lagt op til forhandlinger i løbet af foråret. Læger kan imidlertid roligt tage arbejde i Grønland og fortsætte deres nuværende ansættelser - også efter den 1. april 2005. Når den nye aftale er på plads, plejer alle lønninger at blive efterreguleret, så aflønningen for arbejde efter den 1. april sker efter den fornyede overenskomst. Ugeskriftet vil på denne plads løbende orientere om nyheder i overenskomstforhandlingen for lægerne i Grønland.

Lav vækst i medicinudgifter

> København

Væksten i medicinudgifterne er nu lavere end den har været i mange år. Fra 2003 til 2004 steg udgifterne kun med tre procent, hvilket er den laveste vækst i de seneste ni år. Året før var væksten på fire procent, og året før var den helt oppe på 14,4 procent. Københavns og Frederiksberg Kommuner, Roskilde, Fyns og Nordjyllands Amter har den laveste vækst. Det fremgår af en ny opgørelse fra Amtsrådsforeningen.

Den lave vækst skyldes, at patenter er udløbet og dermed har udløst konkurrence og lavere priser. Det betyder, at væksten igen kan eksplodere, når nye patenter træder i kraft.

Men den lave vækst kan også i et vist omfang forklares med, at de praktiserende læger er blevet bedre til at medtænke økonomien, når de ordinerer medicin.

DSI Institut for Sundhedsvæsen vil derfor til at undersøge effekten af amternes tiltag.

Læger og advokater samarbejder om at påvise tortur

> København

Forbedret dokumentation og undersøgelse af tortur dels øger antallet af torturudøvere som vil blive retsforfulgt for deres gerninger, dels sikrer den tilstrækkelige kompensation til og rehabilitering af torturens ofre. Det mener Brita Sydhoff, generalsekretær i Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT).

Det første skridt på vejen til at læger og advokater kan samarbejde om at påvise tortur, er således fuldendt. Det er Europa-Komissionen der har taget initiativ til dette samarbejde, som er organiseret af IRCT og Verdenslægeforeningen World Medical Association (WMA) i samarbejde med Physicians for Human Rights i USA samt the Human Rights Foundation of Turkey.

Målgruppen er sundhedsarbejdere og juridisk professionelle, der arbejder i enten regeringskontorer eller NGO-organisationer i fem lande: Mexico, Marokko, Georgien, Uganda og Sri Lanka. De fem lande er udvalgt på basis af deres forskellige politiske og kulturelle baggrund. Undervisningsmodulerne baserer sig på Istanbul-protokollen, som er den første samlede undersøgelses- og dokumentationsmanual for torturens overlevere.

Dr. Yoram Blachar, formand for WMA sagde, da han returnerede fra et ophold i Sri Lanka, at Istanbul-protokollen er essentiel i bestræbelsen på at stille de torturansvarlige til regnskab for deres gerninger. Og at mange læger og advokater kun har ringe eller slet ingen træning i at undersøge og dokumentere tortur - hverken fysisk eller psykologisk.

De totale omkostninger til projektet beløber sig til 1,2 mio. euro, hvoraf EU finansierer de 80 procent.

Læger Uden Sponsor

> København

Netværket Læger Uden Sponsor har på en måned fået godt 30 procent flere medlemmer og er i øjeblikket oppe på 40 læger. Netværket arbejder for lægers uafhængighed af medicinalindustrien og oplyser om konsekvenserne af sponsorering.

Konst. overlæge Mats Lindberg er en af initiativtagerne til netværket.

»Jeg kan ikke komme i tanke om nogen anden industri, hvor man overlader efteruddannelsen til en underleverandør«, siger han. Selv om han er glad for tilstrømningen, havde han forventet at endnu flere læger ville slutte sig til. Til gengæld har omtalen også blandt andet betydet, at en journalist henvendte sig for at få netværkets holdning til et bestemt emne.

»Det er vigtigt, for så kan omverdenen se, at der er forskellige holdninger til sponsorering blandt læger«, siger han.

Celebra øger hjerterisiko

> USA

Pfizers gigtmedicin Celebra giver tilsyneladende ualmindeligt mange alvorlige hjertekomplikationer. En ikke offentliggjort undersøgelse fra 1999 viste en tre en halv gang så høj risiko for hjerteanfald for ældre patienter på Celebra, sammenlignet med patienter, der fik placebo. Dr. Sidney Wolfe fra den amerikanske forbrugerorganisation Public Citizen, opdagede undersøgelsen i forrige uge på et nyt internetsite, hvor Pfizer og andre medicinalfirmaer er begyndt at offentliggøre resultater fra kliniske forsøg. Ifølge New York Times blev undersøgelsen ikke sendt til de amerikanske sundhedsmyndigheder, før FDA havde givet firmaet tilladelse til at sælge medicinen.

Forsøget skulle teste, om medicinen kunne bruges mod Alzheimers sygdom, hvad den ikke kunne. Til gengæld fik 22 ud af 285 patienter på Celebra hjerteanfald og andre hjerteproblemer. Tre ud af 140 patienter på placebo havde tilsvarende problemer.

Selv om resultaterne var statistisk signifikante, forsvarer Pfizer fortsat Celebra og siger til avisen, at undersøgelsen fra 1999 skal tages med et gran salt, fordi den er relativt lille, og andre undersøgelser har dokumenteret gigtmedicinens sikkerhed.

Public Citizen opfordrer de amerikanske lægemyndigheder til at trække Celebra tilbage fra markedet.

På baggrund af mistanke om, at Celebra kan give alvorlige hjerteproblemer, iværksatte de europæiske sundhedsmyndigheder for nylig et eftersyn af midlets bivirkninger. Overlæge Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen vil sikre sig, at den ikke-offentliggjorte undersøgelse indgår i det.

»På den ene side er der tale om et relativt lille studie, som man skal passe på med ikke at overfortolke. Omvendt er det en placebokontrolleret undersøgelse, som generelt vejer tungt«, siger han. (nva)