Skip to main content

Kort Nyt - Medicinske nyheder

1. nov. 2005
6 min.

Redigeret af Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

Familieterapi giver færre recidiver i bipolar affektiv sindslidelse

> Arch Gen Psychiatry

Patienter med bipolar affektiv sindslidelse kan have længere recidivfrie intervaller, hvis de får terapi sammen med deres pårørende, ifølge en randomiseret undersøgelse publiceret i september i Archives of General Psychiatry.

David Miklowitz fra University of Colorado (Boulder, Colorado) og kollegaer undersøgte 101 patienter over en 2- års-periode. Alle var kendte med bipolar affektiv sindslidelse og var blevet inddraget i studiet efter enten en manisk eller en depressiv episode eller en blandingstilstand ifølge DSM III-R (det amerikanske psykiatriske klassifikationssystem).

Patienterne blev efter den initiale krisebehandling opdelt i to grupper. Den ene, der bestod af 70 patienter og deres pårørende, fik to undervisningssamtaler a hver en time i hjemmet. De resterende 31 patienter blev sammen med deres pårørende sat i en mere intens familiefokuseret terapi (FFT). Patienterne i begge grupper fortsatte desuden den sædvanlige psykofarmakologiske behandling.

Det familiefokuserede terapiprogram bestod af 21 en-times sessioner, hvoraf de første 12 sessioner var ugentlige, de næste seks blev holdt hver anden uge og de sidste tre en gang om måneden. Patienterne og deres pårørende (ægtefæller, forældre og/eller børn) blev blandt andet undervist i sygdommens symptomer, forebyggende strategier, kommunikation og træning i problemløsning.

Efter to år fik 35% af patienterne i FFT-gruppen mindst et recidiv, mod 54% blandt patienterne uden FFT. Patienter i FFT-gruppen oplevede også længere intervaller med symptomfrihed.

»Psykoedukativ familiebehandling i kombination med farmakoterapi har hidtil først og fremmest været undersøgt i forbindelse med behandling af skizofreni, men denne undersøgelse viser, at man i forhold til bipolare affektive lidelser kan opnå de samme gode resultater med hensyn til forebyggelse af tilbagefald«, skriver Merete Nordentoft, fra Psykiatrisk afdeling E, H:S Bispebjerg Hospital.

»Man fandt også højere grad af compliance med den medicinske behandling og bedre effekt på symptomer på affektiv lidelse blandt de patienter, der deltog i familiebehandling sammen med deres pårørende. Der var en selvstændig effekt af familiebehandlingen, som ikke forklaredes af den større compliance med medicinen«, kommenterer Nordentoft.

Miklowitz DJ, George EL, Richards JA et al. A randomized study of family-focused psychoeducation and pharmacotherapy in the outpatient management of bipolar disorder. Arch Gen Psychiatry 2003;60:904-12.

Losartan kan formindske risikoen for pludselig uventet død hos diabetikere

> Lancet

Diabetikere med venstresidig ventrikelhypertrofi kan få halveret risikoen for pludselig uventet død forårsaget af koronarsygdomme, hvis de behandles med angiotensin II-antagonisten losartan. Sådan rapporterer forskere bag LIFE-studiet (Losartan Intervention For Endpoint reduction in hypertension) i et brev til The Lancet i august.

Baggrunden for de nye analyser er LIFEs tidligere resultater, der har vist, at losartan kunne associeres til en lavere risiko for mortalitet blandt diabetikere med venstresidig ventrikelhypertrofi i forhold til mortaliteten blandt patienter behandlet med betablokkeren atenolol.

Forskerne fra Sverige (Umeås Universitet og Sahlgrenska Universitetssygehus) og Danmark (Amtssygehuset i Glostrup og Steno Diabetes Center) samt fra Merck Research Laboratories (West Point, Pennsylvania) undersøgte specifikt, hvorvidt losartans fordel versus atenolols på mortalitet kunne forklares ved færre pludseligt opståede uventede dødsfald.

Data fra 1.195 diabetikere blev analyseret. I alt 586 patienter blev behandlet med losartan og 609 med atenolol. Patien-terne blev i gennemsnit observeret i fem år.

»Resultaterne af vores post hoc-analyser viser en reduktion på næsten 50% af pludselige uventede dødsfald hos dia-betikere, som blev behandlet med losartan, sammenlignet med patienter som blev behandlet med atenolol«, skriver forskerne. »Det samme var imidlertid ikke tilfældet hos ikke-diabetikere«.

Resultaterne viser desuden, at diabetikere i losartan-gruppen med atrieflimmer havde en mortalitet som følge af pludselig uventet død på 6%, mens patienterne i atenolol-gruppen havde en mortalitet på 13%.

»Studiet er ikke et prospektivt studium med dette som endpoint, så forfatterne har ganske ret, når de fremhæver, at fundet skal bekræftes i en egentlig undersøgelse med dette som endpoint«, kommenterer Jens Juul Holst fra Medicinsk Fysiologisk Institut, Københavns Universitet. »Til gengæld er det jo en vigtig observation, fordi netop diabetikere med hjertesygdom har en høj risiko for uventet død af koronarsygdomme«.

Lindholm LH, Dahlöf B, Edelman JM et al. Effect of losartan on sudden cardiac death in people with diabetes: data from the LIFE study. Lancet 2003; 362: 619-20.

Rengøringsmidler fremmer muligvis bakterieresistens

> Lancet Infect Dis

Rengøringsmidler kan muligvis være en forklaring på en øget bakterieresistens mod antibiotika, og det kræver både en større forskningsindsats men også forbrugeroplysningskampagner at undgå at problemet vokser. Sådan konkluderer Allison Aiello, fra Columbia University (New York, USA) i en oversigtsartikel i augustnummeret af Lancet Infectious Diseases.

Ifølge forfatterne er anvendelsen af rengøringsmidler tilsat antibakterielle midler steget igennem de seneste år, og disse tilsætningsstoffer kan forårsage bakterieresistens. »Antibiotisk resistens opstået blandt individer uden kendte risikofaktorer betyder at, andre risikofaktorer stadigvæk skal identificeres«, skriver Aiello. Kendte risikofaktorer inkluderer antibiotikamisbrug, brug af antibiotika i fødemiddelindustrien og en stadig voksende immunkompromitteret befolkningsgruppe.

»Indtil for nylig troede man, at de fleste antibakterielle præparater, som anvendes i rengøringsmidler, virkede samtidig på flere måder i bakterierne, og at de dermed var både bactericide og bakteriostatiske«, skriver forfatteren. Et eksempel er produkter tilsat alkohol, der har en sådan uspecifik virkning.

Dette er imidlertid ikke tilfældet med triclosan, som er et meget anvendt præparat i rengøringsprodukterne. Nyere undersøgelser viser, at triclosan har en specifik hæmmende virkning på E. coli, P. aeruginosa og Staph. aureus. »Derfor holder teorien om flere virkningsmåder ikke for triclosans vedkommende«, skriver hun. »Triclosan hæmmer fedtsyresyntesen på en måde, der er analog til flere antibiotikas, hvilket kan forårsage krydsresistens«. Tidligere undersøgelser har desuden vist, at triclosan kan selektere for multiresistente bakterier.

»Fremkomsten af f.eks. multiresistente koagulasenegative stafylokokker på huden af indlagte danske patienter og af gramnegative miljøbakterier på intensivafdelinger på danske hospitaler, kunne godt tænkes at være en konsekvens af forbruget af forskellige desinfektionsmidler foruden selvfølgelig af konventionelle antibiotika«, kommenterer professor Niels Høiby, fra klinisk mikrobiologisk afdeling, H:S Rigshospitalet.

»Forskning i problemstillingen synes oplagt for landets hygiejnelæger. I den daglige husholdning medfører artiklens resultater, at desinfektionsmidler kun bør bruges, hvor de er strengt nødvendige, som nogle steder i køkkenet, og der bør man nok anvende hypokloritholdige midler og undgå triclosan«.

Aiello AE, Larson E. Antibacterial cleaning and hygiene products as an emerging risk factor for antibiotic resistance in the community. Lancet Infect Dis 2003; 3:501-6.

Morfin hjælper i behandlingen af refraktær åndenød

> BMJ

Peroral behandling med langtidsvirkende morfin i lav dosering giver signifikant symptomlindring ved behandlingsrefraktær åndenød hos ældre patienter. Dette er hovedkonklusionen i et randomiseret studie med 38 patienter, hovedsageligt med kronisk obstruktiv lungesygdom, publiceret i British Medical Journal.

Amy Ebernethy fra Flinders University of South Australia og kollegaer randomiserede ældre patienter, som ikke tidligere var behandlet med opioider, til fire dages behandling med morfin med retraheret virkning i en dosis på 20 mg/dag, efterfulgt at fire dages placebobehandling, eller omvendt. Deltagerne havde alle åndenød i hvile trods maksimal behandling for den tilgrundliggende sygdom, og alle havde et vedvarende behov for ilttilskud.

Forskerne vurderede effekten af behandlingen ud fra følelsen af åndenød om morgenen og om aftenen målt på en visuel analog skala, søvnkvalitet, velbefindende, fysisk formåen, og bivirkninger målt ved slutningen af den fire- dages behandlingsperiode.

Deltagerne rapporterede om en signifikant nedsat fornemmelse af åndenød, både morgen og aften, når de blev behandlet med morfin. Desuden sov deltagerne bedre mens de fik morfin, idet de havde færre tilfælde med natlig åndenødsforværring.

Abernethy AP, Currow D, Frith P. Randomised, double blind, placebo controlled crossover trial of sustained release morphine for the management of refractory dyspnoea. BMJ 2003;327:523-6.