Content area

|

Kort og godt om tilknytning

Bogen »Kort og godt om tilknytning« giver på en eftermiddag kort og rammende bog viden hvorfor vi, vores børn og vores medmennesker er blevet, som vi er. Læs anmeldelse af overlæge David Lodahl.
Forfatter(e)
David Lodahl, overlæge. Interessekonflikter: ingen

»Kort og godt om tilknytning« handler om, hvad tilknytning er, og hvordan den påvirker os igennem livet. Holder man til kriser? Bryder man sammen under pres? Genfinder man sin egen form, uanset hvad man udsættes for? Tilknytning i barndomsårene sammen med genetik og senere livserfaringer synes at bestemme udfaldet.

Kort og godt om tilknytning

Forfattere: Niels Peter Rygaard og Pernille Darling Rasmussen. Forlag: Dansk Psykologisk Forlag. Udgivet: 25. oktober 2021. Sider: 120. Vejl. pris: 220 kr.

5 ud af 5 stjerner

Nu kan du på en eftermiddag i en kort koncis bog få smag for, hvorfor vi, vores børn og vores medmennesker er blevet, som vi er. Eller i hvert fald den ikkegenetiske del af det. Nemlig som funktion af det tilknytningsmønster, vores opvækst har givet os at udvikle.

Utrygge børn er associeret med identitetsproblemer, lavt selvværd, ensomhed, spiseforstyrrelser, skolefobi, depression, hyperaktivitet og misbrug. Tilknytningsteorien vil forklare, hvorfor nogle konfliktmagere kan svinge mellem dominerende adfærd og manglende selvværd. Trygge børn, derimod, trives og finder løsninger. De er mere behagelige at være sammen med og er mindre bange for at fejle.

Tilknytningsmønstret påvirker ens senere parforhold og venskaber samt evnen til at finde indre ro. Tryg opvækst giver tillid og åbenhed, tiltro til andre og tiltro til egne evner. Tilknytningsmønstret i barndommen er afgørende for, om man grundlæggende forventer, at man kan stole på andre, eller om man grundlæggende er forberedt på svigt fra andre.

Bogen er skrevet af kendte, drevne fagpersoner: specialpsykolog Niels Peter Rygaard og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, ph.d. Pernille Darling Rasmussen. De formår på de få sider at give læseren en lyst til mere indgående kendskab til og forståelse for et svært undereksponeret emne med potentiale til at bedre vores livskvalitet, nemlig tilknytning.

De gennemgår kort: Tilknytningsteoriens tidligere uhyggelige grænseetiske forskning. Anden verdenskrigs påvirkning af børns tilknytning i London under blitzen. Påvirkningen af etniske og geografiske forskelle fra Afrika til USA. Effekten af østeuropæiske børnehjem.

De viser, hvorfor forældres bidrag er så vigtigt i al behandling af børn. Før i tiden var forældre ikke medindlagt. Det er de nu – hvorfor det? Et barns forældres reaktion på begivenheder bestemmer barnets reaktion og dermed størrelsen af barnets amygdala.

Forfatterne viser, hvordan tilknytningstemaer er med i vanskelige skilsmisser. En forælders utryghed mod den anden forælder forplanter sig i barnet. Skilsmisse fører til pres på trygheden.

Bogen giver indsigt i, hvordan det kan blive lettere at håndtere at sige farvel til sine børn i institutionen. Den beskriver, hvordan tilknytningssystemet er dannet gennem millioner af år, hvor adskillelse var senere og mere sjælden end nu til dags, hvor den er næsten daglig. Forandrede levevilkår og tab af storfamilien påvirker, hvordan vi skaber trygge relationer. Tilknytning er tryggest i grupper på 3-6 børn med faste voksne.

Henvisning til selvtest gør det muligt for den interesserede at få mere indsigt i, hvordan ens eget tilknytningsmønster er.

Det, man sidder tilbage med af håb og forandringstro, når man har læst bogen, er, at trygge børn finder løsninger og er mindre bange for at fejle.

Det må dog undre, at så få af de mennesker, der til daglig er tæt på børn og unge – eller træffer beslutninger om dem – arbejder ud fra de anbefalinger, som den omfattende tilknytningsforskning giver.

Right side

af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer
af Preben G. Berthelsen | 21/11
1 Kommentar