Kortere turnus kan afkorte speciallægeuddannelse

Regeringsgrundlaget siger - og indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen gentog på lægemødet - at den tid, det tager at blive speciallæge, skal afkortes, uden at det dog må gå ud over uddannelsens kvalitet. Regeringen har lovet et udspil til efteråret og vil bl.a. lytte til Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Yngre Læger er i den forbindelse - og fordi turnusbekendtgørelsen alligevel snart skal revideres - parate til at overveje en turnus, der er op til seks måneder kortere end de nuværende 18 måneder, siger formanden for Yngre Lægers Forsknings- og Uddannelsesudvalg, Michael Dall.

Lad lige reformen virke

Fra Det Nationale Råd skal man næppe vente dramatiske initiativer. »Lad nu lige videreuddannelsesreformen begynde at slå igennem«, lyder det fra næstformand i Rådet, amtssundhedsdirektør Henning Bruun-Schmidt.

Han har dog umiddelbart et råd: Nemlig at rense ud i den statistik, som lægeprognosen fra 2003 bygger på. De yngre læger, som af forskellige grunde har været meget længe undervejs, og som efter uddannelsesreformen nu har fremskyndet færdiggørelsen af deres speciallægeuddannelser, skal ud af statistikken. De giver et forkert billede, fordi de har så mange år bag sig i videreuddannelsessystemet, mener Henning Bruun-Schmidt.

Han så desuden gerne, at der bliver opstillet flere scenarier for, hvordan efterspørgslen på speciallæger kan komme til at udvikle sig. Det er forudsætningen, hvis man skal komme med realistiske bud på, hvordan speciallægemanglen vil se ud om nogle år.

Han peger på, at den manglende tilrettelæggelse i forløb og kapaciteter i forhold til antallet af nye kandidater er en væsentlig medvirkende årsag til, at speciallægeuddannelsen tager så lang tid.

»Før reformen herskede der en større grad af kaos end i dag. Men nu sker der det, at vi får et fald i uddannelsestiden, fordi vi er på vej fra én uddannelsesordning til en anden. De, der har været længe undervejs, skynder sig nu at blive færdige. Det vil under alle omstændigheder blive meget bedre«, siger Henning Bruun-Schmidt.

»Og reformen - og den opmærksomhed, der er på både indholdet, vejledningen, uddannelsestilrettelæggelsen og egenandelen i at tilrettelægge den - vil bringe os ned i nærheden af de stipulerede tider i langt højere grad end vi kender i dag.«

Det tager jo 16 år ...

Perfekt vil det dog aldrig blive: Sygehusejerne har pligt til at skaffe turnusstillinger til de nye kandidater. Men når det kommer til introduktions- og uddannelsesstillinger, stemmer sundhedsvæsenets og sygehusejernes behov ikke altid overens med lægernes egne ønsker:

»Der vil altid opstå flaskehalse til de populære specialer, hvor sygehusejerne ikke opfatter, at der er et behov for flere speciallæger. Den type ,selvskabte` flaskehalse tror jeg aldrig, vi kommer af med. Vi kan jo ikke lave et system, hvor vi bestemmer, hvad folk skal være. Derfor vil der altid blive nogle, der kommer til at trække den ideale uddannelsestid i vejret«, siger Henning Bruun-Schmidt.

Men i øvrigt ser han lyst på hele den proces, som videreuddannelsesformen har sat skub i: »Fra en verden, hvor det tog alt for lang tid at blive færdig som speciallæge, er vi kommet til én, hvor vi har langt bedre styr på tilrettelæggelsen af uddannelsen. Der er sket en fantastisk opstramning af energi og engagement, og både regering og sygehusejere har postet penge i at sikre uddannelsen og den kapacitet, der skal til.«

Henning Bruun-Schmidt tror til gengæld ikke, at Lægeprognosen fra 2003 er for pessimistisk, når den forudser en voksende mangel på speciallæger i mange år frem: »På nogle områder kommer det måske endda til at gå lidt værre«, siger han. »Men det kan man ikke løse fra den ene dag til den anden, eller i en regeringsperiode. Det tager jo 16 år, fra du beslutter at øge uddannelseskapaciteten, til du når frem til at have flere speciallæger. Så man burde nok gøre det mere attraktivt for speciallæger at blive længere på arbejdsmarkedet, og vi skal nok i en tid fremover importere flere speciallæger fra udlandet.«

Er der noget i den nuværende ordning, der står i vejen for en hurtigere gennemførelse af uddannelserne?

»Jeg tror, at den reform, vi har, og arbejdet med at gøre den til en succes, er så godt, som vi kan gøre det i øjeblikket.«

Henning Bruun-Schmidt er ikke ubekendt med, at der også er ideer i

spil om at skære noget af turnustidens længde, men det er han ikke tilhænger af: »Det vil, i hvert fald formelt set, forkorte uddannelsestiden. Men jeg synes, det vil være ærgerligt i forhold til de kvaliteter, det giver at uddanne en speciallæge, der har gjort sig bekendt med både primærsektoren og et par sygehusspecialer«, siger han.

YL: Gør turnus kortere

Yngre Læger har en række konkrete forslag til at gøre vejen til speciallægeautorisationen kortere: Sæt kapaciteten i vejret ved at øge antallet af både introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb:

»Generelt skal vi tænke meget mere i uddannelse i forbindelse med den nye regionsstruktur. Uddannelsesforpligtelsen skal med i overvejelserne omkring den nye sygehusstruktur«, siger Michael Dall, formand for Yngre Lægers Forsknings- og Uddannelsesudvalg og medlem af Det Nationale Råd.

Han røber for første gang, at Yngre Læger har besluttet at arbejde på at afkorte turnus - på to betingelser: Den ene er, at de ressourcer i form af årsværk og penge, det vil frigøre, bliver anvendt til videreuddannelsesformål i form af introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb. Og den anden er, at kvaliteten ikke forringes.

Og det kan godt gøres, siger Michael Dall.

»Hvis vi fx korter et halvt år af turnus, vil det skabe 300 ekstra årsværk. Hvordan vi skal sammensætte en turnus, der ikke byder på en forringet kvalitet, har vi ikke taget stilling til endnu. Men hvem siger, at man fx skal have kirurgi i seks måneder på kirurgisk afdeling? Kan man ikke lære noget af kirurgien på en gynækologisk afdeling? Måske kan man inddrage flere specialer. Og hvem siger, at man skal sidde i praksis i et halvt år, og ikke bare tre måneder? Det er tanker, vi arbejder med, men ikke har taget stilling til endnu.

Vi er parat til at kaste bolden op og se, hvordan vi kan få skruet tingene sammen. Som bekendtgørelsen ser ud i dag, lukker den op for, at man godt kan inddrage andre specialer i turnusuddannelsen.

Hvad er det, man skal lære i turnus? I Yngre Læger mener vi, at man i turnus skal uddannes til basic doctor. Hvad sådan en skal kunne, er noget af det, vi skal arbejde med. Tilsvarende diskuteres det på universiteterne i forhold til den prægraduate uddannelse: Hvad skal de kandidater kunne, som vi leverer til sundhedssystemet? Det skal man forsøge en gang for alle at fået overblik over. Og det er oplagt at gøre det i forbindelse med, at turnusuddannelsen alligevel skal revideres.«

Michael Dall mener, at turnusmålbeskrivelsen med sine 125 k rav til, hvad man skal lære, skyder over målet. Og han har hørt formanden for Det Nationale Råd sige, at det kan man se på. Så det skal vi uden tvivl I gang med«, siger Michael Dall.

Men vil det ikke netop gå ud over kvaliteten?

»Det kommer an på, om alle de ting, man skal igennem, er noget, man behøver at kunne. På nogle områder er målbeskrivelserne måske alt for detaljerede. På den anden side kan man sige, at mange af de ,bløde værdier`, der står i målbeskrivelserne i dag, sagtens kan læres i andre specialer end medicin, kirurgi eller almen praksis«.

Michael Dall anslår i øvrigt, at de flaskehalse, der forudses i videreuddannelsessystemet, vil komme tidligere, end Sundhedsstyrelsen skønner. Han begrunder det med, at Yngre Læger bygger på uddannelsesenqueten blandt sine medlemmer, mens Sundhedsstyrelsen bygger på skøn over studieoptag og forventet antal færdige kandidater. På den baggrund regner YL med, at der allerede om to-tre år vil være mangel på hoveduddannelsesforløb, medmindre uddannelseskapaciteten forøges i forhold til den nuværende dimensionering.

»Men vi er også realistiske«, siger Michael Dall: »De populære specialer har der altid været ventetid til - og det vil der også være i fremtiden«.

Uddannelse og deltid

I beretningen på Lægemødet gjorde den afgående formand, Jesper Poulsen, ministeren opmærksom på endnu en mulighed for at øge produktionen af speciallæger - en mulighed, som foreløbig er blevet blokeret af Sundhedsstyrelsen, som på det seneste møde i Det Nationale Råd - igen - har fastslået, at man ikke kan uddanne sig til speciallæge i en deltidsstilling, fx i forbindelse med barsel eller en forskningsstilling.

»Det er en meget snæver fortolkning af både EU's direktiv og af uddannelsesbekendtgørelsen«, sagde Jesper Poulsen. »Og det afholder 5.500-6.000 uddannelsessøgende læger fra at udnytte mulighederne i den fleksible barselsorlov«. Jesper Poulsen kaldte det »absurd«, at Sundhedsstyrelsen ligefrem opfordrer folk til helt at søge væk fra videreuddannelsessystemet i perioder med barsel, forskningsstillinger osv., når regeringen ønsker, at uddannelsestiden skal gøres kortere. Skal læger da holde op med at få børn?

Lars Løkke Rasmussen replicerede i sin tale, at »jeg synes, vi skal se på spørgsmålet om deltid i videreuddannelsen, som Jesper Poulsen også nævnte. Hvis gældende regler eller praksis står i vejen for en hurtigere gennemførelse af speciallægeuddannelsen uden tab af kompetence, så vil vi ændre det«, sagde ministeren.

Både Lægeforeningen og Yngre Læger har længe ønsket muligheden for at videreuddanne sig også i deltidsstillinger.