Nyheder
Kortlægning af antallet af udsatte børn i Danmark
KORA har skabt en ny definition af begrebet "udsatte børn", der gør det muligt at identificere problemet i hver kommune og følge udviklingen.
Foto: Colourbox.
11. nov. 2015
2 min.
De danske kommuner kan have meget forskellige vurderinger af, hvornår et barn er udsat og for eksempel har brug for at blive anbragt uden for hjemmet", skriver Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), i en pressemeddelelse.
Dermed er det også forskelligt fra kommune til kommune, hvor socialt belastede modtagerne af sociale foranstaltninger er, og derfor har KORA udviklet en ny og mere objektiv definition af "sårbare børn", fremgår det.
Den nye definition er skabt i forbindelse med en netop offentliggjort undersøgelse for Socialstyrelsen ’Sårbare børn – hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?’.
Rapporten viser, at de sårbare børn langt fra fordeler sig jævnt i landets kommuner. Mens de for eksempel udgør under 5 pct. af den samlede børnegruppe i Gentofte, Rudersdal og Allerød, så udgør de over 15 pct. i Langeland, Halsnæs og Lolland.
"I undersøgelsen analyserede vi kommunernes praksis i forhold til sociale foranstaltninger. Og den analyse bekræftede, at det er ret forskelligt, hvornår den enkelte kommune sætter ind i forhold til børn med en social belastet baggrund. Derfor mener vi, at vores definition af sårbare børn giver et meget bedre grundlag for at sammenligne på tværs af kommuner", siger projektleder i KORA Hans Skov Kloppenborg, der står bag undersøgelsen, i pressemeddelelsen.
Forskerne har defineret sårbare børn som de 10 pct. af alle danske børn, der i kraft af deres sociale og sundhedsmæssige baggrund har størst risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. Det vil sige forebyggende foranstaltninger eller anbringelse efter Serviceloven.
Gruppen af sårbare børn er identificeret ud fra en række baggrundsforhold, der statistisk har betydning for børnenes risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. Det gælder eksempelvis forældres indkomst, uddannelse, samlivsstatus, kriminalitet, sygdom eller misbrug og børnenes fødselsvægt og kontakt til psykiatriske hospitaler.