Kortlægning af en Brobyggerfunktion

En praksiskonsulent er en brobygger. En alment praktiserende læge, som er tilknyttet én eller flere sygehusafdelinger i sit lokalområde og som har den overordnende opgave at være med til at forbedre kommunikation og forståelse mellem primærsektoren og sygehussektoren.

I samarbejde med afdelingerne arbejder landets 309 praksiskonsulenter målrettet på at få strømmen af daglige korrespondancer: henvisninger, epikriser og ambulantnotater - til at glide optimalt i begge retninger. Det viser en evaluering af praksiskonsulentordningen, som Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering fik foretaget i perioden fra maj 2001 til marts 2002.

Målet med evalueringen var at kortlægge praksiskonsulentordningen i amterne/H:S, hvad angår udbredelse, opgaver, organisering og ressourceforbrug. Samtidig skulle den vurdere resultaterne af praksiskonsulentordningen samt skitsere dens udviklingsmuligheder.

Sektorbarrierer skal væltes

Rapporten viste, at 80% af praksiskonsulenterne ser opgaven med at nedbryde barrierer og løse samarbejdsproblemer mellem praksis og afdelingen som en hjørnesten i deres arbejde. De arbejder begge veje, ved dels at informere afdelingerne om arbejdet i praksis og dels fortælle praksis om nye behandlingsmuligheder og arbejdsgange på afdelingen. Det sker bl.a. gennem møder med afdelingerne, ved at udsende faste nyhedsbreve, holde fyraftensmøder og arrangere efteruddannelse.

To tredjedele af praksiskonsulenterne er også med til at udarbejde retningslinjer, som kan skabe koordinerede og effektive patientforløb - shared care - på tværs af sektorerne. En opgave som vil blive opgraderet i fremtiden.

Medicin og pædiatri i førertrøjen

I alt 62 sygehuse besvarede evalueringsrapportens spørgeskemaer, og 57 af dem havde tilknyttet praksiskonsulenter. De fem sygehuse som ikke havde, var alle psykiatriske hospitaler.

Intern medicin og pædiatri er de eneste specialer, hvor alle afdelinger har praksiskonsulenter, og blandt de store kirurgiske specialer har 80% af afdelingerne tilknyttet konsulenter. Andre specialer som f.eks. immunologi, oftalmologi og klinisk neurofysiologi gør kun i begrænset omfang brug af praksiskonsulenter, og i nogle amter går praksiskoordinatoren ind og tager sig af de specialer, der ikke har egne konsulenter.

Kun lokale aftaler

Der findes ikke nogen overenskomst eller national aftale om praksiskonsulenter. I syv amter samt H:S er praksiskonsulenterne ansat centralt af sundhedsforvaltningerne, og i de øvrige amter er de ansat decentralt på de enkelte sygehusafdelinger eller sygehuse.

I gennemsnit var praksiskonsulenterne ansat i 5,7 timer pr. måned, og Ribe, Roskilde, Ringkjøbing og Fyns Amter har den højeste dækningsgrad, når man opgør antallet af konsulenttimer i forhold til antallet af udskrevne patienter, ambulante besøg og praktiserende læger.

Til hovedparten af praksiskonsulentordningerne er der tilknyttet én eller flere praksiskoordinatorer, som primært har til opgave at koordinere konsulenternes arbejde og være formidlere til sundhedsforvaltning, samarbejdsudvalg og praktiserende læger. Det er også koordinatorerne, der udformer de endelige retningslinjer for henvisninger og udskrivningsbreve. På undersøgelsestidspunktet var der 30 praksiskoordinatorer, som i gennemsnit var ansat 29,9 timer pr. måned.

Samlet var udgifterne til praksiskonsulentordningerne i 2000 16,8 mio. kr.

Udgiften pr. indbygger var højest i H:S, hvor der blev brugt 5,28 kr. pr. indbygger, mens Sønderjyllands Amt holdt udgiften nede på 1,14 kr. pr. indbygger.