Skip to main content

Enlige kvinder køber sæd via nettet

> Storbritannien

Et stigende antal britiske kvinder køber sæd over internettet. Det sker via websitet ManNotIncluded.com, hvor kvinder kan udvælge en sæddonor på baggrund af fx øjenfarve, vægt, uddannelse og social baggrund.

Det London-baserede ManNotIncluded.com sender derpå sæden til køberen, som typisk inseminerer sig selv.

Ifølge firmaet fører det strikt kontrol med, at sæden er sund og sygdomsfri. Fx tager det ikke imod sæd fra mænd, som er på stoffer, har hæmofili, som er diagnosticeret med eller har sovet med nogen, som er under mistanke for at være smittet med hiv.

De britiske fertilitetsmyndigheder advarer ikke desto mindre kvinder mod at købe sæd via net-sædbanken. En repræsentant for myndighederne siger til BBC, at man ikke kan garantere, at sæden er sikker.

Websitet er primært rettet mod lesbiske, og ifølge stifteren af websitet udfylder ManNotIncluded.com et hul, idet det i Storbritannien - som i Danmark - er et krav, at kvinder, der ønsker kunstig befrugtning, skal være gift eller bo sammen med en mand. I øvrigt en regel, som de britiske fertilitetsmyndigheder ønsker at ændre på.

Handleplan for ældre medicinske patienter

> København

På Christiansborg er et bredt politisk flertal klar til at prioritere de ældre medicinske patienter, som plaget af fx lungesygdomme, demens eller gigt udgør omkring 80 procent af indlæggelserne på de danske sygehuse og som nærmest pendulerer mellem hospital og plejehjem. Politikere fra Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er ifølge Ritzau enige om, at det efter flere år med fokus på ventelister for knæ- og hofteoperationer, er tid til at sætte ind over for de ældre medicinske patienter.

I et nyt sundhedsoplæg foreslår socialdemokraterne at nedsætte en styregruppe til at overvåge arbejdet med de ældre medicinske patienter.

Socialdemokraterne mener blandt andet, at der skal nedsættes en »ældremedicinsk styregruppe« med repræsentanter fra stat, amter, kommuner, praktiserende læger og forskellige organisationer. Arbejdet i styregruppen skal ende med en handleplan på området.

Donation af ubefrugtede æg bør forbydes eller begrænses

> København

Står det til et flertal i Det Etiske Råd, skal kvinder der er i behandling for barnløshed, ikke længere kunne donere befrugtede æg til kvinder, der ikke selv kan producere æg.

Ifølge et flertal i Rådet bør gældende praksis enten helt forbydes eller begrænses til donation mellem søstre og veninder. Såfremt politikerne beslutter - i forbindelse med at loven om kunstig befrugtning skal revideres senere i denne folketingssamling - at ægdonation skal foregå som hidtil, mener et flertal i Rådet, at anonymiteten for ægdonorer skal ophæves, således at barnet, når det bliver voksent, har mulighed for at få oplyst, hvem der har leveret halvdelen af dets arveanlæg.

I perioden 1994-2000 er der kun født 126 børn som følge af ægdonation.

Eftersom der er mangel på befrugtede æg, vil et mindretal i Rådet liberalisere loven, så det bliver muligt for alle kvinder at donere æg til ufrivilligt barnløse. Et synspunkt, der bakkes op af bl.a. Dansk Fertilitetsselskab.

Det Etiske Råds udtalelse om ægdonation kan læses på www.etiskraad.dk/sw265

Medvirken i kliniske undersøgelser hjælper ikke kræftpatienter

> USA

En ny rapport udgivet af forskere ved Dana-Farber Cancer Institute i Boston har kun fundet mindre bevis for den vidt udbredte tiltro til, at patienter, der indgår i kliniske undersøgelser af eksperimentel kræftbehandling, klarer sig bedre end dem som ikke gør. I en artikel offentliggjort i The Lancet har forskerne gennemgået 26 publicerede undersøgelser, som sammenlignede resultater blandt kræftpatienter som deltog i kliniske undersøgelser, med kræftpatienter som ikke deltog i den slags. Men ifølge en af forfatterne var dataene ikke umiddelbart sammenlignelige. Bl.a. fordi de patienter som deltog i kliniske undersøgelser fx ofte var både yngre og raskere. Men selv når der ses bort herfra, fandt forskerne ikke noget bevis for bedre resultater med undtagelse af ganske få undersøgelser med deltagelse af børn samt voksne med blodkræft.

New York Times citerer en underviser i jura og medicinsk etik på Washington Universitet for, at den afgørende lære af undersøgelsen er, at det er vigtigt at få patienter til at forstå, hvad formålet med kliniske undersøgelser er: nemlig at skaffe viden, der kan hjælpe fremtidige patienter.

Læs mere i Lancet 363:263-70

Kommunallægens kompetenceområder beskrevet

> FAS

På FAS' bestyrelsesmøde den 27. januar 2004 besluttede man at udarbejde en beskrivelse af kommunallægers kompetenceområder og på den baggrund tage kontakt til Kommunernes Landsforening. Man tilsluttede sig indstillingen fra Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger om at arbejde for, at kommunallæger skal være speciallæger i et relevant speciale med de kommunale arbejdsområder som fagområde. Det blev også understreget, at en reform af primærkommunerne til en mindste størrelse på 20.000 eller 30.000 indbyggere vil skabe bedre grundlag for sammenfald mellem kommunens opgaver og kommunallægens kompetencer i fuldtidsansættelse.

Venner må gerne donere en nyre

> København

Alle landets nyreafdelinger er enige om, at en nær ven fremover må donere en nyre. Men der er derimod klart nej til anonym donation.

Det skriver gratisavisen »Urban«, efter at der har været afholdt et såkaldt »nyre-topmøde« mellem de ledende overlæger fra Danmarks nyreafdelinger.

Mødet kom i stand efter de seneste ugers debat i pressen, hvor der blandt andet var sået tvivl om politikken på landets fire nyreafdelinger på H:S Rigshospitalet, Amtssygehuset i Herlev, Odense Universitetshospital og Skejby Sygehus.

»Vi er helt enige om, at en nærtstående ven med en tæt og langvarig tilknytning kan blive accepteret som donor«, udtaler overlæge, dr.med. Melvin Madsen fra Skejby Sygehus til avisen. Dog understreger han, at lægerne vil foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Bl.a. for at sikre at donationen er helt uegennyttig, og donorens eneste motivation er at hjælpe.

Abort forårsager ikke brystkræft

> Sverige

Der er ikke videnskabeligt belæg for den påstand, at en abort forhøjer en kvindes risiko for senere at udvikle brystkræft. Det fremgår af en svensk undersøgelse, som BBC refererer.

Forskere fra Karolinska Sjukhuset har ved at sammenligne data fra det svenske fødselsregister med det svenske cancerregister identificeret 1.759 kvinder, som efter at have født i perioden 1973-1991 senere udviklede brystkræft.

Samtidig så de på et tilsvarende antal kvinder, som ikke havde fået diagnosticeret brystkræft.

Forskerne fandt, at 383 af de kvinder, som udviklede brystkræft, og 473 af dem, som ikke gjorde, havde aborteret mindst en gang.

Således havde de kvinder, som havde fået foretaget mindst en abort, nedsat risiko for at udvikle brystkræft i forhold til de kvinder, der ikke havde aborteret.

Lovgivning skal afværge bizarre befrugtninger

> USA

I en kommende rapport om reproduktionsteknologier, udarbe jdet af Presidents Council on Bioethics, anbefaler et udvalg af eksperter et forbud mod, at menneskefostre får lov at udvikle sig i dyr, og at kønsceller fra mennesker og dyr får lov at smelte sammen.

Ifølge Washington Post anbefaler udvalget endvidere, at et tidligt fosteranlæg som er dannet ved reagensglasbefrugtning, kun må sættes op i en kvindes livmoder med det formål, at det skal udvikle sig til et barn, der bliver født. En umiddelbar selvfølgelighed, det har været nødvendigt at nedfælde for at undgå, at et foster vokser i en kvindes livmoder alene med henblik på at levere menneskelige reservedele til transplantation.

Udvalget anbefaler også forbud mod at der dannes menneskefostre ud fra celler fra andre menneskefostre. En konstruktion, der ville kunne føre til, at et barn blev født uden at dets biologiske forældre nogensinde var blevet født.

Udvalget foreslår i samme ombæring, at der laves en undersøgelse af sundhedstilstanden hos børn, der er blevet til ved reagensglasbefrugtning.

Udvalgets rapport kan downloades via: www.bioethics.gov/reports/cloningreport/index.html

Ikke smag for gradueret moms på sunde madvarer

> København

Lav moms på sunde fødevarer - og høj moms på de usunde - kan ifølge Sundhedsstyrelsen bruges til at styre befolkningens forbrug af madvarer og blive et redskab i kampen mod fedme.

Men ifølge Jyllands-Posten synes politikerne ikke, at det er nogen god ide.

Socialdemokraterne frygter det vil blive for bureaukratisk. Partiet finder det centralt, at priserne på frugt bliver sat ned.

Heller ikke Dansk Folkeparti og Venstre er som partier tilhængere af forslaget. Dog er de to partiers medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup og Preben Rudiengaard, begge tilhængere af ideen.

Nyt redskab til forebyggelse af stikuheld

> København

De ansatte på sygehusene kommer hvert år ud for et betydeligt antal stikskader fra brugte kanyler og skalpeller.

www.stikboksen.dk skal hjælpe sygehusenes sikkerhedsrepræsentanter, ledelse og sikkerhedsledere med at reducere antallet af uheld.

Hjemmesiden indeholder bl.a. informationer om smitterisiko, sikre og usikre rutiner, forebyggelse, sikkerhedsprodukter og om forholdsregler når skaden er sket.

På siden findes også en »værktøjskasse« med informationsmaterialer til brug for sikkerhedsrepræsentanter, undervisere osv.

Det samlede antal stikskader er ukendt, fordi en stor del af uheldene aldrig bliver indberettet.

En landsdækkende undersøgelse fra 1997 blandt 6.000 sygehusansatte læger viste, at de gennemsnitligt stikker eller skærer sig tre gange årligt, men at kun 3,5 procent af uheldene blev anmeldt som arbejdsskade til sikkerhedsorganisationen. Derfor er der i Stikboksen også gode råd til, hvordan man på de enkelte sygehuse kan sikre en bedre registrering af uheldene.

Bag Stikboksen står Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, der består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, bl.a. Lægeforeningen (DADL), Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Bioanalytikere, Amtsrådsforeningen og H:S.

Læs mere på www.stikboksen.dk

Frygt for it-bommert på de danske sygehuse

> København

Medlem af Strukturkommissionen, Erik Bonnerup, som stod i spidsen for Teknologirådets kulegravning af offentlige it-skandaler, anbefaler ifølge Jyllands-Posten at udskyde de omfattende it-investeringer og advarer mod »pengespild«.

Ifølge Bonnerup vil strukturreformen indebære, at man flere steder i landet bliver nødt til at begynde helt forfra i bestræbelserne på at indføre den elektroniske patientjournal.

Også forskningschef Jakob Bardram, Datalogisk Institut på Aarhus Universitet, indtager en afventende holdning: »Det er oplagt for især de mindre amter at vente, indtil dønningerne har lagt sig. Lige nu risikerer de nemt at træffe de forkerte beslutninger«, udtaler han til avisen.

Mindst seks amter er i fuld gang med udbudsrunder, hvor it-firmaer skal give konkrete tilbud på udvikling af edb-programmer til patientjournaler for omfattende millionbeløb.

Sundhedsstyrelsen bakker amterne op og opfordrer dem til at fortsætte arbejdet.

Millionkrav mod Lundbeck i kopistrid

> København

Kopimedicin-selskabet Copyfarm bebuder et erstatningskrav på over 10 mio. kr. mod Lundbeck, efter at Østre Landsret har ophævet et fogedforbud mod at sælge kopier af Lund-beck-sællerten Cipramil.

Ifølge Jyllands-Posten overvejer United Nordic Pharma og Ratiopharm at følge trop.

De tre kopister sælger antidepressiva fra den indiske producent Matrix.

Dommen fastslår, at det ikke kan afvises, at Matrix rent faktisk har krænket Lundbecks patent i en periode. Det er imidlertid ikke tilfældet længere. Derfor tabte Lundbeck sagen. Anerkendelsen af, at patentet kan være blevet krænket, opfattes af Lundbeck som en principiel sejr. »Kendelsen fastslår altså, at vores rettigheder er blevet krænket indtil for nylig. Derfor mener vi heller ikke at risikere at tabe eventuelle erstatningssager«, vurderer kommunikationsdirektør i Lund-beck, Jens Gaardbo.

En udlægning, som kopiproducenterne langtfra er enige i.

Ifølge Politiken ønsker Industriforeningen for Generiske Lægemidler, IGL, en reform af fogedsystemet. Foreningen mener, at koncerner som Lundbeck med alle midler forsøger at opretholde deres monopolstatus, efter at de oprindelige patenter er udløbet. Og det skal retssystemet være gearet til at håndtere.

Hepatitis C-ofre får erstatning

> England

Engelske patienter, som via blodtransfusion op gennem halvfjerdserne og firserne er blevet smittet med hepatitis C, kan se frem til en flere hundrede tusinde kroner stor erstatning fra det engelske sundhedsvæsen. Mange har kæmpet i over 20 år for at opnå erstatning.

For at få erstatning skal smitten være indtruffet før september 1991, og de pågældende skulle per 29. august 2003 være i live.

Patienter med en fremskreden form af sygdommen vil modtage yderligere 300.000 kroner.

Skotland har allerede besluttet at give ofre for smitten erstatning.