Kortnyt

Lille institut med bredspektret virkning

Hvordan kan et lille institut med en chef, en fastansat læge plus det løse i form af nogle konsulenter og studerende kaldes en magtfaktor inden for det danske sundhedsvæsen? Tja - spørger man i den klinisk farmakologiske verden og blandt praktiserende læger, er der ingen tvivl: Svaret er Jens Peter Kampmann. På syvende år er han chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, som ifølge de adspurgte til denne artikel burde have et langt større budget og flere ressourcer, end tilfældet er. At et relativt lille institut med et tilsvarende lille budget skulle kunne hamle om med industriens mere professionelle og omkostningstunge informations- og markedsføringsapparat vurderes til at være en bedrift i sig selv.

Men med Kampmann som den kliniske farmakologis grand old man med mod til at have »snudeskaftet fremme«, har instituttet formået at positionere sig som et, der bliver lyttet til: »Det kæmper en Davids kamp mod Goliat. Der er eksempler på medicinalfirmaer, som har optrådt uværdigt og forsøgt at skabe mistillid til den information, som instituttet har udsendt til de praktiserende læger«, lyder det fra Ole Eckhardt Poulsen, praktiserende læge og mangeårig formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg. Han beskriver instituttet som »sendt fra himlen«.

»Tidligere forlod man sig som praktiserende læge på de selvinviterede lægemiddelkonsulenter fra medicinalfirmaerne, og det var en umulig opgave at holde sig ajour på hele lægemiddelområdet. Jens Peter Kampmann har qua sin person og dygtighed formået at introducere tankesættet om rationel farmakoterapi i almen praksis. Og ikke nok med det: Andre lande misunder os, at vi ordinerer ud fra principperne bedst og billigst, hvorved der frigøres ressourcer til andre områder«, vurderer Ole Eckhardt Poulsen.

Jens Peter Kampmann selv medgiver, at der har været »megen modstand fra industrien, der gerne ser os lukket«. Men: »Hvis alle er tilfredse, ville det være et tegn på, at vi ikke har gjort vores arbejde godt nok«, lyder det fra rorgængeren, der trods den organisatoriske tilknytning til Lægemiddelstyrelsen finder det værd at understrege: »Vi er ingen myndighed men et halvuafhængigt institut. Læger bryder sig ikke om myndigheder«.

Ifølge leder af Klinisk Farmakologisk Enhed på H:S Bispebjerg Hospital og formand for Den Centrale Lægemiddelkomite, Hanne Rolighed Christensen, har instituttet haft afsmittende effekt på industrien, der »har set sig selv i kortene og forbedret indholdet af deres kurser og møder«. Hun fremhæver bl.a. den sammenlignende lægemiddelinformation i månedsbladet Rationel Farmakoterapi samt rekommandationslisterne som et kærkomment redskab for lægerne, og hun ser gerne, at »Kampmanns institut« bliver paraply for de fem regionale lægemiddelkomiteer.

Intet besparelsesinstitut

Troværdighed er et ord, der går igen, når Jens Peter Kampmann beskriver instituttets mange gøremål: »Det bedst mulige lægemiddel er det med den størst mulige effekt, de færrest mulige bivirkninger, og som ikke koster mere end nødvendigt. I den rækkefølge. Kvaliteten er det primære, for vi er ikke noget besparelsesinstitut, selv om det ofte er det skudsmål, vi får af industrien. F.eks. har vi iværksat en kampagne mod forhøjet blodtryk, idet det er en skandale, at så få herhjemme behandles herfor. Og det er noget, der koster«.

Lægemiddelforbruget er steget i de syv år, instituttet har eksisteret, og der kan kun gisnes om, hvad det ville have været, såfremt instituttet ikke havde iværksat deres bredspektrede indsats for - med et citat fra en tidligere sundhedsminister - at få den rigtige pille i den rigtige mund.

I flæng kan nævnes, at der hver måned er 10.000 unikke brugere af Ordiprax, instituttets lægemiddelstatistikprogram, hvor den enkelte praktiserende læge kan tjekke sine ordinationer. Og i løbet af et halvt år vil samtlige rekommandationslister for de mest almindelige lægemiddelgrupper ligge klar, både hvad angår effekt, bivirkninger og effektive doser. Instituttet afholder årligt en række kurser, hvor nu også farmaceuter deltager for bedre at kunne rådgive om håndkøbsmedicin. Instituttet anmelder dagens nye lægemidler på instituttets hjemmeside. Tre dage forinden har det pågældende medicinalfirma fået anmeldelsen tilsendt med henblik på at kunne reagere på eventuelle faktuelle fejl. En praksis, som ofte fører til, at industrien »forsøger at forhandle sig til ændringer helt ned til det enkelte komma«.

Kampmanns vision er i højere grad at nå ud til den almindelige lægemiddelforbruger, som allerede i dag på www.medicinmedfornuft.dk kan orientere sig om instituttets anbefalinger i lægmandssprog.

Forbud mod radmagre modeller
> Spanien

At der i forbindelse med en modeuge i Madrid for første gang er nedlagt forbud mod at anvende modeller af skind og ben, har forårsaget ramaskrig blandt modelbureauer.

Arrangørerne af modeugen har afvist undervægtige modeller efter protester mod, at unge piger og kvinder i øvrigt prøver på at kopiere fotomodellernes supertynde look og derfor ofte udvikler spiseforstyrrelser.

En repræsentant for et modelbureau i New York udtaler til Reuters, at hun finder forbuddet oprørende og en decideret diskrimination af de tynde modeller og designerens frihed, ligesom hun finder, at de naturligt gazelletynde modeller vil kunne få svært ved at gøre karriere.

En repræsentant for Madrids regionale regering, som sponsorerer showet og har indført de restriktive regler, udtaler, at man ikke anklager hverken designere eller modeller for, at unge piger udvikler anoreksi, men at modeindustrien har et ansvar for at vise sunde kropsbilleder.

Forbrugerrådet: Stop lægers pillesalg
> København

Lægeetisk Nævn bør ifølge Forbrugerrådet slå hårdt ned på to danske idrætslæger, der via deres engelske firma og engelske hjemmeside sælger gigtpiller til danskere, der er ulovlige at sælge i Danmark.

Forbrugerrådet vil derfor ifølge Jyllands-Posten undersøge muligheden for at indbringe lægerne for nævnet, hvis Lægeforeningen ikke gør det af egen drift.

Formanden for Lægeforeningens etiske udvalg, Hans Buhl, har beskrevet de pågældende lægers adfærd som »problematisk« og en omgåelse af den danske lægemiddellov.

Men den tilkendegivelse er ifølge Forbrugerrådet for slap: »De må handle, hvis de mener deres egne etiske regler alvorligt. Lægeforeningen må forholde sig til, om det er acceptabelt, at læger kan være så dobbeltmoralske«, udtaler Forbrugerrådets Margrethe Nielsen til avisen. I samme avis afviser de to læger, at de omgår dansk lov eller optræder uetisk. De forstår ikke, hvorfor pillerne ikke må sælges som kosttilskud i Danmark, når de lovligt kan købes i alle andre EU-lande.

Fokus på utilsigtede hændelser i primærsektoren

> København

Utilsigtede hændelser sker ikke kun på sygehuse, men i hele sundhedssektoren. Derfor er det vigtigt, at det nuværende rapporteringssystem for utilsigtede hændelser udvides til også at omfatte den primære sektor, dvs. almen praksis, hjemmepleje, plejehjem og apoteker.

En af udfordringerne i primærsektoren er kompleksiteten - f.eks. har de involverede parter forskellige organisatoriske tilhørsforhold og kender ikke hinandens rutiner.

I projektet Patientsikkerhed i primærsektoren - der er et samarbejde mellem Pharmakon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed - har en tværfaglig arbejdsgruppe analyseret en række medicinrelaterede utilsigtede hændelser indsamlet af arbejdsgruppen. Projektets formål har været at skabe læring om medicinrelaterede utilsigtede hændelser og udvikle og afprøve en model for, hvordan man lokalt kan samarbejde om indsamling, analyse og forebyggelse af medicinrelaterede utilsigtede hændelser.

Projektet viser, at det lokalt kan lade sig gøre at analysere utilsigtede hændelser, der involverer flere aktører, fx både den praktiserende læge, hjemmepleje og apotek.

Rapporten Patientsikkerhed i primærsektoren - Tværfaglig analyse af medicineringsfejl i et lokalområde samt projektets øvrige produkter er tilgængelig på www.patientsikkerhed.dk og www.pharmakon.dk

Levende musik som lindring til kræftpatienter
> Ribe

Ribe Amt har bevilget penge til et forsøgsprojekt i samarbejde med Konservatoriet for Musik og Formidling, hvor musikstuderende foreløbig i perioden august til december, skal komme ind på Sydvestjysk Sygehus' kræftafdeling og spille for patienterne. Det er første gang her i Danmark, at sådan et projekt prøves af, og afdelingssygeplejerske Hanne Ditlev forudser, at musikken vil tilføje behandlingen en ny dimension: »Musik kan sætte ind, hvor ordene slipper op. Den kan give et nærvær, lukke op for nogle følelser og sprede håb, glæde og livskvalitet på en anden måde, end vi som personale har mulighed for i det daglige«, udtaler hun.

Musikken har et terapeutisk formål, som kan hjælpe patienterne til bedre at udholde deres hospitalsophold, og som samtidig kan udvikle de studerendes evner til at improvisere og kommunikere gennem musikken.

Patienterne vil være i alle faser af deres sygdomsforløb, lige fra nyligt stillede diagnoser til døende patienter. Det er derfor meget forskellige situationer og behov, der vil opstå, og det skal de studerende trænes til via et introduktionsforløb med blandt andet sygeplejersker, en kræftpsykolog, og en musikterapeut.

Projektet bliver evalueret i januar 2007.

Slut med at føde på udskældte fødekliniker
> Aalborg

Nordjyllands Amtsråd har med et yderst snævert flertal (15-14) netop vedtaget at lukke fødeklinikkerne i Hobro og Frederikshavn.

Sundhedsstyrelsen har i flere omgange udtalt, at klinikkerne ikke lever op til styrelsens standarder for sikkerhed og lægeligt beredskab, og et flertal i amtets sundhedsudvalg med formand Karl Bornhøft (SF) i spidsen har under hele debatten fastholdt, at klinikkerne skal fortsætte trods styrelsens kritik, som man mener, har karakter af en anbefaling og ikke et påbud.

To amtsrådsmedlemmer, der ikke deltog i mødet, men som er erklærede tilhængere af fødeklinikerne, ville med deres tilstedeværelse have bidraget til, at fødeklinikkerne kunne fortsætte.

Dobbelt så mange diabetikere i 2050
> USA

I 2005 levede 16,2 millioner amerikanere med diabetes. Dermed er forekomsten af diabetes på 5,6 procent, og ifølge de seneste fremskrivninger foretaget af den amerikanske sundhedsstyrelse vil prævalensen mere end fordobles i 2050, hvor 12 procent af samtlige amerikanere vil have fået stillet diagnosen - i alt 48,3 millioner.

Således vil forekomsten af diabetes blandt de 65-74-årige mere end tredobles i 2050, mens der i befolkningen over 75 år vil ske en femdobling.

De alarmerende tal understreger ifølge den amerikanske sundhedsstyrelse nødvendigheden af at gøre forebyggelse af diabetes til et indsatsområde, det er påtrængende nødvendigt at prioritere.