Kortnyt

Halvdelen af britiske læger siger ja til lægeassisteret selvmord

> Storbritannien

Seksoghalvtreds procent af de britiske læger siger i en netop offentliggjort spørgeskemaundersøgelse, at de vil byde en lov, der tillader dem at hjælpe terminalt syge patienter til at dø, velkommen.

Det er forskningsorganisationen Medix UK, der ifølge British Medical Journal står bag undersøgelsen, der endvidere viser, at 45 procent af de 1.000 adspurgte læger mener, at deres kolleger hjælper terminalt syge med at dø.

Mere end en fjerdedel af de medvirkende læger tilkendegav, at de af patienterne var blevet spurgt om hjælp til at dø. Lidt under en fjerdedel (21 procent) af lægerne var fortalere for en lov imod denne praksis, mens 22 procent var usikre på, hvordan de skulle forholde sig til spørgsmålet.

Den britiske lægeforening, BMA, er imod såvel eutanasi som lægeassisteret selvmord.

Amtsrådsforeningen frygter centralistisk Sundhedsstyrelse

> København

Formand for amternes sygehusudvalg, Bent Hansen (S), er dybt betænkelig over, at Sundhedsstyrelsen får mere magt og kommer til at fungere som politisk overdommer for alle de sundhedspolitiske initiativer i hver af de fem kommende regioner efter strukturreformen.

»Man kan have det indtryk, at styrelsen nogle gange har større lyst til at være politikere end lyst til at være faglige. Men vi har ikke brug for en centralistisk planlægningsmyndighed, der på alle detaljer skal være overdommer for de initiativer, der foregår i hver eneste region. ... Vi skal derimod have en stærk faglig sparringspartner, som på det rent faglige felt bliver styrket og kan være med til at rådgive, vejlede og fastlægge den nødvendige udvikling«, siger Bent Hansen til Sundhedstinget i anledning af, at Amtsrådsforeningen netop har udsendt et debatoplæg om Sundhedsstyrelsens rolle efter strukturreformen.

Formålet med strukturreformer er ifølge Bent Hansen ikke overdreven central kontrol og overvågning fra Sundhedsstyrelsens side, men at der fastholdes et regionalt råderum og indflydelse.

Læs hele debatoplægget på http://www.arf.dk/NR/rdonlyres/e3mdj5uxktv6xihiijvqyao5e6za52uqirjleldd…

Schweizerne skal konfirmere kontroversiel stamcellelov

> Schweiz

Den schweiziske befolkning skal til november stemme om, hvorvidt forskning i embryonale stamceller skal være lovlig. Sidste år vedtog det schweiziske parlament en lov, der lig den danske lovgivning tillader landets forskere at udtage stamceller fra de befrugtede æg, der bliver tilovers ved kunstig befrugtning. Men efter pres fra blandt andre en række abortorganisationer og partiet De Grønne, skal befolkningen ifølge The Scientist nu høres i den kontroversielle sag.

Gentest af jobansøgere

> Tyskland

Gentest for arvelige sygdomme kan blive rutine for tyske jobansøgere, såfremt regeringen vedtager et lovudkast, som landets nationale etiske råd har advaret mod.

Ifølge lovudkastet skal arbejdsgivere have tilladelse til at udføre gentest af jobansøgere med henblik på at afdække arvelige genetiske sygdomme, der kan være med til at vurdere ansøgerens aktuelle egnethed for et bestemt job.

En talsmand for den tyske regering udtaler ifølge British Medical Journal, at loven ikke giver arbejdsgivere carte blanche til rutinemæssigt at genteste jobansøgere, men kun giver grønt lys for at teste for arvelige sygdomme, som kan influere på en ansøgers egnethed til at varetage fx et job som buschauffør, hvis han eller hun har en synsfejl.

Det nationale etiske råd advarer imod, at loven kan blive en glidebane for udbredt brug af gentest og kan medføre diskrimination af mennesker med genetisk betingede sygdomme.

Sundhedsstyrelsen blåstempler krystalhealing

> Odense

»Læger kan bruge enhver behandling, de finder passende, så længe de udviser omhu og samvittighedsfuldhed. Man kan i princippet godt behandle med krystaller på sygehusene«. Det siger overlæge og kontorchef Michael von Magnus fra Sundhedsstyrelsen til Fyens Stiftstidende i anledning af, at Odense Universitetshospital (OUH) er et af de offentligt finansierede danske sygehuse, der tilbyder alternative behandlingsmetoder.

Ifølge Sundhedsstyrelsens eget Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) er der kun rimelig dokumentation for, at akupunktur virker mod kvalme og til dels mod smerter. Ikke mod de andre lidelser, som akupunktur bruges til at behandle på OUH.

Uden sponsormidler fra medicinalindustrien går det ikke

> København

Det er ikke bestikkelse, når industrien støtter sundhedspersonale. Det er nødvendigt, al den stund det offentlige ikke betaler al forskning. Det offentliges sundhedspersonale er afhængig af et vist samarbejde med det private erhvervsliv. Det siger læge Torben Ishøy, formand for Transparency International, som bekæmper bestikkelse, til Politiken: »Uden den kontakt har forskningen og udviklingen et problem. ... Der ligger nogle retningslinjer, som regulerer samarbejdet helt fra EU-plan og ud på de enkelte afdelinger, og de skaber stor gennemskuelighed. I det øjeblik man forbryder sig mod de retningslinjer, falder hammeren, og det skal den også. Men det skal jo ikke være sådan, at du har restriktioner for bare at tænke en tanke. Så går alt jo i stå«, udtaler Torben Ishøy til avisen.

WMA i brechen for åbenhed i forhold til industrien

> Tokyo

Verdenslægeforeningen World Medical Association (WMA) har udarbejdet retningslinjer for, hvordan læger skal forholde sig til kongresser, gaver, forskning og andet samarbejde, hvor medicinalindustrien er indblandet.

Det sker ifølge British Medical Journal - der refererer fra WMA's netop overståede generalforsamling - i et forsøg på at tilfredsstille offentlighedens krav om større åbenhed hvad angår lægers forhold til industrien. Af retningslinjerne fremgår det bl.a., at det primære formål med en konference er at udveksle faglig og videnskabelig viden, og at læger - når de præsenterer forskningsresultater - må være nøjagtige og videnskabeligt korrekte. De må ikke være under indflydelse af deres sponsor.

Stigende svartider på sundhedsspørgsmål til ministeren

> København

Folketinget må vente stadig længere på svar fra regeringen. Værst ser det ud for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor § 20-spørgsmål først besvares efter gennemsnitligt 14 dage og ikke inden for de seks søgnedage, som reglerne foreskriver.

I hele 25 tilfælde har Lovsekretariatet måttet rykke for et svar, efter der er gået 21 dage. Et tal, som ikke tilnærmelsesvis ses i andre ministerier. Dog skal det med, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet er det ministerium, der modtager flest §20-spørgsmål. Ministeriet besvarede således 473 spørgsmål i folketingssamlingen 2003-2004.

Tendensen til længere svartider har ifølge Sundhedstinget været konstant stigende de seneste år.

»Jeg synes, det er en arrogant holdning at have, og det viser en manglende respekt for andre politikere på Christiansborg. ... Som politiker på Christiansborg er det meget vigtigt med hurtige svartider, for vi stiller jo ikke spørgsmålen e for sjov«, siger Jette Bergenholz Bautrup (S) til Altinget.

Ministeriets departementschef, Ib Valsborg, lover over for Sundhedstinget, at man vil arbejde på i højere grad at leve op til forretningsordenens henstilling. Derudover vil ministeriet overveje, om det fremover i større omfang kan afgive foreløbige besvarelser og dermed sikre, at tidsfristerne overholdes.

Sammenhæng mellem mobiltelefoni og sjælden tumor

> Sverige

Brug af mobiltelefon øger risikoen for at udvikle en sjælden tumor. Det konkluderer svenske forskere på baggrund af en mindre, svensk undersøgelse af 148 mænd med acoustic neuroma samt en kontrolgruppe på 604 raske personer. Fjorten af de 148 patienter havde anvendt mobiltelefon jævnligt i en periode på mere end ti år. Fra kontrolgruppen - de 604 - var det tilsvarende tal 29.

Undersøgelsen er en del af et omfattende europæisk forskningsprogram, der har til formål at afgøre, om mobiltelefoni er farligt. Tretten lande deltager i programmet, hvis sidste undersøgelse skulle være færdig næste år. På det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev gennemført, var det kun analoge mobiltelefoner, der havde været på markedet i mere end ti år.

Læs mere i Epidemiology 2004;15:653-9.

EU stiller krav om »inaktiv tid«

> FAS

EU-Kommissionen har stillet forslag om ændring af arbejdsdirektivet, som eliminerer de positive ændringer i Jäger-dommen. Man ønsker at introducere begrebet »inaktiv tid i rådighedstid«, som ikke skal indgå i beregningen af den ugentlige arbejdstid. Der er tvivl om, hvorvidt »inaktiv tid« kan betragtes som hviletid. Endvidere er der problemer med at kompenserende hviletid kan gives inden for rimelig tid op til 72 timer og ikke umiddelbart efter afsluttet tjeneste, samt at der gives mulighed for en arbejdstid op til 65 timer i gennemsnit over en 7-dages periode i en referenceperiode på op til et år (forlænget fra fire måneder).

Beskæftigelsesministeriet, som i øvrigt støtter EU-Kommissionens ændringsforslag, har modtaget høringssvar fra AC, som finder det meget betænkeligt, at forslaget underminerer det danske aftalesystem. Bestyrelsen ser med bekymring på ændringsforslagets negative betydning for arbejdsmiljøet og står bag Lægeforeningens AC-udvalgs beslutning om at rette henvendelse til de danske EU-parlamentarikere med Lægeforeningens kritik af EU-Kommissionens forslag, samt at der skal arbejdes for synspunkterne gennem de europæiske lægeorganisationer.

Læs hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.fas.dk

Nye yngre læge-lønninger

> Yngre Læger

Se de nye yngre læge-lønninger pr. 1. oktober 2004 på www.fayl.dk

Her kan du også tjekke din løn i lønberegningsprogrammet.