Kortnyt

Sundhed.dk er startet

> København

»Sundhed.dk bliver den direkte adgang til sundhedsvæsenet og kommer til at spille en helt central rolle i opfyldelsen af den nationale it-strategi for sundhedsvæsenet«.

Så klart markerede indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen onsdag på et pressemøde, at den fælles offentlige sundhedsportal sundheds.dk er et regeringshjertebarn. Ministeren begrundede begejstringen med at »regeringen er i gang med at åbne dørene endnu mere til sundhedsvæsenet bl.a. ved at skabe mere gennemsigtighed. Sundhedsportalen understøtter dette arbejde og styrker dermed det frie valg for den enkelte borger.«

Formanden for portalen og for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard, spåede, at »danskerne vil tage sundhed.dk til sig, som de har gjort med netbankerne - man vil fx kunne bestille tid hos lægen hjemmefra, finde information om ventetider og frit sygehusvalg samt forny recepter,« sagde Ebbensgaard. Det vil dog vare lidt, inden sundhed.dk kan blive et så vitalt omdrejningspunkt i sundhedsvæsenet. Først når systemer som den elektroniske patientjournal og den elektroniske medicinprofil integreres, vil der blive tale om andet og mere end en stor, traditionel internetportal.

Debat om genetisk screening af nyfødte

>USA

Ved hjælp af en ny teknik, tandem-massespektrometri, kan det ud fra en enkelt dråbe blod påvises, om et barn bærer generne for en hel række arvelige sygdomme. En teknik, som ifølge dagbladet Atlanta Journal-Constitution har affødt debat i USA.

Eksperterne diskuterer, om man bør indføre tvungen screening af alle nyfødte i USA - og i givet fald, hvor mange sygdomme, der skal screenes for. En række af de sygdomme, der kan være tale om, er både sjældne og uhelbredelige. Dertil kommer, at en række sundhedseksperter advarer om manglende sikkerhed og effektivitet i screeningen.

Det er de enkelte stater, der beslutter, om de vil indføre den nye screeningsteknik. Indtil nu har 24 stater indført den, og fire er på vej til at indføre frivillig screening.

De ivrigste fortalere for at få indført den nye screening er forældre til børn med den arvelige sygdom MCAD; disse børn mangler et bestemt enzym og kan få svære skader på hjernen og musklerne.

Staten Maryland screener i dag nyfødte for 32 forskellige sygdomme. Før den nye teknik blev indført, omfattede screeningen kun ni sygdomme. Dr. Susan Panny fra Maryland Department of Health siger til avisen, at hun afventer yderligere dokumentation for værdien af tidlig opsporing.

Læs mere på: http://www.biotik.dk/nyheder/alle/269212/041237

Nye retningslinjer for hormonbehandling i EU

> København

Som følge af alvorlige bivirkninger kan Lægemiddelstyrelsen ikke længere anbefale, at hormonbehandling er det primære valg af medicin til at forebygge og behandle knogleskørhed. Ligeledes bør kvinder ikke lade sig behandle med hormoner, medmindre de har voldsomme gener som følge af overgangsalderen. Behovet for hormonbehandling skal dog overvejes nøje i hver enkelt kvindes tilfælde. Men generelt gælder, at behandlingstiden skal være så kort som muligt og med den mindst mulige dosis.

En europæisk ekspertgruppe har i løbet af efteråret gennemgået og analyseret de nyeste oplysninger, og i november blev deres rapport afleveret til den europæiske komité for vurdering af lægemidler. Anbefalingen er, at kvinder, der i dag er i hormonbehandling, bør henvende sig til egen læge med henblik på at få behandlingen revurderet.

Den seneste forskning viser, at behandling med østrogen øger risikoen for brystkræft og for kræft i livmoderhulen. Risikoen øges, jo længere tid behandlingen varer. Behandling med en kombination af østrogen og gestagen øger yderligere risikoen for brystkræft.

Behandling med en kombination af østrogen og gestagen øger risikoen for blodpropper i hjerte, hjerne, ben og lunger. I øjeblikket bliver det undersøgt, om dette også gælder, når kvinder bliver behandlet med østrogen alene. Men der er endnu ikke noget resultat af disse undersøgelser.

Der findes ikke beviser for, at behandling med en kombination af østrogen og gestagen kan forebygge lidelser i hjerte og kredsløb.

Læs mere på: http://www.laegemiddelstyrelsen.dk

Medicin virker ikke på de fleste patienter

> Storbritannien

Mere end hver anden patient med migræne, knogleskørhed, gigt og andre sygdomme har ingen gavn af den dyre medicin, læger udskriver til dem, siger Allen Roses, vicepræsident i Storbritanniens største medicinalvirksomhed, GlaxoSmith-Kline (GSK) til avisen The Independent, som Politiken refererer. Det er ifølge The Independent en åben hemmelighed i medicinalindustrien, at de fleste produkter ikke virker, men det er første gang, at en så højtplaceret chef som Roses siger det offentligt.

Efter Roses' opfattelse virker mere end 90 procent kun på mellem 30 og 50 procent af de patienter, der får den.

Ifølge Roses, der har en lang karriere bag sig inden for genetik, er problemet, at mange patienter har gener, der direkte modarbejder medicinen, før den når at have sin virkning på patienten. Medicin mod Alzheimers sygdom virker hos en ud af tre patienter, mens medicin mod kræft har en effekt i hvert fjerde tilfælde. Roses har ifølge avisen et godt ry i branchen og får ros for sin klare udmelding.

Det Etiske Råd vil lempe krav til barnløse

> København

Et flertal i Det Etiske Råd er parat til at lempe kravene for barnløse, der har fået nedfrosset befrugtede æg. Men et stort mindretal i rådet vil have skærpet reglerne, så befrugtede æg bliver destrueret, når den barnløse kvinde har født et levende barn.

I dag skal æg destrueres senest to år efter nedfrysningen, men nu anbefaler ni af rådets i alt 17 medlemmer ifølge MetroXpress, at grænsen ophæves eller forlænges til op mod fem år.

Socialdemokraterne tilslutter sig flertallet i Det Etiske Råd. Partiets sundhedspolitiske ordfører, Sophie Hæstorp Andersen, siger til Ritzau, at partiet i det mindste vil have tidsgrænsen hævet til fem år, og måske endnu mere, når loven om kunstig befrugtning senere i folketingssamlingen skal til revision.

Hun begrunder støtten med, at hormonkure og andre forberedelser er hård kost for kvinder, når de forbereder sig til at få taget æg ud til kunstig befrugtning.

Socialdemokraterne vil også foreslå, at lesbiske kvinder får ret at blive kunstigt befrugtet hos en læge. Den mulighed har de ikke i dag inden for det offentlige sundhedssystem. Dog vil socialdemokraterne kræve, at de lesbiske selv skal betale herfor.