Kortnyt

Fordobling af dødsfald på grund af fejl

> USA

Fem år efter en amerikansk rapport afslørede, at lægelige fejl havde karakter af en national epidemi, fremgår det af en ny undersøgelse, at 195.000 patienter årligt har risiko for at dø på amerikanske hospitaler som følge af fejl, der let kan forebygges. Der er således tale om en fordobling af de 98.000 patienter, som undersøgelsen fra 1999 blotlagde.

Ifølge den nye rapport, som Reuter refererer, er forklaringen på fordoblingen, at den gamle rapport måske har undervurderet antallet af dødsfald som følge af lægelige fejl, ligesom vurderingen er, at patientsikkerheden kun er blevet lidt forbedret i de seneste fem år.

Den nye rapport er forfattet af firmaet HealthGrades, der bl.a. lever af at rate hospitaler på baggrund af en lang række kriterier. Undersøgelsen baserer sig på tre års data fra Medicare-patienter i samtlige 50 stater samt Washington, D.C.

Befolkningen, der er forsikret via Medicare udgør cirka 45 procent af alle hospitalsindlæggelser (obstetriske patienter er ikke inkluderet). Hver fjerde Medicare-patient, som var hospitalsindlagt i perioden 2000-2002 og kom ud for en utilsigtet hændelse, døde.

Såfremt den amerikanske sundhedsstyrelse i sit dødsårsagsregister indbefattede lægelige fejl som dødsårsag, ville fejl fremstå som den sjette-hyppigste dødsårsag.

Embedslægerne vil med i de nye regioner

> FAS

Allerede inden regeringen fastlagde den fremtidige regionale struktur, er Sundhedsstyrelsen gået i gang med at overveje, hvordan flere af embedslægernes funktioner kan samles i Styrelsen på Islands Brygge i København: »Vi frygter, at det vil medføre en alvorlig svækkelse af de opgaver, vi i dag udfører i lokalsamfundet,« udtaler embedslæge Niels Bloch Jespersen, formand for Embedslægeforeningen og medlem af Foreningen af Speciallægers bestyrelse.

»Vi yder i amter og kommuner en række servicefunktioner over for andre myndigheder end Sundhedsstyrelsen. Derfor bør debatten om den fremtidige embedslægefunktion ikke kun foregå internt i Sundhedsstyrelsen. Ud over sundhedsvæsenet er både politi, miljømyndigheder og sociale institutioner interessenter i embedslægevæsenet og i de ydelser, vi kan levere til dem,« udtaler embedslægernes formand.

Formanden for Foreningen af Speciallæger, overlæge Karsten Nielsen peger på en anden vigtig faktor:

»Der er vedtaget en ny regional og kommunal struktur. De 5 sundhedsregioner burde indgå som en vigtig forudsætning for embedslægernes fremtidige organisation, og udvidelsen af de kommunale opgaver på sundhedsområdet kan betyde et forøget behov for rådgivning og faglig dialog med embedslægerne. Lægeforeningen har i sine kommentarer til den nye kommunalstruktur understreget behovet for en stærk sundhedsstyrelse. Jeg kan frygte, at man i direktionen i Sundhedsstyrelsen bruger det til at skabe en bureaukratisk stærk styrelse. Meningen var, at Sundhedsstyrelsen skulle være stærk på de faglige områder!«

Læs mere på www. fas.dk

Storstilet undersøgelse af Atkins-diæt

> Storbritannien

Langtidsvirkningerne af at leve efter den kontroversielle Atkins-diæt skal nu undersøges af det britiske National Institute of Clinical Excellence (Nice).

Kritikere af diæten - der tillader ubegrænset indtag af kød og andre proteinrige fødevarer men kun et begrænset antal kulhydrater - mener, at den f.eks. kan skade nyrerne og forårsage for højt kolesteroltal og på længere sigt måske øge risikoen for at udvikle diabetes og hjertetilfælde i en ung alder.

En diæt efter Atkins' forskrifter - der fører til hurtigt vægttab - er blevet hyldet af såvel celebriteter, bl.a. sangeren Robbie Williams som i den brede befolkning verden over.

Undersøgelsen er en del af det hidtil mest omfattende studie af fedme i Storbritannien.

Krævende job modvirker demens

> Storbritannien

Mentalt stimulerende job kan måske beskytte mod udvikling af Alzheimers sygdom.

Det fremgår af en ny amerikansk undersøgelse af 357 personer over 60 år, hvoraf 122 havde fået stillet diagnosen Alzheimers sygdom, mens 235 var raske.

Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem Alzheimers sygdom og de mentale krav, som deltagerne i undersøgelsen er blevet konfronteret med i løbet af deres arbejdsliv - fra de var i tyveårsalderen til de kom op i halvtredserne. Det gennemsnitlige niveau af mentale krav, som de to grupper blev stillet over for, var ens i tyverne, men rask-gruppen havde i større grad mentalt mere udfordrende job, fra de var i trediverne, til de nåede pensionsalderen.

En forklaring kan ifølge forskerne være, at de personer, som bruger hjernen mest, øger deres tænkeevne, hvilket gør dem bedre i stand til at opnå gode resultater i de mentale test, som bruges i diagnosticeringen af sygdommen: »Men er risikoen virkelig mindre for, at de udvikler sygdommen, eller er de bare bedre til at gennemgå en test,« spørger forskningsdirektøren fra den britiske Alzheimerforening ifølge BBC.

Hver tredje nordsjællænder skal screenes for kræft

> Hillerød

Alle nordsjællændere mellem 50 og 74 år får tilbud om at blive screenet for kræft i tyk- og endetarmen, hvis staten vælger Frederiksborg Amt som det ene af to forsøgsamter, hvor screeningen skal foregå.

Amtets Sundhedsudvalg har netop besluttet at blive et af forsøgsamterne i et storstilet projekt, der i givet fald vil sikre 110.000 ud af de 370.000 nordsjællændere et tilbud om screening. Målet vil være, at 60 procent af dem siger ja tak. Det skriver Frederiksborg Amtsavis.

Tidligere undersøgelser tyder på, at screeninger kan reducere antallet af dødsfald med en tredjedel.

Frederiksborg Amt skal samarbejde med Nordsjællands største virksomhed, Coloplast, om projektet. Coloplast vil bruge fem millioner kroner på at udsende breve og screeningskit, så de 50-74-årige på en forsvarlig og hygiejnisk måde kan tage en prøve af deres afføring og sende den til undersøgelse på et af amtets sygehuse.

Det forventes at staten i løbet af en måneds tid tager stilling til, om Frederiksborg Amt bliver valgt ud og dermed får de 10 millioner kroner i støtte, som det vil koste.

Nye behandlinger virker

> København

Ifølge Berlingske Tidende dokumenteres det for første gang, at de nye, og ofte ekstremt dyre behandlinger, rent faktisk virker. Patienterne får det bedre, der er ingen uventede bivirkninger, og udgifterne holder sig inden for budgetterne.

Det viser erfaringer fra H:S Rigshospitalet, der som det første hospital har indført systematiske evalueringer af en række af de nye behandlinger og nye typer medicin, som de senere år er taget i brug herhjemme: »Der har ikke været tale om penge ud af vinduet. De nye behandlinger holder i vid udstrækning, hvad de lover. Men man kan ikke afvise, at nogle af de mange andre nye behandlinger på et tidspunkt viser sig at være uden virkning. Derfor skal vi i langt højere grad til at følge op og se, om vi får noget for pengene,« udtaler H:S Rigshospitalets lægelige direktør Jannik Hilsted til avisen.

Alene til næste år lægger H:S Rigshospitalet op til at indføre 23 nye behandlinger til en skønnet pris af omkring 50 millioner kroner. Disse omfatter bl.a. botoxbehandling til børn med spastiske lammel ser, væksthormon til børn, der ikke er vokset tilstrækkeligt under graviditeten, behandling med det nye Novoseven, der menes at kunne standse store, ukontrollable blødninger og behandling, der skal øge hiv-positive mænds chancer for at blive fædre. Dertil kommer en række nye kræftbehandlinger.

På sporet af gen for lungecancerrisiko

> USA

Selvom man ikke ryger, har man alligevel risiko for at udvikle lungekræft, viser en ny undersøgelse, som også påviser en mulig genetisk forbindelse til sygdommen.

En sammenslutning af 12 institutioner i USA har gjort det muligt for forskerne at få adgang til data, som synes at give signifikante svar.

Undersøgelsen, der involverer 52 familier, som har haft mindst tre tilfælde af kræft i lunger eller strube, har vist, at der i et særligt segment i kromosom nummer 6 forefindes en sårbarhed over for lungekræft og dermed en øget risiko for at få sygdommen. Forskerne kunne dog ikke udpege et bestemt gen, men det viste sig, at blandt de personer, der var bærere af denne genetiske risiko, betød mængden af rygning ikke noget for risikoen for at få kræft. Selv en lille mængde røg var hos denne gruppe mennesker nok til at føre til sygdom.

Læs mere i Am J Hum Genet. 2004; 75:460-74

Receptfri statiner

> Storbritannien

Statiner er nu blevet tilgængelige uden recept på britiske apoteker. I første omgang er det et af de ældste og mest brugte statiner, som nu kan købes uden recept.

Ifølge britiske retningslinjer må statiner kun udskrives til patienter, som har 30 procent eller større risiko for at få hjerteinfarkt i løbet af en tiårsperiode. Men det receptfri salg er rettet mod mennesker med lavere risiko. Det forventes af farmaceuterne, at de vurderer køberne og stiller spørgsmål, inden de udlever statinerne.

Ifølge British Medical Journal har de britiske forbrugerorganisationer reageret. Disse hævder, at befolkningen bliver brugt som prøvekaniner, idet der ikke findes videnskabelig dokumentation for, at statiner gør nytte hos patienter med kun moderat risiko for hjertesygdomme.

En talsmand for de britiske praktiserende læger er bekymret for, at medikamentet bliver gjort tilgængeligt for personer, som ikke har brug for statiner og for hvem det måske kan være skadeligt.

Den britiske hjerteforening og farmaceuterne hilser det receptfri salg velkommen.

Misvisende information om alternativ kræftbehandling

> USA

Hver tiende netside, som giver information om alternativ kræftbehandling, giver råd, som kan være til direkte skade for patienterne.

Det fremgår af en gennemgang af de 32 mest populære netsider på engelsk, der alle giver information om alternativ kræftbehandling. Netsider, som forekom ved at søge på alternativ behandling og kræft på mindst tre af de store søgemaskiner, er medtaget i undersøgelsen.

Netsiderne viste sig at variere meget i kvalitet: Tre karakteriseres som direkte skadelige for patienterne. To af disse har base i USA (heall.com and healthy.net), mens den tredje har base i Storbritannien (worldwidehealthcenter.net). På disse tre sider blev patienterne direkte frarådet at vælge konventionel kræftbehandling på hospitalet. Forskerne erklærer sig ikke som modstandere af information om alternativ kræftbehandling på internettet, men udtaler til Nature, at kræftforeninger bør undersøge netsider med information om alternativ kræftbehandling og derpå anbefale de gode netsider.