Kortnyt

En million amerikanere har hiv

> USA

For første gang siden aids-epidemien toppede i USA i firserne, anslår de amerikanske sundhedsmyndigheder nu, at flere end en million amerikanere er smittet med hiv. Det seneste estimat er på én gang en god og dårlig nyhed: tallet viser, at medicinen kan holde hiv-smittede i live længere end tidligere, men også at myndighederne ikke har formået at knække ryggen på epidemien inden 2005, som har været regeringens mål. Ifølge den amerikanske sundhedsstyrelse, The Centers for Disease Control and Prevention (CDC), var mellem 1.039.000 og 1.185.000 amerikanere smittet med hiv i december 2003, hvilket var cirka 200.000 flere, end man havde forventet.

En vicedirektør i CDC udtaler til Associated Press, at »mens der sker fremskridt i behandlingen - som har været en gave fra himlen til dem, der lever med sygdommen - udgør behandlingsfremskridtene nye udfordringer til forebyggelsen«.

På baggrund af de seneste tal for udbrud af hiv og andre seksuelt transmitterede sygdomme i de større amerikanske byer, er der indikationer på, at antallet af hiv-smittede fremover årligt vil stige med op til 60.000. Tyve tusinde flere end de hidtil forudsagte 40.000.

Ifølge CDC's seneste beregninger vil sorte udgøre 47 procent af de hiv-smittede, mens bøsser og biseksuelle mænd vil udgøre 45 procent af de smittede.

Mange kvinder overvurderer deres risiko for at få brystkræft

> USA

Cirka ni ud af ti kvinder overvurderer risikoen for, at de udvikler brystkræft i deres levetid. Det fremgår af en ny undersøgelse med deltagelse af i alt 356 kvinder i undersøgelsen; 175 kvinder vurderede, at deres risiko for på et eller andet tidspunkt at udvikle brystkræft var i gennemsnit 46 procent, mens den reelle risiko vurderes at være 13 procent.

Af de resterende 181 kvinder, som ikke blev bedt om at oplyse, hvordan de selv vurderede deres risiko, inden de fik oplyst hvad den reelle risiko var, sagde 23 procent, at det var tæt på det, de forventede. Kun syv procent af de kvinder, der blev bedt om at sætte et tal på deres risiko, angav en risiko tæt på den faktiske.

Ifølge tidsskriftet Patient Education and Counseling har hidtidig forskning vist, at kvinder, som taler med en rådgiver om deres risiko, lader til at være mindre motiveret for regelmæssig mammografi - måske fordi de under rådgivningen erfarer, at den reelle risiko for at pådrage sig brystkræft er lavere, end de forventede.

Klinikerne står derfor over for det dilemma, om de skal være ærlige over for kvinderne og oplyse dem om den reelle risiko og dermed risikere, at denne information gør, at kvinderne bliver mindre motiverede for at lade sig screene.

Læs mere i Patient Educ Couns 2005;57:294-9.

Hver femte raske kvinde vil overveje at få brysterne fjernet

> Storbritannien

Hver femte kvinde ville overveje at få begge deres bryster fjernet for at reducere risikoen for at udvikle kræft. Det fremgår af en ny markedsundersøgelse med deltagelse af flere end 1.500 kvinder fra Australien, Belgien, Brasilien, Tyskland, Italien og Storbritannien.

Kvinderne, der alle var over 45 år, blev spurgt, hvilke valg de ville træffe, såfremt de fik at vide, at deres risiko for at udvikle brystkræft var stor.

»Det er ekstremt sjældent, at kvinder får foretaget dobbelt mastektomi som forebyggelse. Det er et valg, som er mest relevant for kvinder med en positiv familiehistorie for brystkræft«, udtaler en repræsentant for den velgørende organisation, Cancer Research UK, til Reuters.

Cirka halvdelen af de adspurgte gav udtryk for, at de var bekymrede for at få diagnosticeret brystkræft.

Forskere udviser »kreativitet« i medicinalforsøg

> København

Kampen for at undertrykke negative nyheder i den medicinske forskning er skærpet så meget, at forskningsforsøg manipuleres. Enten af forskerne selv eller af medicinalindustrien.

Det skriver Økonomisk Ugebrev, som er kommet i forbindelse med adskillige forskere, der fortæller om, at de har følt sig presset til at fifle med resultaterne.

Overlæge og leder af Copenhagen Trial Unit, Chri-stian Gluud, bekræfter oplysningerne om svindel.

»Jeg har i mange år vidst, at der udføres urimelig kreativitet med kliniske forsøg. Hvis der er nogle forskere, der hævder, at det ikke foregår, så er de enten dumme, døve eller blinde«, siger Christian Gluud.

Han finder det »uforståeligt«, at industriens penge betyder så meget, at patienternes rettigheder og forskernes integritet tilsidesættes: »Forskere såvel som industri saver den gren over, som vi alle sidder på. Jeg er selv usikker på, hvilken medicin jeg kan have tillid til, og hvad jeg ikke kan stole på. Så jeg forstår godt, hvis andre danskere er endnu mere skeptiske,« siger han til Ugebrevet.

Italiens fertilitetsafstemning kendt ugyldig

> Italien

Italien har fortsat Europas mest restriktive lov om kunstig befrugtning.

Folkeafstemningen forleden trak således kun 25 procent til stemmeurnerne, hvilket var for lav en valgdeltagelse til, at afstemningen om en opblødning af loven om kunstig befrugtning kunne kendes gyldig. Det kræver lidt over 50 procents valgdeltagelse af Italiens 50 millioner indbyggere at gøre afstemningen gyldig.

Æg- og sæddontion er således fortsat forbudt. Det samme gælder præimplantationsdiagnostik, nedfrysning og destruktion af befrugtede æg samt al forskning på menneskefostre.

Overvægtige får en særlig afdeling på sygehus

> Aalborg

En arbejdsgruppe nedsat af Nordjyllands Amt anbefaler, at amtet skal indkøbe bl.a. nye større senge og kraftigere lifte, og at de svært overvægtige patienter samles på Aalborg Sygehus.

»Det vil vi, fordi meget af vores normale udstyr kan ikke anvendes, når vi har med de her meget overvægtige at gøre«, udtaler formanden for arbejdsgruppen, amtets arbejdsmiljøchef, Kurt Larsen, til DR Nordjylland.

Men forslaget bliver mødt med betænkeligheder: »Det vil blive en gang biksemad, hvis man samler alle sygdomme på et sted. Man vil ikke få effekten af den ekspertise, som opbygges på en afdeling, som er en specialafdeling inden for et specielt område«, mener overlæge Jens Fromholt fra Mave-tarm-kirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus.

Bedre ernæring gavner såvel patienter som økonomi

> København

Mellem 20 og 50 procent af de medicinske patienter er underernærede, når de bliver indlagt på en medicinsk afdeling. Specielt den ældre medicinske patient er i stor risiko for at blive yderligere underernæret under indlæggelsen. Konsekvensen kan være yderligere svækkelse, risiko for liggesår, årebetændelse og infektioner, hvilket kan betyde unødig forlængelse af indlæggelsestiden og sygdomsperioden.

Rapporten »Medicinske patienters ernæringspleje - en medicinsk teknologivurdering« konkluderer på baggrund af internationale undersøgelser, at indlæggelsestiden for medicinske patienter i gennemsnit kan reduceres med 3,4 dage ved en bedre ernæringspleje. Det svarer til en samlet reduktion i antallet af indlæggelsesdage på 6,7 procent omregnet til et besparelsespotentiale på ca. 144 millioner kroner årligt.

Rapporten konkluderer, at ernæring af medicinske patienter i dag fremstår som en underordnet del af plejen og behandlingen - de officielle anbefalinger om kost til syge efterleves ikke til fulde, på trods af at der på forskellig vis på det enkelte sygehus er et væsentligt potentiale for at optimere ernæringsplejen af medicinske patienter

Rapporten består af en systematisk litteratursøgning af de økonomiske aspekter og af den kliniske betydning af underernæring af patienter. Patienternes oplevelser og syn på ernæringsplejen er inddraget gennem en spørgeskemaundersøgelse. Rapporten beskriver og analyserer ligeledes, hvilke forhold der i tre sygehusorganisationer dels hæmmer og dels fremmer en optimal ernæringspleje.

Læs evt. mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2005/CEMTV/ernaeringspleje/ernaeringspleje_s…

Kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling

> København

Amager Hospital har afprøvet sin prototype på en elektronisk patientjournal, »Frejah«, og dataudtræk herfra har vist, at det godt kan lade sig gøre at udføre automatiske kvalitetsmålinger ud fra Den Gode Medicinske Afdelings kvalitetsstandarder kombineret med GEPJ-modellens specifikationer.

Dataudtræk fra »Frejah« er blevet brugt til at opgøre kvaliteten ud fra de standarder, som er udarbejdet i Den Gode Medicinske Afdeling. Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til en brobygning mellem disse standarder og GEPJ-modellen.

Det er første gang, at et projekt har koordineret udviklingen af kvalitetsmodeller og -standarder med en samtidig udvikling af kliniske it-løsninger i sundhedsvæsnet.

I det konkrete tilfælde er dataudtræk foretaget på henholdsvis Geriatrisk Klinik og Kardiologisk Klinik på Amager Hospital.

Resultaterne viser, at der også fremover vil blive stillet krav til en fortsat udvikling af kvalitetsstandarderne. Desuden vil der skulle stilles krav til de kliniske it-systemers funktionalitet.

Rapportens konklusioner og anbefalinger skal ifølge Sundhedsstyrelsen ses i lyset af, at der for flere af problemstillingernes vedkommende allerede er taget højde for disse med den seneste version af GEPJ-modellen, version 2.2.

Hvert tiende tilfælde af lungekræft kan forebygges i arbejdsmiljøet

> København

Mere end ti procent af lungekræfttilfælde hos mænd, bl.a. blikkenslagere og svejsere, kunne have været forebygget i arbejdsmiljøet. Det viser en ny rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI).

Rapporten gennemgår den nyeste viden om kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet. Den viser, at 2-3 procent af alle tilfælde af kræft kunne have været forebygget, hvis man havde fjernet de kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet.

Der er stadig mange kræftfremkaldende stoffer i brug i Danmark, og der kræves ifølge rapporten mere forskning for at kunne forstå omfanget af de helbredsrisici, som udsættelse for disse stoffer indebærer.

»Vi har brug for mere viden på området, så der kan laves en målrettet indsats for at fjerne de farligste stoffer.

Denne rapport er første skridt«, udtaler medforfatter og seniorforsker, Ulla Vogel fra AMI.

Rapporten »Kræft og kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet« kan downloades fra AMI's netsted på adressen http://www.ami.dk/upload/kraeft.pdf