Kortnyt

Checkliste før operation

> USA

Nye forholdsregler, som trådte i kraft 1. juli, kræver af amerikanske læger og hospitaler, at disse gennemgår en tjekliste forud for hver operation for at forebygge, at der opereres i den forkerte side af kroppen - eller værre endnu - på den forkerte patient.

Således skal det bekræftes af kirurger og sygeplejersker, at det er den rigtige patient, der ligger på operationsbordet, og at der vil blive opereret på det rigtige sted på kroppen.

Forhåbningen er, at disse tiltag vil nedbringe de stigende antal indrapporteringer om fejloperationer.

Det skriver British Medical Journal.

Der foreligger ingen præcise tal for, hvor stort omfanget af fadæser egentlig er, eftersom akkrediteringsfirmaet Joint Commission on Accreditation of Healthcare Organizations (JCAHO) - det firma der akkrediterer amerikanske hospitaler - kun modtager frivillige indrapporteringer.

Der foretages årligt cirka 70 millioner operationer i USA, og JCAHO vurderer, at fra januar 1995 til udgangen af januar 2004 var 300 operationer behæftet med kirurgiske fejl af den ovennævnte type.

Cirka 60 procent af de 300 operationer vedrørte kirurger, der opererede i den forkerte side af kroppen. Ti procent drejede sig om brug af den forkerte kirurgiske metode, mens der i 12 procent af tilfældene var tale om, at det var den forkerte patient, der gennemgik operationen.

Ny turnusordning for læger skal sikre integration af biomedicinsk viden

> København

For at tiltrække læger til grundforskningen, har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København, Yngre Læger (YL) og Sundhedsstyrelsen etableret en helt ny forsøgsordning, som skal sikre rekruttering af de nyuddannede læger til forskeruddannelse.

Baggrunden er, at der inden for få år på de kliniske sygehusafdelinger vil være et stort behov for læger, som kan fortolke og anvende molekylærbiologisk, biomedicinsk metodologi. Såvel i grundforskningen som i det lægelige arbejde med sygdomsbehandling.

Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har peget på, at rekrutteringen af unge læger til den biomedicinske grundforskning næsten er gået i stå. Bl.a. har lægerne været tøvende med at påbegynde en forskeruddannelse, fordi de har frygtet at miste deres plads i hospitalssystemet, og samtidig gå ned i løn.

Den ny ordning med turnus-ph.d.-blokansættelser giver nyuddannede læger mulighed for et samlet ansættelsesforløb med forskeruddannelse og klinisk uddannelse på hospitalerne. Forsøgsordningen gøres yderligere attraktiv derved, at lægerne tilbydes reservelægeløn gennem hele forløbet og kan blive ansat i den universitetsregion, hvor ph.d.-studiet foregår.

»Jeg er utroligt glad for, at vi nu har bedre muligheder for at tilbyde de helt unge læger en forskeruddannelse inden for den biomedicinske grundforskning. Det gavner både grundforskningen og fremtidens patientbehandling. Samfundet har brug for, at fremtidens lægestuderende uddannes af biomedicinske forskere med en lægevidenskabelig baggrund,« udtaler dekan Ralf Hemmingsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København. Også formanden for Yngre Læger, Mette Worsøe, er tilfreds med ordningen: »Det er vores forpligtelse at forbedre mulighederne for at uddanne fremtidens forskere. Turnus-ph.d.-ordningen bidrager til dette og kan blive en vigtig brik i sikringen af det videnskabelige grundlag for uddannelsen af fremtidens læger, og dermed bidrage til en kvalitetssikring af patientbehandlingen.«

De første 5 turnus-ph.d.-læger starter i 2005. Ordningen begynder i Østdanmark, men kan udbygges til hele landet. Sigtet er at uddanne 10 turnus-ph.d.-læger om året i region Øst.

Racebestemt hjertemedicin

> USA

Et hjertemiddel, som er blevet testet blandt afroamerikanere i USA, er på vej til at blive det første lægemiddel som godkendes til brug i en speciel etnisk gruppe.

Ifølge Natures netudgave bliver medikamentet BiDil, som produceres af det amerikanske medicinalfirma NitroMed, godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder, og det vil være at finde på markedet allerede næste år.

Afprøvningen, som er foregået siden 2001, har fremvist gode resultater, når det anvendes sammen med andre lægemidler. Den etiske komité, der overvåger afprøvningen, har stoppet denne og besluttet, at midlet også skal komme placebopatienterne til gavn.

Tidligere afprøvninger har dokumenteret, at midlet virker mest effektivt på sorte, hvilket er baggrunden for det nu afsluttede forsøg.

Det er imidlertid en umulig opgave for læger at sortere patienter ud fra etnisk tilhørsforhold vurderer en antropolog i Nature.

Andre forskere påpeger, at pigmentet i huden er en dårlig indikator på hjertefunktion. I stedet bør man se på de genetiske variationer i forhold til respons på lægemidler.

BiDil består af to stoffer, som til sammen øger produktionen af det molekyle, som dæmper blodtrykket, og som kan mindske presset på hjertet.

Polio måske udryddet inden årets udgang

> Schweiz

Ved udgangen af 2004 kan den lammende og til tider dødelige poliovirus være udryddet på globalt plan. En årelang vaccinationskampagne har været en kæmpe succes, rapporterer Verdenssundhedsorganisationen WHO ifølge BBC. I en række afrikanske og sydasiatiske lande kæmper man i øjeblikket for at få udryddet resterne af poliovirus - sidste led i en 16 år lang, global vaccinationskampagne.

Men processen er blevet forhalet: I enkelte afrikanske lande har muslimske statsledere fastholdt, at vaccinen mod polio er sundhedsfarlig. Samtidig mangler der i øjeblikket penge til at færdiggøre kampagnen.

Fejlernæring større problem end fedme

> København

Der er blevet sat så meget fokus på fedme, at man risikerer at overse et endnu større problem, nemlig fejlernæring. Det mener formanden for Vitalrådet, speciallæge Claus Hancke, der har til formål at oplyse danskerne om betydningen af vitaminer.

»Fedme er kun en del af et større sundhedsproblem. Det er ikke nok at være slank, hvis man vil være sund. Til gengæld er det ofte nok at spise sundt, hvis man vil være slank. Derfor skal vi fokusere meget mere på vores sundhed end på vores vægt,« udtaler Claus Hancke til Weekendavisen. Årsagen til danskernes forkerte ernæring er ifølge Hancke først og fremmest sukker, hvidt hvedebrød samt den udbredte fastfood-kultur.

Medicinsk eller teknologisk hjælp ved hver anden fødsel

> København

Mindst hver anden dansker fødes i dag med brug af medicin eller teknologi. For blot en generation siden vurderes det, at blot hver fjerde kom til verden på den måde, og der er tale om en klar tendens i hele den vestlige verden En særkørsel, som Sundhedsstyrelsen har foretaget for Politiken, viser, at 47 procent af alle fødsler sker med medicinsk eller teknologisk hjælp.

Indgrebene sker især for at afværge komplikationer, og flere overlever. Mange af indgrebenes andre påvirkninger af fostrene er ikke veldokumenterede. I takt med at der kommer flere indgreb, stiger antallet af bivirkninger også. Nogle kunne være undgået, hvis ikke det forebyggende arbejde med gravide var blevet nedprioriteret, mener Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.

Forklaring på visse tilfælde af vuggedødN>

> USA

Ved at undersøge en gruppe mennesker, der tilhører Amish-folket - og som fremviste en særlig høj frekvens af uforklarlige dødsfald blandt spædbørn - har amerikanske forskere ifølge Reuter fundet en genfejl, som er skyld i visse tilfælde af vuggedød.

Ved at screene børn, søskende og forældre fandt forskerne frem til den genfejl, som forårsager den pludselige vuggedød.

Genfejlen fører til pludseligt hjertestop. Desuden kan drengenes testikler være lidt underudviklede.

Den ny viden kan ifølge forskerne give mange forældre en forklaring på det uforklarlige. Forhåbningen er, at man vil blive i stand til i tide at opdage de børn, der er disponeret for denne form for vuggedød med henblik på at redde deres liv.

Lymfogranuloma Venereum-udbrud i Europa

> København

Siden midten af 2003 er der i flere europæiske storbyer rapporteret om tilfælde af Lymfogranuloma Venereum (LGV) i seksuelle netværk blandt mænd, som har sex med mænd (MSM). Mindst 130 tilfælde er erkendt i fire forskellige lande.

Sygdommen, der overføres seksuelt, viser sig oftest som sår på de ydre kønsorganer, efterfulgt af bubodannelse. I de rapporterede tilfælde har der dog oftest været tale om symptomer fra endetarmen i form af smerter og blodigt udflåd. De fleste af patienterne var hiv-positive.

Da der erfaringsmæssigt sker spredning af seksuelt overførte sygdomme til flere storbyer, opfordrer Statens Serum Institut (SSI) danske læger til at være opmærksomme på denne diagnose.

SSI udsender en særskilt skrivelse herom til de praktiserende læger og speciallægeforeningerne.

Én patient i døgnet kontakter den første private lægevagt

> København

Cirka én patient i døgnet er villig til at betale 1.600 kr. for at få besøg i eget hjem af en læge, der garanterer, at han vil komme inden for 45 minutter overalt i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt i Københavns Amt i tidsrummet fra 17.00 til 06.00.

Det viser de første erfaringer med landets eneste private lægevagtsordning, som åbnede i begyndelsen af maj. Ifølge initiativtageren til Københavns Private Lægevagt, speciallæge i ortopædkirurgi og skadestuelæge Frank Weyhe, har han til dato haft ca. 60 patienter.

Det er færre end forventet, men nok til at ordningen kører videre, skriver Berlingske Tidende.

Det private initiativ blev fra starten mødt med betydelig skepsis fra såvel politikere som den offentlige lægevagt. Vurderingen var bl.a., at der var tale om et forsøg på at finde en niche, hvor man kunne tjene nogle penge: »Det er ikke nogen guldgrube, og det bliver det måske aldrig. Men jeg er overbevist om, at der er et marked. En del føler, at de skal argumentere alt for meget for at få den offentlige lægevagt til at rykke ud, og at man forsøger at affærdige dem,« udtaler Frank Weyhe til avisen.

Han oplyser, at den typiske patient har været en enlig, ældre kvinde, som har haft smerter, været svimmel eller på anden måde utilpas. Flere besøg har ført til indlæggelser på sygehuse, men der har også været besøg af sjælesørger-karakter.