Kortnyt

Skarp kritik af norsk sygehusreform

> Norge

Hverken økonomien eller effektiviteten i det norske sygehusvæsen er blevet forbedret efter at staten overtog styringen af sygehusene fra fylkerne.

Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport, som forskningscenteret DeFacto - Kunnskapssenter for fagorganiserte har udarbejdet. De officielle årsrapporter fra de fem helseregioner viser et samlet underskud på ca. 760 millioner norske kroner i 2002, men ifølge rapporten er underskuddet snarere omkring fem milliarder kroner.

Hvad angår ventelisterne og ventetiderne er der sket en forbedring. Rapporten sætter dog spørgsmålstegn ved, om forbedringen vitterligt kan tilskrives sygehusreformen.

Stigningen i antallet af sygehusophold skyldes først og fremmest en grundig oprydning i fejlbehæftede gamle ventelister og at der er sket en stigning i antallet af dagindlæggelser og ambulant aktivitet. Antallet af langvarige indlæggelser og komplicerede behandlinger er derimod ikke steget.

Rapporten kan downloades fra Fagforbundets hjemmeside via: http://www.fagforbundet.no/Data/Attachments/20/sykehusrapporten.pdf

Nej til fravalg af et bestemt køn

> Storbritannien

Storbritanniens reproduktionsmyndigheder, the Human Fertilisation and Embryology Authority, har ifølge British Medical Journal tilrådet regeringen at forbyde at der anvendes teknikker, der gør det muligt for vordende forældre at fravælge et bestemt køn af ikke medicinske grunde.

Rådet baserer sig på et rundspørge blandt blandt andre medicinske, videnskabelige og etiske eksperter samt patientforeninger og forskellige religiøse grupperinger.

Af en opinionsundersøgelse blandt mere end 2.000 briter og fokusgruppeinterview fremgik det, at mere end 80 procent af respondenterne var imod brugen af teknikker, der gør det muligt at fravælge et bestemt køn af ikkemedicinske årsager.

Opgør med abort-myter

> København

Hver fjerde danske kvinde får på et eller andet tidspunkt foretaget en provokeret abort.

Men en abort forårsager ikke alvorlige psykiske og fysiske skader såsom nedsat chance for at blive gravid igen og voldsomme depressioner. Der kan dog opstå mindre problemer som blødninger, underlivsbetændelser eller milde traumer.

Det fremgår af en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet (SFI), der baserer sig på interview og registerundersøgelser.

Mange kvinder betragter indgrebet som en livserfaring, der udvikler, fordi de i forbindelse med beslutningen ofte må tage deres liv, muligheder og ønsker op til grundig overvejelse. Hvad kan man byde et barn? Og hvad kan man byde sig selv?

Kvinder, der har deltaget i projektet, efterlyser bedre rådgivning efter aborten og vil helst undgå kontakt med de andre patienter. Ligesom de peger på, at det er individuelt, om man ønsker at være alene eller blive »holdt i hånden« af personalet.

Undersøgelsen er udført som et led i Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens handlingsplan for at nedbringe antallet af provokerede aborter.

Christiansen CC, Schmidt G, Christoffersen MN. Provokeret abort - en undersøgelse af baggrund og virkninger. Socialforskningsinstituttet 03:19. 170 sider. Pris: 150,- inkl. moms.

Skepsis over for Frankrigs stjernestatus

> Vejle

Frankrig har et godt sundhedsvæsen, som på mange måder afviger fra det danske, men der synes ikke at være grund til at antage, at det franske sundhedsvæsen generelt skulle være bedre end det danske.

Det konkluderer Vejle Amts sygehusudvalg efter at have været på studietur i Frankrig for få et indtryk af det franske sundhedsvæsen samt inspiration til den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet i Vejle Amt.

Frankrigs sundhedsvæsen blev i 2000 af WHO udråbt som verdens bedste sundhedsvæsen, men det indtryk, som sundhedsudvalget videregiver, er, at det franske sundhedsvæsen er meget centralistisk og hierarkisk. At det bærer præg af at være meget bureaukratisk, detailstyret og kompliceret opbygget.

At den lokalpolitiske indflydelse synes at være lille i det statsligt styrede franske sundhedsvæsen. At der er tale om et meget efterspørgselstilpasset sundhedsvæsen og at ventelister næsten er et ukendt fænomen - i hvert fald et ukendt samtaleemne i Frankrig.

Dertil kommer underskud på sundhedsbudgetterne, en meget ujævn fordeling af læger, et overforbrug af sundhedsydelser samt usammenhængende patientforløb. Forbruget af medicin pr. indbygger er ca. tre gange så stort som i Danmark. Således kan en patient inden for kort tid gå til flere forskellige læger og få udskrevet den samme medicin. Også den forebyggende indsats synes ifølge udvalget meget begrænset.

Tysk privatsygehus på Tønder Sygehus

> Tønder

Som det første offentlige sygehus i Danmark kommer Tønder Sygehus nu til at huse en afdeling af et tysk privathospital. Det sker, når Ostsee-Klinik Damp opretter en ortopædkirurgisk afdeling på sygehuset i Tønder. En aftale mellem Damp Holding og Sønderjyllands Amt er netop blevet beseglet og vil ifølge amtsborgmester Carl Holst (V) være med til at understøtte og videreudvikle Tønder Sygehus.

Med sygehuse og klinikker i store dele af det nordtyske område er Damp den sygehusorganisation, der har den største aktivitet i hele Europa inden for ortopædkirurgien. I Tønder vil Ostsee-Klinik Damp især udføre hofte- og knæoperationer og tilbyde genoptræning. Sygehuset råder i første omgang over ti senge i Tønder, men antallet kan fra juli næste år udvides til 25. Damps patienter i Tønder vil bl.a. være danskere, som benytter det udvidede frie sygehusvalg til at vælge behandling på et privathospital.

Ekspertpanel skal rådgive om stråling

> København

Sundhedsstyrelsen nedsætter nu et ekspertpanel, som fremover skal indsamle alle nye forskningsresultater og rådgive andre myndigheder, så de konstant er opdateret med den nyeste viden om strålingen. Det skriver Berlingske Tidende.

Sundhedsstyrelsen har gennemgået de seneste forskningsresultater og har ikke fundet belæg for, at strålerne skulle være sundhedsskadelige. I hvert fald ikke så længe de tilladte grænseværdier overholdes. Ifølge en tidligere tværministeriel redegørelse har radiobølgerne fra mobiltelefoner en større styrke end radiobølger fra sendemaster. Og grænseværdien for stråling overskrides kun inden for en afstand af få meter fra masterne, der typisk er placeret på hustage.