Kortnyt

Flere patienter får erstatning for lægemiddelskader

> København

Den nu 62-årige Klavs Johansen fra Sønderjylland fik en blodprop i hjertet, da han i 14 dage havde fået Vioxx som smertestillende middel efter en ukompliceret knæoperation. Han modtog 150.000 kroner i erstatning fra Patientforsikringen for lægemiddelskade.

»Den erstatning, jeg har fået, svarer slet ikke til de gener, jeg har fået. Jeg synes, Merck er sluppet alt for let, og det ser det også ud til, at de mener i USA«, sagde Klavs Johansen i sidste uge til Politiken, da avisen fortalte om, at han og flere andre patienter ville føre sag mod medicinalfirmaet i USA.

Patienter som Klavs Johansen er ikke enestående. Flere og flere patienter går både til Patientforsikringen for at få erstatning for lægemiddelskader og til USA for at føre retssag.

Siden loven trådte i kraft for ni år siden, er der sket en kraftig stigning i både antallet af patienter, som anmelder en lægemiddelskade og i antallet af erstatninger for skader. I 1996 anmeldte 41 patienter en lægemiddelskade; et tal der var steget til 220 sidste år. Cirka en tredjedel af sagerne bliver anerkendt og berettiget til erstatning, fordi patienten har fået skader efter at have taget medicin.

Og set i kroner og ører er udgifterne nærmest eksploderet. I 1997 udbetalte patientforsikringen 91.105 kroner. Syv år senere var beløbet oppe på 14,5 millioner kroner. De senere par år skyldes det, at en ny lov har hævet niveauet for erstatninger generelt.

Men ellers er forklaringen på det stigende antal sager ifølge vicekontorchef Peter Jakobsen fra Patientforsikringen, at der skrives og tales mere om lægemiddelskader.

»Der er mere fokus på det i medierne. Blandt andet Letigen-sagen gav en masse presseomtale. Det er en vigtig grund til det. Lægemiddelstyrelsen har også sat mere fokus på det, så patienterne kan indberette bivirkninger nu - det kunne de ikke tidligere«, siger han.

Efter medieomtalen har flere patienter ringet om Vioxx. Til dato har Patientforsikringen modtaget 30 sager, hvoraf fem er anerkendt som lægemiddelskader, ti er afvist og resten bliver behandlet i øjeblikket.

Når patientforsikringen generelt afviser sager, skyldes det, at der enten ikke er tale om en fysisk skade som følge af lægemidlet, eller at skaden ikke er tilstrækkelig alvorlig i forhold til patientens grundsygdom.

Staten betaler

Både Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet afviste oprindelig Klavs Johansens krav om erstatning. Først da Merck & Co. sidste år trak Vioxx tilbage fra markedet, fik Klavs Johansen anerkendt, at medicinen havde forårsaget ham skader.

Peter Jakobsen forklarer, at når patienter får penge for skader, som de har fået af medicin, så er det ikke virksomhederne bag, der indirekte betaler for skaden fra deres produkt.

»De betaler ingenting og har aldrig gjort det. Virksomhederne kan komme til at betale, hvis staten går ud og laver et søgsmål efter produktansvarsreglerne. Der har været nogle enkelte sager, men ingen har medført, at virksomhederne skulle betale noget«, siger Peter Jakobsen.

Klavs Johansen og flere andre stopper imidlertid ikke ved Patientforsikringen og det danske retssystem. Via den danske advokat Anders Boelskifte går de til USA, og rejser via en amerikansk advokat et erstatningskrav ved de amerikanske domstole. Efter Merck & Co. i forrige uge tabte en vigtig sag ved retten i Texas, er mulighederne ikke ringe.

I sagen fik enken efter Robert Ernst en erstatning for skader påført af Vioxx, og virksomheden selv fik en ualmindelig høj bøde på i cirka 1,5 milliarder kroner.

Vioxx har været en fænomenal salgssucces og solgte i 2002 verden over for mere end 15 milliarder kroner. Samme år blev Vioxx ordineret til 75.000 patienter her i landet, hvor medicinen solgte for 100 millioner kroner.

Nedenstående nyheder red. af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Valg til Yngre Lægers repræsentantskab - er du korrekt registreret?

> Yngre Læger

I september 2005 er der valg til Yngre Lægers repræsentantskab.

Du skal stemme i den region, hvor du er ansat (er du uden arbejde, er det bopælskommunen, der afgør, hvor du skal stemme).

Oplysningerne trækker vi fra Lægeforeningens medlemssystem. Hvis du har glemt at melde ændringer til Lægeforeningen, så brug denne anledning til at få foretaget ændringerne. Du kan nemt gøre det elektronisk på DADLNET.dk > Lægeforeningen > Ændringsblanket.

Du kan også finde ændringsblanketten bagerst i dette nummer af Ugeskriftet.

Står du forkert registreret, kan du risikere at få en forkert stemmeseddel.

Flere får klamydia

> København

Sidste år påvistes det højeste antal klamydiainfektioner nogen sinde. Næsten 22.000 tilfælde, hvilket er en stigning på 11 procent i forhold til 2003. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. Firs procent af mændene og 88 procent af kvinderne var i aldersgruppen 15-29 år, men for begge køn var stigningen højst for de 15-19-årige: »Da infektionen langt fra altid giver symptomer, der fører til undersøgelse hos lægen, er det formentlig blot toppen af isbjerget,« vurderer afdelingslæge Jan Fouchard fra Sundhedsstyrelsen, der skønner, at mellem 40.000 og 50.000 har klamydia.

For at komme den udbredte infektion til livs lancerer Sundhedsstyrelsen en landsdækkende kampagne, der har tre hovedbudskaber til de unge: De skal bruge kondom ved samleje, blive undersøgt for klamydia, hvis de ikke konsekvent dyrker sikker sex, og de skal fortælle til deres partnere, hvis de er smittet.

Den gode nyhed til de unge fyre er, at en klamydiaprøve de fleste steder nu kan klares med en smertefri urinprøve. Enkelte amter har endnu ikke forladt en ældre metode, som var ubehagelig, men beskeden til de unge mænd er, at er deres læge ikke gået over til den nye metode, kan de opsøge en præventions- og rådgivningsklinik og få foretaget prøven smertefrit der.

De praktiserende læger opfordres i en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen til at bruge de mindre smertefulde urintest, når de undersøger mænd for klamydia. Lægerne bliver samtidig bedt om at opfordre de smittede unge til at opspore og få testet deres partnere.

En MTV-rapport har konkluderet, at hvis man skal undersøge og dernæst behandle de titusinder af klamydiasmittede, der i dag ikke opdages, er det hensigtsmæssigt at uddele hjemmeprøvetagningskits til seksuelt aktive mænd og kvinder i de unge aldersgrupper.

Fokus på børn i familier med rusmiddelproblemer

> København

I en ny publikation fra Sundhedsstyrelsen beskrives det arbejde, der finder sted på Familieambulatoriet på H:S Hvidovre Hospital og H:S Rigshospitalet, hvor man kan påvise, at det er muligt at forebygge både de medfødte skader og de opvækstbetingede udviklingsproblemer hos børn, der vokser op i en familie med rusmiddelproblemer.

Alkohol regnes for den hyppigste årsag til mental retardering hos børn - og den eneste, der helt kan forebygges. Men 80 procent af alle gravide har drukket alkohol i løbet af graviditeten.

Formålet med bogen er at bidrage til en faglig oprustning og optimere indsatsen på landsplan over for de børn, gravide og børnefamilier, som er berørt af disse alvorlige problemer. Mange af de rusmiddelsk adede børn har behov for behandling og støtte fra den helt tidlige spædbarnsalder og resten af livet.

Bogen er skrevet af overlæge May Olofsson fra Familieambulatoriet og udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning.

Lægeforening advarer mod overdrevne sundhedstjek

> Storbritannien

Mange sundhedstjek er ikke blot unødvendige. De er potentielt farlige og forårsager falsk alarm. F.eks. kan CT af hele kroppen give bestråling, der svarer til 100 røntgenbilleder af brystet og kan derfor føre til en forhøjet - om end mindre - risiko for få kræft. Det fremgår af en ny rapport fra den britiske lægeforening (BMA): »Population Screening and Genetic Testing.«

Af rapporten fremgår det endvidere, hvordan elektrokardiogrammer på sunde mennesker og mammografi af unge kvinder er tilbøjelig til at frembringe misvisende data og ligefrem føre til unødvendige kirurgiske indgreb.

Briterne er ifølge avisen The Guardian nærmest besatte af at lade deres helbred tjekke i privat regi. Femogtres milliarder pund bruger de hvert år på test, røntgenbilleder og skanninger. En tendens, der får de bekymrede til at gå til de offentlige sundhedstilbud - herunder de praktiserende læger - som drænes for tid og ressourcer, der skulle gå til dem, som vitterligt har brug for hjælp, mener BMA.

Praktiserende læger fra Polen til Storstrøms Amt

> Nykøbing F

For at skaffe tilstrækkeligt mange praktiserende læger til Storstrøms Amt har amtet sammen med Ribe og Nordjyllands Amter undersøgt mulighederne for at rekruttere praktiserende læger i Polen og give dem supplerende uddannelse - både sprogligt, kulturelt og fagligt - således at de kan arbejde i en dansk lægepraksis.

En delegation med repræsentanter fra de tre amter og fra de praktiserende læger drog i begyndelsen af juni 2005 derfor til Warszawa, hvor de besøgte den sprogskole, som har uddannet polske speciallæger til at arbejde som overlæger i sygehusvæsnet i Danmark. Delegationen besøgte også lægepraksis i Warszawa og havde møder med bl.a. professoren fra det almenmedicinske institut ved Warszawas universitet.

Delegationen fik et indtryk af, at de polske praktiserende læger er både veluddannede og højtkvalificerede - og at de er hurtige til at lære dansk.

De to første polske læger forventes at kunne begynde at arbejde som praktiserende læger i Storstrøms amt om ca. to år.

WHO i spidsen for kamp mod fejl

> Schweiz

Et globalt initiativ i kampen mod fejl og utilsigtede hændelser vil fokusere på det gamle hippokratiske diktum: »first, do no harm«. Det sker ved at opfordre hospitalsansatte til at rydde op i deres rutiner - især deres hygiejnevaner.

»Infektioner komplicerer behandlingen og plejen for millioner af patienter verden over. Og resultatet er, at nogle patienter bliver mere alvorligt syge, end de ellers ville have været - nogle langtidsinvalideres og nogle dør,« udtalte formand for the World Alliance for Patient Safety, Sir Liam Donaldson forleden.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har påtaget sig at stå i spidsen for en global koordineret indsats med henblik på at reducere antallet af fejl, som ifølge det amerikanske Institute of Medicine vurderes at koste livet for 98.000 patienter årligt - alene i USA. Den ligeledes amerikanske Food and Drug Administration vurderer, at 1,3 millioner amerikanere hvert år kommer til skade som følge af medicineringsfejl.

Adskillige undersøgelser har tidligere påvist, at læger, sygeplejersker og andre sundhedsarbejdere rutinemæssigt undlader at vaske hænder og desinficere udstyret.

Sodavandsproducenter begrænser deres udbud til skoleelever

> USA

Læskedrikkeindustrien har vedtaget et nyt sæt retningslinjer, der skal begrænse udbuddet af sodavand i skolernes drikkeautomater.

Formanden for de amerikanske drikkevareproducenter sagde i en tale i sidste uge, at de større producenter alle har skrevet under på de begrænsninger, der betyder, at sodavand og juicedrikke ikke længere kan købes på amerikanske folkeskoler, samtidig med at disse drikke begrænses på gymnasieskoler.

I folkeskolerne må automaterne kun indeholde vand og 100 procent ren frugtjuice. I de automater, der er opsat i gymnasieskolerne, må højst 50 procent af indholdet bestå af læskedrikke.

Eksperter i børns ernæring hilser ifølge Washington Post initiativet velkommen men finder det ikke tilstrækkeligt vidtgående. De mener, at også sukkerholdige frugt- og sportsdrikke burde være omfattet af de nye regler.

Rettelse

> København

I Ugeskrift for Læger 22, 30. maj 2005, bragte vi under Kort Nyt under overskriften »Spredning af behandling« en omtale af Sundhedsstyrelsens holdning til indgåelse af aftaler om højt specialiseret behandling på private hospitaler. I artiklen hedder det: »Sundhedsstyrelsen har hidtil konsekvent sagt nej, hver gang et privat hospital har villet indgå aftale med Amtsrådsforeningen om at udføre højt specialiserede behandlinger.«

Det er ikke korrekt. En række private hospitaler i Danmark har gennem flere år haft sådanne aftaler med Amtsrådsforeningen.

Vi beklager fejlen.