Skip to main content

Forskning som rekrutteringsmiddel

>Aalborg

Det er to år siden - dengang Aalborg Sygehus endelig kunne kalde sig »universitetshospital« - at Aalborg Sygehus og Nordjyllands Amt begyndte at drøfte, hvordan man kunne optimere vilkårene for de læger og sygeplejersker, der forsker. Politikerne besluttede at omsætte skåltalernes retorik om forskningens nødvendighed til konkret handling: Den gamle Sygepleje- og Radiograf-skole i tilknytning til Aalborg Sygehus skulle transformeres til et hus udelukkende helliget forskning.

I dag - to år senere - er de første ved at flytte ind i det 4.300 kvadratmeter store hus, der ud over forsknings- og færdighedslaboratorier huser elektroniklaboratorium, auditorier, undervisningslokaler, inkubatorer til iværksættere, medicinsk bibliotek, og meget mere. Tre kinesiske ph.d.-studerende har indtaget deres pladser. Senere på måneden flytter en række forskningscentre ind. Bl.a. klinisk Epidemiologisk Afdeling, Endokrinologsik Forskningsafsnit og Kardiovaskulært Forskningscenter.

»Hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft blandt læger, skal vi skaffe gode arbejdsvilkår og stille supergode faciliteter til rådighed - det ekstra, der skal til. Og med Forskningens Hus kan vi tilbyde dem noget unikt«. Det siger Lise Juul, der netop er tiltrådt som Husets leder.

Barn af globaliseringen

»Vi ved jo godt, at vores muligheder for fx at afkorte ventelisterne også afhænger af, at vi har dygtige læger i sygehusvæsenet. Men dygtige læger skal rekrutteres, og det er en fælles politisk beslutning i amtsrådet at sætte ind her. Det er ikke blot en døgnflue«, udtaler amtsborgmester Orla Hav (S) og forklarer, at amtet har været inspireret af Nordjyllands Videnspark - NOVI - der hidtil har været omdrejningspunktet for forsknings-miljøet på Aalborg Universitet og udviklingsafdelingerne i nordjyske erhvervsvirksomheder: »Noget tilsvarende ønsker vi at lave en pendant til i den medicinske verden.

Med globaliseringens indvirkning på den erhvervsstruktur vi har, er vi nødt til at gøre noget ekstra for at sikre os nogle særlige kendetegn, som har perspektiver for fremtiden. Og forskningen er et af dem«, understreger Orla Hav.

Ud over at sikre læger, sygeplejersker og andre, der involverer sig i sundhedsvidenskabelig forskning ordentlige vilkår - som fx at de topmoderne laboratorier udelukkende er helliget forskning og ikke skal analysere patientprøver - vil man gerne leje lokaler og faciliteter ud til private virksomheder. Et af succeskriterierne er at få etableret et godt samarbejde med det private erhvervsliv. Et andet er at øge forskningsaktiviteten på Aalborg Sygehus - herunder få dem, der bedriver forskning i deres fritid til også at forske i deres arbejdstid.

Forskningens Hus har modtaget tre millioner kroner i støtte fra private fonde og et tilsvarende beløb fra EU. Resten - knap 12,5 millioner - er finansieret af Nordjyllands Amt.

Læger har det afgørende ord

> Storbritannien

Læger - ikke patienter - skal endegyldigt kunne beslutte, om livsforlængende behandling af terminalt syge patienter skal indstilles. Det har en britisk appeldomstol netop slået fast i en kendelse, som handler om en 45-årig terminalt syg mand, der ønsker sikkerhed for, at han vil få mad og drikke, indtil han dør en naturlig død. Hans frygt er, at læger på et tidspunkt vil afstå herfra - at de vil vurdere, at hans liv er ringe, fordi han er invalid. Det sidste har dommerne imødekommet i en fodnote, hvori de fastslår, at patienter som den pågældende må kunne have tiltro til, at de ikke vil blive ignoreret eller patroniseret begrundet i deres invaliditet. Men ellers slår dommerne i kendelsen fast, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem patienters ønsker og det, der tjener deres interesser bedst: »Autonomi og selvbestemmelsesret berettiger ikke patienten til at insistere på at modtage en bestemt behandling uden hensyntagen til karakteren af denne behandling«, hedder det i kendelsen, hvoraf det dog fremgår, at en læge ikke må modsætte sig patientens ønsker, der hvor patienten - som i den aktuelle sag - ytrer ønske om at blive holdt i live med mad og drikke. Lægen skal efterkomme patientens ønske. Gør lægen ikke det, begår lægen ikke blot pligtbrud. Han eller hun gør sig også skyldig i mord.

Det er de britiske lægers praktiserende organisation, som har anket en dom afsagt tidligere på året ved en lavere retsinstans, som imødekom mandens forlangende.

En repræsentant for den handicaporganisation, der har støttet den 45-årige patient under sagen, siger til British Medical Journal, at der med kendelsen er skabt en Catch-22-situation, idet retten giver patienten medhold i dennes ønske om at modtage livreddende behandling, hvis han selv beder om den men samtidig giver lægerne lov til at indstille denne, såfremt patienten ikke længere kan udtrykke dette ønske.

Ét æg - ikke to eller tre

> Storbritannien

De britiske fertilitetsmyndigheder overvejer for tiden, om kvinder i IVF-behandling fremover kun skal have mulighed for at få et æg implanteret. Det sker for at reducere antallet af flerfoldsfødsler og de komplikationer, som disse indebærer for såvel mor som børn. I mere end 75 procent af de iværksatte behandlinger i 2002-2003 blev der sat to æg op i kvinden og knap 24 procent af samtlige IVF-behandlinger resulterede i tvillinger. I dag må der i Storbritannien maksimalt sættes to æg op i kvinder under fyrre år og tre hos kvinder, der har passeret fyrreårsgrænsen. HEFA - de britiske fertilitetsmyndigheder - vil drøfte spørgsmålet indgående med blandt andre fertilitetslæger og patientgrupper.

Nej til statsfinansierede toupeer

> Tyskland

Skaldede tyske mænd er ikke berettiget til at modtage økonomisk støtte til toupé. Det fremgår af en nyligt afsagt retskendelse, som slår fast, at der ikke dermed er tale om, at staten diskriminerer mænd på bekostning af kvinder, der får deres udgifter til paryk betalt af sygeforsikringen: »I modsætning til kvinder er ufrivilligt hårtab blandt mænd almindeligt forekommende og accepteret som noget ikkeekstraordinært, fremgår det af kendelsen, som således går en 46-årig skaldet tysk mand imod. Hans påstand er, at hans mangel på hårpragt er en lidelse for ham. Den statslige sygeforsikring har afvist at betale de cirka 3.000 kroner, som en toupé koster, og det finder retten i orden.

Kun i det tilfælde, hvor en blottet isse skæmmer en person alvorligt, og den pågældende er i fare for at blive frosset ud fra det offentlige rum, skal sygeforsikringen betale. Og - hedder det - »dette er ikke tilfældet for mænd«.

Screening for tarmkræft påbegyndt

> Vejle

I disse dage sendes der breve ud til alle 50-74-årige borgere i Vejle Amt med tilbud om at blive screenet for tarmkræft. Den store folkeundersøgelse kommer til at omfatte cirka 98.000 borgere og er en del af et forsøg, der skal give mere viden om, hvordan man bedst gennemfører store kræftundersøgelser.

Formålet er at opdage sygdommen på et tidligt tidspunkt - inden den giver fysiske symptomer. I Vejle Amt konstateres der årligt 230 nye tilfælde, og forventningen er, at folkeundersøgelsen vil afsløre omkring 130 tilfælde, som ellers ikke ville være opdaget. Brevet indeholder et prøvesæt, hvori man placerer en afføringsprøve, der sendes ind til nærmere undersøgelse på laboratoriet. Efter højst 14 dage får man svar på, om man skal undersøges nærmere. Hvis der konstateres usynligt blod i afføringen, bliver man tilbudt en kikkertundersøgelse af tyktarmen for at fastslå, om der er tale om tarmkræft.

Forsøget - der også pågår i Københavns Amt - bliver finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og foregår i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

Samling af operationer for kræft

> København

8-10 procent af de patienter, der gennemgår større vanskelige kræftoperationer, overlever ikke én måned efter operationen. Det sker bl.a., fordi operationerne er spredt ud på for mange forskellige hospitaler, og fordi de kirurgiske erfaringer er for ringe. For at foretage de komplicerede operationer er der desuden brug for, at det pågældende hospital har andre nødvendige faciliteter, f.eks. en veludstyret intensivafdeling, diagnostik, etc. Alle skal have ekspertise i disse operationer. Og det kan man ikke få ved kun fire operationer om året. Det siger professor og overlæge Henrik Kehlet fra H:S Rigshospitalet til cancer.dk

Han har haft til opgave at samle erfaringer fra danske og udenlandske kirurger og eksperter - en viden, der nu bl.a. ligger til grund for Kræftplan II.

»Vi kan se, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at samle de vanskelige operationer få steder i landet ikke bliver fulgt. For at undgå komplikationer, dødsfald og langvarig hospitalisering på grund af manglende ekspertise fra sygehus og læger, bliver vi nødt til at centralisere behandlingen og begynde at registrere, hvordan det går de enkelte steder. Det er der slet ikke investeret nok midler i nu. Udenlandske undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem kirurgens og hospitalets ekspertise - og patientens chancer. Jo større ekspertisen er, jo større er chancen for at overleve«, siger Henrik Kehlet.

Frygten for, at alle mindre hospitaler vil lide under en centralisering, afviser Henrik Kehlet, idet han påpeger, at ud fra de tal, der er til rådighed nu, kan man ikke se, om et lille hospital er bedre end et stort - de laver alle for få operationer. Men at såfremt yderligere centralisering bliver iværksat, er der fortsat mange opgaver for de mindre sygehuse at løse inden for mindre risikofyldt kirurgi.

Eksplosiv vækst i hiv-smitte blandt bøsser

> København

Hvor der i år 2000 blev indberettet 72 nye tilfælde af hiv-smitte blandt mænd, der har sex med mænd, var tallet sidste år 159. På intet tidspunkt tidligere har tallet været højere.

Det fremgår af en ny årsopgørelse for 2004 fra Stop Aids, som blev offentliggjort i sidste uge.

Ifølge Jakob Haff, sekretariatschef i Stop Aids er tallene måske begyndelsen på en ny opblusning af epidemien, om end han over for Berlingske Tidende understreger, at opgørelsen er et forsinket udtryk for, hvordan epidemien reelt udvikler sig, fordi folk ikke nødvendigvis bliver testet lige umiddelbart efter, de er blevet smittede.

Afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Jan Fouchard, vurderer, at den såkaldte »behandlingsoptimisme« kan være en af årsagerne: Altså at folk bliver mindre påpasselige, fordi de ikke ser aids som den alvorlige trussel, det var tidligere. Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelser i bøssemiljøet sværger tre fjerdedele af bøsserne til sikker sex, men omkring 25 pct. har mindst en gang årligt usikker sex.

Hos Statens Serum Institut er man ikke overrasket over den dramatiske udvikling: »Vi har i både Europa og USA set en bekymrende tendens til, at der bliver flere og flere hiv-smittede bøsser. Det har vi ventet også ville ske i Danmark. Og vi tror, tallet vil stige yderligere de næste par år,« udtaler Susan Cowan, afdelingslæge i Statens Serum Institut til avisen.

SF's sundhedsordfører Kamal Qureshi opfordrer på den baggrund sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at sætte flere penge af til oplysning. Midler, der er blevet skåret ned, siden regeringen tiltrådte.

Læs evt. mere på www.stopaids.dk

Diabetesoplysning til pakistanere

> København

Til pakistanere - en af de indvandrergrupper, der har en meget høj forekomst af diabetes - har Sundheds-styrelsen udarbejdet en pjece, der giver gode råd om diabetes, opskrifter på sund mad og tips om, hvordan man kan bevæge sig mere. Pjecens tekst er på både dansk og urdu. På den måde vil den kunne fungere som et værktøj for både sundhedspersonalet og indvandrere med diabetes.

Pjecen er udarbejdet i forbindelse med Sundheds-styrelsens satsningsområde i forhold til etniske minoriteter og sundhed.

Det siger Yngre Lægers repræsentantskab

> Yngre Læger

På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 9. marts 2005 er Yngre Lægers repræsentantskab blevet spurgt om deres holdning til informationen i forbindelse med OK05. Hvor får de deres information fra, hvordan vurderer de kvaliteten af informationen fra Yngre Læger, og diskuterer de OK05 med kolleger eller andre? - og repræsentantskabet er generelt godt tilfredse.

Evalueringen viser, at repræsentantskabet benytter sig af mange forskellige informationskilder - Ugeskriftet, Yngre Lægers hjemmeside og/eller nyhedsmails. Men også den personlige kontakt til politikere og kolleger har stor betydning - ni ud af ti har således diskuteret overenskomsten på afdelingen, med kolleger eller på møder.

Repræsentantskabet efterlyser tiltag, der kan engagere lokalt, f.eks. mere debat på afdelingsmøder, og som kan motivere flere medlemmer til at bruge mulighederne for at bidrage med, debattere og prioritere OK-krav via internettet.

Læs mere om evalueringen på Yngre Lægers hjemmeside - www.fayl.dk - hvor du også kan se repræsentantskabets begrundelser for at stemme, som de gjorde til overenskomsten.

Evalueringen er en del af den samlede OK05-evalueringsproces, hvor medlemmer, samarbejdspartnere og modparter også vil blive involveret. Derudover indgår resultaterne i den løbende evaluering og kvalitetsudvikling af informationsindsatsen.