Skip to main content

National følgegruppe for de medicinske forløb

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmus-sen ser gerne, at der igangsættes et arbejde med at forbedre det medicinske patientforløb. I hans overvejelser indgår en national følgegruppe af eksperter, sygehusejere, patienter og myndigheder, som kan være med til at forstærke opmærksomheden om problemerne og dermed bidrage til løsningen.

Ministerens tilsagn blev givet på en konference den 18. januar i Folketingets Fællessal, som Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM) havde indbudt til.

Følgegruppen skal sikre, at kroniske medicinske patienter, med bl.a. diabetes, KOL og hjertelidelser ikke glemmes i sundhedsvæsenet. Tanken om en følgegruppe blev bakket op af medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik.

Nye veje skal findes

Konferencens formål var at diskutere den organisatoriske udvikling af de medicinske patientforløb, fra det nationale og ned til hospitals- og afdelingsniveau.

»Der er behov for at udvikle modeller for samarbejdet imellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger, ikke mindst omkring opgavefordelingen«, sagde Thomas Gjørup, formand for DSIM. »Et stigende antal ældre og patienter med kroniske sygdomme vil gøre det nødvendigt at finde helt nye måder at gøre tingene på«.

Patientforløbene inddrager undervejs en mængde fagpersoner og instanser, og patienten skal opleve kvalitet i behandlingen og mindst mulig spildtid hele vejen, sagde Thomas Gjørup.

»Meget er blevet bedre, og kommunalreformen og landets opdeling i fem regioner vil sætte yderligere skub i udviklingen. Vi har fået et bedre udgangspunkt for at koordinere patientforløb og skabe kvalitet. Sundhedsaftaler mellem kommuner, praktiserende læger og regioner vil føre til bedre tværsektoriel koordinering. Og forhåbentlig vil vi i regionerne nå frem til at samle kræfterne i så stærke faglige miljøer, at vi kan sikre en ensartet høj kvalitet overalt«.

For meget fokus på de korte forløb

Lars Løkke Rasmussen var enig i, at man er nået langt. »Men det kan blive endnu bedre«, sagde han. En af de store udfordringer bliver behandlingsforløbene af patienter med kronisk sygdom, som der i dag er 1,5 mio. af, og som tegner sig for 70-80 pct. af udgifterne i sundhedsvæsenet. Alligevel måtte han konkludere, at dagens sundhedsvæsen, »sat på spidsen«, ikke er godt nok gearet til at behandle kroniske patienter. Fokus og arbejdsgange er i for høj grad rettet mod korte, enkeltvis afsluttede forløb, snarere end en flerårig, langsigtet indsats med fokus på sammenhængende, tværfaglige forløb.

Han pegede på en række problemer, som projektet Den Gode Medicinske Afdeling selv har dokumenteret: akutte, uplanlagte genindlæggelser. Manglende, ordentlig udredning under indlæggelsen af helbredsproblemer og eventuelle behandlingsbehov. De lange ventetider på undersøgelser og udredninger.

Med henvisning til en nylig artikel i Ugeskrift for Læger henviste han til, at en tredjedel af sengedagene på medicinske afdelinger tabes på grund af lange, interne ventetider på sygehusene, og på grund af dårligt fungerende samarbejdsaftaler med kommunerne.

Et tilbud, der ikke kan afslås

Ministeren sluttede af med at udtrykke tilfredshed med en kronik af Thomas Gjørup, som lagde op til en målrettet indsats for kortere interne ventetider på sygehusene: »He makes us an offer, we can't refuse«, erklærede Lars Løkke Rasmussen.

»Jeg synes, at vi skal igangsætte et arbejde, hvor vi tager fat på opgaven. Jeg vil derfor lægge op til en drøftelse med initiativtagerne bag dagens konference om, hvordan vi konkret går videre. Evt. i form af en national følgegruppe«.

Thomas Gjørup var ovenud tilfreds: »Det var positivt at opleve den brede forståelse for de medicinske patienters forhold, og for at en bedre organisering af patientforløbet er et vigtigt skridt i retning af at forbedre disse forhold«, sagde han efter konferencen til Ugeskriftet.

»Vi har også grund til at glæde os over, at både regeringen, Sundhedsstyrelsen og Amtsrådsforeningen så klart har tilkendegivet, at det er en god ide at nedsætte en national følgegruppe, der skal stimulere den organisatoriske udvikling, komme med et bud på, hvordan vi skal behandle de mange ældre og kronisk syge, vi vil få i fremtiden«.

Flere end 11.000 utilsigtede hændelser i 2005

> København

I perioden 1. januar til 31. december 2005 blev der rapporteret i alt 11.401 utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerheds Database. I samme periode modtog Sundhedsstyrelsen i alt 9.096 rapporter, som fordelte sig således: 3.666 af rapporterne omhandlede utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering. 1.111 af rapporterne omhandlede utilsigtede hændelser i forbindelse med operative/invasive procedurer, 4.319 af rapporterne omhandlede andre alvorlige hændelser.

Rapporterne kategoriseres i ni kategorier: medicineringsfejl, patientfald, selvmord/selvmordsforsøg, operativt/invasivt indgreb, anæstesi, forveksling/fejlkommunikation, kontinuitetsbrud, hjertestop/uventet dødsfald samt øvrige.

Desuden har Sundhedsstyrelsen i perioden 1. oktober til 31. december 2005 via hjemmesiden www.dpsd.dk modtaget 58 rapporter karakteriseret som meget alvorlige.

Nu kan du få Yngre Lægers overenskomst for 2005 som bog eller cd-rom

> Yngre Læger

Er du interesseret i at få et eksemplar af Yngre Lægers overenskomst med Amtsrådsforeningen eller H:S, så har du muligheden nu. Send en mail til cbk.yl@dadl.dk med navn og adresse.

Skriv i mailen, om du vil have overenskomsten i bogform eller på cd-rom, og om det er Yngre Lægers overenskomst med Amtsrådsforeningen eller H:S, du er interesseret i.

Er du tillidsvalgt eller kandidat fra vinteren 2006?

Vi sender automatisk overenskomsten i bogform til alle tillidsrepræsentanter og suppleanter, udvalgsmedlemmer, medlemmer af Yngre Lægers repræsentantskab, samt alle nye kandidater (inkl. kandidaterne fra januar 2006).

Tilhører du en af disse grupper, skal du altså ikke gøre noget for at få overenskomsten tilsendt. Er du også interesseret i at få overenskomsten på cd-rom, så send os en mail.

Overenskomsterne er ved at blive trykt i disse uger og vil blive sendt ud, ligeså snart de er klar.

Du kan også altid finde overenskomsten på www.laeger.dk og/eller bestille den på et senere tidspunkt, hvis du får brug for det.

Danskerne svigter screening for tarmkræft

> København

Under halvdelen af de borgere, der i Vejle og Københavns Amter bliver tilbudt undersøgelse for tarmkræft, siger ja

Det viser ifølge Kristeligt Dagblad de foreløbige erfaringer med et forsøg med screening i Vejle og Københavns Amter. Her har man siden august sidste år sendt breve og prøvesæt ud til borgere mellem 50 og 74 år og opfordret dem til at tage prøver af deres afføring og sende dem ind til nærmere analyse. I Vejle Amt er det lige knap halvdelen af de borgere, der har fået brev og efterfølgende påmindelse, der har reageret. I Københavns Amt er det helt nede på 30 pct. Her har man dog endnu ikke sendt »rykkerbreve« ud.

Det er tanken, at forsøgene i Vejle og Københa vns Amter skal bruges til at finde ud af, om det er en god ide at lave en landsdækkende screening for tarmkræft. Såfremt en generel screening skal kunne svare sig samfundsøkonomisk, skal mindst 60 pct. deltage.

»Vi får meget svært ved at nå op på 60 pct. Nogle synes, at det er ulækkert at tage en prøve af sin egen afføring, andre at det er kompliceret, og endelig er tarmkræft ikke en sygdom, man taler så meget om«, vurderer projektleder i Københavns Amt, Kirsten Granhøj, over for avisen.

I Vejle Amt mener projektkoordinator Conny Jacobsen, at den ringe tilslutning kan skyldes, at der er tale om en ny type screening, der kræver en aktiv indsats af borgeren. I Vejle Amt har man fundet 18 tilfælde af kræft, der endnu ikke var symptomer på, og i Københavns Amt er der fundet 15 kræfttilfælde. Dertil kommer, at man begge steder har fundet flere end 100 polypper, som er blevet fjernet. Disse polypper udvikler sig i halvdelen af tilfældene til kræft.

Overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse mener, at tarmkræft er en sygdom, som ikke har den store medieinteresse, og som nok heller ikke er en sygdom, der egner sig til middagskonversationer, og at man må finde ud af, hvorfor så få deltager i screeningen.

Akutrapport slår de rigtige toner an

> Akutrapport

Sundhedsstyrelsen foreslår at skære antallet af alarmcentraler ned til fem, og de politifolk, som bemander alarmcentralerne, skal have mulighed for at viderestille opkald til læger eller sygeplejersker med skadestueerfaring. Antallet af skadestuer skæres ned fra de nuværende 44 til omkring det halve. Til gengæld skal skadestuerne leve op til en række minimumskrav om lægelige specialer og teknisk udrustning.

Det er nogle af de i alt 18 forslag i Sundhedsstyrelsens rapport om det akutmedicinske beredskab i de fem nye regioner, der blev præsenteret i sidste uge.

Det foreslås desuden, at der indføres et fælles, landsdækkende nummer til lægevagten.

»Grundlæggende er vi godt tilfredse med rapporten«, siger Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen. »Det er de rigtige toner, der slås an, men der er da et par områder, hvor vi gerne havde set, at den var mere klar i mælet«.

»Vi har bl.a. foreslået, at visitationen til sygehus ved akut sygdom udelukkende foregår via egen læge, og at man derfor nedlægger de åbne skadestuer. Det står ikke helt klart i rapporten, hvordan man forestiller sig det. Og vi mener, at vi har et rigtig godt bud på, hvordan det kan gøres«.

»Hvad angår alarmcentralerne, slår man til lyd for et øget samarbejde mellem sundhedsvæsenet og politiet, og det er fint nok. Men vi kunne godt tænke os, at alarmcentralen under en eller anden form kom under sundhedsfaglig organisering. 80 pct. af opkaldene er af sundhedsfaglig karakter - og omvendt ringer du jo ikke til politiet, hvis du har brækket armen«.

»Men alt i alt er vi godt tilfredse med, at der slås til lyd for en centralisering«, siger Jens Winther Jensen.

Flertal for medicinske forsøg på inhabile forsøgspersoner

> København

Et flertal i Folketinget har ved førstebehandlingen støttet et lovforslag, der giver læger lov til at lave medicinske forsøg på »inhabile forsøgspersoner i akutte behandlingssituationer«.

I dag er det i praksis umuligt at forske i lægemidler til personer, der indlægges akut med f.eks. blodpropper og efter trafikuheld, fordi der skal indhentes samtykke fra både forsøgspersonens nærmeste pårørende og praktiserende læge.

Lægeforeningen har advokeret for at ændre dettte forhold, blandt andet med henvendelser til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Med det nye lovforslag bliver to læger - der er uafhængige af forsøget - »forsøgsværger«, der på vegne af den indlagte giver samtykke til at indgå i forsøget.

De nye regler forventes at træde i kraft den 1. april i år.