Kortnyt

OK for Yngre Læger til urafstemning

> København

Et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 9. marts blev informeret om resultatet af bestyrelsens indgåede aftaler på overenskomstområderne i OK-05, som vedrører perioden 2005 til 2007. Et stort flertal af repræsentantskabet anbefalede medlemmerne at stemme ja til resultatet. Stemmerne fordelte sig med 54 stemmer for at anbefale et ja, 11 anbefalede et nej, 7 stemmer var blanke. Mødet kunne have valgt at godkende resultatet uden at høre medlemmerne. Et stort flertal fandt trods en positiv modtagelse af forhandlingsresultatet det væsentligt, at medlemmerne også giver deres besyv med via en urafstemning. Alle opfordrede derfor også medlemmerne til at være ansvarlige og virkelig bruge deres indflydelse ved at huske at stemme. Repræsentantskabet noterede sig, at lønstigningen i treårsperioden ligger godt over den forventede inflation i samme periode. Dermed har forhandlerne opnået en væsentlig reallønsstigning.

En længere drøftelse af ønsket om at opnå en maksimal belastning på 2/3 i aftennattevagten kunne modparten slet ikke acceptere, og flere yngre læger udtrykte ærgrelse over, at man fra arbejdsgiverside ikke kan indse, at det ikke går at indrette sundhedsskadelige arbejdspladser. Et kæmpe fremskridt er dog, at forhandlerne har opnået en paragraf i overenskomsten, som giver ret til forhanding om arbejdsbelastningen, og at forhandlingerne skal indberettes til en central instans, og dermed kan der komme åbenhed og forhåbentlig løsninger på at få begrænset den farlige belastning, som både skader lægen og patientsikkerheden.

Der var en længere debat om den modvilje mod at give lokale lønmidler fra sig, der opleves ude lokalt i forlængelse af, at OK-05 giver større mulighed for lokale lønmidler til afdelingslæger frem for læger i korte ansættelser under speciallægeuddannelse. Læs mere i næste nummer af Ugeskrift for Læger.

Hjemmetræning af apopleksipatienter er billigt og effektivt

> København

Ved at hjemmetræne patienter med følger efter apopleksi kan der årligt spares 6.000 kr. pr. patient. Hertil kommer værdien af en forbedret livskvalitet. Det svarer alt i alt til et samfundsøkonomisk besparelsespotentiale på 15-70 mio. kr., bl.a. på grund af færre plejehjemsanbringelser.

At hjemmetræning synes at være et godt alternativ til den typiske genoptræning i sygehusregi for både patienter og samfundsøkonomi, fremgår af en ny rapport »Hjemmetræning af patienter med apopleksi - en medicinsk teknologivurdering«, udgivet af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) i Sundhedsstyrelsen.

Af rapporten fremgår det således, at knap halvdelen af alle nye patienter med apopleksi - ca. 5.000 hvert år - vil have gavn af hjemmetræningen. De er indlagt færre dage på sygehus og klarer sig bedre hjemme. Rapporten konkluderer, at man ved hjemmetræning i Danmark sparer i gennemsnit tre sengedage pr. patient. At risikoen for negative genoptræningseffekter reduceres med 41 procent. Og at patienten bedre klarer almindelige hverdagsopgaver som påklædning, gang, spisning mv.

CEMTV håber, at rapporten - der består af et systematisk litteraturstudie suppleret med dansk materiale fra bl.a. et hjemmetræningsforsøg på Lemvig Sygehus - kan være til inspiration for behandlere, afdelingsledelser, administratorer og politikere, når genoptræning til apopleksipatienter skal planlægges.

Kræftpatienter nyder godt af eksperimentel behandling

> Storbritannien

Patienter med kræft i fremskredent stadium, som vælger at deltage i eksperimentelle kræftbehandlinger, drager større nytte heraf end hidtil antaget.

I hvert fald hvis man skal tro den mest omfattende undersøgelse, der er foretaget i Storbritannien, og som dækker et helt tiår. Af undersøgelsen fremgår det, at 11-27 procent af disse patienter fik det bedre i forskelligt omfang. Der er tale om patienter, hvor al tidligere behandling ikke har hjulpet dem.

Antallet af dem, der drager nytte af at indgå i en eksperimentel behandling, er ifølge forfatterne således »ikke så trøstesløse, som de undertiden fremstilles«.

Forskerne undersøgte 460 fase 1-forsøg, der inddrog i alt 11.935 patienter. Forsøgene blev udført i perioden 1991-2002 og var finansieret af det britiske National Cancer Institute. Forskerne så bort fra undersøgelser finansieret af medicinalfirmaer samt dem, der omfattede børn.

I alt oplevede tre procent, at kræften forsvandt, mens omkring otte procent oplevede, at svulsterne svandt betydeligt. Dertil kom, at der hos 34 procent af patienterne kunne påvises nogen formindskelse af tumoren eller en stabilisering af deres tilstand.

Information om bivirkninger var kun tilgængelig for en tredjedel af deltagerne, og cirka 14 procent af forsøgspersonerne oplevede mindst én alvorlig bivirkning.

Læs evt. mere i N Engl J Med 2005;352:330-2.

Private firmaer må ikke vaccinere børn

> København

Medicinalfirmaer får afslag på tilbud om at overtage produktionen og leverancen af vacciner fra Statens Serum Institut. Det skyldes ifølge Ritzau, at regeringen har besluttet at fastholde Statens Serum Instituts rolle som vaccineproducent og leverandør af vacciner til børnevaccinationsprogrammet.

Det politiske ønske om at opretholde en optimal forsyningssikkerhed og beredskabsniveau vejer ifølge kontorchef Paul Schüder, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, tungere end udsigten til en eventuel økonomisk gevinst ved et frasalg af vaccineaktiviteterne til private. Producenternes forening, Lægemiddelindustriforeningen, har tidligere over for regeringen anført, at anskaffelsen af vacciner til det danske børnevaccinationsprogram bør gå i offentlig licitation i henhold til EU's udbudsdirektiver.

Den sag kan ifølge indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu afsluttes.

Finansieringsmodellen for hele børnevaccinationsprogrammet vil nemlig blive omlagt per 1. januar 2006 efter en ny model, der er afstemt med det EU-retlige grundlag - og som betyder, at vaccinationsaktiviteterne ikke behøver at komme i licitation.

Det Etiske Råd kritiserer regler for obduktion

> København

Reglerne for obduktioner er for uklare ifølge både Det Etiske Råd og Den Centrale Videnskabsetiske Komite. Derfor har de to instanser ifølge Kristeligt Dagblad nedsat en arbejdsgruppe for at få et mere gennemsigtigt regelsæt

Arbejdsgruppen skal i løbet af året komme med forslag til et nyt regelsæt. I dag kan en obduktion nemlig tage udgangspunkt i to forskellige love, alt efter hvilken form for obduktion der er tale om, og det er uhensigtsmæssigt, mener formanden for arbejdsgruppen, lektor Eva Møller: »Det er uholdbart, at der er så forskellige regler. De er alt for svære at tolke, og det skaber forvirring for alle. Minimumskravet må være, at forholdene omkring en obduktion er forståelige for den almindelige befolkning«, udtaler formanden til avisen.

Problemet opstår typisk, når en læge ønsker at tage prøver fra den afdøde til videre forskning, fordi det ofte er uklart, hvilke rettigheder over liget de pårørende har.

Det hænger sammen med, at de pårørende i nogle tilfælde ikke behøver at give deres samtykke, når lægerne vil obducere et lig for at forske i sygdomme.

Resultatet er, at lægen i nogle ti lfælde vælger at opgive en obduktion, blandt andet fordi han mangler et etisk ståsted, forklarer projektleder for arbejdsgruppen, Nanna Skriver. Obducent Alice Vesterby Charles fra Retsmedicinsk Institut på Aarhus Universitet, der også sidder med i arbejdsgruppen, mener, at man bør overveje at lovgive ud fra nogle etiske betragtninger, frem for at man kommer med sine etiske betragtninger ud fra den lovgivning, der allerede eksisterer.

Det ventes, at arbejdsgruppen kommer med konkrete forslag til en klarere lovgivning ved udgangen af dette år.

Flest medicineringsfejl

> København

I den første årsrapport fra Dansk-Patient-Sikkerheds-Database slås det fast, at der er rapporteret flere utilsigtede hændelser, end Sundhedsstyrelsen havde turdet håbe.

Af rapporten fremgår et således, at sundhedspersoner har fået forståelse for, at det ikke kun er legitimt, men også værdifuldt at oplyse om utilsigtede hændelser. Sundhedsstyrelsen modtog i det forløbne år 2.179 rapporter fra amterne: 1.000 rapporter omhandler utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering, 287 af rapporterne omhandler utilsigtede hændelser i forbindelse med operative/invasive procedurer og 892 af rapporter omhandler andre alvorlige utilsigtede hændelser.

Herudover modtog Sundhedsstyrelsen 1.447 færdigbehandlede rapporter fra Hovedstadens Sygehusfællesskab. Af de rapporter, som Sundhedsstyrelsen modtog i 2004, har de 137 givet anledning til konkrete forslag til forebyggelse.

På baggrund af de indsendte hændelser er styrelsen nu i gang med at udarbejde en række temarapporter. Den første - om utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering - forventes at udkomme midt i 2005.

Flere behandles for lungekræft

> København

I 2000 fik kun halvdelen af de danske lungekræftpatienter tilbudt behandling. Allerede tre år senere var det fire ud af fem, hvilket ifølge medlemsbladet tætpåkræft er et af de tydeligste beviser på, at der er taget store skridt fremad i behandlingen af lungekræftpatienter i Danmark.

»Der er god grund til at tro, at femårsoverlevelsen i dag er oppe på 10 pct. Primært fordi flere er blevet opereret«, udtaler overlæge Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital, til tætpåkræft.

Formanden for Dansk Lunge Cancer Gruppe, overlæge Torben Palshof, glæder sig i samme nummer over, at man har fået bugt med holdningen om, at lungekræft er en håbløs sygdom: »Vi kommer ikke uden om, at selv en 10-pct.-overlevelse over fem år er en dyster prognose.

Men der er al mulig grund til optimisme, for med nye behandlingsmetoder er lungekræft en sygdom med en potentielt høj overlevelseschance, hvis patienterne får stillet diagnosen tidligt«.

Sygehussamarbejde over Lillebælt

> Middelfart

Med en stor plan for sygehussamarbejdet vil Fyns og Vejle Amter rationalisere sygehusene i Middelfart og Fredericia, så opgaverne samles et sted. Ved denne manøvre spares der 20 mio. kr., og 50 ansatte vil blive afskediget. Dertil kommer, at borgerne i området får lidt længere til visse sygehusfunktioner.

Medicinsk afdeling lukkes på Sygehus Fyn Middelfart og flyttes til Sygehuset i Fredericia. Til gengæld lukkes ortopædkirurgisk afdeling og skadestuen på Sygehuset i Fredericia og rykkes til Middelfart.

Gynækologisk afdeling i Fredericia inklusive fødeafdelingen lukkes. Fremover varetages funktionen af Sygehuset i Kolding, når det gælder de jyske patienter, mens de fynske patienter hjemtages til Fyn.

Amtspolitikerne mener ikke, at det vil være holdbart med to sygehuse inden for kort afstand med de samme specialer, når de to amter om knap to år smelter sammen i Region Syddanmark.