Kortnyt

Flere bøder til Pfizer

Pfizer fortsætter med at indkassere bøder for ulovlig markedsføring og er nu oppe på 16 bøder til i alt 143.000 kroner på knap tre kvart år.

D. 17. november lovede Pfizers adm.direktør Karin Verland bod og bedring efter det kom frem, at Pfizer fra marts til november gentagne gange havde brudt reglerne for god markedsføring, når firmaet solgte sine produkter til lægerne. Blandt andet på den baggrund krævede Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) alle bøder offentliggjort i håb om, at en gabestoksmetode ville hjælpe.

Dagen efter modtog Pfizer tre nye bøder fra Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale og har nu fået 16 bøder til i alt 143.000 kroner i perioden. Det fremgår af en aktindsigt, Ugeskrift for Læger har foretaget, samt statistik fra LiF's hjemmeside. Pfizer får bøder for blandt andet illoyal sammenligning, misvisende materiale og forkert information. Kommunikationsdirektør Kim Røjgaard fra Pfizer pointerer, at firmaet, som verdens største, også reklamerer for relativt mange præparater. »I forhold til hvor mange lægemidler, vi informerer om, så ligger vi langt nede på skalaen. Men det betyder ikke, at vi ikke gør alt, hvad vi kan, for at undgå bøder«. På andenpladsen kommer AstraZeneca med 12 bøder og tre påtaler til i alt 105.000 kroner. (nva)

Motionsdille skal videnskabeligt undersøges

> Odense

Den hippe motionsdille - stavgang - bliver del af et nyt forskningsprojekt, som Syddansk Universitet deltager i.

Sundhedsstyrelsen har bevilget 695.000 kroner til projektet »Kan man stave til god ryg«, som skal undersøge, om kroniske rygpatienter får det bedre, hvis de kommer i bedre form.

Teorier om, at rygsmerterne mindskes, hvis patienten bare kommer i bedre form, skal videnskabeligt undersøges, og Syddansk Universitet har designe en undersøgelse af stavgang, fordi det er moderne, billigt og nemt at implementere. Undersøgelsen skal foretages blandt 120 rygpatienter fra Rygcenter Fyn i Ringe. De opdeles i tre grupper. En gruppe får tilbudt superviseret stavgang to gange om ugen i to måneder. En anden får blot udleveret stave og en kort instruktion, mens den tredje og sidste gruppe ingenting får.

»Kan man stave til god ryg« er et samarbejde mellem Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, Center for Anvendt Træningsvidenskab, begge Syddansk Universitet, samt Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Borgere testes for tarmkræft

> København

Københavns og Vejle Amter er udpeget af Sundhedsministeriet til at screene midaldrende for den tredjehyppigste kræftform i Danmark - tarmkræft. Siden er det planen at udbrede screeningerne til resten af landet.

Alene i Københavns Amt diagnosticeres cirka 400 nye tilfælde om året. Med screeninger håber Sundhedsministeriet og Kræftens Bekæmpelse, at sygdommen kan opdages tidligere og dødeligheden dermed nedbringes. Overføres erfaringer fra Fyn kan screening reducere dødeligheden med cirka 25 procent. Allerede i 2001 anbefalede Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, at alle danskere mellem 50 og 75 år skulle tilbydes en undersøgelse for tarmkræft. I 2002 var der cirka 1700 nye tilfælde blandt kvinder og 1800 blandt mænd, skriver Ritzau. Under halvdelen af de ramte er i live fem år efter, at sygdommen er diagnosticeret.

Alvorligt syge franskmænd får ret til at dø

> Frankrig

Den franske Nationalforsamling har netop vedtaget en lov, der giver terminalt syge eller alvorligt sårede patienter ret til at dø. Der er ikke tale om eutanasi, men om dét som den franske sundhedsminister beskriver som »en tredje vej - den franske måde«.

Ifølge sundhedsminister Philippe Douste-Blazy, der selv er læge, får cirka 100.000 franskmænd hvert år deres livsforlængende maskiner slukket, selv om der hidtil ikke har været hjemmel i loven hertil.

Ifølge den nye lov, der skal ratificeres af det franske Senat, kan terminalt syge patienter, der er ved bevidsthed, nægte at modtage behandling, der blot er livsforlængende. Det samme kan alvorligt handicappede, selv om de ikke er terminale. Såfremt patienten ikke er ved bevidsthed, må lægen konferere med andre læger samt patientens familie.

Læger må ikke på eget initiativ ophøre med behandling ligesom de heller ikke - når først en beslutning om ikke at fortsætte udsigtsløs behandling er truffet - må give patienten en dødelig indsprøjtning.

Deprimerende mobilsnak

> København

Unge mennesker, som konstant taler i mobiltelefon eller som sidder længe ved computeren, føler sig ifølge en ny svensk undersøgelse, som gratisavisen Urban refererer, oftere deprimerede og stressede end andre. Avisen citerer en psykolog fra Sahlgrenska universitetssjukhuset i Göteborg for, at der er en sammenhæng mellem et sådant storforbrug og depressionssymptomer, vanskeligheder med at falde i søvn og stress, men at man ikke helt ved hvorfor. Knap 1.200 studerende i alderen 18-25 år blev spurgt om deres internet- og mobilforbrug og et år senere blev de spurgt om, hvordan de havde det.

Fødselsregistrering via nettet

> København

Nybagte forældre skal kunne slippe for at anmelde deres nyfødtes ankomst til verden på kirkekontoret. I stedet skal man fra slutningen af næste år kunne registrere fødslen via internettet, skriver Politiken.

Kirkeminister Tove Fergo har således barslet med et forslag om fødselsanmeldelse på nettet. Digital fødselsanmeldelse kan ifølge ministeren også være en fordel for medlemmer af andre trossamfund, for hvem det kan opfattes som krænkende at skulle anmelde barnets ankomst til Folkekirken.

I praksis skal den digitale fødselsanmeldelse ske ved hjælp af en digital signatur fra begge forældre.

Religion overset faktor i forebyggelse af selvmord

> København

At tro kan virke beskyttende mod selvmord. Religiøsitet medfører således ifølge en ny amerikansk undersøgelse et værn mod, at man skader sig selv, ligesom religiøse mennesker besidder stærkere familiære værdier og generelt har et lavere aggressionsniveau.

Til Kristeligt Dagblad udtaler næstformanden i Dansk Psykiatrisk Selskab, Poul Videbech, at der herhjemme er »for meget blufærdighed omkring religiøsitet hos psykiaterne«: »Alt for få henviser til hospitalspræsten, og mange vil ikke snakke om religion, og så risikerer man, at en enorm ressource i patienten forbliver uvækket. Det må vi simpelthen lave om på,« lyder det fra Poul Videbech, der i avisen bakkes op af overlæge Jørgen Due Madsen fra angst- og depressionsafdelingen i Ballerup. Sidstnævnte mener således, at både psykologer og psykiatere generelt undervurderer, hvor stor en ressource religion og spiritualitet kan være for mange mennesker. Ifølge leder af Center for Selvmordsforskning, Lillian Zøllner, er religion formentlig også en beskyttende faktor i Danmark, og derfor skal den udnyttes. Hun konstaterer, at psykiatere gerne forholder sig til fx arbejdsløshed og familieforhold, men ikke til religion, »selv om det er en stor del af menneskelivet.«

Læs mere i Am J Psychiatry 2004;161:2303-08

To nye hospicer

> Århus

Århus amts hospice nummer to kommer til at ligge på Djur sland. Århus Amtsråd vedtog på sit seneste møde at samarbejde med Hospice Djursland om at etablere et nyt tilbud til døende, hvormed antallet af hospicepladser udvides fra 11 til 26. Det betyder, at amtet er tæt på de 30 pladser, som en arbejdsgruppe har vurderet behovet til.

Århus Amt skal ikke bygge Hospice Djursland, men indgå en driftsoverenskomst med den selvejende institution. Som en del af budgetforliget for 2005 har amtet afsat 7,5 mio. i 2006 og 15 mio. kr. fra 2007 til udvidelsen af tilbuddet til døende.

Samtidig har indenrigs- og sundhedsministeriet bevilget seks millioner kr. i støtte til etablering af et hospice i Sønderjylland. De første seks pladser ventes at være klar til patienter i begyndelsen af 2006. Amtet og de sønderjyske kommuner garanterer for opbakningen til støtteforeningen, som skal stå for det sønderjyske hospice.

Det er støtteforeningen, der har stået bag ansøgningen til ministeren, og det bliver også foreningen, der skal afgøre, hvor det sønderjyske hospice placeres. Udover seks mio. kr. til anlæg, giver staten også op til seks mio. til driften, når sengene er klar.

Nyt etisk råd får mere fokus på bioetik

> København

Regeringen har besluttet, at Det Etiske Råd i fremtiden også skal tage stilling til dilemmaer, som den bioteknologiske forskning afstedkommer. Det nye Etiske Råd har fortsat 17 medlemmer, hvoraf et flertal på ni er udpeget af Folketinget. De resterende otte er også fortsat udpeget af fire ministerier. Og Ole Hartling fortsætter som formand for Rådet. Han mener ikke, at de nye områder kommer til at ændre noget ved rådets arbejde, kun vil de føre til en udvidelse af opgaverne, siger han til Ingeniøren.

Hvad betyder KTO-delforliget for Yngre Læger?

> Yngre Læger

Der har været en del omtale i pressen af det delforlig, som er indgået ved KTO-forhandlingsbordet. For langt de fleste yngre læger giver delforliget ikke skalalønforbedringer - det gælder »kun« tjenestemændene. For de overenskomstansatte yngre læger betyder delforliget, at der bliver tilført ca. 1,5% til lønforbedringer. Hvordan pengene fordeles afgøres ved Yngre Lægers egne forhandlinger.

»Vi studerer pt. detaljer og konsekvenser af delforliget på AC- og Yngre Læge-området, da der stadig er flere uafklarede punkter«, siger Yngre Lægers fomand, Mette Worsøe.

Den 30. november blev der holdt endnu et forhandlingsmøde mellem Yngre Læger og Amtsrådsforeningen/H:S. På mødet diskuterede man specielt kravene omkring lokal løndannelse og på vagtområdet. Arbejdsgiverne skitserede hovedtrækkene i deres generelle krav omkring øgede midler til lokal løndannelse. Yngre Læger fastholdt, at en forudsætning for Yngre Lægers tilslutning til kravet er, at der udformes en model, der passer til yngre lægers særlige forhold.

Omkring vagtområdet diskuterede man særligt Yngre Lægers krav omkring nedsættelse af vagtbelastningen for de særligt belastede vagter. Arbejdsgiverne vil nu spørge amterne om konsekvenserne af Yngre Lægers krav .

På mødet gennemgik man også de øvrige krav, hvor der arbejdes med at beskrive kravene og lave opgørelser af udgifter/provenue i forbindelse med kravene.

Næste forhandlingsmøde er den 20. december 2004.