Kortnyt ind- og udland

Svenske forskere tester hiv-vaccine på mennesker

> Sverige

En svensk forskergruppe fra Karolinska Institutet og Södersjukhuset i Stockholm har fået grønt lys til at afprøve en hiv-vaccine på fyrre frivillige forsøgspersoner i Sverige. Der er tale om samme vaccine, som allerede er testet på mus på Karolinska Instituttet, skriver Dagens Nyheter.

Håbet er, at de med forsøget kan finde frem til en forebyggende vaccine, der kan stoppe hiv-epidemien i Afrika. Vaccinen er udviklet til at virke imod de hiv-typer, som 25 millioner afrikanere indtil nu er smittet med, og virker vaccinen efter hensigten på forsøgspersonerne, kan forsøget fortsætte i Tanzania allerede næste år.

En snes forskergrupper rundt om i verden er i gang med tilsvarende test af vacciner, men hidtil har ingen af dem været i stand til at fremstille en vaccine, der beskytter fuldstændigt mod hiv-smitte.

Men hos personer, som er smittet efter vaccination, lader det til, at sygdommen får et mildere forløb.

Ret skal afgøre om terminalt syg kan blive ledsaget til selvmord

> Storbritannien

En kronisk syg kvinde, som ønsker hjælp til at tage til udlandet for at begå assisteret selvmord, står til at blive afhørt af den engelske overret. Kvinden er for syg til selv at drage af sted, og retten er derfor blevet bedt om at tage stilling til, om de sociale myndigheder bør forhindre nogen i at ledsage kvinden til Schweiz, hvor den form for selvmord er tilladt.

En talsmand for The Voluntary Euthanasia Society (VES) udtaler til BBC, at der er uklarhed om, hvorvidt det er strafbart at hjælpe en terminalt syg patient med at rejse udenlands for dér at få foretaget et legitimt assisteret selvmord, og at organisationen hilser en afklaring af lovens tekst velkommen.

Pro-Life-organisationen Alliance mener modsat, at det er nødvendigt at være ubøjelig i at fastslå, at det er i strid med denne at begå selvmord og at assistere hermed.

Satellitovervågning af demente

> København

Satellitovervågning via mobiltelefon kan give demente en hidtil ukendt bevægelsesfrihed, og formand for Lederforum Erik Lehm opfordrer kommunerne til at komme i gang med at indføre det nye system. Hidtil har plejehjemmene brugt sporingssystemer med antenner, men de kan ikke hamle op med mobiltelefon med satellitovervågning (GPS), hvor det er muligt at indkredse den demente inden for få meter.

Erik Lehm anerkender, at der er tale om overvågning, men siger til Ritzau, at alternativet er låste døre på plejehjemmene, som er »et endnu større indgreb i de ældres frihed«. Han sammenligner valget med at fjerne hegnene rundt om en børnehave, hvilket alle ville finde »dybt uansvarligt«.

Anledningen til Erik Lehms udmelding er fundet af en svært dement 77-årig i en baghave knap 100 meter fra det plejecenter, hvor han boede.

Han var udstyret med en radiosender, der skulle hjælpe plejepersonalet med at finde ham, men elektronikken slog ikke til.

Kommuner presser kræftpatienter i arbejde

> København

Ifølge Kræftens Bekæmpelse tvinges kræftpatienter hårdt mærket af kemo- og strålebehandling i arbejde længe før, de er parate til det.

»Mange patienter føler ikke, at sagsbehandleren varetager deres tarv, men at de har en anden dagsorden. En dagsorden der går ud på, at få dem hurtigt ud af sygeforløbet, så udbetalingen af sygedagpenge stopper (...).

Det er fint nok, at sagsbehandlerne laver opfølgning og tager meget tidlig kontakt. Det er der ingen, der kan have noget imod. Men opfølgning gør altså ikke folk raske, så når sagsbehandlerne har fået at vide, at behandlingen går i gang med både kemo- og stråleterapi, så virker det provokerende, hvis de bliver ved med at ringe,« siger Lars Kofoed, jurist i Kræftens Bekæmpelse.

I 2002 blev 34 procent af de sager, som de sociale nævn behandlede om førtidspension, ændret eller sendt tilbage til kommunerne med krav om ny sagsbehandling. For sygedagpenge er tallet 19 procent.

Siden juli 1999 har kommunerne selv skullet betale hele udgiften til sygedagpenge efter et år, og fra 1. januar 2006 er der lagt op til, at statens refusion af kommunernes udgifter til sygedagpenge sættes yderligere ned - fra 50 til 35 procent efter et halvt års sygefravær.

Det vil ifølge Lars Kofoed blot øge kassetænkningen i kommunerne og presset på kræftpatienterne. I forvejen er der i mange kommuner reelt ikke noget, der hedder sygedagpenge efter et år, selv om en forlængelse på op til halvandet år er mulig.

Læs hele artiklen i det nye nummer af Kræftens Bekæmpelses blad tætpåkræft.

Schweiz tillader forskning i stamceller

> Schweiz

De schweiziske vælgere har ved en folkeafstemning med stort flertal godkendt forskning i stamceller.

Loven giver Schweiz' mange farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder ret til at forske i stamceller fra befrugtede æg, som bliver tilovers ved kunstig befrugtning.

Næsten dobbelt så mange vælgere stemte for som imod loven og trodsede dermed både den katolske kirke og konservative protestanter, som begge er imod stamcelleforskning.

Vores helbred er vores største bekymring

> Storbritannien

Helbredet er det, der vækker den største bekymring blandt den ældre del af befolkningen. Det viser en meningsmåling, som BBC har fortaget på sit website.

Deltagerne blev bedt om at rangere de emner, der bekymrer dem mest i forbindelse med det at blive ældre. Femoghalvtreds procent af de cirka 1.000 respondenter gav deres helbred første prioritet, mens kun 20 procent mente, at det var penge. Ni procent var mest bekymrede for at blive ensomme.

Blandt de adspurgte i aldersgruppen 18-24 år sagde 36 procent, at deres største bekymring forbundet med at blive ældre, var penge. Det samme var tilfældet for kun 12 procent af de 55-64-årige.

Undersøgelsen viste også divergens i opfattelsen af, hvornår man er »ældre«. Tredive procent af de 18-24-årige anså 60-års-alderen for at være tærskelen til alderdommen, mens mere end en femtedel af dem over 65 år definerede 80-års-alderen som begyndelsen på alderdommen.

Passiv rygning anerkendt som arbejdsskade

> København

En kvindelig tjener - der selv er ikkeryger - har fået erstatning for en kræftsygdom, hun har erhvervet sig efter i 20 år at have arbejdet i røgfyldte restauranter. Det er første gang nogensinde, at Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt, at passiv rygning kan være årsag til en arbejdsskade.

Kvindens mand røg - et par cigaretter om dagen igennem de 20 år.

Da kræftsygdommen er af en art, som typisk skyldes tobaksrøg, finder Arbejdsskadestyrelsens Erhvervssygdoms-udvalg det ifølge Berlingske Tidende overvejende sandsynligt, at den passive rygning på arbejdspladsen er årsag til kræften.

Restaurationsbranchens organisation, Horesta, har tidligere bedt regering og folketing om at forbyde rygning ved lov, hvilket hidtil er blevet afvist. I stedet har indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslået, at restauratørerne selv skilter med deres rygepolitik og i øvrigt selv tager stilling til et forbud eller ej.

Men det er ikke realistisk at overlade et forbud til branchen selv, siger Horestas formand, Egon Klitgaard. Han me ner, at den aktuelle »tragiske sag« bekræfter, at der er behov for lovgivning. Som organisation kan Horesta ifølge dens formand ikke påtvinge sine medlemmer at forbyde at ryge.

Et rygeforbud skal ifølge Egon Klitgaard omfatte alle: »Jeg vil nødig skulle tage det personlige opgør med kunderne«, udtaler han til avisen.

Ny viden om muskelsmerter

> København

Klager over kroniske smerter i nakke og skuldre hos ansatte, der har haft fysisk monotont arbejde, skyldes ikke, at personerne er særligt ømskindede eller pjevsede. Et forskningssamarbejde mellem Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og Smerte og rehabiliteringscentret i Linköping viser, at forklaringen på smerterne kan findes lokalt i de smertefulde muskler.

Muskel- og ledsmerter udgør 47 procent af de anmeldte arbejdsrelaterede sygdomme i Danmark.

Smerterne opstår oftest i skulder-nakke-musklerne, og det er primært ansatte med fysisk monotont arbejde, som rammes. Tidligere undersøgelser, baseret på små vævsprøver af de ømme muskler, har ikke endegyldigt vist, at der er noget «galt« i musklen, oplyser AMI. Derfor har den mest almindelige teori været, at oplevelsen af smerte primært skyldes stress og psykosociale forhold.

Men ifølge den nye undersøgelse er der forhøjede mængder af smertefremkaldende stoffer i de kronisk smertefulde skulder-nakke-muskler hos patienter, der tidligere har udført fysisk monotont arbejde. Og mængden af smertefremkaldende stoffer stiger, når personen udfører et standardiseret fysisk monotont arbejde. Patienterne i undersøgelseen havde kraftige muskelsmerter efter at have udført fysisk monotont arbejde i fem et halvt år i gennemsnit. Sammenlignet med raske kontrolpersoner havde de seks gange så meget af det smertefremkaldende stof Serotonin i deres skulder-nakke-muskel. Mængden af Serotonin var størst hos patienter med mest smerte. Også Glutamat, et andet smertefremkaldende stof, var højere i patienternes smertende muskel og steg under et standardiseret fysisk monotont arbejde. Det er ifølge forskerne svært definitivt at vise, at kronisk skulder-nakke-besvær er arbejdsbetinget, men der er flere faktorer i patienters sygehistorier, der peger på det. Smerterne startede i forbindelse med, at personerne udførte fysisk monotont arbejde, og de forværredes under selve arbejdet. Derudover forsvandt smerterne i begyndelsen af smerteforløbet, når personerne havde fri fra arbejdet og i weekender.

Hele ph.d.-afhandlingen «Interstitial changes in trapezius muscle during repetitive low-force work« kan downloades på www.ami.dk/muskelsmerte.

Amter og privathospitaler indgår aftale om udvidet frit sygehusvalg

> København

Amtsrådsforeningen og brancheforeningen/Sammenslutningen af Privathospitaler og Klinikker - med 30 medlemmer - har indgået aftale om takster for det udvidede frie sygehus-valg for 2005. Formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S), er tilfreds med, at det er lykkedes at nå frem til en aftale, der giver det offentlige sundhedsvæsen en besparelse i forhold til de såkaldte DRG-takster for 2005. DRG-taksterne er den pris, de offentlige sygehuse afregner efter, når de foretager behandlinger for hinanden.

»På den ene side har vi et ansvar for, at borgerne kan få en hurtig behandling, når kapaciteten i det offentlige sygehussystem ikke slår til. På den anden side har det ligget os meget på sinde, at privathospitalerne ikke bare skulle kunne skumme fløden af de behandlinger, som der var bedst økonomi i for dem. Det er nu lykkedes at blive enige om et fleksibelt aftalekompleks, som begge parter finder er afbalanceret«, udtaler Bent Hansen til Mandat.

Aftalen indebærer, at taksterne for en række af privathospitalernes behandlinger nedsættes til under DRG-taksten, mens afregningen i forbindelse med andre behandlinger vil ligge over eller på niveau med DRG-taksten.