Aktuelt
Kræftforskere rydder op i egoisme og selvpromovering
Danske Kræftforskningsdage samler kræftlæger og -forskere fra hele landet og gør op med fagegoisme og selvpromovering i forskermiljøet. Foto: Hung Tien Vu.
31. aug. 2018
2 min.
Calcium, der kan erstatte kemobehandling, og malariaproteiner, der som et varmesøgende missil kan finde frem til og dræbe kræftceller. I Danmark gør forskere hvert år gør banebrydende opdagelser, men egoisme står i vejen for et bedre samarbejde på tværs af fagligheder og forskermiljøer.
Det er flere gange blevet nævnt under konferencen Danske Kræftforskningsdage, der foregår den 30. og 31. august.
"Der er en lille smule andedam over det her. Der er nogle kulturproblemer, og her skal vi ikke pege på regionerne eller på, at vi ikke har penge nok. Vi skal pege på os selv som læger og forskere, og vi skal være ligeså gode til at inkludere kollegernes forsøg, selvom de sidder i en anden region. Alt andet er fagegoisme og selvpromovering. Så der skal vi også være bedre til at samarbejde,” siger Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber, under konferencen.
Hans kommentar møder bilfald fra salen og de forskere, han snakker om.
Ifølge Michael Borre konkurrerer forskerne alt for meget. Han er formand for DMCG, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, der er medarrangør på Danske Kræftforskningsdage.
”Der kan gå årtier, før ny viden i basalforskningen når ud til klinikkerne. I stedet bør forskere og læger arbejde sammen, så de landvindinger, der sker forskningsmæssigt, hurtigt bliver testet og implementeret,” siger Michael Borre
Mere samarbejde
I Danmark har vi nogle af de bedste forskere og bedste læger, men vi udnytter ikke vore muligheder godt nok, siger overlæge Cai Grau, der er leder af Nationalt Forskningscenter for Stråleterapi og formand for det faglige udvalg i DCCC, Danish Comprensive Cancer Center.
Ifølge Cai Grau er noget af det, der viser konkurrencementaliteten, de mange ansøgninger, som fondene hvert år modtager. Kræftens Bekæmpelse modtog i 2017 hele 423 ansøgninger om fondsmidler, viser tal fra bevillingssektionen. Kun 150 fik en bevilling.
Han mener, at mulighederne for at lave forskning i en travl klinik ikke er optimale.
"Byggestenene til god klinisk forskning er der. Vi har udstyr, læger og forskere, men der er desværre alligevel for få patienter i kliniske forsøg,” siger han og uddyber: ”Vi skal blive bedre til at samarbejde på tværs og lære af hinanden. Der foregår forskning som de kliniske læger ikke kender til, og forskerne kender ikke alle de kliniske problemstillinger. Derfor er det vigtigt at skabe mulighed for at forskerne møder klinikerne og patienterne," siger Cai Grau.